- Denne berømte gamle Slægt er en yngre linje af den gamle vendiske fyrsteslægt på Rügen og var alt i det 12. århundrede i besiddelse af den sydøstlige del af denne ø. Denne slægtens herkomst anerkendes udtrykkelig i et forleningsbrev, som hertug Wratislaf af Pommern 1365 gav Pridbertus de Putbus.
Til Danmark kom Slægten i det 14. århundrede, men en linje vendte dog atter i det 15. århundrede tilbage til Rügen for der at overtage slægtens stamgodser, og da denne uddøde på mandslinjen 1702, og godserne tilfaldt den yngre i Danmark forblevne linje, forlod også denne Danmark, hvor navnet forøvrigt oftest skreves Podebusk.
Slægtens gamle våben var en kronet halv sort — i Danmark ofte rød — ørn i guldfelt og over en guld og sort — i Danmark ofte guld og blå — skaktavl og samme mærke på Hjelmen.
Samme våben beholdt slægten, efter at brødrene Rudolph Abraham og Maurids Putbus 4. januar 1671 blev optaget i den danske friherrestand, dog forøget med to skjoldholdere, som forøvrigt alt forekomme i Maurids Podebusks Sigil 1583. Malte friherre Putbus blev 13. december 1727 optaget i rigsgrevelig stand, og hans søn Maurids Ulrik rigsgreve Putbus blev 14. juni 1731 svensk greve. Endelig blev sidstnævntes sønnesøn Vilhelm Malte greve Putbus 25. maj 1807 optaget i svensk fyrstelig og 1817 i preussisk fyrstelig stand med titlen: Durchlaucht; men med hans broder Mauritz Carl greve Putbus uddøde slægten 10. februar 1858 på mandslinjen. Fyrsteværdigheden og de rügiske godser tilfaldt en spindelinie, greverne von Wylich und Lottum.
1326 besegle ridder Pridbor van der Lanken og væbnerne Pridbor og Stoisiav van der Lanken med de Putbus'ers våben. Også deres fornavne peger bestemt hen på, at de er en linje af slægten Putbus. Forøvrigt skal der i Böhmen leve friherrer Putbus af samme slægt (jvf. S. 364).
I Fortegnelsen over adelens tilnavne kaldes slægten: de reputeerlige eller de prægtige Podebusk'er.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
- 1141
- †