Velkommen til finnholbek.dk

Ebbe I. Lange (tre Roser)

Ebbe I. Lange (tre Roser)[1]

Mand - †

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Alle

  • Navn Ebbe I. Lange (tre Roser) 
    Slægtskabmed Finn Josef Skeel Holbek
    Køn Mand 
    Linje I. Led - [Lange, Munk, Frost, Bomøve, Friis] 
    • Våben: Tre røde roser i sølv-felt, på hjelmen tretten faner, vekselvis røde og hvide. Fru Thale Ulfstand har bevaret en tradition om, at de Lange'r egentlig er en friherrelig æt fra Østrig ved navn Rosenfeld, og beretter, at den første her i Danmark var hr. råd Rosenfeld, der boede på "Voszingaard" ved Varde og var gift med fru Kirsten, datter af Gunde Lagesen og en Krummedige, med hvem han havde tre børn: 1. hr. Lund Rosenfeld, 2. hr. Lage Rosenfeld til Herningholm, gift med Ellen Ovesdatter Snekke, og 3. Rosille Rosenfeld til Voszingaard. Efter dem er kommen hr. Ib Rosenfeld, der med fru Ellen Saltenseest havde sønnerne Jon Jakobsen af Nørholm, Thomes Jakobsen (!) osv.

      Hvis der er gran af sandhed i fru Thales beretning, må denne de Rosenfeld'ers indvandring have fundet sted i en meget fjern fortid, thi skønt slægtsvåbnet kan forfølges i sigiller tilbage til begyndelsen af det 14. århundrede, findes det aldrig i forbindelse med det i den danske adel ellers ganske ukendte navn Rosenfeld.
      Tilhørende slægtsnavne mangler våbnet forøvrigt ingenlunde, tværtimod, en hel række er knyttet til det: Frost, Munk, Lange, Bomøve, Friis og Eisen. Det sidste navn har man villet udlede af byen Eising, Hostrup sogn, Tønder amt, men vistnok med urette, det synes kun at skyldes en forvanskning af tilnavnet Esgesen.

      Medens man vel gør klogest i at stille sig tvivlende overfor sagnet om slægtens fremmede herkomst, skal det derimod ingenlunde bestrides, at den har slægtninge udenfor vore grænser. Ifølge Zedlitz-Neukircks: Neues Preuss. Adelslex. lever der i Mecklenburg, Pommern og Lifland en slægt von Langen, der fører roserne og fanerne ganske som de danske Lange'r, og i Holland findes en bekendt, gammel, forøvrigt med de danske Brahe'r besvogret slægt von Eisinga, hvis våben ligeledes var tre roser, om end i blåt felt; men i alt fald for den første af disse to fremmede slægters vedkommende ligger det nærmest at antage, at den er en udvandret gren af den danske slægt, eftersom slægtsnavnet Lange, der vel er oprindelsen til von Langen, ikke er et oprindeligt slægtsnavn, men først dukker op i Danmark i det 15. århundrede, antagelig først som et rent personligt tilnavn.

      Navnet Munk er efter en fra slægtebøgerne stammende, hidtil almindelig troet beretning først kommet ind i slægten i det 15. århundrede og det ved, at Malte Iversen (Lange) ægtede hr. Stig Munks datter, og deres børn skulle så have antaget det mødrene navn. Ubetinget tillidvækkende er nu denne beretning ikke. Slige navneoptagelser fandt i reglen kun sted, hvor den ene slægt var i fare for at uddø, men dette var på den tid ingenlunde tilfældet med hr. Stig Munks slægt, idet allerede denne selv havde mindst een søn, som efterlod sig sønner og sønnesønner; desuden kendes uheldigvis hverken Malte Iversen eller hans hustru af samtidige aktstykker, og den omstændighed, at navnene Malte og Stig aldeles ikke forekomme i deres foregivne afkom, skal ikke styrke troen på, at de alligevel have været til. Da det nu endvidere viser sig, at alt 1344 en ridder Peder Munk den ældre fører de tre roser, hvilken Peder Munk synes at have været farfaders-broder til bemeldte Malte Iversen, om denne da har levet, påtrænger den tanke sig, om ikke brødrene Niels, Peder og Oluf Munk i det 15. århundrede, fra hvem de Munk'er med de tre roser stammer, snarere er sønnesønner af hin hr. Peder Munk den ældre. De ville da blive næstsøskendebørn til og ikke brodersønner af biskop Jens Iversen Lange og dennes broder kantoren Jep Iversen, med hvem de ganske vist må have været nær beslægtede.
      Oprindelsen til navnet Friis, der kun vides at være ført af et ganske enkelt medlem af slægten, om hvis fædrene herkomst Intet vides, og til det mærkelige slægtsnavn Bomøve kendes ikke.

      I et endnu mere gådefuldt forhold står våbnet med de tre roser til slægten Bild, navnlig til den linje af denne, der førte navnet Frost. Denne slægts våben var som bekendt et tværdelt skjold, og således ser også skjoldet ud i marsken Anders Frosts sigil 1362, der har til omskrift: S' ANDS' VROST MILITIS; men under et brev i arkivet i Schwerin 1360 fører samme hr. Anders Frost, ridder, de tre roser i sit skjold og over dette en hjelm, hvor på en rose, besat med påfuglefjer - omskriften lyder her: S' ANDREE ESGYS' (jvf. Afbildn. i D. A. S. 549, sammes tekst har urigtig S' ANDREE EBBYS') -, og dette er ingen tilfældighed, thi hans fader Esge Frosts sigil, der haves under et brev af 1331, viser også et skjold med tre roser. Man fristes heraf til at slutte, at der samtidig må have levet to riddere af navnet Anders Frost, ligesom der 50 år senere i Skåne samtidig levede to adelsmænd af navnet Jens Andersen Grim, oven i købet begge skrivende sig til en gård Tostrup, men dog hver hørende til sin slægt og hver førende sit forskellige våben, ligesom også gårdene vare forskellige (jvf. D. A. A. XIII. 182), men meget sandsynligt er det dog ikke, og det modsiges desuden af, at tre rose-våbnet også dukker op i en anden linje af Bild-slægten, idet Peder Nielsen til Tanderup, der antagelig var en søn af den berømte Niels Ebbesen, også synes at have ført det. Ganske vist er det eneste tiloversblevne eksemplar af hans sigiller, fra 1391, nu så stærkt medtaget af tidens tand, at skjoldemærket kun utydeligt lader skimte de tre roser, dog afgjort ikke det delte skjold, som kendes fra hans farbrødres sigiller. Her synes altså at foreligge et i den danske adel ret enestående tilfælde, at en slægt fører to forskellige våben i flæng, og en fyldestgørende forklaring savnes ganske. Men selv om man vil antage, at ikke det delte skjold, men de tre roser er de Frosters rette våben, hvor vanskelig dette end lader sig forlige med, hvad der ellers vides om deres slægtskabsforhold, så bliver det endda et spørgsmål: i hvilket forhold de star til Lange'rne. Disse føre alle som een de 13 faner, medens Frost’ernes til de tre roser svarende hjelmtegn, som ganske vist kun kendes fra et eneste sigil, viser en rose og påfuglefjer.
      Lange'rnes hovedlinje hører derhos nærmest hjemme i omegnen af Ribe, medens Frost'erne synes at have haft deres hjemstavn i den nordlige del af den jyske Halvø. På den anden Side kan der også påpeges berøringspunkter, Våbnet foruden, mellem Frost'er og Lange'r, og medlemmer af disse sidste møder man også så langt nord på, at i grunden en forbindelse mellem Lange'r og Frost'er ikke er mindre sandsynlig end en forbindelse mellem Frost’er og Bild'er.

      Ved patent af 4. februar 1817 blev Christen Rasmussen Carlsen til Gamle Køgegård, hvis forfædre havde ført navnet Lange, optaget i den danske adel med tre-rose-Langernes skjold og hjelm, idet hans slægt sad inde med en gammel tradition om, at den var en gren af hin gamle adelsslægt. For rigtigheden af denne, på en måde ved patentet godkendte tradition, er der aldrig lykkedes at føre fuldgyldigt bevis.

      De hidtil opstillede stamtavler over slægtens ældste generationer lider af så store kronologiske usandsynligheder, at en ny sammenstilling her er forsøgt, om med hvor stort held eller uheld, må fremtiden vise.
    Død † 
    Person-ID I21527  Skeel-Schaffalitzky | ane til Elsebet Bruun
    Sidst ændret 21 nov. 2016 

    Børn 
     1. Thorkild Ebbesen Lange,   d. eft. 1333
    +2. Esge Ebbesen Frost (Lange tre Roser),   d. eft. 1331
    +3. Jakob Ebbesen Lange (tre Roser),   d.
    +4. Bo Ebbesen Lange (tre Roser),   d.
    +5. Jens Ebbesen Lange (tre Roser),   d.
    +6. Iver Ebbesen Lange (tre Roser),   d.
    Sidst ændret 26 mar. 2013 18:04:41 
    Familie-ID F9332  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Coat of arms - Våbenskjold
    Lange, Munk, Frost m.fl. - våbenskjold (coat of arms)
    Lange, Munk, Frost m.fl. - våbenskjold (coat of arms)
    Tre røde roser i sølv-felt, på hjelmen tretten faner, vekselvis røde og hvide.

  • Kilder 
    1. [S2] Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen. Danmarks Adels Aarbog. Dansk Adelsforening, DAA 1901:239.