Skeel-Schaffalitzky, Santasilia

Carl Rosenmeyer

Carl Rosenmeyer[1, 2]

Mand før 1630 - 1670  (~ 40 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Begivenheds Kort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Carl Rosenmeyer 
    Født før 1630  København (Copenhagen)  
    Køn Mand 
    Død 1670  København (Copenhagen)  
    Begravet 24 nov. 1670  Skt. Nikolaj Kirke, København  
    Søskende 5 søskende 
    Notater 
    • Carl Rosenmeyer, der vel var født sidst i 1620'erne, måtte vel snarest mulig være sin mor Margrethe Pedersdatter, enke efter Henrik Rosenmejer død 1638, behjælpelig med driften af både handelshuset i Højbrostræde i København og møllerierne langs Mølleåen i Kgs. Lyngby sogn. Siden midten af 1630'erne havde Henrik Rosenmeyer drevet eller rettere ladet drive tre ejendomme i Lyngby, nemlig krudtværket Brede Mølle Kornmøllen, Fuglevads Mølle, samt landejendommen Møllestrup eller Stenhuggergården. Ejendommene hørte alle til krongodset under lensmanden på Københavns slot, hvortil der svaredes en samlet landgilde, der i 1664 udregnedes til godt 56 tdr. hartkorn. I 1688 dyrkedes der under ejendommene, der blev sat til 24 - 25 tdr. hartkorn, ialt årligt 120 tdr. land. Efter moderens død drev Carl Rosenmeyer og måske broderen Henrik Rosenmeyer den yngre (død 1658) ejendommene.

      Den mest betydningsfulde af ejendommene var Brede Mølle. hvor der blev fremstillet krudt i stor stil i konkurrence med kongens eget krudtværk ved Ørholm. Brede Mølle kom nogenlunde uskadt igennem svenskekrigene 1657 - 1660, kun sørgede fjenderne for, at krudtkværnen blev ødelagt, mens kornmøllen og husene lodes urørte. Men Møllestrup/Stenhuggergården, hvoraf en del af jorden dyrkedes af mølleren i Fuglevads mølle, lå øde i 1660, hvor hele egnens krongods for øvrigt af kronen (kongen/staten) var pantsat til Carl Rosenmeyers svigerfader Peder Pedersen, borgmester i København, så den årlige landgilde forblev i familien. I løbet af 1660'erne opgav Carl Rosenmeyer virksomhederne ved Mølleåen, idet kobbersmeden Henrik Ehm overtog salig Henrik Rosenmeyers arvingers rettigheder. Og 13. februar 1668 modtog Henrik Ehm eller Emb egentlig skøde af kronen på ejendommenes samlede 56 tdr. 1 skp. hartkorn for 50 rdlr. pr. td., ialt 2803 1/3 rdlr. Brede Mølle omdannede han til hammer og kobbermølle, Fuglevads mølle blev solgt med en del af jorden fra Møllestrup/Stenhuggergården. Sidstnævntes jorder, der strakte sig fra Kgs. Lyngby til Fuglevad blev bortforpagtet; og i 1685 solgte han parcellen Møllestrup lund den sydlige skovbevoksede del til københavneren Michael Vibe, der her byggede sig den lystgård der senere blev til slottet Sorgenfri.

      Carl Rosenmeyer var vist i sin ungdom på udenlandsrejse, idet han identificeres med den Rosenmeyer, der sammen med bl.a. Leonhard Klauman og hustru, og hans søster Karen, i foråret 1654 skulle rejse til den hollandske universitetsby Leyden, hvor de bl.a. skulle besøge den lærde Ole Worms søn Willum. Samme år 1654 må Carl Rosenmeyer i øvrigt være blevet gift med den 17 årige Anne Pedersdatter, ældste datter af Peder Pedersen, øverste sekretær i Rentekammeret, der i 1655 blev udnævnt til borgmester i København efter pres fra kongen og hoffet. I 1660'erne kan det kun have været en fordel for Rosenmeyer at være blandt borgmesterens efterhånden flotte samling af svigersønner. I 1650'erne arbejdede Rosenmeyer sammen med svigerfaderen, der som en af Saltkompagniets ledere, havde store leverancer til staten, der imidlertid ikke kunne betale kontant, hvorfor Rosenmejer og svigerfaderen i 1658 fik pant i jordegods i Norge. Under Svenskekrigene 1657-60 var Carl Rosenmeyer med blandt de fremmeligste borgere i byen. Således var han blandt de 66 underskrivere, der i maj 1658 indsendte et forslag til byens magistrat om de privilegier, som kongen havde lovet staden. Tonen i forslaget var skarp og mindede først om kongens givne løfte, hvorefter det krævedes med henvisning til følgerne af den (foreløbige) overståede fejde med svenskerne at magistraten gik til kongen for at få reformer gennemført efter 15 forslag om nye privilegier og 5 om gavnlige og gode forordninger.

      I efteråret 1658 belejrede svenskekongen København, hvorfor borgerskabet straks i fællesskab havde repareret forsvarsværkerne. Og i Januar 1659 da byen stadig var belejret blev der udarbejdet en fortegnelse over dygtigt mandkøn til tjeneste på voldene mod fjenden. Mandtallet var ordnet efter byens ni kvarterer, der hver dannede et kompagni af borgervæbningen. Mandtallet viser, at både høj og lav gjorde tjeneste på voldene bl.a. natten mellem 10. og 11. februar, da svenskerne stormede byen, men blev slået tilbage. De store borgere, der krævede privilegier og forrettigheder, gik med på volden og tog deres tørn. Fra det fornemme Strand kvarter mødte bl.a. både Carl Rosenmeyer og svigerfaderen, borgmester Peder Pedersen. De velhavende borgere mødte med et følge af tjenere Rosenmeyer kom fra Højbrostræde med to tjenere. Og af indkvarteringsmandtallet fra december 1659 (17) ses, at han da var pålignet indkvartering af seks soldater. Under belejringen skal Carl Rosenmejer have ydet kongen et lån på 140.000 rdlr. (18), men dette er sikkert blot en skrøne og er opdigtet langt senere.

      Efter at de nye privilegier var udstedt 24. marts 1659, holdt borgerskabets fornemste møde 14. april samme år for at vælge "Stadens 32 Mænd"; det første hold var præget af storkøbmændene, der tillige var kronens kreditorer bl.a. blev altså Carl Rosenmejer valgt.

      Som så mange andre, der havde penge tilgode hos staten, måtte Carl Rosenmejer tage jordegods; 13. februar 1662 fik han skøde med forbehold af for købsretten på Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers med frihed, højhed og herlighed som ellers adelsgods følger og følge bør, men sin fordring på 450 rdlr. måtte han afskrive. Møllen var efter landgilden sat i hartkorn til 9 1/2 td., der altså betaltes med 50 rdlr. td.; Rosenmeyer spandt ikke guld på møllen, hvortil der i 1688 kun dyrkedes knap 17 tdr land årligt sat til 4 1/2 td. hartkorn. Og snart efter afhændede han vist møllen.

      Beretningen om Carl Rosenmejers velstand i 1660'erne er tydelig overdrevet, når Giessing i 1781 omtaler ham som "Groshandler og Leverandeur ved Kong Friederich III's Hof. Var Eyer af Totterupholm (nu Rosenlund) og Lystrupgaard; forstrakte i Belejringen Kongen og regeringen 140.000 Rdlr." summens størrelse er vild fantasi, og ejer af nævnte herregård var han ikke. Det kan dog ikke udelukkes, at han kan have haft pant i disse, nemlig gården Lystrup i Kongsted sogn, der 1742-77 ejedes af den utilregnelige Peder Grubbe og enken Magdalene Friis, samt Totterupholm i nabosognet Fakse, der 1642-44 ligeledes ejedes af Peder Grubbe, men derpå 1644-84 af Edel Rosenkrantz; Totterupholm hed 1748-88 Rosenlund, men siden 1789 Rosendal.
      Noget kunne endda tyde på, at Carl Rosenmejer slet ikke var så velhavende i sidste halvdel af 1660'erne, hvor han jo opgav ejendommene i Kgs. Lyngby.

      Sit fødehjem, den store gård i Højbrostræde, der lå lige på hjørnet af Gammelstrand og Højbrostræde lige for, når man fra Københavns slot (Christiansborg) havde passeret Højbro, havde Carl Rosenmeyer overtaget efter moderens død 1655. Denne godt beliggende gård solgte han i 1660'erne senest 1668 til kræmmeren Thomas Ochsen. Efter branden i 1728 blev den karre, hvor Rosenmeyers tidligere ejendom lå, ikke genopbygget, men udlagt som den nuværende Højbroplads. Det kan dog tænkes, at Carl Rosenmeyers disposition ikke skal ses som tilbageskridt. Efter svigerfaderen Peder Pedersens død 1669 blev hans gård mellem Gammelstrand og Læderstræde vel ledig selv om enken Margrethe overlevede svigersønnen; gården blev i al fald ikke solgt af Peder Pedersens arvinger før i 1681. Da svigerfaderen døde 1669 arvede Carl Rosenmejer (død 1670), og hustru Anne Pedersdatter (død 1679) gården St. Østrupgård med over 50 tdr. hartkorn Kirkerup Sogn mellem Roskilde og Frederikssund. RosenmeYers arvinger solgte 1680 godset for 2000 rdlr. til Michel Pedersen Karmark. [3]
    Person-ID I2114  Skeel-Schaffalitzky | ane til Elsebet Bruun
    Sidst ændret 23 maj 2012 

    Far Henrik Hansen Rosenmeyer,   f. før 1590,   d. 18 aug. 1638  (Age ~ 48 år) 
    Mor Margrethe Pedersdatter,   f. før 1600,   d. feb. 1655  (Age ~ 55 år) 
    Gift ca. 1620 
    Familie-ID F1539  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Anna Pedersdatter,   f. ca. 1637, København (Copenhagen) ,   d. 16 maj 1679, København (Copenhagen)  (Age ~ 42 år) 
    Gift før 1654 
    Børn 
     1. N.N. Rosenmeyer,   d. 1655
    +2. Margrethe Rosenmeyer,   f. ca. 1656, København (Copenhagen) ,   d. ml. 1697 og 12 jan. 1698  (Age ~ 41 år)
     3. N.N. Rosenmeyer,   d. 1659
    +4. Marie Rosenmeyer,   f. ca. 1659,   d. 1690  (Age ~ 31 år)
     5. Anne Cathrine Rosenmeyer,   f. 1661-1662,   d. 1683  (Age 21 år)
    +6. Sophie Rosenmeyer,   f. 1662,   begr. 17 apr. 1732, Sct. Olai Kirke (Helsingør Domkirke)  (Age ~ 70 år)
    +7. Peder Rosenmejer,   f. 1661, Kristianstad, Skåne, Sverige ,   d. 1721, Skælskør Købstad  (Age 60 år)
    +8. Mette Carlsdatter Rosenmeyer,   f. ca. 1669,   d. 1757  (Age ~ 88 år)
    +9. Else Carlsdatter Rosenmeyer,   f. ca. 1669, Danmark (Denmark) ,   d. ca. 1745, Norge (Norway)  (Age ~ 76 år)
    Sidst ændret 9 nov. 2008 07:06:49 
    Familie-ID F1322  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Begivenheds Kort Klik for at vise
    mere infoFødt - før 1630 - København (Copenhagen) Link
    mere infoDød - 1670 - København (Copenhagen) Link
    mere infoBegravet - 24 nov. 1670 - Skt. Nikolaj Kirke, København Link
     = Link 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Historier
    Slægten Rosenmeyer - diskussion på DIS forum
    Slægten Rosenmeyer - diskussion på DIS forum
    om Slægten Rosenmeyers oprindelse
    om Slægten Rosenmeyers oprindelse

    Coat of arms - Våbenskjold
    Rosenmeyer - våbenskjold (coat of arms)
    Rosenmeyer - våbenskjold (coat of arms)

  • Kilder 
    1. [S110] Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 169 - tavle XXXVI.
    2. [S21] Slægten Yde, (Slægtsarkivet, Falkevej 19, 8800 Viborg), s. 363.
    3. [S21] Slægten Yde, (Slægtsarkivet, Falkevej 19, 8800 Viborg), s. 364.