Skeel-Schaffalitzky, Santasilia

Historier

» Vis alle     «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 72» Næste»     » Lysbilledshow

Biografi: Jens Bircherod



Bircherod, Jens, 1658-1708, Biskop. Han blev født 15. Jan. 1658 i Odense og var en Søn af Professor Jacob Jensen B. (d. 1688). Fra sit 6. Aar af blev han holdt til Skole i sit Hjem og kom først 1671 i Odense Latinskole, hvorfra han 1672 overflyttedes til Gymnasiet. Allerede Aaret efter optraadte han som Forfatter, i det han lod trykke et Bryllupsdigt i Anledning af sit Søskendebarn Kirstine Rams Bryllup med Apotheker Jacob Gottfr. Becker. 1674 blev han Student og valgte den bekjendte Professor O. Borch til sin Privatpræceptor. En stor Del af det første Studenteraar tilbragte han dog hjemme i Odense, hvor han under sin Faders Vejledning studerede de semitiske Sprog, især Syrisk.

1675 vendte han tilbage til Universitetet og kastede sig med stor Ihærdighed over sine Examensstudier, som han allerede afsluttede i Sept. 1676 med theologisk Examen. I Nov. s. A. forsvarede han sin Disputats «de corona» og rejste derefter hjem. Det indsnævrede Syn, der gjør den Tids Disputatser saa indholdsløse og matte, behersker ogsaa hans ovennævnte akademiske Afhandling, der ikke indeholder nogen Antydning af den Retning, hvori hans senere Udvikling skulde gaa, og først efter at han var vendt tilbage til Hjemmet og havde begyndt at sysle med sin Fødebys Historie, udvidedes hans Synskreds efterhaanden til ogsaa at omfatte dansk Arkæologi og Adelshistorie. I Forbindelse med sin yngre Broder Jacob undersøgte han de gamle Mindesmærker i Odense. Han læste og afskrev Indskrifterne paa Ligstene og Epitafier, medens Broderen tegnede dem af og stak dem eller lod dem stikke i Kobber. Dette Arbejde afbrødes 1678, medens B. foretog en kort Udenlandsrejse.
I Hamborg studerede han en Tid Hebraisk under en berømt Orientalist og vilde derefter besøge forskjellige tyske Universiteter, men han naaede kun over Rostock til Helmstedt, da en Brystsygdom, der angreb Lungerne, nødte ham til at rejse hjem. I de nærmest paafølgende Aar fordybede han sig i historiske og litterærhistoriske Studier og forfattede en Katalog over Anne Gjøes (Karen Brahes) Bibliothek. Det var maaske dette Arbejde, der gav Stødet til hans senere Forfremmelse, i det Kjøbenhavns Præsident, P. Resen, der selv ejede en stor Bogsamling, blev opmærksom paa ham og søgte at drage ham til sig. 1682 blev han, vistnok ved Resens Indflydelse, Viceprovst paa Regensen, og s. A. tog han Magistergraden under Professor O. Borch. Resen havde endnu, efter at han var bleven Præsident, beholdt sin Stilling som juridisk Professor ved Universitetet, men hans praktiske Virksomhed hindrede ham i at holde Forelæsninger, og han fik derved Lejlighed til at vise B., hvor højt han værdsatte hans alsidige Dannelse, i det han 1683 med Universitetsbestyrelsens Tilladelse overdrog ham det Hverv at holde juridiske Forelæsninger i sit Sted. 1684 blev B. Provst ved Kommunitetet og Regensen og udnævntes s. A. til Professor i Hebraisk. 1687 adjungeredes han det theologiske Fakultet med Løfte om det første Professorat, som blev ledigt. Men juridiske Forelæsninger vedblev han at holde endnu indtil 1687.

Hans Broder Jacob boede, som det synes, hos ham paa Regensen 1683-84, og Brødrene gjorde da i Fællesskab Odense-Indskrifterne færdige til Trykning. Det lykkedes dog ikke at faa dem udgivne, men Tavlerne ere endnu bevarede. Ligeledes havde B. ved denne Tid forfattet et Skrift om det danske Riges Vaaben («De insignibus regni Daniæ»). Men heller ikke dette fik han udgivet. I Følge Udtalelser af en af hans samtidige synes det at være blevet holdt tilbage af politiske Hensyn. Haandskriftet forærede han til Resen, som optog det i sit Bibliothek. B., der en Tid lang forestod en Afdeling af Universitetsbibliotheket, havde ligesom Resen følt, hvor slet denne Samling var udstyret i visse Fag. Medens den var vel forsynet med theologiske, medicinske og almindelige filosofiske Skrifter, savnede de studerende i høj Grad Skrifter, der henhørte til nordisk Historie, især nordisk Lovkyndighed og Antikviteter. For at afhjælpe dette Savn havde Resen med utrættelig Flid og stor Bekostning i Løbet af 26 Aar samlet et Bibliothek, der særlig omfattede nordisk Historie og Litteratur. Det skulde efter hans Død tilfalde Universitetet, og den første Afdeling af Katalogen over denne Samling udkom 1685. En Del af dette Arbejde skyldes vistnok B. Resen havde desuden overdraget ham at udarbejde et litterærhistorisk Navneregister dertil, men det udkom først flere Aar efter Resens Død og føjedes som Tillæg til Katalogen. Da B. 1685 udgav sin Disputats om Nordboernes Handel paa Alexandria («Arctos Alexandriæ sive de prisco Septentrionalium in urbe illa mercatu»), fik man Indtrykket af det Resenske Bibliotheks Betydning. I Modsætning til de tidligere aandløse og tørre Disputatser mødte man her et Arbejde, der ikke blot byggede paa et omfattende Kildestudium, men ogsaa med Hensyn til sit Anlæg og sin livlige Fremstillingsform naaede langt ud over,
hvad der tidligere var ydet.

Efter den Udvikling, B. havde gjennemgaaet, maatte han have gode Forudsætninger for at kunne være Vejleder for de unge studerende, og hans Virksomhed som Regensprovst (1684-88) var derfor ogsaa af stor Betydning. Da han overtog dette Embede, havde han mange Vanskeligheder at overvinde. Regensen var ussel og forfalden og kunde næppe yde nogen passende Bolig for Alumnerne, hvis Tal ogsaa var svundet betydelig ind. Han indgav et Forslag til Bygningens Fornyelse, men det lod sig ikke gjennemføre. Derimod lykkedes det ham at gjenoprette Tugt og Orden der inde, ligesom han ogsaa pustede nyt Liv i de videnskabelige Øvelser. Foruden de sædvanlige Disputerøvelser skulde der i Følge Fundatsen holdes Deklamationsøvelser (rhetoriske Øvelser), ved hvilke to Alumner ad Gangen optraadte som Talere og henholdsvis forsvarede og angreb den samme Sag. Æmnerne vare i Almindelighed af ethisk eller metafysisk Indhold. Disse Øvelser synes til Dels at være bortfaldne, førend B. tiltraadte Embedet, men han optog dem igjen og gav dem et mere reelt Indhold. I sit Skrift «Palæstra antiqva» (1688) har han selv givet et Indblik i den Maade, hvorpaa han ledede disse Øvelser. Æmnerne tog han af de nordiske Antikviteter og opgav selv Kilderne, som skulde bruges. Saaledes fremkom en Række Undersøgelser om Julen, dens Oprindelse, Brug og Misbrug, med de dertil knyttede nordiske Skikke: Julelege, Julemærker, Julestuer osv. Ogsaa her møde vi en ny frisk Luftning, der vistnok er udgaaet fra det Resenske Bibliothek. At B. paa dette Omraade har indlagt sig stor Fortjeneste, er uden for al Tvivl. Iblandt de unge, der deltoge i disse Øvelser, skal her kun nævnes Holbergs Rektor, Stifteren af «societas indagantium», den bekjendte S. Lintrup, der selv, da han nogle Aar efter blev Rektor ved Bergens Latinskole, indførte lignende Øvelser i Skolens øverste Klasser, ligesom han ogsaa senere som Provst paa Regensen fortsatte i samme Retning. -- Fra 1686 af havde B. arbejdet flittig i Konsistoriets Arkiv, hvor han tog Afskrifter af Konsistoriets Forhandlinger og af Universitetsmatrikelen, og paa samme Tid udvidede han sine Samlinger til den danske Adels Historie og Genealogi. Hans omfattende Kundskaber paa dette Omraade, der frembød et rigt Stof til Meddelelse, ogsaa uden for de egentlige lærde Kredse, skaffede ham mange Velyndere iblandt den danske Adel. Han stod i Brevvexling med lærde Samlere rundt omkring i Landet (P. Terpager, P. Syv, L. Pontoppidan o. fl.), og selv fra Udlandet søgte man Oplysninger hos ham.

1690 ægtede han Søster Bartholin, Datter af den forhenværende Rektor Alb. B. i Frederiksborg, hvis litterærhistoriske Samlinger han arvede. 1692 rykkede han op til Professor ordinar. i Theologien og blev tillige Professor ved det nyoprettede Ridderakademi. 1693 udnævntes han til Biskop over Aalborg Stift, men allerede ved sin Embedstiltrædelse viste han, hvor langt han var fra at lægge sine lærde Sysler til Side. 1694 aabnede han Aalborg Stifts Landemode med en latinsk Tale om den næstførste lutherske Biskop i Børglum, O. Chrysostomus, og faa Dage efter gjennemsøgte han Stiftskisten for at finde «Antikviteter og rare Dokumenter», men maatte beklage sin store Skuffelse. Paa det næste Landemode holdt han ligeledes en latinsk Tale om den sidste katholske Biskop i Børglum, Styge Krumpen. I sit udstrakte Stift traf han dog kun faa, der delte hans Forkjærlighed for historiske Sysler. Iblandt disse maa især fremhæves den lærde Bonde Peder Dyrskjøt, som ogsaa testamenterede ham sine betydelige Samlinger. Heller ikke maa det glemmes, at den senere bekjendte Professor H. Gram, der var en Præstesøn fra Aalborg Stift, med Taknemmelighed nævner B. som den, der først vakte hans Sans for historisk Forskning. Det ligger dog i Forholdenes Natur, at B.s videnskabelige Virksomhed maatte faa en anden Retning, en mere afsluttende Karakter, i Aalborg, hvor han var afskaaren fra Adgang til de rige Samlinger i Hovedstaden. Skjønt han endnu efter fattig Lejlighed vedblev at samle nyt Stof, maatte han dog nærmest være henvist til at sammenarbejde det allerede indsamlede, og en Fremstilling af Fyns og Aalborg Stifters Historie synes saaledes at have udfyldt en stor Del af den Tid, hans øvrige praktiske Virksomhed levnede ham. Større Interesse end disse ufuldendte Arbejder have dog hans Dagbøger, der omfatte hans 50 Leveaar og afsluttedes faa Dage før hans Død. De udgjøre 50 Kvartbind, et for hvert Aar. Nogle af disse ere dog kun meget sparsomt udfyldte, medens derimod Optegnelser fra hans første og sidste Aar ere mere indholdsrige. Ole Worms Dagbøger, som fandtes i Resens Bibliothek, og som B. maa antages at have kjendt, have maasketjent ham som Forbillede. I øvrigt ere disse to Mænds Dagbøger lige saa vidt forskjellige som de to Tidsaldere, hvortil de hørte. Medens Worms Optegnelser have en rent objektiv Karakter, spiller det personlige derimod stærkt ind hos B., der med en til Smaalighed grænsende Nøjagtighed dvæler ved sin egen Livshistorie. Men hans Dagbøger indeholde tillige mange Meddelelser af mere almindelig historisk Interesse, særlig til Belysning af danske personal- og kulturhistoriske Forhold fra Slutningen af det 17. og Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. Hvad der berører ham personlig, træder dog ogsaa her i Forgrunden, og hans Optegnelser vedkommende jyske og fynske, især odensiske, Forhold have gjennemgaaende størst Værd. Paa et Par Bind nær, der ere gaaede tabt, findes Dagbøgerne i det store kgl. Bibliothek.

B. styrede Aalborg Stift i 15 Aar og varetog sit Embede med stor praktisk Dygtighed. Han visiterede flittig i Kirker og Skoler og arbejdede samvittighedsfuldt paa at fremme det aandelige og sædelige Liv baade hos Gejstlighed og Almue. I hans Embedstid indfaldt 1696 den forargelige thistedske Besættelsessag, som var fremkaldt af den berygtede Præst O. Bjørn og vakte almindelig Opsigt overalt i Landet. Ved nærmere Undersøgelse blev B. hurtig opmærksom paa, at han stod over for et omfattende Bedrageri, og fik nedsat en kongelig Kommission, der skulde undersøge Sammenhængen. 1698 fældede Højesteret Dom i Sagen og straffede Bedragerne med stor Strænghed. Men da Biskoppen ikke fra Begyndelsen af havde forfulgt Sagen med den nødvendige Forsigtighed, blev han idømt en Mulkt paa 1000 Rdl. Maaske var det for at give ham en Oprejsning for denne Krænkelse, at Christian V endnu samme Aar udnævnte ham til Dr. theol. per bullam. B., der ellers i al sin Færd gjør Indtrykket af at have været en mild og human Personlighed, kunde dog ikke frigjøre sig for den Ufordragelighed over for andre Kirkepartier, der -- og det maa tjene til hans Forsvar -- var et Særkjende for hans Tid. Da de reformerte i Aalborg 1706 søgte Tilladelse til at danne en Menighed og indkalde en fransk reformert Præst, forfulgte han dem med ubøjelig Strænghed og hælmede ikke, før han fik udvirket et Kongebrev, der gik dem imod. -- B. døde i Aalborg 6. Dec. 1708 og blev senere begravet i St. Knuds Kirke i Odense, hvor Søster Bartholin efter hans Ønske kjøbte et af hans Families ældreGravsteder. Deres Ægteskab var barnløst, og hun, der efter hans Død ikke længer følte sig knyttet til Aalborg, solgte sin Mands store Samlinger og flyttede til Odense, hvor hun døde 1717. Der bevares deres Minde endnu igjennem to af hende oprettede Legater.

Uddrag af J. Bircherods historiske Dagbøger ved C. Molbech, 1846.
J. K. Høsts Chronos 1822, S. 36 ff. og S. 65 ff.
Personalhist. Tidsskr. IV, 290 ff. Saml. t. jydsk Hist. o. Topogr.
III, 225 ff. Suhms Saml. t. d. danske Hist. I, 3, 106 ff.
Suhms Nye Saml. t. d. danske Hist. IV, 2, 76 ff.
Odense Skoles Program 1866, S. 47 ff.

S. M. Gjellerup.



Ejer/KildeDansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /297
Knyttet tilJens Jacobsen Bircherod
AlbummerForfattere og digtere

» Vis alle     «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 72» Næste»     » Lysbilledshow