| Notater |
- Tidligst nævnt 1315, død 1346, inden 25. april. - Til Karmark 1340 (23. juni), da den var konfiskeret af de holstenske grever, men tilbageleveret senest 1344 (2. aug.), i skiftet efter Peder Vendelbo 1347 (25. marts) hedder borgen Skjern (Skjern S., Middelsom H.) og kan senere ses at have haft et særdeles betydeligt tilliggende. Alt tyder på, at navneskiftet hænger sammen med en grundlæggende nyanlæggelse af borgen. Derudover afslører det partielle skifte i 1347, at Peder Vendelbo havde ejet gods i Grensten S., Middelsom H., og i Fjends H. i et omfang, så det hver for sig kunne udgøre to døtres arv. 1328 (6. febr. jf. 27. febr.) tildømmes han hovedgården Kragelund (Vindblæs S., Gjerlev H.) med diverse tilliggende, som han havde i pant fra herr Jacob Fleb. Hovedgården tilhørte endnu i 1484 (13. juni) en af hans efterkommere. Til 1340 synes han at have ejet eller haft andel, evt. pant, i hovedgården Hammenhög (Hammenhög S., Ingelstads H.) i Skåne.
Besad gods i Hillerslev H. i Thy, som han pantsatte i 1342 og på et ukendt tidspunkt, beliggende i nabosognene Nors og Vester Vandet. Langt senere kan hans efterkommere først pantsætte og siden sælge 10 gårde, heraf seks i Vester Vandet Sogn og to i nabosognet Tved, til Dueholm Kloster på Mors. Det ser stærkt ud til, at kernen i dette godskompleks var den senere kendte hovedgård Nebel i Vester Vandet Sogn med et daværende tilliggende på ca. 15-20 gårde. Erhvervede i perioden 1343 (4. maj)-1345 (6. marts) hovedgården Korap (Solbjerg S., Hellum H.) ved et yderst kompliceret forløb, som har efterladt ikke mindre end 17 dokumenter. Havde 1344 (2. aug.) haft Jens Mogensens gods i Moestrap (Hald S., Nørhald H.) i pant. I Middelsom Herred pantsatte han 1345 (17. juni) en gård i Langå (Sogn), på ukendt tidspunkt gods i Bjerring Sogn 1355 (17. maj), mens hans arvinger 1346 (25. juni) måtte pantsætte tre gårde i Bjerring Sogn og en i Mammen (Sogn). 1346 pantsætter han uoplyst gods til tre forskellige personer. 1355 (6. maj) tildømmes hans arvinger gods i Læsten (Sogn) (Sønderlyng H.), som var blevet tildømt Peder Vendelbo som kompensation for ikke betalte ledingsbøder. Sidstnævnte viser med stor sikkerhed, at herr Peder havde Sønderlyng Herred som (pante)len af kronen; et forhold, som altså fortsatte under hans arvinger, indtil herredet bliver indløst af Margrete i 1410 (12. dec.). Naboherredet, Middelsom, hvor borgen Skjern var beliggende, må efter alt at dømme også have tilhørt herr Peder som pantelen. 1343 (24. juni) pantsatte han halvdelen af Gjern Herred under den helt klare forudsætning, at det skulle indløses efter to år; mon ikke, han har beholdt den anden halvdel selv? Der har været argumenteret overbevisende for, at pantebesiddelsen af disse tre herreder går tilbage til kong Christoffer II’s tid.
Medlover som væbner for kong Erik Menved vedr. forlig med hertug Erik af (Sønderjylland 1315 (14. dec.), 1316 (5. aug.) vedr. aftale med greverne Gerhard III og Johan III af Holsten, 1317 (16. febr.) vedr. medgift til greve Kristian af Delmenhorst i forbindelse med ægteskab med kongens søsterdatter, Elisabeth af Rostock, bevidner 1318 (4. okt.) kong Erik Menveds pantsætning af Skåne til herr Ludvig Albrechtsen [Everstein], 1323 (2. febr.) er han blevet både ridder og "vor marsk", da han besegler privilegium for Wismar for kong Christoffer II, 1324 (10. juni) garant for femårige forsvarsforbund med henhv. fyrsterne Johan II og III af Werle og hertug Otto I og hertug Vartislav IV af Pommern samt fyrst Vitzlav III af Rügen. 1324 (27. dec.) Bevidner han kong Christoffer II’s voldgiftsdom mellem kong Ludvig af Tyskland og markgreve Ludvig a f Brandenburg på den ene side og fyrst Henrik II Løve af Mecklenburg på den anden, ligesom han deltager i vidimeringen af fyrst Henriks fuldmagtsbrev desangående. I april 1324 belejrer Peder Vendelbo forgæves Hammershus og skulle ifl. forlig med modparten, herr Ludvig Albrechtsen, 1325 (26. aug.) overtage borgen på kongens vegne, efter at kongen havde betalt herr Ludvig en større sum, hvilken blandt mange andre Peder Vendelbo garanterede for. Forliget blev dog aldrig ført ud i livet.
Mister marskembedet til samme Ludvig Albrechtsen ved kong Christoffers fordrivelse og kong Valdemar III’s overtagelse af kongeværdigheden 1326. 1327 (19. okt.) bevidner han som forhenværende marsk kong Valdemars overdragelse af Vemmenhögs Herred til ærkebispen. Endnu som marsk i 1326 havde Peder Vendelbo sat sig i besiddelse af en del gods omkring hovedgården Opager på Lolland, som af en enke ønskedes gjort til et nonnekloster. Dette involverede ham i en retssag ved den pavelige kurie i Avignon, hvortil herr Peder drog i egen person. Sagen løb dog ud i sandet efter enkens død i Avignon, vist i 1329, og om han blev fjernet fra godset, som pavens dom lød på i 1329, vides ikke. I forbindelse med sagen oplyses vi om, at Peder Vendelbo da, vel 1326-29, var hjemmehørende i Børglum Stift, dvs. nord for Limfjorden inkl. Mors.
I 1330 var Christoffer II tilbage på tronen, og 30. sept. ses det, at Peder Vendelbo er avanceret til drost, det højeste verdslige embede efter kongens, da han for kongen medbesegler et anklageskrift mod Bisp Tyge af Børglum, som kongen havde fængslet, rettet til den samme pave Johannes XXII i Avignon, som havde behandlet sagen om klosteret på Lolland. 1331 (30. maj) besegler han med herr Stig Andersen [Hvide, Marsk Stig Andersens slægt], da denne lover Christoffer troskab, mod at kongen tager ham i sin beskyttelse. Det hjalp dog ikke længe; 1332 (2. aug.) døde kong Christoffer og med ham kongedømmet. Otte års såkaldt "kongeløse" fulgte. Peder Vendelbo træffes igen 1333 (13. jan.), da han bevidner, at greve Gerhard pantsatte Djurslands Søndre Herred til førnævnte herr Stig Andersen. S.å. (7. aug.) den første blandt udstederne af et tingsvidne på Viborg Landsting om, at Peder Munk har frafaldet alle krav over for Ebbe Galt.
Først 1340 (23. juni) træffes han igen, da "drost" Peder skal have sin borg Karmark tilbage, hvoraf kan sluttes, at han havde deltaget i oprør mod greve Gerhard og dennes folk. 1341 (3. jan.) ses han at være blevet kong Valdemar Atterdags mand, da han er medlover ved dennes stadfæstelse af Skånes afståelse til kong Magnus Eriksson af Sverige, s.å. (6. jan.) bevidner han Valdemars løfte om at overholde befolkningens privilegier, herunder faderens håndfæstning, s.å. (16. jan.) medlover over for Roskilde-bispen, som har overladt borgen i København med byen til Valdemar frem til 1342 (6. dec.). Næste dag (17. jan.) bevidner han kongens stadfæstelse af Roskilde-kirkens privilegier og dagen efter bekræftelsen af Roskilde Domkapitels undergivnes fritagelse for næsten alle kongelige rettigheder - kaldes her "vor drost", hvilket må være en fejl i afskriften/gengivelsen af brevet.
Fire dage senere (21. maj) omtales han som vidne i et udkast til et brev om Estlands afståelse til Den tyske Orden. 1341 (3. juni) ses atter vidnesbyrd om forbindelser til Avignon, da han har udvirket et pavebrev til fordel for Dalum Klosters generhvervelse af frarøvet gods, fa dage senere medlover, da kong Valdemar lover at overlade Roskilde-bispen borgen Søborg med al kongelig ret i fem tilliggende herreder til gengæld for København samt bispens gods og tiendeindtægter på Møn og på Rügen, 1341 (6. juni) medlover for, at to andre skal besegle foregående brev, s.å. (15. juli) bevidner han kong Valdemars forbund med Lübeck, Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswald. 1342 (15. aug.) træffes han, som vidne på herr Stig Andersens skøde på Tordrap m.v. til dennes bror Uffe.
I storpolitisk ærinde træffes han atter 1343 (2. aug.), da kong Valdemar slutter fred med kong Magnus Eriksson, i hvilken forbindelse han nævnes som den første verdslige person af 24, hvoraf kongen skal udpege 12 til medlemmer af en voldgiftsdomstol, som skal afgøre udestående problemer mellem de to konger, s.å. (18. nov.) garant og medlover, da kong Valdemar erkender at have solgt Skåne, Halland, Blekinge, Lister og Hven til kong Magnus, 1344 (3. maj) medlover for kong Valdemar, da han overlader strid med greverne Henrik II, Klaus og Gerhard V af Holsten til voldgiftsdom af hertug Valdemar IIl af Slesvig.
Døde 1346, hvor han ukendt dato pantsætter gods, men inden s.å. (25. april), da hans arvinger omtales. [1]
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
- før 1347
Søskende
N.N. Pedersdatter Vendelbo d. †