| |
|
 1638 - 1704
-
| Navn |
Ulrik Frederik Gyldenløve |
| Født |
20 jul. 1638 |
Bremen, Germany  |
| Køn |
Mand |
| Ref. proband |
1378 |
| Død |
17 apr. 1704 |
Hamburg, Schleswig-Holstein, Germany |
| Begravet |
27 maj 1704 |
Vor Frue Kirke, København |
| Notater |
- til Grevskabet Laurvig. Var i Aug. 1650 i Frankrig, fik 1652 (14 Aug.) Pas til Frankrig, Italien og Spanien, 1654 (23 Nov.) imm. i Siena, 1655 (21 Aug.) naturaliseret som dansk Adelsmand.
1657 (11 Febr.) Oberst over Prinsens Livreg. t. H. og Oberst til Fods, deltog s. A. i Forsvaret af Holsten under Anders Bille, s. A. forlenet med Utsteen Kloster og Alle Helgens Gods i Norge, begav sig 1658 i Henhold til kgl. Ordre af 19 Juni til Kong Gustav med det Brockenhuusiske Reg., udnævntes af den svenske Konge til Oberst og fik af ham tillagt Indtægten af Lindholm og Børring Kloster samt 4000 Rdlr. Rente af Malmøs Told, flygtede ved Fredsbruddet til Danmark og havde under Hans Schack en Kommando paa Toget til Fyn og i Slaget ved Nyborg (14 Nov.), 1660 (27 Jan.) forlenet med Vordingborg Len og tillige Bevilling paa at beholde Utsteen Kloster og Alle Helgens Gods »indtil Fjenden Landet kvitterer«, fik s. A. (11 Okt.) Kommandoen over Rytteriet paa Sjælland; deltog 18 Okt. i Arvehyldingen.
1661 (1 Febr.) Bestalling som Rigens Jægermester, s. A. (l Aug.) Skøde paa Kalø Slot og Ladegaard; s. A. (13 Dec.) Orlov til at rejse en Tid lang udenlands, samt Till. til at maatte i 6 Aar fra 1662 at regne beholde Vordingborg Len og Ladegaard samt Beltring og Lekkende Gods; var i de to følgende Aar i fremmed Krigstjeneste i Braband, Frankrig og Spanien, og skal være bleven udnævnt til spansk General og Grande; 1663, 11 Okt. Ridder af Elefanten, 1664 (20 Jan.) Statholder i Norge samt (til 1671) Befalingsmand over Aggershus Amt og Etatsraad, s. A. (16 Marts) Overinspektør over Kommissariats Væsenet samt Militsens og Fæstningers Underhold.
1666 (14 Marts) Præsident for den samtidig oprettede Overhofret i Norge, mageskiftede 1670 Herzhorner Wildnis med Sommerland og Grönland mod Kalø Amt, fik s. A. tilskødet Fritsø Hovedgaard og Jernværk, Halsen og Brunlas Amt i Norge og kgl. Bevilling paa at drive Fritsø Jernværk; s. A. Tilforordnet i Admiralitetskollegiet, købte s. A. Landsbyen Østrup i Asminderød Sogn (afstaaet 1678 til Kongen), s. A. (27 Dec.) Præsident i Kommercekollegiet (—1680), s. A. Medlem af Geheimekonseillet; 1671 (Maj ell. Juni) Overkammerherre og (25 Maj) tildelt Rang som Nr. 1 umiddelbart efter Kongehusets Medlemmer, samt (14 Sept.) tillagt Prædikat af »Høje Excellence« og fik s. D. af sine Godser i Brunla Amt (Fritsø Hovedgaard og Jernværk og Halsen og Brunla Hovedgaarde) erigeret Grevskabet Laurvig.
Fik 1672 tilskødet Mørup Gaard og Gods i Fjenneslev S. (afh. 1678), Tybjerggaard (afh. 1678) og Christiansholm i Gentofte S., købte 1674 Turø i Svendborg Amt (afh. 1702); ledede 1676 i den skaanske Krig Felttoget i Norge (Gyldenløvesfejden) og erobrede Uddevalla og Ve-nersborg samt i 1677 Marstrand og Karlsteen; 1677 (8 Juni) Direktør for det norske Postvæsen og Feltmarskal (13 Nov.), fik 1678 (28 Marts) Skøde paa Grevskabet Tønsberg (forhen Griffenfeld kaldet), hvis Hovedgaard Semb 1681 fik Navnet Jarlsberg, flyttede 1679 til Kbhvn. i sit nyopførte Palæ paa Charlottenborg.
Fik 1683 Skøde paa Skjoldnæsholm i Valsølille S., var 1686 Øverstkommanderende over de danske Tropper under Belejringen af Hamborg; 1691 Medlem af Kommissionen i Raadhuset for Slottet og Bef. at deltage i Højesterets Møder; flyttede i 1700 til Hamborg og købte Godset Ovelgönne i Holsten.
Første gang hemmelig gift med Sofie Urne, blev ved hende stamfar til greverne Danneskjold-Løvendahl. Anden gang gift 1660 med Marie Grubbe. Det barnløse ægteskab blev opløst i 1670. Tredie gang, 1677, gift med Antoinette Augusta af Altenburg og stamfar til greveslægten Danneskjold-Laurvig.
20. juli 1695 skulle sønnen Ferdinand Anton antage navnet Danneskiold-Laurvig, men hvorvidt det gjaldt de øvrige børn fra ægteskabet med Antoinette Augusta von Aldenburg, som reelt må være født "Gyldenløve", fremgår ikke. Af praktiske grunde er hele linjen her anført som Danneskiold-Laurvig, selvom det måske ikke er helt korrekt.
Deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14. november 1659.
Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.
Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. Gyldenløve stod også for opførelsen af Charlottenborg.
Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldnæsholm få kilometer fra højen.
|
| Person-ID |
I9330 |
Skeel-Schaffalitzky |
| Sidst ændret |
21 maj 2012 |
| Far |
Frederik III Konge af Danmark og Norge, f. 18 mar. 1609, Haderslevhus Slot (Seest H., Kolding) , d. 9 feb. 1670, Københavns Slot (Sokkelund H., København) |
| Mor |
Margrethe Pape, Friherreinde af Løvendal, f. 1620, Itzehoe, Schleswig-Holstein, Germany , d. 1684, Schleswig (Slesvig), Schleswig-Holstein, Germany |
| Familie-ID |
F4587 |
Gruppeskema |
| Familie 1 |
Sophie Jørgensdatter Urne, f. eft. 1625, Alslevgaard (Fakse H., Præstø) , d. 1714, Itzehoe, Schleswig-Holstein, Germany |
| Gift |
11 jul. 1659 |
| Skilt |
ca. 1660 |
| Børn |
|
| Sidst ændret |
25 maj 2010 |
| Familie-ID |
F4588 |
Gruppeskema |
| Familie 2 |
Marie Grubbe, f. 1643, Tjele Gods (Sønderlyng H., Viborg) , d. 16 dec. 1718, Borrehuset ved Grønsund på Falster |
| Gift |
16 dec. 1660 |
København (Copenhagen) |
| Skilt |
14 okt. 1670 |
| Familie-ID |
F4589 |
Gruppeskema |
| Familie 3 |
Antoinette Augusta komtesse von Aldenburg, f. 4 aug. 1660, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands , d. 15 jul. 1701, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands |
| Gift |
16 aug. 1677 |
Larvik (Laurvig), Vestfold, Norge |
| Børn |
| | 1. Ulrich Frederik greve Danneskiold-Laurvig, f. 15 apr. 1678, d. 15 apr. 1678 |
| | 2. Christian Anton greve Danneskiold-Laurvig, f. 17 sep. 1679, d. 1 dec. 1679 |
| | 3. Frederik Christian greve Danneskiold-Laurvig, f. 16 nov. 1681, d. 24 jun. 1696, Köln (Køln, Cologne), Nordrhein-Westfalen, Germany |
| > | 4. Charlotte Amalie grevinde Danneskiold-Laurvig, f. 27 nov. 1682, d. 7 dec. 1699, København (Copenhagen) |
| | 5. Ulricha Augusta grevinde Danneskiold-Laurvig, f. 13 jan. 1684, d. 26 maj 1684 |
| > | 6. Ulrica Antoinette grevinde Danneskiold-Laurvig, f. 6 jan. 1686, d. 23 sep. 1755, Altona, Hamburg, Schleswig-Holstein, Germany |
| | 7. Christiane Augusta grevinde Danneskiold-Laurvig, f. 27 jan. 1687, d. 1689 |
| > | 8. Ferdinand Anton greve Danneskiold-Laurvig, f. 11 jul. 1688, d. 18 sep. 1754, København (Copenhagen) |
| > | 9. Margrethe Christiane Augusta komtesse Danneskiold-Laurvig, f. 18 jul. 1694, d. 8 jul. 1761, Schloss Grünstadt, Rheinland-Pfalz, Germany |
| | 10. Sophie Hedvig grevinde Danneskiold-Laurvig, f. 1696, d. 1696 |
|
| Sidst ændret |
2 aug. 2009 |
| Familie-ID |
F1252 |
Gruppeskema |
| Familie 4 |
Maria Meng, d. eft. 25 jan. 1692 |
| Gift |
Type: ikke-ægteskab |
| Børn |
|
| Sidst ændret |
3 sep. 2010 |
| Familie-ID |
F2876 |
Gruppeskema |
-
-
| Dokumenter |
 | Skjoldenæsholm Gods. Hovedbygningen.
Foto: Ringsted Museum og Vindmølle |
 | Gyldenløves Slot paa Kongens Nytorv (efter en Haandtegning af Glauber)
Sagnet fortæller, at da Ulrik Frederik Gyldenløve af Kong Christian V. havde faaet det gamle Kalø-Slot ved Kaløvig i Nærheden af Aarhus, til Foræring, var det ham for stort, og hvorfor han lod den ene Fløj nedbryde og af de gamle Steen, som han lod føre til Kjøbenhavn, byggede sig et Slot ved den Kanal, som til Gavn for Handelen var blevet udgravet fra Havnen ind i det gamle Hallandsaas. Dette Palais, som blev omgivet af en fyrstelig Have ud mod Pladsen, der 1668 blev smykket med Christian V's Heststatue, var i nogle Aar hans Vinterpalads, indtil han afstod det til Regjeringen, der kjøbte det til Enkesæde for Dronning Charlotte Amalie, og hvor det nu fik Navnet Charlottenborg, som det beholdt, da det ved hendes Død blev overdraget til Kronprinds Frederik (Frederik V.) som her holdt Hof og lod det prægtigt indrette. I Riddersalen, hvor nu Akademiets Gipssamling er opstillet, blev den italienske Opera indrettet, og her gaves dramatiske Forestillinger for Hoffet, i hvilke Hr. og Mad. Scalabrini figurerede. Men mærkeligere er det, at den berømte Componist Gluck, som havde Bolig paa Slottet, her var Orchesterets Dirigent og at adskillige af hans berømteste Operaer her første Gang ere hørte.
Da Frederik V som Konge flyttede ind paa Christiansborg, og Operaen i 1753 var blevet flyttet til Christiansborg Slots Staldbygning (Hoftheateret), stod Charlottenborg i nogle Aar kun benyttet til Trækningen af Tallotteriet, hvilket indtil i Mands Minde fortsattes der.
I 1754 blev Konstacademiet henflyttet til disse Lokaliteter og Haven blev overdraget Professor Oeder til en vordende botanisk Have. Samtidigt ned at de skjønne Konster her havde Sædet, var enden af Bygningen i en Række af Aar overdraget Politiet, og alle Kjældrene vare dengang mørke Arrester for de groveste Forbrydere. Dette Fællesskab undgik ikke Abildgaards satiriske Pensel. Han har i flere Tegninger fra sine Vinduer ud imod Gaarden optaget Scener og blandt Andet foreviget den berømte Mestertyv, Peder Mikkelsen, som her, midt i Gaarden blev offentlig »udstillet« for at alle skulde kjende ham.
Der var ogsaa en Udstilling paa Charlottenborg!
Henning Jacobsen 10. maj 2010 |
-
| Kilder |
- [S19] Leo, ~L'Allemagne dynastique , Huberty, Giraud, Magdelaine, Reference: VI 354.
- [S19] Leo, ~Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg, Schwennicke, Detlev (Ed.), Reference: III/2 393.
- [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1937:II:45.
|
|
|
|
= mere info 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
