Skeel-Schaffalitzky, Santasilia

Historier

» Vis alle     «Forrige «1 ... 45 46 47 48 49 50 51 52 53 ... 71» Næste»     » Lysbilledshow

Slægten Mackeprang



Slægten Mackeprang

I Bogen om ”Det Mackeprangske Fætterskab” er fortalt adskilleligt om Slægten Mackeprang; vi hører her, at Navnet mackeprang 300 aarfindes paa Fehmern saa langt tilbage som omkring Aar 1500, og at Navnet den Dag i Dag er meget udbredt paa nævnte Ø, hvorfra uden Tvivl ogsaa de danske Mackepranger er kommet. Ganske vist kender man ogsaa en Væbner til Vester-Alling ved Randers fra 1379, der hed Niels Jenssøn Maghæprangh, men om denne ”Væbner under Niels Ebbesen” hører med til Familien, vil vel aldrig lade sig konstatere, det samme kan siges om Katharina Mackeprang, der omtrent samtidigt i Aaret 1380 gav ikke mindre end 4 Altre til St. Maria Kirken i Berlin.

Saa meget er vist, at Familien Mackeprang i adskillige Aarhundreder har levet paa Fehmeren ogsaa mange Aar før de skotske Leje-Troppers Ankomst til Danmark. Traditionen om Familiens skotske Oprindelse er derfor urigtig og kan kun tilskrives en fejlagtig Opfattelse af Navnet. Ordet Mackeprang betyder nemlig paa gammel Tysk ”den stridbare”.

Mellem Fehmern og Rødby paa Lolland var der i det 16. og 17. Aarhundrede en ret livlig Forbindelse, og ad denne Vej er Mackeprangerne efter al Sandsynlighed kommet fra Fehmern.

Første Gang vi finder Navnet Mackeprang i Rødby, er i 1674, hvor vi i Byens endnu bevarede Skoleprotokol fra den Tid, træffer Skoledrengen  

Claus Mackeprang, og vi kan følge ham Aar for Aar til 1682, idet han hvert Aar af Skolen modtager nogle Mark og nogle Alen Vadmel, der efter Regnskaberne blev ”uddelt til Skolebørnene”.

Claus har i alt besøgt Skolen i 9 Aar, antageligt fra 6 til 14 Aars Alderen, saaledes at han antageligt er født omkring 1668. Men mere ved vi ikke om denne Skoledreng; da han gik i Skole i Rødby, taler Sandsynligheden for, at ogsaa hans Forældre boede i denne By. Men deres Navn er hidtil ikke fundet i Arkiverne. Fornavnet Claus tyder paa Fehmersk Afstamning. Claus selv optræder ikke mere i de Rødby Arkiver, hverken som levende eller død. Derimod finder vi fra 1696 en anden Mackeprang i Rødby, nemlig  Jørgen Johan Mackeprang.

Han er antagelig født omkring 1670 og kan saaledes for Alderens Skyld godt være en Broder til Claus. Hvorfra han kommer, ved vi ikke, han dukker pludselig op i Rødby sammen med sin Hustru Gjertrud Lorenzdatter Bøest og lever nu Resten af sin Levetid i denne By som Feltskærer. I Byen gaar han under Navnet Jørgen Balber, - og som saadan opføres han ogsaa i talrige Skattefortegnelser, men i Kirkeregnskabsprotokollen benyttes stadig den mere officielle Betegnelse, ”Badskær”, og selv underskriver han sig ”Chyrurgus”.

Som Skik og Brug var, er han utvivlsomt som 15-aarig kommet i Lære hos en Bartskærer og er i 20 Aars Alderen blevet Bartskærersvend maaske efterfulgt af en fleraarig Udenlandsrejse. At han er en ”kunstforfaren” Mand og som saadan har Ret til at udøve sit Haandværk, er givet. Kun den der har Retten paa sin Side, kan og tør anlægge Sag for at haandhæve sin Ret. Og af Rødby Tingbøger ser vi, at han i sin Egenskab af Badskærer i 1704 anlægger Sag mod den kloge Kone Anne Klinckers for nogle ”usædvanlige Kure, hun mod al Lov og kristelig Maner” havde foretaget der i Byen. For ved Aareladning at have gjort Indgreb i Jørgen Balbers Næring blev hun dømt til at betale 5 Daler til Fattigkassen og desuden Sagens Omkostninger. Derimod kunde hun ikke paa Badskærerens Anklage dømmes for at have givet syge Folk Medicin, thi det havde heller ikke Barberen Lov til, og kun Landmedikus kunde indklage hende herfor. Atter i 1717 maa han værge sit ”Embede”, idet Zidsel Haagens har paataget sig at helbrede Jørgen Eriksens Barn, der var kommet til Skade med sin Arm.

Hans Hustru Gjertrud fødte ham i løbet af kort Tid mindst 7 Børn, ja maaske er hun død i Barselseng. Hun døde nemlig 1704 (i Rødby Skolebog anføres for dette Aar en Indtægt af 1 Mark som Ligpenge for Jørgen Badskærs Hustru), og samme Aar blev nedennævnte Anna Magdalene født. Efter Rødby Kirkes Regnskabsprotokol havde Jørgen Bartskærer betalt Ligpenge for begravet Barn i Kirke i ikke mindre end 4 Aar nemlig: 1696-97, 1699-1700, 1703-1704, 1704-1705, første Gang 1 Mark, de øvrige Gange 12 Skilling. Tre Børn overlevede Moderen, i Henhold til en Skiftesamling 4. oktober 1706 levede paa dette tidspunkt af Børnene:

Hans                      8 Aar gl. (født ca. 1698)

Laurits                   5 Aar gl. (født ca. 1701)

Anna Magdalene   2 Aar gl. (født ca. 1704)

Om Hans skal berettes nedenfor. Laurits (eller maaske rettere Lorents, som han ogsaa kaldes i Rødby Skolebog, jfr. Moderens Navn Lorents-Datter) finder vi ikke efter 1708 i Skoleprotokollen, saa han er antagelig død omkring 1709, han opføres ogsaa i protokollen i 1708 blandt de, som ”sjælden kommer i Skolen”. Ogsaa Anna Magdalene er sandsynligvis død omtrent samtidig. Efter Rødby Kirkes Regnskabsprotokol har Jørgen Bartskærer betalt Ligpenge for et barn i 1708-09 og 1709-10, hver Gang 1 Mark, antagelig er det de to ovennævnte børn.

Jørgen Bartskærers Hustru døde som sagt i 1704, men allerede den 4. Oktober 1706 skiftede han med sine Børn, d. v. s. der blev holdt Skiftesamling, uden at der dog var noget Overskud at dele. Grunden til Skiftet var Indgaaelse af et nyt Ægteskab.

I Rødby boede den Gang som Gift (med Hans Brams) en Datter af den bekendte Degn i Elmelunde paa Møen, Jens Jørgensen Fog, og utvivlsomt har Jørgen Bartskærer hos hende truffet hendes ugifte Søster  Annike  og er blevet forelsket i hende. Jens Jørgensen Fog var Degn i Elmelunde i 38 Aar fra 1667 til 1705, og han er særlig bekendt for sin ”Aarbog”, der nu opbevares i det kgl. Bibliotek i København, og som findes trykt i F. Bojsens: Møns Historie, VI Bind. Han var en af Datidens ret kloge Degne, og hans Aarbog er interessant og Læseværdig, ja endog illustreret med smaa Tegninger. Jørgen Bartskærer har dog næppe kendt sin svigerfader, da Degnen allerede var død 60 Aar gammel den 11. Maj 1705, medens Brylluppet med Annike antageligt først har fundet Sted omkring Nytaar 1707. Senere har Brylluppet næppe fundet Sted, idet vi i Møens gejstlige Skifteprotokol finder et af Johan Jørgen Mackeprang, Chirurgius, givet Afkald, dateret Rødby 30. Maj 1707 til Svogeren, Degn Jens Munch i Hjertebjerg (Elmelunde) som Værge for sin Hustru Annike Jensdatter for hendes Fædrenearv, der var 42 Sldlr.

Allerede et Aar efter Ægteskabets Indgaaelse føder hun et barn, der straks efter dør, jfr. Kirke-Regnskabsbogen: Jørgen Badskærers liden Barn, hvorfor i 1707-08 i Ligpenge betales 12 Skilling. Og paa samme Maade gik det de øvrige 5 Børn, hun skænkede sin Mand, de døde alle som ganske smaa, ja i samme Regnskabsaar nemlig 1714-15 betales Ligpenge for ikke mindre end 4 Børn og i 1716-17 for endnu et Barn.

I samme Kirkebog finder vi i Kirkeaaret 1717-18 betalt for Jørgen Mackeprang Badskærs Lig 2 Mark, samt 3 Mark til Klokkeren og 5 Mark til Ligklæde. Han er altsaa død i Tiden mellem 1. Maj 1717 og 30 April 1718, antagelig kort efter Nytaar 1718, idet der blev holdt Skifte 23. Februar 1718.

Han døde kort før sin Svigermoder Margrete Madsdatter, salig Jens Jørgensen Fogs Efterleverske, der døde 72 Aar gammel den 5. Marts 1718. Hendes Skifte fandt Sted 23. Maj samme Aar, og Annike ”salig Jochum Jørgensen Mackeprangs i Rødby”, - saaledes kaldes hun 2 Gange – arvede da 5 Rdl., 1 Mark 11 Skilling. Og Annike trængte faktisk til Penge, thi Skiftet efter hendes Mand udviste et Underskud paa lidt over 7 Dlr.

Jørgen Bartskærer blev aldrig nogen rig Mand. Den 30. Juni 1698 købte han af Marcus Jacobsen Skomager dennes Ejendomshus paa 6 Fag Vinduer og med tilhørende Have i den Vestre Gade i Rødby for 58 Sl. Daler; men allerede i 1703 matte han pantsætte dette samt alt sit rørende og urørende Gods til Sognepræsten Chr. Augustin i Nebbelunde, af hvem han havde laant 200 Sl. Daler. I den d. 4. Oktober afholdte Skiftesamling ejede Jørgen Mackeprang i alt 174 Daler, heri indbefattet hans ovennævnte Ejendomshus, der blev vurderet til 110 Daler. Men da han som nævnt samtidig skyldte 200 Daler til Pastor Augustin, var Boet i en ”slet Tilstand”.

Han har givet en ret udstrakt Kredit til sine Kunder, men havde ofte Vanskelighed med at faa Pengene ind. 1704 indstævner han saaledes flere forskellige. Sagen synes at have været indviklet, idet den optog adskillige Retsmøder, men Jørgen Balberer vandt. Da den ene af Kunderne var blevet dømt til at betale 2 Sl. Daler og 8 Skilling for 1 Aar og 5 Maaneders ”Ba’bering”, samt 9 Mark i Sagsomkostninger, gik de andre paa Forlig. Og enkelte andre Gange maa han gaa Rettens Vej for at faa sine Penge: 1708 anlægger han Sag mon Christen Hansen fordi denne har afbrudt en Kur hos ham og er ”gaaet til en anden””, men denne Sag blev Hævet; 1711 anlægger han Sag mod Kapellanen Rasmus Hansen Snæring, der ikke vil betale Badskæreren for at have kureret hans Kones Pande. Kuren maa have været omtvistelig, thi Kapellanen frifandtes; 1712 søges Peder Bramsen til Betaling af 2 Daler og 12 Skilling i Badskærerløn for at have faaet helet sin Næse, det lykkedes.

Ogsaa Datidens mange Skattefortegnelser peger i samme retning og viser en lidet velsitueret Mand, ja i en Skattefortegnelse dateret 12. Januar 1713 i H. t. Befaling af 17. December 1712 karakteriseres Jørgen Bartskærer som ”en Fattig Mand”.  Vi er saa heldige endog to Gange at have hans egen Selvangivelse til Kopskatterne 1705 og 1706, og nævnte Selvangivelse gaar simpelthen ud paa, at han intet ejer.

Efter Mandens Død giftede Annike sig med Bertel Hansen Mejer (Søn af Kapellanen Hans Bertel Mejer 1652-1725). Hun fik sin Stedsøn Hans til under 25. Juli 1729 at laane hendes ny Mand 130 Rdl. Mod Prioritet i hans Hus og Indbo. Hun døde før Manden, der den 15. Januar 1746 i Anledning af nyt Ægteskab maatte skifte mellem sig og Annikes afdøde Søsters Børn, men Boet var ganske insolvent, hvorfor  Hans Jørgensen Mackeprang, som havde alt til gode, lod Enkemanden beholde Boet udelt og usolgt.

Stamtavle over den danske Familie Mackeprang indtil Slutningen af Aaret 1929 samlet af Edv. Mackeprang og Emil Mackeprang 1929 side 3 ff.


Knyttet tilStamtavle over den danske Familie Mackeprang indtil Slutningen af Aaret 1929 ; Gertrud Lorentzdatter Bøest; Abigael Marie Mackeprang; Ada Oline Louise Mackeprang; Adam Magnus Johannes Mackeprang; Adelaide Henriette Marie Mackeprang; Adolf Henrik Mackeprang; Agnete Mackeprang; Agnethe Mackeprang; Alba Emma Mackeprang; Alfred Mackeprang; Alfred Thomas Marcus Mackeprang; Alfredo Heraldo Mackeprang; Amalie Karoline Regine Mackeprang; Amélie Mackeprang; Ana Pernille Mackeprang; Anders Julius Mackeprang; Andreas Emanuel Mackeprang; Anna Elisabeth Mackeprang; Anna Henriette Mackeprang; Anna Juliane Kirstine Mackeprang; Anna Kathrine Mackeprang; Anna Louise Kristine Mackeprang; Anna Magdalene Mackeprang; Anna Margrethe Mackeprang; Anna Margrethe Mackeprang; Anna Marie Christiane Mackeprang; Anna Nicoline Caroline Mackeprang; Anna Theodora Mackeprang; Anne Mackeprang; Anne Bolette Christine Mackeprang; Anton Jesper Johannes Mackeprang; Anton Valdemar Emil Mackeprang; Antonius Johannes Mackeprang; Arnaldo Oscar Mackeprang; Axel Mackeprang; Axel Mackeprang; Axel Peter Mackeprang; Bartholine Charlotte Amalie Mackeprang; Bartholine Kathrine Mackeprang; Beatriz Mackeprang; Bent Mackeprang; Bent Mackeprang; Betty Gilda Mackeprang; Birthe Mackeprang; Blanca Mackeprang; Blanca Eva Mackeprang; Bodil Katrine Mackeprang; Bolette Kirstine Mackeprang; Bolette Margrethe Mackeprang ['Flere links']

» Vis alle     «Forrige «1 ... 45 46 47 48 49 50 51 52 53 ... 71» Næste»     » Lysbilledshow