| Notater |
- Købmand i Rødby. Han havde offentlige tillidshverv som overformynder, auktionskasserer, kæmner og vicebyskriver.
- Han var, da moderen døde i 1704, kun 6 år gammel. Vi finder ham i Rødby skoleprotokol i 1707 og 1708 under navnet Hans Bartskærers, og han er blandt de disciple, der i kirken og for lig med sang haver opmuntret, hvorfor han det første år har erholdt 1 mark, det andet år 1 ½ mark. Ved faderens død i 1718 har han trods sin unge alder af 20 år allerede formået at samle så meget, at han kan betale faderens begravelse, ligesom han overlader sin stedmoder Annike hele boet.
Året efter fik han sit første offentlige hverv at gå som "Rodemester" fra gård til gård for at konstatere folks skattepligt i anledning af kop-, heste- og karosseskatten, det drejede sig om besvarelsen af følgende spørgesmål, der minder en del om nutidens mandtalslister, nemlig 1) mig selv, 2) hustru, 3) børn, 4) dem, som lige med disse agtes, 5) logerende, 6) tjenestefolk, 7) heste eller hopper.
Samme år, antagelig kort efter nytår 1719, ægtede han Johanne Marcusdatter Willer og kom herigennem i familie med den gamle Rødbyslægt Willer. Denne slægt kan følges tilbage til omkring år 1600. I et bønskrift til kongen fra flere borgere i Rødby, dateret i april 1646, finder vi også en Marcus Willer, ret sandsynlig er denne Johanne’s oldefader. Johanne’s fader var købmand og skipper Marcus Willer i Rødby, vi finder ham i Rødby skole i årene 1676-87, så han er antagelig født ca. 1670. Han var gift to gange, i det ene ægteskab blev en datter voksen, i det andet var der mindst tre døtre og een søn. Hans Jørgen Mackeprang blev ved sit ægteskab svoger til købmændene Jens Marcussen Willer og This Mathiesen (gift med Anna Marcusdatter Willer).
Johanne Willer var født ca. 1693 og var således 5 år ældre end manden. Det var dog unge ægtefolk, han kun 21 år, hun 26 år. Mandagen den 28. oktober 1720 fik Johanne en søn, der dog døde 1½ time efter fødslen, men forinden var bleven døbt ved navnet Jørgen.
I alt skænkede Johanne sin mand mindst 9 børn, hvoraf flere døde som ganske små:
B 1) Jørgen f. 1720 d. 1720, (farfaderens navn).
B 2) ukendt navn f. 1721 d. 1721.
B 3) Jørgen f. c. 1723, d. 1762, (farfaderens navn).
B 4) Gertrud f. 1725, d. 1793, (farmoderens navn).
B 5) Marcus f. 1726, d. 1791, (morfaderens navn).
B 6) Anne f. ?, d. 1792, (mormoderens navn? (eller morfaderens 2. hustrus navn?)
B 7) Erik f. 1733, d. 1783.
B 8) dreng, navn ukendt, f. ?, d 1742.
B 9) ukendt navn, f. ?, d. 1745.
Vi har her et smukt eksempel på den daværende navneskik.
Hans Jørgen Mackeprang har utvivlsomt allerede før sit giftermål påbegyndt en selvstændig forretning, og som den alsidige og virksomme mand han var, har hans virksomhed givet et godt udkommende. På den tid stod tobaksavlen højt anskreven herhjemme, der fandtes "plantager" både i Nykøbing og Stubbekøbing, og Hans Mackeprang kastede sig med så godt et resultat over tobaksspinderiet, at han den 25. august 1725, altså i en alder af ikke 30 år, kunde forære Rødby kirke en "tavle“, der i kirkeregnskabsbogen beskrives som følger: "Pungen af Sølf og inden fored med rød Fløyel, tillige med Sølvbeslag paa Stangen og en Klokke af prints Metal", og ikke nok dermed, et par år efter gav han kirken "et nyt Skab til at gemme Tavlerne udi, meget vel gjort og sirlig malet".
Han var nu også blevet ejendomsbesidder og indehaver af de til sit "Ejehus" hørende kirkestole i kirken.
Hans hovedvirksomhed blev dog efterhånden hans købmandshandel, og vi træffer ham allerede i 1732 altså i en alder af 35 år som byens største købmand.
Dette år blev der af kommissionerne af 26. august krævet oplysning hos købmændene og kræmmerne i købstæderne om deres forråd af vin, salt, tobak samt kramvarer, og gennem fortegnelsen for Rødby har vi lejligheden til at vurdere hans forretnings størrelse, ligesom vi her har en let adgang til at se, hvad en provinskøbmands varelager bestod af. I alt nævnes 13 handlende, hvis samlede varefortegnelse fylder 12 sider. Af disse har de 6 kun et ringe lager af et par enkelte varer som tobak, hør, salt, kalk eller tømmer, og af resten er andre seks kun af ringe betydning i sammenligning med Hans Mackeprang, hvis varelager fylder de 5 af ovennævnte 12 sider.
Mackeprangs varelager minder i meget om en landlig Brugsforening med dennes sammenblanding af hørkram, farver, manufaktur, kolonial, galanteri og isenkram.
Af de øvrige købmænd kan nævnes Mackeprangs svoger Jens Marcussen Willer, der handlede med jern, kul, sild, humle, tobak, krydderier, papir og tømmer (3/4 side) og navnefætteren Jørgen Eriksen Willer med et lignende dog noget mere alsidigt lager (2 sider) samt Hans Thomasen (½ side), David Kiørner (1 1/4 side), Lars Ottesen (1 side) og Peder Hansen Hvid (1 side), hvis Lagere også væsentlig bestod af hørkram.
Ovenstående danner et supplement til den i Lolland Falsters historiske Samfunds Aarbog for 1918 gengivne indberetning om den økonomiske tilstand på Lolland-Falster 1735, men mens man ikke heraf kunne se, hvilken Rødby Købmand, der på den tid var den betydeligste, bliver billedet skarpere gennem varefortegnelsen. Om Mackeprang hedder det t. eks. i nævnte indberetning: "Handler med lidet Klæde (?), og hvad deraf dependerer, og nogen Isenkram; er af mådelig Tilstand, allene han stikker udi en temmelig Debet udenlands“, men slige indberetninger giver ikke altid et pålideligt billede og i de fleste tilfælde et altfor mørkt billede af tilstanden.
I samme indberetning erfarer vi, at Mackeprang allerede med særligt privilegium har indrettet en hestemølle, som han dog ikke bruger uden for sin egen fornødenhed.
Det var dog kun et ringe udslag af hans initiativ. Skønt færgefarten over Dragsminde var i stærk aftagende og var ved at blive besejret af sin konkurrent Kramnæs, søgte Mackeprang at udnytte chancen og ansøgte i 1740 om privilegiet på at være „allene Vinhandler og holde Herberge og Værtshus“. Han fik bevillingen den 20. juni 1740.
Hvor indbringende privilegiet har været, ved vi ikke, men det har næppe svaret til forventningerne, idet han allerede 2. maj 1747 ansøgte om at blive fritaget for dette, idet han var bleven udnævnt til "Overformynder“. Dragsminde Færgested var da også stærkt på retur, og netop i disse år ved rentekammerets skrivelse af 24. maj 1749 blev det besluttet at flytte Toldhuset fra Dragsminde til Rødby og at bortsælge det gamle Toldhus ved Dragsminde ved offentlig auktion.
Og hvem køber Toldhuset andre end netop Mackeprang, der underhånden for 133 dl. 2 mark erhvervede det til 200 dl. vurderede hus, efter at en to gange foretaget offentlig auktion ikke havde fremkaldt noget bud.
Mackeprang fik nu en hel række offentlige tillidshverv, vi har set, at han 1747 blev overformynder, ligesom vi finder ham som auktionskasserer, kæmner og vicebyskriver, hvilket sidste embede han overtog efter sin svigersøn ved dennes død 1755. At han også i talrige tilfælde var lavværge for enker og børn behøves næppe at tilføjes. Ligeledes ydede han ofte sine slægtninge hjælp ved lån af større eller mindre summer. Svogeren købmand Jens Marcussen Willer skyldte ham således 274 dl. ved sin død, den anden svoger købmand Mathiesen skyldte ham 154 dl. ved sin død. Hans stedmoders anden mand Bertel Mejer lånte 25. juli 1729 130 dl. osv.
Om hans økonomiske stilling på dette tidspunkt har vi interessante oplysninger gennem hans egen selvangivelse til kommissionen af 13. september 1743, der skulle taksere de ved forordningen af 20. august 1743 påbudte ekstraordinære skatter. Man lægger Mærke til, at der her er tale om selvangivelse, der i øvrigt tydeligt fremgår af bestræbelserne for at fremstille de økonomiske forhold så lidet gunstige som muligt. I skatteliste var han den største skatteyder i Rødby.
I kraft af sin økonomisk fremtrædende stilling bliver hans børn gift ind i den lille købstads Bourgeoisi, om man kan tale om noget sådant. Af hans 2 døtre bliver Anna gift med byens byskriver Jacob Lyche og Gertrud med byens tolder Søren Pedersen Winther. Af de 3 sønner blev Marcus dr. med. 1753 og nedsatte sig som læge på Møen, medens de to andre Jørgen og Erik begge blev købmænd i Rødby. Jørgen døde dog allerede 1762, medens Erik utvivlsomt har overtaget faderens forretning. Hvornår Hans Mackeprang har overdraget sin forretning til sønnen vides ikke, men i Danmarks Handelsspejl for 1766 nævnes Erik, men ikke Hans blandt Rødby købmænd. Antagelig har han overdraget sønnen sin forretning omkring 1760, hvorefter han endnu 15 år nød et velfortjent otium i sin fødeby, hvor han blev begravet 16. oktober 1775. Hans hustru var allerede død 11 år tidligere og blev begravet 7. maj 1764 i en alder af 71 ½ år.
Et bevis på hans velstand finder vi også deri, at han - hvad der var sjældent - den 24. marts 1747 fik bevilling til at sidde i uskiftet bo.
Hans liv hengled som sagt uden store begivenheder, men livet dengang i Lollands mindste købstad var heller ikke beregnet på eventyr.
[2]
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
1696 - 1775 (79 år)
Søskende
Gertrud Mackeprang, f. 1725, Rødby Købstad, Fuglse, Maribo, Danmark 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
