| Notater |
- Bosatte sig i Napoli 1710 og senere i Rom. Blev udnævnt til Kaptajn over Brindisi i 1721, og til Marchese ved dekret af Østrigs Kejser den 29 december 1731, for ham selv, hans arvinger og levende efterkommere - arvelig titel.
Fra det håndskrevne dokument:
I Madrid den 29/11 1674 fødtes Andrea Santasilia som år 1710 kom til Napoli. Før vi går videre i familiens nedarvinger må vi fortæl at 39 år gammel døde kong Carlo af Spagnen, og V at Napoli uden arvinger af sine to ni koner (utydeligt) og da dynastiet var ophørt med ham, lod han arven gå ved arv af monarkien af Spanien til D.Filippo Borbone, Hertug af Angio, søn af Delfin af Frankrig. Han kom til Madrid 19 februar 1701 og tog navnet af Filippo V. Men Kejseren Leopold af Østrig som ønskede det spanske kongerige til hans søn, Erkehertug Carlo. Hjulpet af England, Holland og andre maritim magter kom til Barcelona og tog navn af Kong Carlo II af Spagnen, og i 1707 navn af Konge af Napoli, desforuden da han døde gav kejseren Giuseppebroderen navn af Carlo III, og så begyndte den lange arvekrig i Europa for mange år. I disse triste år, var det ikke alle Grande di Spagna som fulgte Filippo V, blandt dem var Andrea Santasilia. Han rejste fra Madrid, og kom til Barcelona juni 1710 og tog samme år i oktober ophold i Napoli Largo del Castello Nuovo, hos Hertug af Grottolello Scipione Macedonio. Han giftede sig 12/1 1712 med Francesca de Ligorio af adelig slægt.
Napolis vicekonge Don Marantonio Borghese Borgheses prins og Rossanos prins, udnævnte ham i Oktober 1721 til kaptajn for byen Brindisi, officiorum Viceregum ab anno 1721 usque ad anno 1722 Volume 61, folio 3b (latin!!) og derefter Napolis vicekonge, Kardinal af Michele Federico greve af Altar i Marts 1723, overførte ham til kaptajn for byen Modigno, officiorum Viceregum av anno 1722 ad anno 1727, volume 62 folio 15 ad tergo (latin!. ).
Under alle disse udnævnelser blev han benævnt den magnifikke Don Andrea de Santasilia, en titel man ved den tid kun blev givet til de personer der stammede fra antikke og adelige familier, derefter fra året 1750 også blev givet til dem, der levede på adelig vis, og det havde ingen betydning om de senere blev familiemedlemmer. Napolis by ved tribunalen San Lorenzo, hans residens allerede fra 13 Marts 1717, allerede fem år efter hans giftermål havde udnævnt ham til borger for den neapolitanske storby, en æresbevisning han ikke havde kunnet opnå hvis han ikke havde været en adelig person som i mindst syv år havde været bosat i Napoli, og hvis han ikke havde været i besiddelse af alle de egenskaber som var nødvendige for at opnå det.
Han blev udnævnt pr. dekret givet i Gratz d. 2 Oktober 1728 af H.M. kejser konge Carlo VI, udøvende i Napoli d. 12 November af samme år af vicekonge Don Gioacchino Fernandez Portocarrero, Bali de H. M. O. Gerosolitano af Malta, Markis af Altamanara, rektor af Montefusco, Capitale alta di Principato Ulteriore, Officiorum Suae Majestatis 1721-1 728, volume 68folio 94 a tergo (latin!!)
Og ved et andet dekret for den samme kejserkonge, givet i Wien d. 22 Juli 1731, udøvet i Napoli d. 15 November 1731 af vicekonge Don Luigi Tommaso Raimondo greve af Harrach, blev han udnævnt rektor af Trani, der dengang var hovedstad for provinsen Ban, Officiorum sue Maj estatis 1722-1731 Volume 7 ofolio 1 (latin!!).
For de mange tjenester han ydede, og for allerede fra slutningen af 1713 desuden at have været guvernør for provinsen Citra fra Sardinens kongedømme, sådan som det nævnes i udnævnelsen til rektor for Montefusce, blev han d. 29 December 1731 fra Wien udnævnt til markis for sig selv, sine arvinger og efterkommere. Wiens sekretariat. Dekret af 1731 til 1733 folie 98.
Han døde d. 23 Januar 1747 i Napoli, sognekirke af S. Divina di Palazzo, og blev begravet i forsamlingen af den hellige Jomfru af de adelige af S. Francesco di Paola.
|
Skeel-Schaffalitzky, Santasilia
1674 - 1747 (72 år)
