| + | 1. Christian Stockfleth, f. 1639, Oslo - Kristiania, Norge  d. 31 mar. 1704, Tøyen, Oslo, Norge (Alder 65 år)
▻ Isabella Margrethe Mechlenburg, g. 14 apr. 1670 | | > | 2. Margrethe Henningsdatter Stockfleth, f. 1642 d. 6 dec. 1685, Skien, Telemarken, Norge (Alder 43 år)
▻ Marcus Barnholt, g. 15 jan. 1665 |
|
| Notater |
- Stockfleths første statstjeneste kendes ikke, men 8/5 1668 udnævntes han til magistrats-præsident i Christiania efter den i slutningen af 1667 afdøde præsident Peter Drejer, som var den første, der beklædte dette embede. Stockfleths udnævnelse skyldes Kong Frederik III.
Stockfleth var et opvakt hoved, dyrkede med iver videnskaberne og ansås med rette for at være en ualmindelig duelig embedsmand. Uheldigt at han ofte, på en mindre hensynsfuld måde og til skade for sig selv, lod andre føle sin forstands- og kundskabsoverlegenhed.
Den videnskabelige verden var kommen til at skylde Stockfleth meget, hvis omstændighederne havde formet sig således, at frugten af hans læsning af de gamle klassiske skribenter, de erhvervede erfaringer fra hans forskellige vigtige embedsstillinger og hvad han havde lært på rejser i fremmede lande, var kommen offentligheden til gode.
Stockfleth efterlod sig en mængde egenhændige eksperter og flere tusinde originale breve på papir og pergament, hvoraf en stor del vistnok var Arv fra Faderen. Han ejede endvidere håndskrifter og andet materiale til den norske ældre og nyere historie. Efter hans død tilbød arvingerne at overlade det kgl. Bibliotek samlingen for et par tusinde dlr., men da tilbuddet ikke modtoges blev det hele solgt til Sverige, hvad var og altid vil være et betydeligt tab for Norge. På auktionen efter stiftsprovst, Dr. O. Holmboe tilsloges etatsråd Anker 11 bundter egenhændige eksperter af Stockfleth, hvis senere skæbne er ubekendt.
Stockfleth var en formuende mand ved arv fra faderen og hustruens medbragte midler. Titel af kancelliråd og i kraft af de embeder Stockfleth var Indehaver af, gav ham Ret til for sin Person at regnes lig med adel privilegeret. Senere, da han udnævntes til etatsråd, der da ikke mere var et embede, og tildeltes stiftamtmandsværdigheden, fik han arvelig adelskab i henhold til rangforordningerne af 1693 og 1699.
Naturalisationen, af 30/6 1779, som dansk adel for nogle medlemmer af slægten, står ikke i forbindelse med Stockfleths arvelige adelskab, der ophørte med hans sønnesøns datter Grevinde Holck; med hende uddøde nemlig Stockfleths efterslægt.
Den adelige Sædegaard Toyen, fordum Todien, havde Stockfleth i året 1678 af Generalløjtnant Jørgen Bjelke fået overladt som brugeligt pant for 1000 »gode fuldvægtige« Rigsdaler på 27 år fra nytår, men ved skøde af 24/5 1695 til ejendom.
Til Toyen henlagde Stockfleth den tilstødende gård Kjølberg, som alt 5/2 1681 var ham bleven tilskødet af statholder U. F. Gyldenløve. [2]
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
1639 - 1704 (65 år)
Søskende
Magdalene Stockfleth, f. 13 aug. 1675 d. 1751 (Alder 75 år)
