Velkommen til finnholbek.dk

Constantin Hansen

Constantin Hansen[1, 2]

Mand 1804 - 1880  (75 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Begivenheds Kort    |    Alle

  • Navn Constantin Hansen 
    Slægtskabmed Finn Josef Skeel Holbek
    Født 3 nov. 1804  Roma, Italia  
    Køn Mand 
    Død 29 mar. 1880  Frederiksberg, Sokkelund, København, Danmark  
    Begravet Frederiksberg kgd., Sokkelund, København, Danmark  
    Notater 
    • Han var søn af maleren Hans Hansen (1769-1828) og hustru Henriette, født Lie. Opkaldt efter Constanze Mozart, der var fadder til Constantin. Constatins forældre havde mødt hinanden i hjemmet hos Constanze Mozart og dennes samlever og siden anden ægtemand, den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen, i dette pars hjem i Wien.

      Som 12-årig blev Constantin Hansen optaget på Kunstakademiets Arkitektskole, men i 1825 afbrød han studiet og uddannede sig i stedet til maler på modelskolen, hvor han fra 1828 blev undervist af C.W. Eckersberg. I 1835 modtog han et to-årigt rejsestipendium, og samme år rejste han via Berlin, Dresden, Prag, Nürnberg og München til Rom. Her mødte han sin berømte landsmand, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, og rejste derefter rundt i Italien.

      I 1838 besøgte han Napoli, Pompeji og Pæstum sammen med Jørgen Roed, og året efter ydede Kunstakademiet støtte til endnu en rejse fra Rom til Napoli, hvor han kopierede de antikke freskomalerier i det arkæologiske museum. Undervejs fik han følgeskab af Christen Købke og dekorationsmaleren Georg Hilker. (En udtalelse af Constantin Hansen i et brev fra Napoli, 1838, er citeret under Nøgenmodel.)

      Da Kunstforeningen i København i 1837 bestilte et billede fra Rom med selvvalgt motiv, udførte Constantin Hansen maleriet Et Selskab af danske Kunstnere i Rom. Som skildring af et ukonventionelt samvær mellem ligesindede, der diskuterer deres kald, afspejler billedet kunstnernes nye selvbevidsthed i det kunstdyrkende borgerlige samfund. Ud over dette billede udførte Constantin Hansen både folkelivsscener og studier af Roms antikke arkitektur, f.eks. Titusbuen i Rom, der er helt i Eckersbergs ånd, men afslører Constantin Hansen som en større kolorist.

      Efter otte år i Italien rejste Constantin Hansen hjem, men gjorde undervejs et kort ophold i München, hvor han studeredere freskomaleriets teknik. Årsagen var den bestilling, han på baggrund af hjemsendte udkast havde modtaget sammen med Georg Christian Hilker på udsmykningen af universitetes vestibule på Frue Plads. Arbejdet stod på fra 1844 og helt frem til 1853. Constantin Hansen malede de mytologiske figurer, mens Hilker tog sig af de pompejansk inspirerede dekorationer og indramninger.

      Constantin Hansen var den af guldaldermalerne, der interesserede sig mest for litteratur og mytologi, og han forsøgte, bl.a. påvirket af kunsthistorikeren Høyen, at genoplive et nationalt historiemaleri med baggrund i nordisk mytologi, som det ses i f.eks. Ægirs Gæstebud. Han udførte desuden mange altertavler og portrætter, bl.a. af Den grundlovgivende Rigsforsamling (som det ses her på siden).

      I 1854 blev Constantin Hansen udnævnt til titulær professor, men blev først i 1864 medlem af Kunstakademiet. 1874 blev han Ridder af Dannebrog og året efter etatsråd.
    Person-ID I51747  Skeel-Schaffalitzky
    Sidst ændret 11 aug. 2011 

    Far Hans Hansen,   f. 1769,   d. 1828  (Alder 59 år) 
    Mor Henriette Lie 
    Gift 1803 
    Familie-ID F21976  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Begivenheds Kort Klik for at vise
     = Link 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Billeder
    Constantin Hansen
    Constantin Hansen
    kunstmaler.

    kunst - litteratur - art
    Den Grundlovgivende Rigsforsamling
    Den Grundlovgivende Rigsforsamling
    af Constantin Hansen

  • Kilder 
    1. [S100] Carl Langholz. Anetavler for berømte danskere - 1. samling: Digtere og forfattere. Dansk Historisk Forlag, side 416 - oversigtstavle 44.

    2. [S15] den frie encyklopædi. Wikipedia.