| + | 1. Andreas Frederik Rubek Bruun, f. 7 sep. 1796, Vor Frue Sogn, Aalborg, Fleskum, Aalborg, Danmark d. 6 okt. 1848, Sct. Hans Hospital, Roskilde, Sømme, Roskilde, Danmark (Alder 52 år) ▻ Theodora Ferdinandine Beate Karmark, g. 8 maj 1819 | | | 2. Adam Ludvig Bruun, f. 4 feb. 1798, Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg, Danmark d. 5 feb. 1809, Randers Købstad, Støvring, Randers, Danmark (Alder 11 år) | | | 3. Augusta Nelly Francisca Bruun, f. 23 dec. 1799, Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg, Danmark d. 8 apr. 1800, Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg, Danmark (Alder 0 år) | | + | 4. Christian Erik Bruun, f. 24 mar. 1801 d. 28 apr. 1859, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark (Alder 58 år) ▻ Severine Caroline Henriette Lützen, g. 1835 | | + | 5. Augusta Nelly Francisca Bruun, f. 13 mar. 1803, Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg, Danmark d. 22 okt. 1867, København, (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark (Alder 64 år) ▻ Jens Christian Petersen, g. 17 dec. 1824 | | + | 6. Carl Bruun, f. 19 feb. 1805, Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg, Danmark d. 4 maj 1883, Sværdborg, Hammer, Præstø, Danmark (Alder 78 år) ▻ Juliane Augusta Bruun, g. 1 aug. 1832 | | | 7. Frederikke Louise Bruun, f. 1807, Budolfi Sogn, Aalborg, Fleskum, Aalborg, Danmark d. 24 apr. 1819 (Alder 12 år) | | + | 8. Adam Ludvig Bruun, f. 7 sep. 1809, Randers Købstad, Støvring, Randers, Danmark d. 14 okt. 1870, Garnisons sogn, København, Sokkelund, København, Danmark (Alder 61 år) ▻ Dorothea Marie Schou, g. 24 okt. 1829 ; Nona Adolphine Feilberg, g. 14 maj 1860 | | + | 9. Peder Wodschou Bruun, f. 23 dec. 1810, Skt. Mortens Sogn, Randers, Støvring, Randers, Danmark d. 5 jul. 1883, Gerlev, Horns, Frederiksborg, Danmark (Alder 72 år) ▻ Nathalie Louise Caroline von Bülow af Wedendorf, g. 3 nov. 1847 ; Elise Henriette Marie von Bülow af Wedendorf, g. 26 jul. 1854 | | > | 10. Theodora Johanne Bruun, f. 2 aug. 1812, Skt. Mortens Sogn, Randers, Støvring, Randers, Danmark d. 25 nov. 1864 (Alder 52 år) ▻ Frederik Rudbek Christian von Bülow af Wedendorf, g. 20 okt. 1852 | | + | 11. Juliane Marie Bruun, f. 17 sep. 1813, Skt. Mortens Sogn, Randers, Støvring, Randers, Danmark d. 1 feb. 1904, Middelfart Købstad, Vends, Odense, Danmark (Alder 90 år) ▻ Hans Peter Koefoed Møller, g. 17 dec. 1842 | | > | 12. Eva Henriette Bruun, f. 4 dec. 1814, Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg, Danmark d. 3 dec. 1893, Vor Frelser Sogn, København, Sokkelund, København, Danmark (Alder 78 år) ▻ Thøger Andersen Møller, g. 13 jun. 1863 | | + | 13. Frederik "Fritz" Bruun, f. 22 jul. 1816, Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg, Danmark d. 21 dec. 1891, Norgesminde, Gentofte, Sokkelund, København, Danmark (Alder 75 år) ▻ Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen, g. 4 sep. 1850 | |
| Notater |
- Bruun, Frederik, 1816-91, Fængselsdirektør. Han er født i Aalborg 22. Juli 1816 og Broder til ovenfor. nævnte Provst Carl B. (d. 1883). Hans Hustru (siden 1850) er Elisabeth f. Wigelsen, Datter af Generalkrigskommissær og Toldinspektør B. K. B. W. B.;
Blev Student fra Herlufsholm 1837 og tog teologisk Embedseksamen 1844. I 1845 blev han ansat som Assistent ved Viborg Straffeanstalt, og fra den Tid helligede han sig til Fængselsvæsenets Tjeneste. Få år i Forvejen var der af C. N. David sat en Bevægelse i Gang for en Reform på dette Område i Danmark. Denne førte til en kgl. Resolution af 25. Juni 1842. Ved Udførelsen af den heri fastsatte Reform havde man Brug for en Mand med Kundskaber og Interesse for Sagen. B. blev Manden. Saaledes udnævntes han 1850 til Inspektør for Viborg Straffeanstalt og gik nu som Bestyrer fra den ene Anstalt til den anden, efterhånden som de opførtes. I 1853 blev han Inspektør for Horsens Straffeanstalt. Da David tog sin Afsked som Overinspektør for Fængselsvæsenet, blev B. i Jan. 1859 konstitueret i denne Stilling og udnævntes s. å. tillige til Direktør og Inspektør ved Vridsløselille Straffeanstalt. I 1861 blev han Chef for Fængselskontoret under Justitsministeriet, i det den tidligere Post som Overinspektør for Fængselsvæsenet ophævedes, og i 1869 tillige Direktør for Christianshavns Straffeanstalt. I 1873 overgik han som Inspektør til samme Straffeanstalt, men vedblev at være Direktør ved Vridsløselille. Han forenede således 4 af de 7 overordnede Stillinger i Fængselsvæsenet i sin Person. Af disse har han nu Stillingerne som Direktør og Inspektør ved Christianshavns Straffeanstalt tilbage. Paa samme Tid nemlig (1883), som Korruptionen i Horsens Straffeanstalt kom for Dagen, ramtes B. af et apoplektisk Anfald og tog kort efter sin Afsked som Chef for Fængselskontoret. 1860 blev han Justitsråd, hvilken Titel han nedlagde 1872. -- d. 21. Dec. 1891.
Ligesom han tidlig kom til at tage Del i Udførelsen af Fængselsreformen under Davids Overledelse, således stod han fra 1859 som den ledende, og det kan derfor ikke være andet, end at hans Virksomhed må have efterladt sig Spor. I Arv efter sin Forgænger i Overbestyrelsen tog han de to nye Straffeanstalter i Horsens og Vridsløselille, begge Typer for den fastslåede Reform. Han var imidlertid ingen Tilhænger af Cellestraffen, som den udførtes i Vridsløselille. Paa den anden Side må det erkendes, at han bestræbte sig for at føre Reformen videre under Hensyn til den Udvikling, der i Tidens Løb foregik i Fængselsvæsenet, ved Siden af at han søgte at hidføre Orden og Disciplin, et mere korrekt Regnskabsvæsen og forbedret Arbejdsvirksomhed ligesom også den bedst mulige Ordning ved Fangernes Fordeling i de forskellige Straffeanstalter. Saaledes samlede han alle Kvindefangerne i Kvindefængslet på Christianshavn, som opførtes under hans Ledelse. Også for de ukonfirmerede Fanger indførte han den efter Forholdene bedst mulige Ordning. Endelig har han Fortjenesten af den ved kgl. Anordning af 13. Febr. 1873 indførte Progression i Tugthusstraffen, ihvorvel det erkendtes, at den ikke i et og alt traf det rette. Som det vil ses af det foranstående, var det væsentlig på de ydre, praktiske Sider af Sagen, at B. udfoldede en ikke ringe Virksomhed, der hidførte heldige Resultater i flere Retninger.
Foruden en Beretning i 1871 om Arrestvæsenets Tilstand har han afgivet 5 Beretninger om Straffeanstalterne fra Årene 1859-83, ligesom han har skrevet flere mindre Artikler om Spørgsmål i Fængselssagen i inden- og udenlandske Tidsskrifter. Disse Beretninger ere affattede med Interesse for Sagen, vidne om megen Kundskab og rig Erfaring og havde et stort Forspring for Beretningerne i de øvrige nordiske Lande. Den af B. i 1867 udgivne Bog «Om Fuldbyrdelse af Strafarbejde» er vel et Kampskrift, særlig et Forsvar for den siden efter indførte progressive Tugthusstraf, men den vil dog altid bevare sig en Plads som et Indlæg af Interesse i Tidens Strid om Straffesystemerne.
Fr. Stuckenberg. [3]
|