Skeel-Schaffalitzky, Santasilia

Historier

» Vis alle     «Forrige «1 ... 6 7 8 9 10 11 12 13 14 ... 71» Næste»     » Lysbilledshow

Conradine Sophie Rostgaard

En Kvindeskæbne

I egnene omkring Sorø blev et afsnit af en betydelig forfatterindes liv henlevet. Hendes navn var Conradina Sophia Rostgaard Bruun, født 20-5-1704, datter af geheimearkivar Frederik Rostgaard til Krogerup, Anholt, Sejerø og Nekselø, og hustru Conradina Revenfeldt.

     Conradina var, som den ældste af børneflokken, sine forældres kæreste barn. Hun var overordentlig velbegavet og havde, da hun voksede til, de bedste muligheder for at uddanne sig inden for sprog og litteratur, som især interesserede hende, og som hendes far i særlig grad stimulerede gennem sit omfattende litterære virke, som han var kendt for.

     15 år gammel forlovede Conradina sig med Frederik von der Maase, kornet ved oberst Revenfeldts regiment. Deres bryllup blev bestemt til at stå året efter, 7-8-1720, i hjemmet på Krogerup, syd for Helsingør.

     De unge nygifte indrettede sig på Førslevgaard, som ejedes af von der Maase, der nu var rykket op til ritmester. Her fødtes deres børn, Anna Cathrine, 1722, Frederica Conradina, 1723, og Friderich, 1724.

     Imidlertid solgte de Førslev og købte i stedet Tybjerggard ved Ringsted, hvortil de flyttede 1724. Dog blev deres lykke her kun kort, da Frederik von der Maase blev syg og døde 22. aug. 1728, kun 32 år. Et halvt år efter fødtes deres yngste søn, Gotfried Friderich.

     Det var et hårdt slag for Conradina. Hun levede nu som enke på Tybjerggaard, styrede sin ejendom og tog sig af sine børns opdragelse. Da de blev større, blev der antaget en præceptor, Oluf Bruun, til at undervise børnene efter den tids skik og brug.

     Conradina begyndte nu så småt at genoptage sine sproglige og litterære sysler. Et af hendes arbejder fra den tid er en oversættelse fra tysk: ”Underretning samt hellige Betragtning for christelige Communicanter”, af dr. theol. Hektor G. Masius, som hendes far lod trykke i 1733 (1).

     Den mere muntre side i Conradinas skrivekunst kommer dog også til udtryk i en versificeret brevveksling med theologen Albert Thura, der i Altona (1732) havde fået udgivet et skrift om danske kvindelige forfattere.

 

Ad Auctorem Gynæce’i

Daniæ Litterati.

Du, som det usle*) Quinde-Kiøn

Af Letes Aa vil drage!

En Laurbær-Krone til din Løn,

For ringe er at tage;

Med mindre alle Muser Ni

     Dend samme kunde flette,

Og din Berømmelse deri

     På Gyldne Blade sætte.

Imidlertid vi Qvinder skal

Din Lærde Fruer-Stue,

Som største Kunstverk, holde fal,

Som Saft af Viisdoms Drue;

Thi der er ikke nogen glemt,

End de, Du aldrig kjendte,

For dem Din Harpe dog blev stemt,

Og liflig Toone sendte.

Knap høørtes Rygtet om Dit Skrift,

Knap saae jeg samme Blade,

     For Flittigheds forønskte Drift

Bøød Rokken mig forlade.

Og tage Stæd i Musers Flok

Hos Hypocrenis Vande,

Da jeg i Bogen fandt en Skok

     Af  Qvinder der at lande.

     Og, skøndt jeg ey, saavelsom De,

Med Frugt har Vandet smaged,

Vil jeg dog Prøver lade see,

At det har mig behaged.

Mit Navn jeg eene har for mig,

Og skjult for dig er bleved,

Og det, hvorfor jeg roser Dig,

Er, at det ey er skreved

Iblandt de Lærde Qvinders Tal,

Hvis Dyd jeg yder Ære,

Som Musa dog ey ønske skal,

Blandt Dem at tegned være,

Men ønske vil, Dit ædle Navn

Bestandig maa florere,

Til Danmark faaer på Qvinder Savn,

Som ey kand skrive meere.

 

*) Jeg havde heller sat: Det Ædle Qvinde-Kiøn!

 

Sjælland, d. 29. Oktober, 1734

                                    Coraline

 

Conradina skriver her under synonym, og dette giver anledning til meget gætteri hos A. Thura i et svardigt, som er for langt til at gengive her i sin helhed; men nogle linier må næsten gengives (2).

     Svar til dend hidtil U-bekjendte Coraline.

 

En Nymphe skrev mig nylig til,

Som kaldes Coraline,

Sit Navn Hun ey betegne vil,

Som Thrine eller Stine.

Hvo Nymphen er? Det veed jeg ey,

Maaske Hun kjendes ikke,

Endskjønt Hun nys fra Sællands Vey

Lood Brev til Jylland skikke.

 

Længere fremme i digtet tyder det dog på, at Thura har gættet, hvem ”Coraline” er. Han skriver:

 

Som veed at melde om en Skok

Af Brave Lærde Qvinder,

Som ikke sidder just ved Rok,

Og Gran på Tenen spinder;

Men hos en lærd og nyttig Bog

Som Tids-fordriv vil finde,

Og derved blive vis og klog,

(Trods dend! der bedst kand spinde!)

Som af Latin, af Engelsk, Spansk

Og af de Tydskes Skrifter,

Kan sætte Bøgger ud paa Dansk,

Om alle Slags Bedrifter;

Som selv, med fri og egen Pen,

Så skjøn en Bog kand skrive,

At dend fortjener tidt igjen

Oplagt og trykt at blive;

Som Vers på Grædsk, Latin og Dansk

Med nettest Held har regned,

Ja og paa Tydsk, Hebraisk, Fransk;

(Som dem til Roos er regned,)

 

Thura fortsætter i let drillende form at gætte på alle mulige og umulige navne. Det lange rimbrev munder ud i disse linier:

 

Saa er det nok, at jeg gav Svar

Til lærd og Navnløs Qvinde,

Som ey bekjendt af Navnet var,

Og ingensteds at finde.

                                                             den 9.de Nov. 1734

 

På Tybjerggaard gik livet sin vante gang. Gennem Oluf Bruun, som var en velstuderet mand, lærte Conradina også hans gode ven, den senere kendte geheimearkivar, Jacob Langebek, at kende, og et litterært interessefællesskab med disse to, fik betydning for hendes videre udvikling som skribent. Uden tvivl har Conradina introduceret den unge Jacob Langebek hos sin fader, Fr. Rostgaard, der i ham fik en uforlignelig hjælper ved håndskriftsamlingen samt ved udarbejdelsen af det danske leksikon, som Rostgaard havde planer om at udsende (3).

     Conradina og Oluf Bruun’s venskab udvikledes i disse år til hengivenhed og kærlighed mellem de to. Hun kunne dog ikke bestemme sig til, hvad hun ville med hensyn til fremtiden; men afgørelsen kom i 1735, da Conradina ventede et barn, og hun og Oluf besluttede at gifte sig. Disse omstændigheder turde hun på ingen måde fortælle forældrene af frygt for deres reaktion. Hun solgte nu Tybjerggaard og tog til København for at foretage skifte og for at rådføre sig med sin fader om køb af en mindre ejendom. Da hun forlod København, lod hun forstå, at hun tog ned til Sorø for at se på en gård der. Oluf Bruun var blevet udnævnt til kancelliassessor, og kort tid efter, 2. febr. 1736, blev han og Conradina viet. Brylluppet blev holdt hos Oluf’s farbroder, Justitsråd (4) Urban J. Bruun (5), på Ødemark. For at få papirer til sit giftermål skaffede Conradina et vielsesberev fra kancelliet, dat. 20. febr. 1736, under et påtaget navn, Konradine Sophie Friderichs datter.

     Da nu Fr. Rostgaard og frue fik underretning om datterens nye ægteskab, som havde fundet sted uden deres viden og samtykke, og at hun tilmed havde bundet sig til en mand under sin stand, blev de lamslåede af vrede. Rostgaard gjorde alt for at omstøde ægteskabet. Først beklagede han sig hos oversekretæren i danske kancelli, J. L. von Holstein, over at der var udstedt falsk vielsesbrev. Svaret var, at kancelliet havde været uvidende om den rette sammenhæng. Derefter søgte Fr. Rostgaard om bevilling til, at Conradinas børn af første ægteskab måtte blive udleverede til hans formynderskab med den begrundelse, at familien ikke kunne forsvare at lade børnene blive hos deres moder og stedfader. Dette bevilgedes 23. marts 1736.

     Endvidere forlangte faderen, at Conradina i fremtiden kun måtte kaldes ved det navn, hun havde ladet indføre i vielsesbrevet, og at hendes midler efter Fr. v. d. Maase kun måtte tilfalde børnene af første ægteskab. Dette kunne ikke tiltrædes, da Conradina allerede havde foretaget skifte af boet.

     Endelig stillede han det krav, at alt hvad hun skulle arve efter forældrene, ene skulle tilfalde disse børn. Hertil svarede oversekretæren, at Fr. Rostgaard måtte søge Fakultas testandi, hvilket skete. Også dette bevilgedes.

     Den stormægtige Fr. Rostgaard havde nu gjort sin ældste datter arveløs, frataget hende børnene og forment hende besøg i hjemmet. Conradina genså aldrig sine forældre.

     Oluf Bruun (6), f. 6. april 1711, var præstesøn fra Dragstrup; men begge hans forældre døde med 4 dages mellemrum, da Oluf var 1 år gl. ans mors forældre, provsteparret Maren og Oluf Husum (7), tog ham til sig og her voksede han op. Blev student fra Nykøbing M. gymnasium og fortsatte derefter med juridiske studier. Derefter kom årene på Tybjerggaard som lærer for Conradinas børn.

     Olufs slægt blev nu de nygiftes bedste støtte i den første vanskelige tid. På Ødemark hos farbroderen, Urban J. Bruun og tante Ane Leth med de 12 livlige børn, alle født på Antvorskov, stod hjemmet åbent for dem, og her kom deres søn, Friderich Conrad, til verden. – Hen på sommeren 1736, købte de Gerdrupgaard ved Skælskør med vennen, kammerråd Jørgen Willumsen, Sorø, som medejer. På denne dejligt beliggende gård faldt Conradina og Oluf endelig til ro efter den oprivende tid, de havde været igennem. Gerdrup blev deres hjem gennem 14 år, og børnene Marianne, Hans og Adolph Christian blev født her.

     Deres daglige liv får man et levende indtryk af gennem vennen Jacob Langebeks dagbøger fra rejser dertil (8).

     Omegnens præster og Olufs familie på Antvorskov og Ødemark var deres naturlige omgangskreds. Om Jacob Langebek har forsøgt at forsone Fr. Rostgaard og Conradina meddeler Langebek intet om, men det er tænkeligt med den kontakt, han havde til begge sider.

     At sorgen og savnet af sine forældre var tungt for Conradina kunne ikke undgå at præge hendes digtning. Fra 1747 foreligger disse vers:

 

Solen vendes,

Aaret endes,

Ende dog min Sorg ey faaer;

Jeg maa sukke, jeg maa bede,

Jeg maa græde, jeg maa lede,

Mine Ønsker jeg ey naar.

O! min Sjæles søde Længsel!

Naar vil du af Sorrigs Fængsel,

Dog engang uddrage mig?

Naar skal mine Byrder lættes

Naar som Barn igjen indsættes

Moder Moder vise sig?

Hendes Vrede er den Kilde,

Udaf hvilken aarle, silde,

Ald min Sorrig rinder fra;

Thi naar den som under Hjerte

Bar mig, ynkes ey min Smerte,

Hvad vil andre gjøre da?

Store Gud, du dette kjender,

Store Gud, du dette kjender,

Men din Time er ey nu.

Jeg vil da taalmodig tøve,

Intet skal det Haab mig røve,

At du kommer mig i hu.

Hvad du daglig vil iskiænke

Giv Forstand ret at betænke,

Hvorfra det mig sendes til.

Ogsaa dette kjære Fader,

Viis du slaaer, ey for du hader,

Men at du mig frelse vil.

Skjenkes denne Trøst mit Hjerte,

O! saa er der ingen Smerte

Taalig jeg det tager mod,

Du min ene Tilflugts Klippe

Du mig aldrig ville slippe,

Men mig stedse være god.

Tak for Aaret, som jeg ender

Tak for Naaden, som jeg kjender,

Mig fra dig at være sendt,

Har end mange Sorrigs-Dage

Mig gjort Korset tungt at drage,

Du ulykken dog har vendt.

Vi et Nyt-Aar nu skal skrive,

Skal det en Forandring give,

Udi mine slette Kaar,

Giv da Naade, at jeg kjender

At din Haand alene sender

Hvad jeg faar og ikke faaer.

Men den Sorg mit Hjerte qvæler

Skiønt ved denne Trøst den dvæler,

I sit Suk beklemte Sted

Øyet dog maa Taarer væde,

Munden samme Sang udqvæde

     Som jeg det begyndte med

Solen vendes,

Aaret endes,

Ende dog min Sorg ey faaer,

Jeg maa sukke, jeg maa bede,

Jeg maa græde, jeg maa lede,

Mine ønsker ey jeg naar.


I 1750 blev Oluf Bruun udnævnt til birkedommer over Hammer, Bårse og Jungshoved birk, og Allerslevgård blev nu familiens fremtidige hjem. Conradina havde her den glæde at blive opfordret til at indsende digte til optagelse i Fr. Scønau: Samling af Danske lærde Fruentimmer, hvilket værk blev trykt i 1753.

     Conradina døde 23. feb. 1758, 54 år gammel, og begravedes på Allerslev kirkegård.

Noter:

(1) Chr. Bruun: Fr. Rostgaards Liv og Levned, 1870 (p. 420)

(2) Begge disse digte er optaget i: Friderich Schønau: Samling af Danske lærde Fruentimmer, 1753 (p. 1343)

(3) Chr. Bruun: Fr. Rostgaards Liv og Levned, 1870 (p. 431)

(4) Amtsforvalter over Antvorskov og Korsør amter

(5) Th. Hauch-Fausbøll og H. R. Hjort-Lorenzen: Patriciske Slægter, 3. samling, 1915 (p. 34)

(6) Th. Hauch-Fausbøll og H. R. Hjort-Lorenzen: Patriciske Slægter, 3. samling, 1915 (p. 45)

(7) Hundborg

(8) Kirkehistoriske Samlinger, 4. række, 1895 (p. 37-57 og 430-445)

     Fra:  ”En kvindeskæbne” af Esther Winkel i Historisk Samfund for Sorø Amt, Årbog 1983, side 36-43



Ejer/KildeKarsten Jacobsen
Dato21 feb. 2012
Knyttet tilConradine Sophie Rostgaard
AlbummerForfattere og digtere

» Vis alle     «Forrige «1 ... 6 7 8 9 10 11 12 13 14 ... 71» Næste»     » Lysbilledshow