Skeel-Schaffalitzky, Santasilia

Historier

» Vis alle     «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 72» Næste»     » Lysbilledshow

Biografi: Christian Ohnsorg Holbek.



Blev student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn 1852, maattte af Helbredshensyn i 7 Aar afbryde sine Studier og rejste i disse Aar bl. a. i Skotland, England, Frankrig og Tyskland, hvor han flere Steder arbejdede ved Landbruget. Han genvandt ved dette frie Liv sit Helbred og kunde fortsætte sine Studier, saaledes at han den 24. juni 1864 blev teologisk Kandidat med første karakter. Som ung Teolog kom Holbek i nær forbindelse med den nystiftede Københavns Indre Mission.
Han overværede Vilhelm Becks Prædiken ved Stiftelsesfesten den 15. Februar 1865 i Garnisions Kirke, hvor ogsaa Præsterne N. G. Blædel og Rudolf Frimodt talte, og følte sig straks draget mod dette Arbejde.
Holbek blev – sammen med en anden ung Teolog, R. Wolf, den senere Stiftsprovst i Store Heddinge – Medlem af den første bestyrelse for Indre Mission i København. Han blev af Vilhelm Beck og Johannes Clausen opfordret til at blive Foreningens Sekretær og havde stor Lyst dertil, men udbad sig en Maaneds Betænkningstid for at raadføre sig med Gud og sin Samvittighed, om han turde paatage sig et saa anstrengende Arbejde.
Svaret kom tydeligt nok. En Dag da Pastor Holbek stod og talte paa et af Københavns Hospitaler, hostede han Blod op og følte sig syg. Hans Læge paabød ham nogen tids fuldstændig Ro og raadede ham derefter til at søge sin Gerning paa Landet.
Dermed var Planen om Sekretærgerningen skrinlagt. Men Pastor Holbek blev alle Dage en trofast Ven af Indre Mission, var ofte Indleder ved Forhandlingerne paa Missionens store Møder, skrev Prædikener til Indre Missions Tidende og vedligeholdt stadig Forbindelse og Venskab med Vilhelm Beck, der flere Gange prædikede i Snoldelev Kirke.
I 1867 blev Holbek Kapellan i Aareby ved Kalundborg og 11. Oktober 1874 Sognepræst i Serup og Lemming ved Silkeborg, hvorfra han den 28. April 1879 kaledes til Snoldelev-Tune. Blev den 21. Februar 1867 gift med Ludovika Marie Frederikke Thune født 23. Februar 1837 i Grauerslund ved Vejle som Datter af Sognepræsten Jacob Thune og Hustru Christiane Terkeline f. Hvid.
Holbek maatte hele sit Liv kæmpe med Svagheder og Sygdomme, meget svage Øjne, daarligt Bryst og Mave – Svagheder som hver for sig kunne have gjort en mindre energisk Mand træt og Modløs; men han kæmpede tappert med utrættelig Energi mod alt dette og naaede at blive over 78 Aar gammel og kunde staa i aktiv Præstegerning til sin Dødsdag.
Et lille Træk, som viser, at Pastor Holbek var en Mand med Sans for Humør, kan vi ikke nægte os Fornøjelsen af at gengive. Pastor Holbek var flittig til at besøge sine Sognebørn, og en dag paa en af disse Vandringer mødte han udenfor Søholmsgaard i Hastrup "Den lille Peder Olsen fra Tune. Samme Peder Olsen var i en Aarrække almindelig kendt her paa Egnen for for adskillige "Genistreger". Idet P. O. mødte Holbek, standsede han og tog sin Hat dybt af, idet han sagde: "Store Aander mødes!" – Pastor Holbek lo hjerteligt, da han genfortalte dette Møde.

Nu afdøde Sognefoged og Gaardejer Jens Mikkelsen af Serup har i sin Dagbog optegnet følgende karakteristiske Træk om Pastor Holbek fra hans første Præsteaar:
"Pastor Holbek var, før han kom til Seerup, Kapellan i et Embede ved Kalundborg. Der boede en Grev Lerche i Pastoratet, og han var vant til at gaa til Alters for sig selv, og ikke sammen med andre dødelige.
En Dag, kort Tid efter, at Holbek var kommet til Sognet, traadte Grevens Kammertjener ind i hans Stue med et stort Brev, som han gav Præsten. Holbek brød Brevet op og læste det igennem. "Vil de hilse Greven, at jeg skal komme op at tale med ham". Kammertjeneren studsede lidt, men matte gaa med den Besked. Brevet havde indeholdt en Tilsigelse til Præsten om at holde Altergang en bestemt Søgnedag og paa et bestemt Klokkeslæt for Greven, og det vilde han dog nok først tale med Greven om, hvorfor han gik op paa Slottet.
Han blev ført ind i et Værelse, hvor Greven og Grevinden opholdt sig. Barometeret stod aabenbart paa Uvejr – Greven gik med hastige Skridt op og ned ad Gulvet, og Grevinden saa alt andet end glad ud.
"De har ønsket at tale med mig" sagde Greven.
"Ja", svarede den unge Kapellan, "jeg vil nemlig gøre Greven opmærksom paa, at jeg ikke er Deres Huskapellan, som De saaledes kan give Ordre til at holde Altergang for Dem og Deres Familie. Jeg er først og fremmest Herrens Tjener, og som Herrens Tjener skal jeg først lyde min Herre, og dernæst er jeg Menighedens Tjener. Hvis Greven vil gaa til Alters hos mig, maa De komme om Søndagen sammen med den øvrige Menighed og deltage i Altergangen".
Nu kan det nok være, der blev et Hus. Greven tog paa Vej, han var blevet alvorlig vred, og Grevinden græd, men Holbek holdt fast ved sin Beslutning, og de skiltes.
Men hvad sker? Næste Søndag mødte Greven og Grevinden i Kirken og gik til Alters sammen med den øvrige Menighed. –
Man maa glædes over deb djærve unge Præst, der var saa standhaftig, og at Greven ydmygede sig, var jo ogsaa godt og rigtigt.
Der opstod efter dette et hjerteligt Venskab mellem Greven og Præsten. En tid efter kom Greven kørende med et smukt Køretøj, som var en Venskabsgave til Præsten, og da Holbek blev forflyttet til Serup og skulde overtage Præstegaarden, modtog han af Greven 4000 Kr. til Istandsættelse af Gaarden.
Hvis Holbek ikke havde staaet fast paa Sandhedens Grund, men havde smigret, bukket og skrabet for Greven, saa havde man næppe set saa herlige resultater".
- Efter 26 aars Gerning i Snoldelev-Tune tog Holbek sin Afsked 16. Maj 1905 og flyttede til København. Som Menneske havde han sine Kanter. Han hørte ikke til den glatte og smidige Slags. Dog meget bør her retfærdigvis tilskrives hans plagefulde Sygdomme; men at han var en alvorlig, nidkær og samvittighedsfuld Præst, vil ingen, der har kendt ham, kunne benægte.
Holbek var 72 Aar da han flyttede fra Snoldelev, men hans energiske Natur egnede sig ikke til en Emeritustilværelse. Fra Nytaar 1906 var han konstitueret Præst ved Abel Catrines Stiftelse i København. Her virkede han blandt de gamle Beboere i Stiftelsen, talte om Søndagen i Stiftelsens lille Kirke, og saaledes var han i fuld Aktivitet lige til sin Død den 22. Januar 1912. Fru Holbek døde den 16. December 1916 i København. De ligger begge begravet paa Snoldelev Kirkegaard, hvor Holbeks gamle Menigheder har sat et smukt Minde paa deres Grav.



Knyttet tilChristian Ohnsorg Holbek

» Vis alle     «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 72» Næste»     » Lysbilledshow