Skeel-Schaffalitzky, Santasilia

Historier

» Vis alle     «Forrige «1 ... 13 14 15 16 17 18 19 20 21 ... 72» Næste»     » Lysbilledshow

JULEKONGEN, af Iver Rosenkrantz, 1873 -

illustreret af hans kone Julia Rosenkrantz.

Jeg er den gamle Juledrot.

Det var Juleaften hos en rig Grossererfamilie i Hovedstaden. De havde kun et Barn, og det var lille Oluf, som netop havde været meget syg. Med til Julefesten havde Familien inviteret Portnerkonen Moer Jensen og hendes fire Børn. Hendes lille Peter var Olufs bedste Ven. Og med til Festen var naturligvis ogsaa de to Familiers Husnisser Tip og Nip, men som alle Nisser var de født med en hvid Pind i Munden, saa at ingen kan se dem. Ingen andre end Julekongen, der bor i Krypten under Hellig Tre Kongers Kapellet i Roskilde Domkirke.
Lille Olufs Mor gik saa ind i den store Stue, som de kaldte Salen. Alle var spændte, men saa kom en Tjenestepige ud og sagde fra Fruen, at naar de hørte Musik i Salen, var det Signal til at komme derind.
Børnene bleve først nu rigtig utaalmodige, men det varede ikke længe, førend blide, dæmpede Toner fra et Piano droge dem Alle hen imod Døren, der pludselig aabnedes for at lade et Hav af Lys fra et dejligt, stort Juletræ skinne de Indtrædende imøde. I et højt, rummeligt Værelse, hvis Vægge vare bedækkede med gamle Portraiter i faste Rammer i Væggen fra en længst forsvunden Tid, og som fra Loft til Gulv var pyntet med Grønt og Dannebrogsflag, stod det mægtige Juletræ med en Engel i Toppen, hvis Isse berørte Loftet. Tæt behængt med Lamper og smaa Voxlys, Rosiner og Mandler i udklippede Poser af Sølv- og Guldpapir, med forgyldte Valnødder, Appelsiner, Æbler, smaa Kugler af Glas og Porcellain, Dyr og Mennesker af Chocolade og Marcipan, optog det prægtige Træ næsten den nederste Deel af Salen; hvor man saae hen, blinkede Lysene fra juletræet og de hist og her opstillede Astrallamper og Candelabrer Øjet imøde. Alt var et Hav af Lys, blinkende, glimrende, glindsende, yndigt Altsammen at skue. Nær ved Træet, med Siden vendt mod de Indtrædende, stod Olufs unge, smukke, efter Barnets Sygdom endnu noget blege Moder og pegede med et glad Smil og et velsignet, taknemligt Udtryk paa Træret i al dets Pragt; to Piger vimsede omkring det med Slukkere paa lange Stænger og smaa Viskeklæder, for som Brandpoliti strax at være rede, naar den mindste Qvist antændtes.
Børnenes jubel og Glæde lod til aldrig at ville høre op, og Moer Jensen stod maalløs af Forundring og Overraskelse, halvt skjult af et Gardin lige indenfor Døren. Men efter at det første blændende Indtryk var forsvundet, og Beskuelsen begyndte at concentrere sig for de enkelte Bestanddele af al den Herlighed og Glands, hvad var Det da, der modte Øiet? Var det en virkelig Julekonge, større end den, som ved Juletid kjøbes hos Idon Holst paa Østergade? – I en snehvid Grotte, hvorfra Melodier af Elverhøi udstrømmede, sad paa en høi Snebunke, bedækket med allehaande Legetøi, Bøger og andre Gjenstande, en lille Skikkelse med hvidt Skæg, der naaede til Beltestedet, og lange, hvide Lokker ned ad Ryggen, smaa, røde Skoe med gyldne Hæle paa Fødderne og en med Diamanter tæt besat spids, rød Hue, paa Hænderne, der mærkværdigt nok vare næsten lige saa store som Fødderne, skinnende hvide Aluns Handsker og en stor Diamantring paa høire Pegefinger.

,,See, det var dog endelig engang en julekonge, som er værd at see paa!" sagde Tip, puffede Nip i Siden og lo saa høit af Glæde, saa Lysene paa Træet rystede. Halv bange, halv forbausede og nysgjerrige nærmede Børnene sig Træet, hvorpaa det med en mild og klar Stemme lød fra Grotten:

Velkommen Store! Velkommen Smaa!
Enhver skal nu her sin Gave faåe.
Jeg er den gamle Jule-Drot,
Der ønsker Jer Alle kun Glæde og Godt.
Værer ei bange, kom dristigt herhen,
Jeg er jo Børnenes bedste Ven.
Seer paa Træet, heel rankt og stolt;
Det er en Gave af Skovfoged Bolt.
Moder har pyntet og lyst det op;
En Engel sidder i Træets Top.
Ved Træets Fod er Gaverne lagt,
Som Julekongen til Huset har bragt.
Til Husbond en Mappe i Maroquins Bind,
Til Husmoer en Kaabe af Søløveskind;
Naa, lille Oluf, min egen Dreng!
Det er noget Andet end at ligge i Seng;
Har Du kun Kræfter til ret at ta'e fat,
Saa skal Du see, hvilken deilig Skat.
See her, Moer Jensen, en Kurv med Mad,
Og et Brev, der nok skal gjøre Dem glad.
Og, lille Johan, ja hillemæn!
Du bliver rigtignok fiin og pæn.
Her er Tøi til en Kjole til Karen,
Et blomstret Shawl og en Kyse til Maren;
Til Mester Peter en laadden Hue,
Der nok skal skjærme mod Kulde og Snue,
Og, lille Trine, paa Moer jensens Arm!
Den Kaabe, den vil nok holde Dig varm.

Ethvert af Børnene modtog nu sin Gave af Julekongens Haand, hvorpaa det atter lod fra Grotten:

Men inden vi skilles, for at samles igjen,
Saa hører et Ord af jer bedste Ven:
Sanddruhed, Taalmod og Lydighed
Bringer Stor og Smaa baade Glædle og Fred!

Enhver havde nu faaet sin Gave og rakt Haanden ud til den gamle Julekonge med Løftet om at være gode, lydige og sanddrue Børn i det kommende Aar. Da lød til sidst i blide harmoniske Toner:

Et venligt Farvel nu til hver lille Ven!
I drage mig til Jer ad Aare igjen!

Og dermed lukkedes Grotten, Julekongen forsvandt for Børnenes Blik, og Oluf løb hen til sin Moder, slog Armene om hendes Hals og raabte: "O den søde, rare, velsignede Julekonge! troer Du, han kommer igjen, Lille Moder!" ja, min Oluf" svarede hun, "naar Du er artig og god, har han lovet at komme ad Aare." "Men hvor er han da nu tagen hen?" "O, min Dreng, han skal endnu i Aften til mange, mange Huse, nu kjører han bort i sin forgyldte Kareth, men kom nu og lad os see rigtigt paa Juletræet og siden plyndre det tilgavns." Var det virkelig Julekongen?" spurgte Johan sin Moder og trak hende i Kjolen, for at faae hende frem; Drengen var for længe siden bleven husvant og havde overvundet baade Frygt og Forbauselse. ,Hvem Andre skulde det vel være?" svarede hun, men Nip og Tip loe igjen, denne Gang kun saa smaat, thi de vidste et elskede Barn, der var givet hende tilbage, en uventet Juleglæde. Og saa kunde hun jo godt lade Børnene blive i den Tro, at den gamle Drot fra Hellig-Trekongers Capel i Roeskilde selv havde været tilstede.

Julekongens Nisser samler Juletræerne efter Helligtrekonger og bruger dem til Sankthansbål


Ejer/KildeIørn Piø; "Den Gamle Jul", forlaget Sesam 1989
Knyttet tilJulia Louise Mackenzie of Tarbat; Iver Holger baron Rosenkrantz

» Vis alle     «Forrige «1 ... 13 14 15 16 17 18 19 20 21 ... 72» Næste»     » Lysbilledshow