Velkommen til finnholbek.dk

Peder Skjalmsen (Hvide), af Roskilde

Peder Skjalmsen (Hvide), af Roskilde[1]

Mand - 1277

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Alle

  • Navn Peder Skjalmsen (Hvide) 
    Slægtskabmed Finn Josef Skeel Holbek
    Køn Mand 
    Død 23 jun. 1277 
    Søskende 6 søskende 
    Notater 
    • Død 1277 ifølge Rydårbogen. Nævnt sidste gang i dokumenter 1276. - Biskop af Roskilde, og nævnt således første gang 1256. Ifølge de fleste årbøger biskop allerede fra 1254, hvilket år også forgængeren Jakob overgik til Lund. I de første bispeår indsat af Ingerd af Regenstein som eksekutor for h endes testamente, dvs. for stiftelsen af Roskilde Skt. Clara Kloster. Vist i det hele taget værge for Ingerd. Tog initiativ til udarbejdelsen af to dokumenter der skulle tilgodese Jakob af Møns tidligere kapellan, Peder Ødesen, da denne blev kapellan i Roskilde, i 1257 og igen 1259 (10. marts), lige før sin flugt til Rygen. Lagde 1259 (13. febr.) i København interdikt over sit stift som reaktion på Jakob Erlandsens fængsling. Senest samme år (22. marts) flygtet til Schaprode, hvorfra han denne dag skærpede sit interdikt. Paven hævdede senere, at Peder var efterspurgt, død eller levende, på dette tidspunkt.
      Tyge af Århus vides at have passet Roskilde stift dette år. Deltog i Jarimar af Rygens felttog mod Sjælland senere i 1259 og havde ifølge kongens anklagerunder den senere Johannes Grand-proces anført en hær sammen med Jarimar. Andetsteds i proceduren hævdedes det, at Peder skulle have været "meget tæt på slagmarken" da 1800 af kongens mænd dræbtes - det må være Næstvedslaget der tænkes på. Mod dette erklærede Jarimars allierede, hertug E rik Abeisen, allerede i 1264 at Peder ikke deltog aktivt, Erik og Jarimar havde blot fundet Peder i eksil i udkanten af sit stift (givetvis Rygen) og havde ført ham med sig til København. Eksekutor på testamente 1261. Måske den Peder Skjalmsen der døm te i en sag vedrørende Sorø Kloster i april 1260. Gik formentlig i eksil sammen med Jakob Erlandsen umiddelbart efter Margrethes hjemkomst fra tysk fangenskab i 1262. I en dom fra 1266 nævnes det, at dronning Margrethe Sambiria eksilerede bl.a. Peder for anden gang.
      I 1263 og 1264 nævnt som landflygtig. Var selv til stede med Jakob Erlandsen i Lübeck, da den and en d om i sagen udstedtes 1267 (10. sept.). Fik samme år frit lejde af kong Erik V Klipping. Vidimerede 1267 (3. nov.) i Lübeck. Deltog i noget af forløbet i Øm-sagen, der førtes til dom 1267 (3. aug.). Vidimerede 1268 (juni) et brev i Slesvig, I 1272 anmodede Jakob Erlandsen igen om frit lejde også for Peder. Tilsluttede sig 1274 efter Jakobs død dennes forlig med kongen. Erklærede 1274 (10. maj) skriftligt striden for bilagt. Var altså givetvis landflygtig i hele perioden 1262-74 og det meste a f tiden sammen med Jakob Erlandsen. Udstedte efter hjemkomsten 3 breve i 1275, det ene givet på Hjortsholm.

      Antages ifølge ubekræftede teorier at være stamfader til de fynske Bang-slægter, men har ingen kendte efterkommere.
    Person-ID I30878  Skeel-Schaffalitzky | Skjalm Hvides descendens 8 generationer
    Sidst ændret 20 aug. 2017 

    Far Skjalm Bang (Hvide),   d. eft. 1158? 
    Familie-ID F13822  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Coat of arms - Våbenskjold
    Galen (Hvide) - våbenskjold (coat of arms)
    Galen (Hvide) - våbenskjold (coat of arms)
    (Våbnet med bjælkerne er på denne side anvendt generelt for Hvide og Galen med flere. Hvide-efterslægten brugte mange andre våben end dette).

  • Kilder 
    1. [S442] Kræmmer, Michael . Danmarks Adels Aarbog 2009-2011, efterslægtstavle for Skjalm Hvide (Michael Kræmmer). Danmarks Adelsforening, v. Lars Bisgaard & Mogens Kragsig Jensen, 618, I, 6.