Velkommen til finnholbek.dk

Christian I Konge af Danmark og Norge

Christian I Konge af Danmark og Norge[1, 2, 3, 4, 5]

Mand 1426 - 1481  (~ 55 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Begivenheds Kort    |    Alle

  • Navn Christian I Konge af Danmark og Norge 
    Slægtskabmed Finn Josef Skeel Holbek
    Født feb. 1426  Oldenburg (Oldenburg), Niedersachsen, Deutschland  
    Køn Mand 
    Død 21 maj 1481  København (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark  
    Søskende 2 søskende 
    Notater 
    • Christian 1., (1426 - 21. maj 1481) den første konge af den oldenborgske slægt. Han var konge af Danmark fra 1448-1481 og Norge fra 1450-1481 og af Sverige fra 1457-1464.

      Efter Christoffer 3. af Bayerns pludselige død stod Norden uden konge og uden naturlige arvinger til tronen, da Christoffer døde barnløs. Det danske Rigsråd tilbød tronen til hertug Adolf 1. af Slesvig (eller Adolf 8. af Holsten). Han var gennem sin oldemor, Sofie af Werle, datterdatter af Erik Klipping, en efterkommer af Valdemar Sejr. Men Adolf takkede trods kun 47 år gammel nej og pegede i stedet på sin søstersøn, grev Christian af Oldenburg. Christian måtte imidlertid forinden udtrykkeligt love sin morbror at overholde bestemmelsen i Valdemar 3.'s håndfæstning, den såkaldte Constitutio Valdemariana fra 1326, om, at Sønderjylland, dvs. hertugdømmet Slesvig, og kongeriget aldrig måtte forenes under samme regent. Det danske rigsråd havde problemer med at få godkendt Christian som konge i Norge, og Sverige sprængte Kalmarunionen i 1448 ved at vælge Karl Knutsson til konge. Efter at have underskrevet en håndfæstning udstedt af det danske rigsråd, hvoraf fremgik, at ingen udlænding måtte få len eller optages i rigsrådet, samt at der ikke måtte træffes nogen vigtige foranstaltninger uden om Rigsrådet, blev Christian kongehyldet på Viborg Landsting den 28. september 1448 og året efter den 28. oktober 1449 kronet i Københavns Vor Frue Kirke. Samtidig blev Christian gift med Christoffer af Bayerns 18-årige enke, Dorothea af Brandenburg.

      Et af de første problemer, som Christian mødte, var spørgsmålet om Gotland, hvorfra den tidligere konge, Erik 7. af Pommern, drev sin sørøvervirksomhed. Karl VIII Knutsson krævede Gotland tilbage og sendte en hærstyrke derover. Erik rettede hemmeligt henvendelse til det danske Rigsråd og tilbød, at Danmark kunne få Gotland. I slutningen af 1449 sendtes en dansk hærstyrke til Visby, hvorefter svenskerne trak sig tilbage. Det endte dog med, at Erik fortrak til Pommern, hvor han forholdt sig roligt indtil sin død.

      I 1449 kronede den norske ærkebiskop, Aslak Bolt, Karl Knutsson til konge af Norge, selv om det norske Rigsråd havde valgt Christian 1. På Halmstadmødet i 1450 blev man enige om, at Christian skulle anerkende Karl Knutssons krav på Sverige mod til gengæld at blive konge af Norge. Desuden aftaltes, at den længst levende skulle overtage den andens trone. Dette var en diplomatisk sejr for Christian, som uden modstand kunne drage til Trondheim for at blive kronet i domkirken 2. august 1450

      Karl Knutsson, som på den måde mistede Norge, indledte i 1452 krig mod Danmark og angreb Skåne. Efter fem års krig, hvor krigslykken flere gange skiftede, blev Christian i 1457 kronet i Uppsala. Christians søn, Hans, anerkendtes i 1458 som tronfølger og arving til både Sverige og Norge. Karl Knutsson blev afsat og måtte flygte til Danzig.

      Medalje med Christian I slået ved hans rejse til Italien.
      Hertugdømmerne
      Den 4. december 1459 døde hertug Adolf 1. af Slesvig (også Adolf 8. af Holsten) uden at efterlade sig børn. Christian øjnede en chance for at hjemføre Slesvig til riget. På trods af, at der var flere andre arveberettigede til hertugdømmerne, lykkedes det for ham sammen med rigsrådet, at formå det slesvig-holstenske ridderskab til under mødet i Ribe den 2. marts 1460 at hylde ham til hertug af Slesvig og greve af Holsten og Stormarn. Tre dage senere bekræfter Christian og rigsmåderne med ders segl i Ribebrevet at Christian vil anerkende de slesvig-holstenske stormænds rettigheder og at de to områder altid skulle høre sammen, samt indkalde stormændene til råd én gang om året. Christian satte et råd på 12 stormænd til at forvalte hertugdømmerne. Kongen måtte betale kompensationer for denne udvidelse af riget, hvilket oversteg hans økonomiske formåen. Størsteparten af de len, som udgjorde Christians besiddelser, ejedes af nogle få magtfulde adelsslægter, der ikke betalte skat til kongen. Christian blev tvunget til at øge skattetrykket, og han blev nødt til at pantsætte en del af sine len til at finansiere dette, og han kom snart i en bundløs gæld. Men nu trådte hans fornuftige kone til. Hun havde arvet en pæn formue fra sin fader. Desuden pantsatte hun sine smykker og købte lenene tilbage. Hun gav dem fornuftigvis ikke til kongen, men beholdt dem selv.

      Christian måtte føre flere krige mod de andre arveberettigede til hertugdømmet Slesvig, og for at finansiere disse måtte han både tage lån og udskrive nye skatter i Skåne, og i 1464 udbrød der oprør i Sverige. Svenskerne kaldte Karl Knutsson tilbage, og han blev igen kronet til konge. Efter Karl Knutssons død i 1470 forsøgte Christian igen at vinde Sverige, men led et knusende nederlag den 10. oktober 1471 i Slaget ved Brunkebjerg. Christian var selv på nippet til at blive hugget ned. Ved den efterfølgende fredsslutning blev det bestemt, at man ved voldgift skulle finde ud af, hvorledes Christian 1. kunne genindsættes som svensk konge. Det skete dog aldrig, og i stedet valgte det svenske rigsråd Sten Sture som rigsforstander.

      Christian 1. deltog i 1473 i et tysk møde i Wilsnach. Her blev han forlenet med bonderepublikken Ditmarsken. Den 9. januar 1474 drog Christian med et stort følge til Rom. Han indgik en aftale med pave Sixtus IV, der gav ham tilladelse til at besætte de højeste kirkeembeder i Danmark og Sverige samt åbne et universitet i København (dette blev indviet i 1479). Efter hjemkomsten lykkedes det Christian at få styr på den holstenske adel og få eftergivet en del af den gæld, han havde til hertugdømmerne. Han udbyggede og forstærkede embedsapparatet og lod de fleste poster besætte med borgerlige. Til afløsning for danehoffet, der ikke havde fungeret i længere tid, oprettede han en rigsrepræsentation, og i 1468 sammenkaldte Christian til det første stændermøde nogensinde.

      Christian 1. døde den 21. maj 1481 på Københavns Slot. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlod sønnerne Hans og Frederik, der begge blev konger, samt datteren Margrete, som blev gift med Jakob 3. af Skotland.

      Valgsprog: "Dyden viser vej". [6]
    Person-ID I8417  Skeel-Schaffalitzky | ane til H. M. Dr. Margrethe II., ane til Elsebet Bruun
    Sidst ændret 6 okt. 2010 

    Far Dietrich (the Fortunate) Graf von Oldenburg,   f. ca. 1390,   d. 22 jan. 1440, Delmenhorst, Niedersachsen, Deutschland  (Alder ~ 50 år) 
    Mor Hedwig Herzogin von Holstein,   f. 1400,   d. ca. 1436  (Alder 36 år) 
    Gift 23 nov. 1423 
    Familie-ID F4252  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Dorothea Markgräfin von Brandenburg,   f. 1430,   d. 25 nov. 1495, Kalundborg Købstad, Ars, Holbæk, Danmark  (Alder 65 år) 
    Andre ægtefæller Christoffer III Konge af Danmark (1445) 
    Gift 26 okt. 1450  København (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark  
    Børn 
    +1. Hans I Konge af Danmark og Norge,   f. 2 feb. 1455, Aalborghus Slot, Fleskum, Aalborg, Danmark ,   d. 20 feb. 1513, Aalborghus Slot, Fleskum, Aalborg, Danmark  (Alder 58 år)
    +2. Margrethe af Danmark og Norge,   f. 23 jun. 1456,   d. 14 jul. 1486 , Stirling, Scotland  (Alder 30 år)
    +3. Frederik I Konge af Danmark og Norge,   f. 16 okt. 1471, Seest, Anst, Ribe, Danmark ,   d. 20 apr. 1533, Schloss Gottorp, Schleswig-Holstein, Deutschland  (Alder 61 år)
    Familie-ID F4248  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Begivenheds Kort Klik for at vise
     = Link 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Coat of arms - Våbenskjold
    von Oldenburg - våbenskjold (coat of arms)
    von Oldenburg - våbenskjold (coat of arms)

    Royale
    Christian I Konge af Danmark og Norge
    Christian I Konge af Danmark og Norge
    Christian I, Konge af Danmark og Norge
    Christian I, Konge af Danmark og Norge
    fra epitafium med stamtavle over enkedronning Sophie i Nykøbing Falster klosterkirke
    Kong Christian I af Danmark og Norge - Markgräfin Dorothea von Brandenburg
    Kong Christian I af Danmark og Norge - Markgräfin Dorothea von Brandenburg
    fra epitafium med stamtavle over enkedronning Sophie i Nykøbing Falster klosterkirke
    Kong Christian I. af Danmark og Dronning Dorothea
    Kong Christian I. af Danmark og Dronning Dorothea
    epitafium med stamtavle over enkedronning Sophie
    epitafium med stamtavle over enkedronning Sophie
    Nykøbing Falster klosterkirke

  • Kilder 
    1. [S118] Camilla Luise Dahl, Dorothy Jones & Erik Fjordside . epitafium med stamtavle over enkedronning Sophie. Nykøbing Falster klosterkirke.

    2. [S19] Leo van de Pas, genealogics. ~Burke's Guide to the Royal Family, London, 1973 , Reference: page 327.

    3. [S19] Leo van de Pas, genealogics. ~The Royal House of Stuart, London, 1969, 1971, 1976 , Addington, A. C., Reference: vol III page 103.

    4. [S19] Leo van de Pas, genealogics. The Lineage and Ancestry of H.R.H. Prince Charles, Prince of Wales, Edinburgh, 1977, Paget, Gerald, Reference: ancestor M 5769.

    5. [S142] LOSNEGÅRD, GAUTE, BERIT GJERLAND OG ROLF LOSNEGÅRD. Riddarane av Losna. Selja Forlag, Førde 2003, Diagram over Norsk kongeslekt og Adel ca. 1280-1480.

    6. [S15] den frie encyklopædi. Wikipedia.