| Navn |
Hans Jørgen Blom |
| Fødsel |
16 okt. 1792 |
| Køn |
Mand |
| Død |
13 apr. 1864 |
Frederiksberg, Sokkelund, København, Danmark |
Søskende |
4 brødre, 2 søstre og 1 person af ukendt køn |
| | 1. Jan Gustav Blom, f. 27 feb. 1785, Thisted Købstad, Hundborg, Thisted, Danmark d. 7 maj 1803, Kristiansand, Vest-Agder, Norge (Alder 18 år) | | | 2. Susanne Christiane Reth Blom, f. 4 sep. 1786, Roskilde Købstad, Sømme, Roskilde, Danmark d. 3 aug. 1862, Viborg Købstad, Nørlyng, Viborg, Danmark (Alder 75 år) | | + | 3. Emanuel Blom, f. 10 feb. 1788, Roskilde Købstad, Sømme, Roskilde, Danmark d. 1 feb. 1853, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark (Alder 64 år) ▻ Christophine Joachimine Grüner, g. 5 dec. 1819 | | | 4. Engel Sophie Undal Blom, f. 16 apr. 1790, Randers Købstad, Støvring, Randers, Danmark d. 11 feb. 1856, Viborg Købstad, Nørlyng, Viborg, Danmark (Alder 65 år) | | > | 5. Peter Blom, f. 7 jul. 1791, Randers Købstad, Støvring, Randers, Danmark d. 8 maj 1864, Viborg Købstad, Nørlyng, Viborg, Danmark (Alder 72 år) ▻ Maren Viste | | + | 6. Hans Jørgen Blom, f. 16 okt. 1792 d. 13 apr. 1864, Frederiksberg, Sokkelund, København, Danmark (Alder 71 år) ▻ Matthea Elisabeth Lütken, g. 1 aug. 1823 | | | 7. Frederik Christian Blom, f. 10 mar. 1794, Randers Købstad, Støvring, Randers, Danmark d. 7 apr. 1794 (Alder 0 år) | | | 8. N.N. Blom, f. 1795 d. 1795 (Alder 0 år) | |
Halvsøskende |
2 halvbrødre og 8 halvsøstre (Familie til Emanuel Blom og Christiane Charlotte von Arenstorff) |
| + | 1. Frederikke Albertine Blom, f. 15 jun. 1799, Randers Købstad, Støvring, Randers, Danmark d. 10 mar. 1871, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark (Alder 71 år) ▻ Frederik Christopher Gundelach, g. 26 jul. 1826 | | + | 2. Agnethe Marie Elisabeth Blom, f. 10 feb. 1801, Randers Købstad, Støvring, Randers, Danmark d. 16 feb. 1883, Frederiksberg, Sokkelund, København, Danmark (Alder 82 år) ▻ Christian Erasmi (Rasmus) Otterstrøm, g. 19 apr. 1821 | | | 3. Christian Hermann Blom, f. 2 jun. 1802, Hjørring Købstad, Vennebjerg, Hjørring, Danmark d. 9 jan. 1862 (Alder 59 år) | | + | 4. Jane Gustava Blom, f. 26 jun. 1803, Hjørring Købstad, Vennebjerg, Hjørring, Danmark d. 17 okt. 1884, Sorø Købstad, Alsted, Sorø, Danmark (Alder 81 år) ▻ Morten Hansen, g. 15 nov. 1828 | | > | 5. Ida Karene Blom, f. 3 jul. 1805, Hjørring Købstad, Vennebjerg, Hjørring, Danmark d. 6 sep. 1884, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark (Alder 79 år) ▻ Christian Nicolai Grave, g. 8 nov. 1844 | | | 6. Øllegaard Rodsteen Blom, f. 16 sep. 1806, Hjørring Købstad, Vennebjerg, Hjørring, Danmark d. 3 sep. 1864, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark (Alder 57 år) | | | 7. Emanuelle Charlotte Blom, f. 19 aug. 1808, Hjørring Købstad, Vennebjerg, Hjørring, Danmark d. 22 jun. 1879, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark (Alder 70 år) | | | 8. Marcine Gerhardine Blom, f. 3 dec. 1809 d. 12 dec. 1809 (Alder 0 år) | | | 9. Marcine Gerhardine Blom, f. 17 feb. 1811, Hjørring Købstad, Vennebjerg, Hjørring, Danmark d. 18 jan. 1882, Roskilde Købstad, Sømme, Roskilde, Danmark (Alder 70 år) | | + | 10. Frederik Christian Blom, f. 9 apr. 1813, Hjørring Købstad, Vennebjerg, Hjørring, Danmark d. 7 sep. 1869 (Alder 56 år) ▻ Nicoline Martine Bruun, g. 21 feb. 1844 | |
| Notater |
- Blom, Hans Jørgen, 1792-1864, Officer og Militærforfatter;
er født i Randers 16. Okt. 1792 og Søn af ovfr. nævnte Stiftamtmand Emanuel B. Han tilbragte en bevæget Barndom; ved Moderens Død sendtes han, kun 3 Aar gammel, til Norge til en Farbroder, kom der fra i sit 11. Aar i Huset hos Pastor Forchhammer ved Christiansfeld, hvor han nød en omhyggelig Undervisning indtil sin Konfirmation, da han vendte tilbage til Norge for at indtræde i Farbroderens Kjøbmands- og Skibsrederforretning.
Denne var imidlertid bleven ødelagt under Krigen med Englænderne, og B. bestemte sig da til at slaa Handelen af Hovedet og gaa den militære Vej. Han vendte da paa ny hjem til sit Fædreland, indtraadte 1808 som Frikorporal i Kongens Regiment, gjennemgik derpaa Militærinstituttet og tog her fra 1811 Sekondlieutenantsexamen med Udmærkelse. 1813 gjorde han Felttoget med i Nordtyskland og Holsten ved holstenske Skarpskyttekorps, men vendte efter Fredslutningen tilbage til Kongens Regiment, hvor han 1818 blev Premierlieutenant, 1827 Kapitajn og 1841 Major, i hvilken Egenskab han dog først traadte i Funktion det følgende Aar ved 3. Linjeinfanteribataillon. Han havde da erhvervet sig et smukt Lov og ansaas i det almindelige Omdømme for en af Hærens dueligste Officerer. I de Overvejelser angaaende Officerernes Kvalifikationer, der gik forud for Hærlovens Ikrafttræden 1842, og som forelagdes Kongen, udtales der om ham, at han i enhver Henseende fyldestgjør de for Avancement stillede Betingelser, og der tilføjes: «Forbinder med særdeles gode Aandsevner en meget ædel Karakter; forstaar godt at omgaas sine undergivne;
Forfatter til flere historiske og militære Skrifter.» Det er med rette, at B. i denne lille Karakteristik nævnes som Forfatter, thi den ganske vist ikke ringe Fritid, Garnisonstjenesten levnede ham som hans Kammerater i Frederik VI’s sidste Regeringsaar, havde han benyttet flittig og godt til boglig Syssel. Et betydeligt krigshistorisk Arbejde fra den Periode er saaledes hans i 1826 udgivne «Unions- og Borgerkrigene», egentlig skrevet som Indledning til en paatænkt Fremstilling af Danmarks senere Krigshistorie; ejendommeligt og enestaaende i den danske Litteratur er det i 1829 udkomne nydelige lille Skrift «Katekismus for den danske Krigsmand» -- optrykt i 1864 af Foreningen til gudelige Smaaskrifters Udbredelse --, og i «Magasin for militær Videnskabelighed» og «Militært Repertorium» 1. Række, af hvilket sidste Tidsskrift han var Medredaktør fra 1837-40, vil man finde flere, til Dels fortræffelige, Afhandlinger
af ham vedrørende krigshistoriske og taktiske Æmner.
Størst Betydning som Skribent har B. dog, naar han behandler Landets Forsvarsvæsen. Han saa i dette Punkt klarere end de fleste af hans samtidige, og han fremsatte sine Tanker herom med den Djærvhed, der var ham egen, og med en Overbevisningens Varme, som gav til Kjende, hvor meget Sagen laa ham paa Hjærte. Opsigtvækkende blandt denne Art Arbejder vare tvende i 1831 og 1832 under Titelen «Land- og Sømagt, med nærmest Hensyn til Danmark» udkomne Piecer, i hvilke han bebrejdede sine Landsmænd den herskende Ligegyldighed for Landhæren og hævdede, at den bedste Betryggelse for Rigets Uafhængighed fortrinsvis maatte søges i et kraftigt Forsvar til Lands. Disse mod den gængse Forestilling stridende Anskuelser og den derved fremkaldte levende Meningsudvexling blandt Hærens og Flaadens Officerer gave i det hele Stødet til og dannede Udgangspunktet for den Bevægelse, der nu rejste sig paa Forsvarsordningens Omraade. Det var i Fortsættelse af B.s Skrifter, at Tscherning, hvis Ideer B. for øvrigt senere bekæmpede, udgav sine Flyveblade om det danske Væbningssystem, der 1833 paadroge ham en Slags Landsforvisning af Frederik VI. Endelig bør det i Sammenhæng hermed nævnes, at B., da Spørgsmaalet om Danevirkestillingen 20 Aar senere stod paa Dagsordenen, udtalte sig mod denne Frontalbefæstning og med Styrke gjorde gjældende, at Værn mod fjendtligt Indfald paa Halvøen fra Syd kun kunde vindes ved stærkt befæstede Flankestillinger ved Dybbøl og Fredericia.
Ved Krigens Udbrud i 1848 stod B. endnu som Major ved 3. Bataillon, der først Dagen efter Slaget
ved Slesvig stødte til Hæren, men faa Dage efter udnævntes han til Oberstlieutenant og Kommandør for 4. Bataillon, med hvilken han deltog i Træfningen ved Nybbøl 28. Maj. 5. Juni ved Dybbøl kommanderede han en midlertidig formeret Brigade og fremhævedes af Schleppegrell for sin under Slaget, i hvilket han saaredes, udviste Tapperhed. Under Vaabenstilstanden overtog han paa ny Kommandoen over sin Bataillon, der i hele det følgende Aars Felttog hørte til Besætningen paa Øen Als, og her blev B., i 1849 udnævnt til Oberst, ved Krigens Udbrud 1850 ansat som Kommandant. 1852 inddroges Kommandantskabsposten, og B., der ikke havde ønsket i det Sted at gaa som Kommandant til Fredericia, modtog da under 2. Maj s. A. sin Afsked af Krigstjenesten. I 1854 valgtes han ved Suppleringsvalg til Landstingsmand for Kjøbenhavn og var en af de faa, der stemte imod Grundlovens Indskrænkning til Kongerigets særlige Anliggender, men tog i øvrigt i den ene Session, hvoraf han var Medlem, kun ringe Del i Tingets Forhandlinger.
B. ægtede 1. Avg. 1823 Matthea Elisabeth Lütken, f. 21. Okt. 1796 i Lumby ved Odense, f 18. Dec. 1832, Datter af Amtsprovst Peter Vilhelm L. og Marie Christine f. Saxtorph. Han døde 13. April 1864 paa Frederiksberg.
Erslew, Forf. Lex. Illustr. Tid. 24. April 1864.
Tidsskrift f. Krigsvæsen 1865.
S. A. Sørensen
[2]
- Har udgivet: http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/blom/index.html
|
| Person-ID |
I22653 |
Skeel-Holbek |
| Sidst ændret |
17 jan. 2018 |
Familie  |
Matthea Elisabeth Lütken, f. 21 okt. 1796, Lumby, Lunde, Odense, Danmark d. 18 dec. 1832 (Alder 36 år) |
| Ægteskab |
1 aug. 1823 |
Lumby, Lunde, Odense, Danmark |
| Alder ved vielsen |
Han: 30 år og 10 måneder - Hun: 26 år og 10 måneder. |
| Børn |
| + | 1. Marie Blom, f. 22 maj 1824, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark d. 3 apr. 1901, Assens Købstad, Båg, Odense, Danmark (Alder 76 år) |
| | 2. Gustav Wilhelm Blom, f. 26 sep. 1826, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark d. 25 jul. 1850, Idstedt (Isted), Schleswig-Holstein, Deutschland (Alder 23 år) |
| | 3. Hanne Blom, f. 2 jan. 1829, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark d. 24 mar. 1829 (Alder 0 år) |
| + | 4. Otto Emanuel Blom, f. 24 dec. 1830, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark d. 28 dec. 1903, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark (Alder 73 år) |
| | 5. Matthias Blom, f. 12 dec. 1832, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark d. 5 jul. 1860, Juelsberg Slot (Raschenberg), Aunslev, Vindinge, Svendborg, Danmark (Alder 27 år) |
|
| Familie-ID |
F9879 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
7 mar. 2012 |