Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
Jep Willesen Rodsteen, til Kjeldkær[1]
- eft. 1421
- †-
Navn Jep Willesen Rodsteen Køn Mand Linje I. Led - [Rodsteen] - Klevenfeldt har en notits om, at denne gamle jyske slægt oprindelig er tysk og under navnet Rodenstein forekommer blandt det schwabiske og rhinske ridderskab; men i virkeligheden vides intet pålideligt herom, og den tyske slægt førte et ganske andet våben end Rodsteen'erne. Slægten kendes kun tilbage til år 1500, og sit slægtsnavn, som slægten først synes at have antaget om ved år 1600, har den vist taget efter den trappe af 3 eller 4 røde sten i sølv-felt, som den førte i sit våben. Hjelmtegnet var oprindelig to af hvidt og rødt delte vesselhorn, senere to jernklædte arme, holdende et guldrammet spejl.
I listen over adelens tilnavne nævnes slægten som de gabende Rodsteen'er.
Død eft. 1421 Notater Jep Willesen 1387-1421, skrev sig 1387 til Kjeldkær (Tørrild Hd.), afhændede 1406 og 1408 gods, medbeseglede 1421 Viborg landstings vidne om Sønderjylland.
Gift med Gissel, datter af Hartvig Sested (DAA 1940 s. 107).
- Fra TROELS DAHLERUPs revision af de ældste led af slægten RODSTEEN i DAA 1963:II:73 ff. hedder det bl.a.:
Skønt Frederik I med forordningen af 1526 havde påbudt adelen at føre faste slægtsnavne, varede det som bekendt længe, før dette gennemførtes. Først omkring 1600 tog en Vendelboslægt navnet Rodsteen efter sit våben, som da bestod af en trappe dannet af fire røde mursten i sølvfelt. Det ser ud til, at slægten først kom ud af lokal ubemærkethed derved, at et af dens medlemmer Jens Markvardsen på reformationstiden sluttede sig til den kreds af unge, fremadstræbende adelsmænd, der omgav Mogens Gøye og Erik Eriksen Banner, her iblandt endnu en vendelbo Jens Thomesen Sehested og for eksempel Axel Juul, som derved bragte sin ældgamle, men nu ganske obskure slægt frem i lyset. Ikke mindst ved et godt giftermål ind i den ansete Billeslægt bragte Jens Markvardsen familien frem, hans efterkommere fortsatte i samme spor, og kort før dens uddøen 1728 opnåede et medlem (1703) endog friherre værdigheden. Intet under, at en sådan slægt blev vel forsynet med stamtavler, således at vi i dag kender to - indbyrdes uforenelige - traditioner om dens ældste generationer, dels fra ligprædikenlitteraturen, dels fra en anevåbenrække, hvilke i Adelsårbogen (1911) er søgt harmoniserede, men uden at virke tillidsvækkende.
Derfor gør vi klogt i at lægge traditionerne til side og tage vort udgangspunkt i de første sikre led, Jens Markvardsens forældre. Hans fader Markvard (Markor) Jensen optræder fra 1486 til 1520 (utvivlsomt død før 1537) udelukkende i Vendsyssel, men uden at der dermed er noget som helst holdepunkt for, at slægtens hjemstavn var her. Antagelig var han først foged på Børglumbispens hovedslot Sejlstrup, siden skriver han sig til hovedgården Lengsholm (Lendum sogn), hvilken han givetvis har erhvervet sig ved sit ægteskab med Sofie, eneste barn af Niels Mortensen (Vognsen af Stenshede), hvis fader Morten Nielsen havde ejet den, og ved denne forbindelse blev han beslægtet med egnens bedste familier. De talrige godstrætter, som han og især sønnen Jens førte om gods i Vendsyssel, sandsynliggør derfor på ingen måde, at deres slægt skulle være af nordenfjordsk oprindelse, da det sikkert alt sammen stammede fra fru Sofie Mortensdatters arv, hvilket i hvert fald i flere tilfælde er påviseligt, og trods det gode giftermål synes Markvard Jensen ikke at være blevet nogen velstående mand, idet den ellers nøjeregnende Hans Bartholomæussen Tolder 1520 i sin indberetning til Kongen om formuesforholdene i Vendsyssel fortæller, at for Markor Jensen var alt brændt, hvorfor denne placeres blandt de fattige riddermændsmænd på egnen.
I eet tilfælde ser vi dog Jens Markvardsen føre sag om gods uden for Vendsyssel, idet en Niels Jensen og medarvinger 1541 på Viborg landsting havde fået udeblivelsesdom over ham i anledning af en søsterdel i en Jens Jepsens gods. 1542 kom denne sag for rigens kansler, og af de irettelagte dokumenter m. fl. anbringender samt af endnu en udløber af sagen, som førnævnte Niels Jensen førte11), fremgår det, at denne boede i Faarup (Jelling sogn) og var søstersøn til Markvard Jensen, d. v. s. kødelig fætter til Jens Markvardsen. Alt tyder på, at det er her i Sydøstjylland, at vi skal søge Rodsteen-slægtens forfædre; thi Markvard Jensen, hans søster, moder til Niels Jensen og dennes medarvinger, og endnu en søster, gift med, eller måske snarere moder til en Jens Jørgensen, var livsarvinger efter denne Jens Jepsen, der ligeledes havde boet i Faarup, og som havde ejet gods i Jelling og Almind Sysler, og omend det ikke siges rent ud i retssagen, kan der næppe være tvivl om, at disse var hans ægtefødte børn.
I dommen stadfæster Kanslerretten et tidligere skifte mellem parterne (d. v. s. Markvard Jensen og hans søstre), som gik ud fra et vist i datiden almindeligt princip i »blandede ægteskaber«, hvorved de »frie«, d. v. s. adelige efterkommere arvede det frie jordegods, medens den skattepligtige jord tilfaldt selvejerefterkommerne. Ligesom vi i Brun-slægtens ellers højt upålidelige tradition finder enkelte rester af oprindelige - omend tildels forvanskede - erindringer om familiens sande oprindelse, skal der i denne forbindelse gøres opmærksom på, at selv om den langt senere slægtstradition helst vil gøre Rodsteenerne til en gammel hjemmegroet vendelboæt, vælges der som anernes ægtefæller fortrinsvis kvinder af netop østjyske slægter som Hvide og »Brud«.
DAA 1963:II:74-75
Person-ID I39770 Skeel-Holbek | Line: Claus von Amsberg, Line: Finn Holbek, Line: Elsebet Bruun Sidst ændret 3 maj 2020
Familie 
Gissel Hartvigsdatter von Sested d. † Børn 1. Niels (Claus) Jepsen Rodsteen d. eft. 14362. Poul Jepsen Rodsteen d. eft. 1474+ 3. Jes Jepsen Rodsteen, i Faarup d. eft. 1473Familie-ID F17594 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 3 maj 2010
- Klevenfeldt har en notits om, at denne gamle jyske slægt oprindelig er tysk og under navnet Rodenstein forekommer blandt det schwabiske og rhinske ridderskab; men i virkeligheden vides intet pålideligt herom, og den tyske slægt førte et ganske andet våben end Rodsteen'erne. Slægten kendes kun tilbage til år 1500, og sit slægtsnavn, som slægten først synes at have antaget om ved år 1600, har den vist taget efter den trappe af 3 eller 4 røde sten i sølv-felt, som den førte i sit våben. Hjelmtegnet var oprindelig to af hvidt og rødt delte vesselhorn, senere to jernklædte arme, holdende et guldrammet spejl.
-
Danske Adelsvåben Rodsteen - våbenskjold
Slægten Rodsteen førte i sit våben en trappe af 3 eller 4 røde sten i sølv-felt.Hjelmtegnet var oprindelig to af hvidt og rødt delte vesselhorn, senere to jernklædte arme, holdende et guldrammet spejl.
-
Kilder - [S2] Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen, Danmarks Adels Aarbog, (Dansk Adelsforening 1884-2020), DAA 1963:II:79.
- [S2] Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen, Danmarks Adels Aarbog, (Dansk Adelsforening 1884-2020), DAA 1963:II:79.