Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
Cochrane Adam de Mylius
1877 - 1879 (1 år)Slægten Mylius - de Mylius
David Gering (Göring) († o. 1500), som byggede Davidsmøllen i Schleiz, og hvis sønnesønner skulle være stamfædre til slægtens to hovedlinjer.
Navnene på disse to præsumtive brødre kendes imidlertid ikke, så lidt som nogen dokumentation for filiationen foreligger, og det lader sig derfor ikke gøre at føre slægten længere tilbage end til nedennævnte Andreas Möller (Müller), der døde 24. februar 1559 som borger og bødker i Greiz og som var tip-tip-oldefar til apotekeren Johan Jacob Mylius.
Dennes sønnesøn kammerherre Johann Caspar Mylius (1776-1852) (nr. 23) til stamhuset Rønninge Søgaard optoges ved kongelig resolution af 15. maj 1840 (patent udstedt 14. oktober samme år) i den danske adelsstand.
Slægtens medlemmer skriver sig de Mylius.
1. Felt en mod venstre gående sølv svane over 2 (femoddede) guld stjerner i blåt;
2. Felt delt ved en højre guld skråbjælke af blåt, hvori 3 fembladede sølv roser, og rødt, hvori en springende naturligt farvet hind;
3. Felt 2 mellem 2 sorte klipper fremragende naturligt farvede arme, omfattende den grønne stilk af en voksende sølv lillie i rødt;
4. Felt en gående sortklædt munk med nedslagen kutte og nøgne fødder, bærende under højre arm et sort kors og holdende en stok i venstre Hånd i blåt.
Hjelmen kronet – en halvt kronet guld grif med sorte vinger og kløer, holdende et guld mølledrev.
Skjoldholdere: 2 kronede guld griffe med sorte vinger og kløer.
Ved kongelig bevilling af 11. november 1893 tillodes det kammerherreinde Anna Marie Elisabeth Mylius født Benzon til stamhuset Benzon, enke efter kammerherre Sigismund Wolff Veith Mylius til stamhuset Rønninge Søgaard, at føre navnet Benzon-Mylius og et dertil svarende våben.
En lignende tilladelse udfærdiges 6. september 1905 for Sigismund Ernst Mylius–Benzon.
Danmarks Adels Aarbog 1956:3-4
Tilføjelse:
Den 18. april 1876 udstedtes patent for greve Ulrich Johan August Bernstorff for sig selv og dem af hans descendenter, der er besiddere af det Mylius-Raschenbergske Fideikommis, at føre navnet Greve Bernstorff-Mylius og et forenet grevelig Bernstorff-Mylius’sk våben, der beskrives således:
Det grevelige Bernstorffske våben af 14. december 1767, dog med 2. og 3. felt delte og i hver indvendig del hjerteskjoldets mærke fra det Mylius’ske våben af 15. maj 1840:
Tværdelt, øverst 3 fembladede roser på grønne stilke, hver med 2 blade, i sølv;
nederst et halvt, brunt møllehjul fast på delingen i guld; på skjoldet en grevekrone, derover hjelmene III I II IV, alle kronede og med 11 traller;
I: 7 påfuglefjer;
II: Mylius’ hjelmtegn: en halv kronet guld grif med sorte vinger og kløer, holdende et guld mølledrev;
III: en på 3 sølv klipper mod venstre gående, kronet, rødklædt mand - således også i skjoldet – holdende en grøn laurbærkrans;
IV: en med 2 takkede guld hjulskinner belagt sort vinge.
Skjoldholdere: en guldbevæbnet sort ørn og en guld løve;
under våbenet valgsproget: "Rectum et integritas custodiant me".
Danmarks Adels Aarbog 1934:18-19