booksVelkommen til finnholbek.dk

Frederik (Fritz) Bruun

Frederik (Fritz) Bruun[1]

Mand 1816 - 1891  (75 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Begivenhedskort    |    Alle

  • Navn Frederik (Fritz) Bruun 
    Slægtskabmed Finn Josef Skeel Holbek
    Født 22 jul. 1816  Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg, Danmark  
    Køn Mand 
    Død 21 dec. 1891  Norgesminde, Gentofte, Sokkelund, København, Danmark  
    Søskende 12 søskende 
    Notater 
    • Bruun, Frederik, 1816-91, Fængselsdirektør. Han er født i Aalborg 22. Juli 1816 og Broder til ovfr. nævnte Provst Carl B. (d. 1883). Hans Hustru (siden 1850) er Elisabeth f. Wigelsen, Datter af Generalkrigskommissær og Toldinspektør B. K. B. W. B.;
      blev Student fra Herlufsholm 1837 og tog theologisk Embedsexamen 1844. I 1845 blev han ansat som Assistent ved Viborg Straffeanstalt, og fra den Tid helligede han sig til Fængselsvæsenets Tjeneste. Faa Aar i Forvejen var der af C. N. David sat en Bevægelse i Gang for en Reform paa dette Omraade i Danmark. Denne førte til en kgl. Resolution af 25. Juni 1842. Ved Udførelsen af den heri fastsatte Reform havde man Brug for en Mand med Kundskaber og Interesse for Sagen. B. blev Manden. Saaledes udnævntes han 1850 til Inspektør for Viborg Straffeanstalt og gik nu som Bestyrer fra den ene Anstalt til den anden, efterhaanden som de opførtes. I 1853 blev han Inspektør for Horsens Straffeanstalt. Da David tog sin Afsked som Overinspektør for Fængselsvæsenet, blev B. i Jan. 1859 konstitueret i denne Stilling og udnævntes s. A. tillige til Direktør og Inspektør ved Vridsløselille Straffeanstalt. I 1861 blev han Chef for Fængselskontoret under Justitsministeriet, i det den tidligere Post som Overinspektør for Fængselsvæsenet ophævedes, og i 1869 tillige Direktør for Christianshavns Straffeanstalt. I 1873 overgik han som Inspektør til samme Straffeanstalt, men vedblev at være Direktør ved Vridsløselille. Han forenede saaledes 4 af de 7 overordnede Stillinger i Fængselsvæsenet i sin Person. Af disse har han nu Stillingerne som Direktør og Inspektør ved Christianshavns Straffeanstalt tilbage. Paa samme Tid nemlig (1883), som Korruptionen i Horsens Straffeanstalt kom for Dagen, ramtes B. af et apoplektisk Anfald og tog kort efter sin Afsked som Chef for Fængselskontoret. 1860 blev han Justitsraad, hvilken Titel han nedlagde 1872. -- d. 21. Dec. 1891.

      Ligesom han tidlig kom til at tage Del i Udførelsen af Fængselsreformen under Davids Overledelse, saaledes stod han fra 1859 som den ledende, og det kan derfor ikke være andet, end at hans Virksomhed maa have efterladt sig Spor. I Arv efter sin Forgænger i Overbestyrelsen tog han de to nye Straffeanstalter i Horsens og Vridsløselille, begge Typer for den fastslaaede Reform. Han var imidlertid ingen Tilhænger af Cellestraffen, som den udførtes i Vridsløselille. Paa den anden Side maa det erkjendes, at han bestræbte sig for at føre Reformen videre under Hensyn til den Udvikling, der i Tidens Løb foregik i Fængselsvæsenet, ved Siden af at han søgte at hidføre Orden og Disciplin, et korrektere Regnskabsvæsen og forbedret Arbejdsvirksomhed ligesom ogsaa den bedst mulige Ordning ved Fangernes Fordeling i de forskjellige Straffeanstalter. Saaledes samlede han alle Kvindefangerne i Kvindefængselet paa Christianshavn, som opførtes under hans Ledelse. Ogsaa for de ukonfirmerede Fanger indførte han den efter Forholdene bedst mulige Ordning. Endelig har han Fortjenesten af den ved kgl. Anordning af 13. Febr. 1873 indførte Progression i Tugthusstraffen, ihvorvel det erkjendtes, at den ikke i et og alt traf det rette. Som det vil ses af det foranstaaende, var det væsentlig paa de ydre, praktiske Sider af Sagen, at B. udfoldede en ikke ringe Virksomhed, der hidførte heldige Resultater i flere Retninger.

      Foruden en Beretning i 1871 om Arrestvæsenets Tilstand har han afgivet 5 Beretninger om Straffeanstalterne fra Aarene 1859-83, ligesom han har skrevet flere mindre Artikler om Spørgsmaal i Fængselssagen i inden- og udenlandske Tidsskrifter. Disse Beretninger ere affattede med Interesse for Sagen, vidne om megen Kundskab og rig Erfaring og havde et stort Forspring for Beretningerne i de øvrige nordiske Lande. Den af B. i 1867 udgivne Bog «Om Fuldbyrdelse af Strafarbejde» er vel et Kampskrift, særlig et Forsvar for den siden efter indførte progressive Tugthusstraf, men den vil dog altid bevare sig en Plads som et Indlæg af Interesse i Tidens Strid om Straffesystemerne.

      Fr. Stuckenberg. [2]
    Person-ID I9699  Skeel-Schaffalitzky
    Sidst ændret 18 nov. 2012 

    Far Johan Jacob Bruun,   f. 28 jun. 1770,   d. 28 apr. 1842, København (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark  (Alder 71 år) 
    Mor Christine Margrethe von Bülow af Wedendorf,   f. 8 apr. 1775,   d. 21 jul. 1851, København (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark  (Alder 76 år) 
    Gift 11 sep. 1795 
    Familie-ID F2779  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen,   f. 31 maj 1823,   d. 10 mar. 1899  (Alder 75 år) 
    Gift 4 sep. 1850 
    Børn 
    +1. Johan Jacob Bruun,   f. 23 jun. 1851, Viborg Købstad, Nørlyng, Viborg, Danmark ,   d. 10 jul. 1932  (Alder 81 år)
     2. Broder Wigelsen Bruun,   f. 14 mar. 1853,   d. 1887  (Alder 33 år)
     3. Johan Balthasar Bruun,   f. 7 nov. 1854,   d. 21 dec. 1915  (Alder 61 år)
    +4. Frederik Carl Casper Wilhelm (Fritz) Bruun,   f. 1 jul. 1856, Horsens, Kær, Aalborg, Danmark ,   d. 21 nov. 1932  (Alder 76 år)
    +5. Kristine Margrete Bruun,   f. 5 maj 1858,   d. 13 okt. 1899  (Alder 41 år)
    +6. Emil Victor Schou Bruun,   f. 13 okt. 1864, Vridsløselille, Herstedvester, Smørum, København, Danmark ,   d. 2 jun. 1914, København (Copenhagen), Sokkelund, København, Danmark  (Alder 49 år)
    Sidst ændret 15 feb. 2012 
    Familie-ID F4759  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort Klik for at vise
     = Link 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Coat of arms - Våbenskjold
    Bruun (af København) - våbenskjold (coat of arms)
    Bruun (af København) - våbenskjold (coat of arms)
    Skoldet rødt, deri en halv morian (kvinde?) med hvid klædning og turban.
    Hjelmmærke: To hvide svanehalse, der holder en guld-ring i næbbene. Hjelmklæde: Indvendig sølv, udvendig rødt.
    Våbenet er gengivet efter signet, anvendt af murmester Frits Bruun og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 100 for agnaterne af generalauditør, etatsråd Andreas Bruun (1714-1798), der allerede førte våbenet.
    Slægtens første kendte mand er borger i København Thomas Poulsen Bruun, der levede c. 1630.
    En uhjemlet familietradition sætter slægten i forbindelse med adelsslægten Bruun fra Vindumgaard, hvis våben var et sort morianhoved med guld-ørenringe i rødt (jfr. Danmarks Adels Aarbog 1889).

    Bruun-Bønnelyche, Bang-Gether
    Frederik 'Fritz' Bruun
    Frederik 'Fritz' Bruun
    Fængselsdirektør

  • Kilder 
    1. [S204] Paul Nedergaard (sognepræst, København 1954). 100 danske præsteslægter, en lille slægtshaandbog opstillet i uddrag af stamtavler. side 25- f9.

    2. [S79] Dansk Biografisk Lexicon.