Velkommen til finnholbek.dk

Historier

» Vis alle     «Forrige «1 ... 61 62 63 64 65 66 67 68 69 ... 74» Næste»     » Lysbilledshow

Slægten Urne †



Slægten Urne

Hvis man vil betinge begrebet slægt ikke blot af fælles Herkomst, men også af brugen af et fælles slægtsnavn, må Urne-slægten ubetinget anses for den ældste af alle kendte danske adelsslægter, uddøde såvel som levende, eftersom den kan føres tilbage til slutningen af det 12. århundrede. Slægtens hjemstavn er den nu forsvundneUrne - våbenskjold (coat of arms) landsby Urne i Bjolderup sogn ved Aabenraa; af den har den sit navn, og på grund af dettes tilfældige lighed med det gamle ord arne eller ørn har den sikkert til våbenmærke valgt den gyldne ørneklo i blåt felt, - på hjelmen to i hinanden gribende ørnekløer, som slægten siden bestandig førte.
Ved denne Landsby Urne holdtes fordum det sønderjyske landsting, det berømte Urnehovedting. For øvrigt har også i Hol­mans herred i Gårslev sogn i Mørkholt ligget en Urnegaard, beboet af Urne'r, disse førte dog ikke ørnekloen, men et delt skjold; de synes kun på spindesiden at stamme fra slægten med ørnekloen. Derimod står det ældste kendte led af slægten Rutze, siden Glambek (jvf. D. A. A. XL 137) i en sådan forbindelse med den egentlige Urne-slægt, har fælles fornavne (Lage, Nicolaus, Johannes), fører, hvad såvel skjolde-mærke som farver angår, nøjagtig samme våben som denne, at der er al grund til at tro, at disse Rutze-Glambek'er på fædrene side er en linje af de Urne'r.
For øvrigt førtes ørnekloen også af en i Ribe-egnen ved år 1400 bosat slægt Scheel eller Schelle, men den synes snarest at være af tysk oprindelse. I Nørrejylland føres det endvidere 1367 af Niels Esbensen Paask, af slægten Vognsen af Hørbylund, hvis stamfader Thomes Tordsen levede 1422, og som uddøde ved år 1550, på Falster 1304 og 1305 af Peder Frændesen og Toste Arnfasten, i Sjælland af Peder Axelsen, gift med Margrethe Lunge, der var enke 1335, deres tre sønner, Mogens Pedersen, Oluf Pedersen Lunge og Jens Pedersen, hvilken sidste muligvis er fader til Alexander Jensen til Tørringe (Oxie H.), der levede 1353 og førte ørnekloen, men var død 1361, da hans enke Karine fik tildømt alt sit gods i Tørringe. I Halland føres Ørnekloen 1406 af en væbner Henneke Nielsen. Også i Sverige er våbnet kendt, alt fra 1287; det førtes af en på Tärna bosat, blandt andet i den danske slægt Brahe indgiftet æt.
Ofte berettes, at Urne-Slægten endnu er langt ældre, idet en Urne alt 811 skal være nævnt som medlem af et gesandtskab, en dansk konge Henning sendte til Kejser Carl den Store. Det berettes vistnok første gang af Joh. Ad. Cypræus i hans 1634 udkomne Annales Episcoporum Slesvicenslum, men i hans kilde, Eginhards Annales, står Urm, det gamle personnavn orm, der urigtig er bleven læst som Urni. Også en yngre "Urni", der ifølge Saxo ved år 1170 af den holstenske grev Adolph blev valgt til formynder for grevens sønner, synes at være fremkommen ved en fejllæsning, men her af det gamle nordtyske personnavn Huno.
Slægtebøgernes beretning om at stamfaderen Knud (Claus eller Jep) Urne 1210 ejede Arreskov og var hofmester hos dronning Dagmar, synes at være ligeså upålidelig.

De Urne'r uddøde på mandslinjen 26. januar 1903.

I optegnelsen om Adelens Tilnavne betegnes Slægten som de stille (eller de stolte) Urner.

Anders Thiset, DAA 1904 side 463 ff.

 


Ejer/KildeDAA 1904 side 463 ff
Knyttet tilDanmarks Adels Aarbog; Kjeld I. Urne

» Vis alle     «Forrige «1 ... 61 62 63 64 65 66 67 68 69 ... 74» Næste»     » Lysbilledshow