Velkommen til finnholbek.dk

Jakob Erlandsen

Jakob Erlandsen[1]

Mand - 1274

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Begivenheds Kort    |    Alle

  • Navn Jakob Erlandsen 
    Slægtskabmed Finn Josef Skeel Holbek
    Køn Mand 
    Død 18 feb. 1274  Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Deutschland  
    Begravet Lund franciskanerkirke, Skåne, Sverige  
    Søskende 6 søskende 
    Notater 
    • Begravet i Lunds franciskanerkirke. Det er omstridt, om det er Jakobs skelet, der er fundet i kirkeruinen. Årtid 18. febr. og 31. aug. i Lund Skt. Laurentius. - Skænkede 1259 Skt. Clara Kloster Vallensved (Vallensved S., Øster Flakkebjerg H.) med mølle, Øllerup (Vallensved S., Øster Flakkebjerg H .), Lund (Vallensved S., Øster Flakkebjerg H .), Holløse (Tystrup S., Øster Flakkebjerg H.), Sneslev (Marvede S., Øster Flakkebjerg H.), Tostrup (Tåstrup, Hyllinge S., Øster Flakkebjerg H.?), Ågerup (Hyllinge S.), Brådskov, Flinterup, Lidholm (alle Øster Flakkebjerg H.).
      Provst i Lund. Vides at have været bosat i Frankrig februar 1247 og i august 1247,og opholdt sig formentlig her frem til 1249/50. Var pavelig kapellan, formentlig boende i Lyon, hvor Innocens IV opholdt sig. Innocens pålagde i flere omgange danske bisper at skaffe Jakob indtægter på den ene eller anden måde, da denne "uforskyldt" havde fået fjender i Danmark, der forhindrede ham i at oppebære sine egne indtægter (fra provsteembedet). I de senere procesakter anførte Jakob selv, at kong Erik IV Plovpenning havde frataget ham indtægter på denne tid. Roskildebiskop 1249, formentlig in absentia, snarere udnævnt af paven end valgt, og muligvis på tværs af et af kongen godkendt valg i kapitlet. Fik april 1250 tilladelse til at ophæve det interdikt, der var lagt over stiftet på grund af hans slægtning og forgænger Niels Stigsens fordrivelse samt til at dømme og straffe dem, der ikke havde overholdt det. Vidnede første gang som Roskildebiskop for Abel i august 1251. Under Kristoffer I kontrovers mellem Roskildekirken og denne, nævnt af Jakob i en senere sag. Før 1253 (13. aug.) valgt til ærkebiskop, muligvis med en snæver margen, hvorefter kongen umiddelbart efter tilbagekaldte Lunds privilegier.

      Udstedte 1254 (13. mar.) som Roskildebiskop Københavns første byret. Drog 1254 (5. april) ind i Lund som ærkebiskop. Aflagde, formentlig i forbindelse med sin indtræden, hyldested til kong Kristoffer I. Forsøgte ind en for det første halve år efter sin tiltræden at modernisere skånske kirkelov. Omskrivningen vakte modstand, som kongen og Jakobs bror, Niels, aktivt bakkede op. Marts 1256 indkaldte Jakob til landskirkemøde i de samme dage som der afholdtes hof. Kirkemødet i 1256 vedtog den såkaldte Vejlekonstitution, der understregede kirkens frihed, hvilket af kongen kunne anses for en provokation. Ankommet for sent til det samtidigt afholdte hof blev Jakob af kongen bebrejdet sin udebliven. Konge forlangte senere oprejsning. Modsætningsforholdet rummede flere konfliktpunkter der afholdtes flere møder mellem parterne uden at det førte til holdbare forlig. Forsøg på forlig ved Margrethe Sambiria 1256. Påsken 1257 blussede konflikten op på ny, angiveligt grundet Jakobs flittige brug af bandlysninger. Konfliktens omdrejningspunkter flyttede sig efterhånden, således indgik i især kirkeretten og grænsedragningen mellem kongens og ærkebispens rettigheder, herunder retten til vrag og 40-marks bøder. Juni 1257 resultatløst mæglingsforsøg i Halland ved Birger Jarl.

      April 1258 gav pave Alexander IV sin accept af, at Jakob, syg og bitter, måtte træde tilbage og indtræde i franciskaner-ordenen, hvilket dog ikke blev effektueret før fængslingen. Hjalp i 1256 på kong Håkon IV af Norges anmo d n in g nogle norske gesandter, der var i Danmark, i sidste ende til at flygte fra kongen. Var efter (muligt sent) norsk udsagn heller ikke tilfreds med den efterfølgende dansk-norske forsoning. Udstedte 6 vidisser i årene 1255-59. Bl.a. af Ingerd af Regensteins (se denne) skifte, som Jakob tidligere havde medbeseglet. 1255 lagde Lybæk 50 mark sølv ud som Jakob skyldte byen Soest. Udbad sig 1257 årtid hos cistercienserne. Januar 1257 pålagt af pave Alexander IV at beskytte Skt. Clara, hvilket opfyldtes meget aktivt gav 1258 aflad til alle der støttede klostret og skænkede det 1259 gods. Gav endnu et afladsprivilegium til klostret 1261 og senere støtte under eksilet.

      Skænkede april 1256 Lundekapidet af bispegodset. Fik 1257 tilladelse til at bortgive (uspecificeret) gods, som Jakob angav, at hans forældre havde erhvervet uretmæssigt. Indviede 1257 Niels af Slesvig. 1259 (4. febr.) fængslet på ydmygende vis af kongen, sat enten på Gislebjerggård eller Hagenskov borg (se note). Løsladt s.å. (14. juni) efter kong Kristoffer I’s død. Til stede i Roskilde s.å. (7. sept.). Konflikten med kongehuset fortsatte med uformindsket styrke. Bandlyste bl.a. alle der ikke havde overholdt interdiktet, samt de der modarbejdede Vejle-konstitutionen. Ifølge kong Erik V Klippings senere anklager havde Jakob, formentlig ind en for det første år efter løsladelsen, skrevet til kurien til fordel for Abelslægten, selv nægtet at hylde Erik som tronfølger og bandlyst dem, der gjorde det. Til den sidste gruppe hørte vist bispen af Viborg. Kongens anklager gav ham desuden, uberettiget da han stadig på det tidspunkt var fængslet, ansvaret for fyrst Jarimar af Rygens og holstenernes invasion i forsommeren 1259. Første eksil formentlig påbegyndt efter at dronning Margrethe Sambiria havde faet stabiliseret styret. Eksil 1260-61 i hertugdømmet og til dels i Sverige. Udpegede Arnfast af Ryd til biskop af Århus senest 1261 i Slesvig. Bandlyste mellem 1260 (okt.) og 1261 (maj) Esger af Ribe "fra sit eksil". 1261 (marts) en af flere eksekutorer for Peder Olafsens testamente fra Karise, men var muligvis ikke til stede. Kom 1261 til København i Birger Jarls følge. Skulle også have modsat sig Børglumkapitlets valg af biskop på denne tid, men sammenhængen er uklar. Tilbagevenden 1261 eller -62, enten som følge af enkedronningens fængsling efter 1261 (28. juli) eller i forbindelse med den pavelige nuntius Gerhards ankomst. 1261 (maj) udpeget til eksekutor for sin slægtning Estrid Nielsdatters testamente (se 1,43) eksekverede det 1262 (juni) i Lund. Drog atter i eksil i Sverige 1262, formentlig som følge af styrets reetablering efter dronningens løsladelse. Øm appellerede samme år til Jakob i Sverige om at stoppe biskop Tyge af Århus’ overgreb mod klostret.

      Mistede under pave Urban 4 den pavelige opbakning. Jakobs bandlysning af kong Kristoffer ophævedes 1261/64.1262 stævnet til kurien af Gerhard og samtidig bandlyst for foragt for nuntius. Efterkom ikke stævningen. 1264 (jan.) hævedes interdiktet over Danmark, i sin tid nedkaldt pga. Jakobs fængsling, og ansvaret for Lund blev overdraget til biskop Niels af Viborg. Afsat som ærkebiskop af pave Urban IV i 1264, men afskedigelsen nåede ikke at blive effektueret inden Urbans død. Tog 1264 til kurien, muligvis først efter Urbans død oktober d.å., i nogle kilder fremstillet som endnu en flugt fra landet. Var juni 1265 i Perugia og udstedte her begyndelsen af 1266. Var i Lübeck 1266 (3. nov.). Modtog 1260’erne, under sit eksil, løfte fra slægtningen Andreas Olafsen Mundskænk (se II, 40) om, at denne mod at blive løst af band ville skænke Skt. Clara gods i Aversi. Satte 1267 fra Slesvig folk på en sag, som klostret klagede over. Modsatte sig ved bispevalget i Viborg 1267 kapitlets valg og indsatte i stedet franciskaneren Peder. Genopnåede ved pave Urban IV's død støtte fra den nye pave. 1265 (juni) udnævnte pave Klemens IV kardinal Guido til legat for bl.a. Danmark med beføjelser til at udrede sagen, hvilket 1266 (30. sept.) førte til en dom, der krævede genindsættelse, erstatning og frit lejde. Udvirkede 1266 (nov.) brev i Øm-sagen i Magdeburg, formentlig ifølge m ed Guido. Lejdet blev givet, det vides ikke, om det blev taget i anvendelse. Forhandlingerne endte under alle omstændigheder blindt, og de eksilerede tilbragte det følgende år i hertugdømmet og Lübeck. Jakobs segl sattes på brev på Bonde af Slesvigs bandlysning af biskop Tyge af Århus i Slesvig 1267 (3. aug.), men han var ikke selv til stede. En kongelig appel til kurien udløste ny dom af Guido 1267 (10. sept.) i Lübeck til fordel for Jakob, der da var til stede. Dommen havde ingen effekt, og Jakob var formentlig allerede i 1268 på vej til kurien. Var 1272 ved kurien i Orvieto. Erklærede sig her villig til nyt forlig mod frit lejde. Forliget igen bekræftet af kong Erik V i 1273 (febr.).

      Drog mod Danmark, men døde på vejen
    Person-ID I83668  Skeel-Schaffalitzky | Skjalm Hvides descendens 8 generationer
    Sidst ændret 5 okt. 2017 

    Far Erland,   d. † 
    Mor Cecilie Margrethesdatter (Hvide),   d. † 
    Familie-ID F1308  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Begivenheds Kort Klik for at vise
     = Link 

  • Coat of arms - Våbenskjold
    Galen (Hvide) - våbenskjold (coat of arms)
    Galen (Hvide) - våbenskjold (coat of arms)
    (Våbnet med bjælkerne er på denne side anvendt generelt for Hvide og Galen med flere. Hvide-efterslægten brugte mange andre våben end dette).

  • Kilder 
    1. [S442] Kræmmer, Michael . Danmarks Adels Aarbog 2009-2011, efterslægtstavle for Skjalm Hvide (Michael Kræmmer). Danmarks Adelsforening, v. Lars Bisgaard & Mogens Kragsig Jensen, 591, IV, 48.