Velkommen til finnholbek.dk


Kirstine Munk (Lange), til Boller og Rosenvold

Kirstine Munk (Lange), til Boller og Rosenvold[1]

Kvinde 1598 - 1658  (59 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Begivenhedskort    |    Alle

  • Navn Kirstine Munk (Lange) 
    Slægtskabmed Finn Josef Skeel Holbek
    Født 6 jul. 1598  Nørlund Slot, Ravnkilde, Aars, Aalborg, Danmark  
    Køn Kvinde 
    Død 19 apr. 1658  Boller Slot, Uth, Bjerre, Vejle, Danmark  
    Begravet Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense, Danmark  
    Notater 
    • Uvist ved hvilken Lejlighed gjorde Christian IV hendes Bekendtskab, da hun gik i sit 17. år. 14. Marts 1615 bejlede han skriftlig til hende hos hendes Moder, og 23. Avg. s. A. udstedte han på dennes Gård Lundegaard på Fyn et Brev til K. M., hvori han for hver Mand erklærede at have udvalgt hende til sin ægte Stalbroder, med hvem han vilde leve, indtil Døden skilte dem ad; han lovede end videre at give hende et af Kronens Len, som hun skulde beholde kvit og frit efter hans Død. Betydningen af Udtrykket «ægte Stalbroder» er ikke ganske klar; ved en anden Lejlighed synes Kongen at have brugt det om trolovede. Men efter en Optegnelse af ham, der dog kun er bevaret i Afskrift, kom K. M. Nytårsaften 1615 til ham «udi ægteskab». Dog må vedkommende Handling være foregaaet i stor Hemmelighed-, 3 Fjerdingaar efter betegnes hun endnu i et Privatbrev som Jomfru, og at hun selv en Tid lang har haft Anfægtelser af, at de rette Former for ægteskabsstiftelse ikke vare iagttagne, er højst sandsynligt; ellers kunde hun vel ikke, end ikke i Hidsighed, efter hvad Kongen påstår, have kaldt sine Børn med ham for Horeunger. Dronning blev hun ikke, men Kongen kaldte hende for sin Hustru og sig selv for hendes ægteherre. Hvad der har indtaget Kongen i hende, må sikkert navnlig have været hendes ydre Egenskaber. Samtiden, selv hendes bitreste Fjender i den, priste hendes Dejlighed-, dens Smag, og vel også Kongens, må have følt sig tiltalt af hendes ranke, robuste Figur, hendes fyldige, sanselige Træk og hendes lyse Hår-, med Alderen blev hun i høj Grad svær. Hun var livlig og indsmigrende, gav sig let hen til Fornøjelser, legede og dansede med Lidenskab-, men hendes Temperament var heftigt, lunefuldt, ubehersket, stærkt erotisk-, ved Siden heraf var hun kneben og pengebegjærlig. I en Række af år forløb Samlivet imellem hende og Kongen dog godt, hun var stadig om ham, i København, på Frederiksborg og på hans mange Rejser-, også under hans Deltagelse i Krigen i Tyskland var hun næsten altid ved hans Side. Af Børn skænkede hun ham i Tiden indtil 1628 9 (foruden 2 dødfødte)-, de 7 vare Døtre, de 2 Sønner, 2 vare Tvillinger og andre 2 døde som ganske smaa. Nogen øm Moder var hun dog ikke-, i alt Fald gjorde hun stor Forskellig i sin Måde at være på over for Børnene. Hos. Kongen nåede hendes Indflydelse Toppunktet i Efteråret 1627-, hun opnåede da, i Okt., at hun og hendes Børn skulle nævnes i Kirkebønnerne sammen med det kongelige Hus, hun betegnedes i Brevet derom for første Gang som Grevinde til Slesvig og Holsten (i Regelen senere: til Slesvig Holsten), og hun antoges netop under de daværende højst farefulde Forhold at have haft stor politisk Magt over Kongen, hvad der sammen med hendes Optagelse i Kirkebønnerne vakte en vidtgrenet Misfornøjelse. Men netop paa det Tidspunkt var dog Begyndelsen sket til det, som skulde hidføre hendes Brud med Kongen. Allerede fra Efteraaret 1626 synes hun at være bleven betaget af Rhingreve Otto Ludvig, Oberst til Hest i Kongens Hær; et års Tid efter var hun sammen med ham på Dalum Kloster, hendes Moders Lensgaard, og måske allerede da, men i alt Fald i Slutningen af Sommeren 1628 under deres Samvær på Kronborg, gav hun sig hen til ham og viste endda sin Lidenskab for ham på en skamløs Måde; også forenedes de i Had til Kongens ældste Søn, den udvalgte Prins Christian. Om Enkelthederne i Forholdet skal dog bemærkes, at vi væsentlig kun kende dem fra Kongens Påstande, der havde deres Hovedkilde i Tjenestepigers og især hans senere Frille Vibeke Kruses rimeligvis ret upålidelige Meddelelser, og at, hvad der er det vigtigste, disse Påstande i Årenes Løb indeholde ikke få Modsigelser, navnlig med Hensyn til, hvad Kongen til enhver Tid lagde Hovedvægten på. I det hele og store må han dog have haft Ret, når han klagede både over hendes Utroskab og over hendes stigende Hensynsløshed imod ham. I alt Fald fra 1628 kølnedes også Forholdet efterhånden mere og mere imellem dem, og det kom stadig til ægteskabelige Konflikter. Med Hensyn til selve den afgørende Tildragelse stå vi dog over for en vistnok uløselig Gåde. I Nov. 1628 blev K. M. frugtsommelig, og netop fra denne Måned, bestemtere fra Mortensaften, 10. Nov., daterede Kongen Ophøret af det ægteskabelige Samliv mellem ham og hans Hustru; men det er på den anden Side aldeles utvivlsomt, at Rhingreven i hele den Måned ikke har været i Danmark, og det er altså umuligt, at han har været Årsagen til hendes Svangerskab. Bruddet mellem ægtefællerne fik imidlertid snart Følger. Kongen trådte i Maj 1629, paa Ellen Marsvins Anstiftelse (s. ovfr. S. 156), i Forhold til Vibeke Kruse, og K. M., nu dobbelt ængstelig for sin Stillings Usikkerhed, søgte Aftaler med den svenske Resident Fegræus om en Flugt til Sverige, ja nedlod sig endog til at betro ham politiske Hemmeligheder. Imidlertid voksede Kongens Betænkeligheder med Hensyn til Paterniteten, efterhånden som hendes Svangerskab skred frem; da nedkom hun endelig i. Sept. 1629 på Frederiksborg med en Datter. Om Kongen nu har overvundet sine Betænkeligheder - og sikkert er det ingenlunde, at det ikke har været hans Barn -, eller han kun har villet undgå offentlig Forargelse, faar staa hen; vist er det, at han foreløbig anerkendte Datteren som sin. Men snart kom andet dem imellem. Kongen fik Meddelelse om, at K. M., fuldt ud et Barn af sin Tid med Hensyn til Trolddomskunster, især i Elskovssager, stod i en mod ham ondartet Brevveksling om Forgørelse med en Sortekunstner i Hamborg, Heinrich Becker, og tillige følte han sig forbitret over hendes ubændige Behandling af flere af deres Børn; dog kom det ved gejstlig Medvirkning i Nov. 1629 til et Forlig mellem ægtefolkene, hvorefter K. M. ikke mere måtte have at gøre med Børnene. Men da hun overtrådte denne Aftale, opstod der på ny heftige Scener, og Enden blev, at hun i Jan. 1630 forlod Hoffet, og dermed indtrådte for bestandig en faktisk Skilsmisse, der kom til at gribe stærkt ind, ikke alene i hendes og Kongens, men også i Danmarks Historie. Hun synes at have villet søge Tilflugt hos sin Moder, men blev ikke godt modtaget af denne; tvært imod blev der Strid imellem dem, og det var forgæves, at den fynske Biskop Hans Mikkelsen, der tidligere havde været Ellen Marsvins Huspræst, søgte at mægle både imellem Moder og Datter og imellem Kongen og K. M. Hun opholdt sig imidlertid forskellige Steder, indtil Kongen i Slutningen af 1630 eller Begyndelsen af 1631 anviste hende Ophold på Boller og Rosenvold, 2 jyske Herregårde, som han 1622-23 havde givet Ellen Marsvin Penge til at købe, vistnok til Datteren og måske som en Slags Indfrielse af Løftet af 1615 om et Len; det forbødes hende at forlade de 2 Godser uden hans Tilladelse, hvilket Forbud dog senere mildnedes noget. Med Hensyn til Kongens Beskyldninger imod hende i den følgende Tid kan det i Almindelighed siges, at skønt de fra Begyndelsen af væsentlig handle om hendes Forhold til Rhingreven, så var det dog ikke straks, men først flere år senere, at han direkte sigtede denne for at være Fader til den omtvistede Datter, Dorothea Elisabeth, og at han igen nogen Tid efter i Virkeligheden tog denne Påstand tilbage, i det han dog stadig fastholdt, at han ikke selv var hendes Fader. Forgæves søgte K. M. i de nærmest følgende år oftere om Genindsættelse i sin Stilling eller blot om Naade. Gentagne Gange lod Kongen holde Forhør over hende, under hvilke hun nægtede det meste, dog ikke helt et i alt Fald vidt drevet Koketten med Rhingreven. Efter et af disse Forhør, i Året 1635, blev hun ført fra Boller til Stjernholm Slot ved Horsens og der holdt indespærret i flere Måneder, og i 1637 fik hun en Tid lang Husarrest paa Boller. Uden Tvivl er Kongens Harme imod hende vokset i Aarenes Løb; hans indflydelsesrige Elskerinde Vibeke Kruse har sikkert gjort sit til at hidse ham, og K. M. blev en Stridens Genstand mellem ham og hende på den ene Side og Ellen Marsvin og hans og K. M.s Døtre og deres mægtige ægtefæller på den anden Side. Atter og atter opsatte Kongen lange Fremstillinger af de intimeste Forhold til Retfærdiggørelse af sin Handlemåde. Foreløbig gik dog Arene hen uden Forandring i K. M.s Liv. Med en vis Frihed til små Rejser opholdt hun sig mest på Boller; under Krigen 1644 flygtede hun en Tid om Bord på en Skude ved Horsens, og Svenskerne skulle have taget en Del af hendes Ejendele. Men da Kongen i Slutningen af 1645 fik at vide, at deres fælles Børn besøgte hende uden hans Tilladelse, blev han i høj Grad forbitret, opnåede en Erklæring af Universitetets 3 Teologer om, at dette stred mod Bibelens Forskrifter om Børns Lydighed mod deres Fader, og synes at have tænkt på at skride kraftig ind mod hende selv. Dog gav han i April 1646 efter af Hensyn til Døtrene og Svigersønnerne og indrømmede ikke alene disse Ret til at besøge hende, men også hende Tilladelse til at rejse, hvorhen hun vilde, dog ikke til hans Hof. Men da hun benyttede denne Tilladelse til at besøge sin Datter Sophie Elisabeth, Christian Pentz` Hustru, i Gluckstadt, foretog Rejsen på en ret opsigtvækkende Måde og tilmed undervejs skal have fornærmet Vibeke Kruse ved et tilfældigt Møde, forandrede Kongen atter sin Holdning og lod hende fra Dec. 1646 igen indespærre paa Boller, ja fratog hende endog Rådigheden over hendes Ejendomme og Folk. Snart kom han dog til at fortryde dette Skridt; Klagerne over det bleve et Led i den heftige Kamp med Corfits Ulfeldt, som forbitrede hans Livs sidste Dage, og i Nov. 1647 maatte han give K. M. hendes Frihed tilbage. I den følgende Tid havde Ulfeldt ganske Magten over ham, han var åndelig og legemlig svag og skal endog i denne Tilstand i Jan. 1648 have opfordret hende til at komme tilbage til Hoffet. Da døde han 28. Febr. En Tid syntes det nu, som om Corfits Ulfeldts og hans Svogres Indflydelse under den indtrådte Mellemregning skulde skaffe K. M. Oprejsning. Hun kom selv hurtig efter Kongens Død til København, hendes Fjende Vibeke Kruse blev ilde behandlet, og 18. April 1648 udstedte Rigsrådet på Grundlag af Aktstykker, som vare forelagte det, en Erklæring om, at hun havde været lovlig gift med Christian IV, og at alle hendes Børn, det sidste som de første, vare ægtefødte* dog tilføjedes der en Udtalelse, som afviste alle Krav fra hendes Side på Arv efter Kongen, og hun fik intet Len, skønt en Kopi af Brevet af 23. Avg. 1615 var mellem de forelagte Aktstykker. Hun blev endnu en Tid i København, var tilstede ved Christian IV`s Ligbegængelse i Nov. 1648, men rejste derefter til sine jyske Gårde. Snart kom dog igen de onde Tider med de efter Svigersønnernes Fald 1651 forandrede politiske Forhold. Stærkt knyttet var hun til Leonora Christina og hendes Mand og så deres Landflygtighed med dyb Sorg, en Tid lang havde hun deres Søn Leo hos sig, vel på deres Foranledning lånte hun den svenske Konge Carl X Gustav 1655 2000° Rdl., uden dog at kende Ulfeldts forræderiske Forhold, og Leonora Christina besøgte hende paa Boller under sin Rejse til Danmark 1656. Men på den anden Side stod hun, til Dels på Grund af Pengesager, i et yderst spændt Forhold til sine 2 andre Svigersønner, Hannibal Sehested og Hans Lindenov, og endnu bitrere var hendes Sindsstemning på denne Tid over for Sønnen Valdemar Christian, der ganske vist også ved sin Adfærd imod hende gjorde sig fortjent til hendes Had. Sikkert var hendes Liv helt igennem ulykkeligt i disse år, og Modgangen forøgede hendes Brutalitet i Tankegang og Udtryk. Hertil kom nu Frederik III`s Optræden imod hende. I Jan. 1657 lod han holde Forhør over hende med Hensyn til hendes Ret til Titel af Grevinde og fratog hende den derefter. Hun havde kun tilbage at trøste sig med sine store Ejendomme. Foruden Boller og Rosenvold havde hun efter sin Moder (f n. Nov. 1649) arvet Ellensborg, Lundegaard, Vejlegaard, Lellinge og Thurø. Tidligere havde hun af Moderen fået Øster Vallø og Taasinge, den første Gård havde hun 1651 solgt til Christen Skeel, Taasinge havde hun givet til Valdemar Christian, men arvede den atter efter hans Død 1656. Tybrind havde hun 1653 købt af Hans Lindenov. I Foråret 1658 blev hun syg af et Slagtilfælde, hun opnåede at faa Leonora Christina at se hos sig, men denne var dog ikke tilstede, da hun døde 19. April. Hendes Lig blev ført fra Boller til Odense og bisat i St. Knuds Kirke der 23. Juli under Udfoldelse af stor Pragt, thi Ulfeldts Venner Svenskerne stode på Fyn. Om hendes Ligkistes senere Skæbne, der har været omtvistet, vides intet pålideligt.
    Person-ID I11047  Skeel-Schaffalitzky
    Sidst ændret 14 sep. 2016 

    Far Ludvig Munk (Lange), til Nørlund, Lundegaard og Pederstrup,   f. 1537,   d. 8 apr. 1602, Lundegaard, Nørre Broby, Sallinge, Svendborg, Danmark  (Alder 65 år) 
    Mor Ellen Jørgensdatter Marsvin, til Lundegaard,   f. 1 feb. 1572, Landskrona Slott, Landskrona, Skåne, Sverige ,   d. 11 nov. 1649, Holckenhavn Slot (Kogsbølle, Ulfeldtsholm), Vindinge, Svendborg, Danmark  (Alder 77 år) 
    Gift 29 jun. 1589  København (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark  
    Familie-ID F5267  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Christian IV (4) Konge af Danmark og Norge,   f. 12 apr. 1577, Frederiksborg Slot, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, Danmark ,   d. 28 feb. 1648, Rosenborg Slot København, Sokkelund, København, Danmark  (Alder 70 år) 
    Other partners:  Anne Mortensdatter Phaal , Anna Katharina Markgräfin von Brandenburg (1597), Kirsten Mathiesdatter , Karen Andersdatter von Plate , Vibeke Kruse  
    Gift 31 dec. 1615 
    Skilt 1630 
    Børn 
     1. Anna Kathrine grevinde af Slesvig og Holsten,   f. 10 aug. 1618, Frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg, Danmark ,   d. 20 aug. 1633, Frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg, Danmark  (Alder 15 år)
     2. Sophie Elisabeth grevinde af Slesvig og Holsten,   f. 20 sep. 1619, Skanderborg Slot, Skanderup, Hjelmslev, Skanderborg, Danmark ,   d. 29 apr. 1657, Boller Slot, Uth, Bjerre, Vejle, Danmark  (Alder 37 år)
    +3. Leonora Christine grevinde af Slesvig og Holsten,   f. 8 jul. 1621, Frederiksborg Slot, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, Danmark ,   d. 16 mar. 1698, Maribo Kloster, Musse, Maribo, Danmark  (Alder 76 år)
     4. Valdemar Christian greve af Slesvig og Holsten,   f. 26 jun. 1622, Frederiksborg Slot, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, Danmark ,   d. 26 feb. 1656, Lublin, Poland  (Alder 33 år)
    +5. Elisabeth Augusta grevinde af Slesvig og Holsten,   f. 28 dec. 1623, Kronborg Slot, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, Danmark ,   d. 9 aug. 1677  (Alder 53 år)
     6. Frederik Christian greve af Slesvig og Holsten,   f. 26 apr. 1625, Frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg, Danmark ,   d. 17 jul. 1627, Dalum Kloster (Christiansdal), Dalum, Odense, Danmark  (Alder 2 år)
     7. Hedevig grevinde af Slesvig-Holsten,   f. 15 jul. 1626, Haderslev Købstad, Haderslev, Haderslev, Danmark ,   d. 5 okt. 1678, Kristianstad, Skåne, Sverige  (Alder 52 år)
    +8. Christiane grevinde af Slesvig og Holsten,   f. 15 jul. 1626, Haderslev Købstad, Haderslev, Haderslev, Danmark ,   d. før 6 maj 1670  (Alder 43 år)
     9. Marie Cathrine grevinde af Slesvig og Holsten,   f. 29 maj 1628, København (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark ,   d. 1 sep. 1628, København (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark  (Alder 0 år)
     10. Dorothea Elisabeth grevinde af Slesvig og Holsten,   f. 1 sep. 1629, Kronborg Slot, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, Danmark ,   d. 18 mar. 1687, Köln, Nordrhein-Westfalen, Deutschland  (Alder 57 år)
    Sidst ændret 5 dec. 2008 
    Familie-ID F3387  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort Klik for at vise
     = Link 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Coat of arms - Våbenskjold
    Lange, Munk, Frost m.fl. - våbenskjold (coat of arms)
    Lange, Munk, Frost m.fl. - våbenskjold (coat of arms)
    Tre røde roser i sølv-felt, på hjelmen tretten faner, vekselvis røde og hvide.

    Adel
    Kirstine Munk
    Kirstine Munk

  • Kilder 
    1. [S2] Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen. Danmarks Adels Aarbog. Dansk Adelsforening, DAA 1901:258, b).