| Notater |
- Nævnes 1291 som kannik i Ribe, overtog 1294 (17. sept.) "domino Esgero dicto Juul" en gård i Skolegade i Ribe, mødtes 1299 (19. juni) i Kbh. (Nikolai K.) s.m. Aage Jonsen, Niels Drost og Knud Mule, for at forhandle med Pavens nuntius i.fb.m. en strid hvor kong Erik havde udstedt lejdebrev for ærkebiskop Jens Grand, snart efter s.å. (6. juli) modtog han en vidtgående fuldmagt fra kongen "vor elskede og tro mand, herr Esger, kannik i Ribe og vor klerk", s.å. (13. juli) fremlagde han kongens sag for pavens repræsentant, var 1302 (23. febr.) i Rom for at høre kardinalpræsten Johannes til S. Marcellino e Pietro forkynde pave Bonifacius VIII's afgørelse om kongens erstatning til Jens Grand, herefter udnævnt til provst i Vardesyssel.
1306 (10. juli) biskop over Århus Stift som belønning for hans troskab og for de udgifter han havde haft ved opholdet ved kurien, bevidnede 1307 (før 22. jan.) kongens forlening af hertugdømmet Sønderjylland til broderen hertug Christoffer, 1310 (15. juni) ærkebiskop i Lund og Sveriges primas, opholdt sig 1311-12 på konciliet i Vienne, hvor han 1311 (15. okt.) modtog Palliet (skulderbort af uld) af paven som tegn på sin værdighed, sluttede 1314 (19. apr.) fred med kong Erik og forpligtede sig ved denne lejlighed til at betale denne 6.000 mark sølv, afsluttede 1315 den gamle strid med ærkebispesædet i Uppsala, grundet manglende skattebetaling brød striden med kongen ud igen, og Esger flygtede til Hammershus på Bornholm, hvor han samlede kongens modstandere om sig.
1317 påkaldte han sig hjælp mod kongen, men såvel Lunde kapitel og gejstligheden i Lund stift, samt bisperne i Viborg, Roskilde, Odense, Børglum, Slesvig og Ribe tilsluttede sig kongens appel til Paven mod Esger, han lyste s.å. (20. aug.) kongen i band, efter at dennes marsk, Ludvig Albrechtsen havde erobret Bornholm, øens indbyggere svor 1319 (24. maj) kongen troskab for at undgå ærkebispens forfølgelser, var 1320 ved kurien, da Paven s.å. (23. febr. og 24. juli) forbød de danske bisper at salve og krone den nye konge Christoffer II, da dette tilkom ærkebispen, der var optaget i Rom, 1321 (26. aug.) sluttede Esger og hans kirke en gensidig fred med kong Christoffer II, og salvede og kronede derefter 1322 (pinsedag) kongen og hans søn i Vordingborg, stadfæstede 1324 (23. nov.) for sidste gang et brev (vedr. Løgum Kloster), og døde snart efter.
|