Skeel-Schaffalitzky, Santasilia

Historier

» Vis alle     «Forrige «1 ... 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 71» Næste»     » Lysbilledshow

Om anvendelsen af "von" i danske navne



Blandt de mange nye adelsnavne er de mest påfaldende en række med et særlig flot og imponerende præg, navne som f.eks. Løvencrone, Gyldenskjold eller Rosenfeldt. Det er ikke nogen ny navnetype, idet de kendes tilbage i middelalderen, f.eks. Gyldenløve, Huitfeldt eller Rosenkrantz, der i den grad har været følt som typiske adelsnavne at de har kunnet danne mønster for de mange nye navne af typen. I mange tilfælde er et sådant navn dannet på grundlag af et borgerligt navn idet der er tilføjet et af de faste adelsnavneled:

Arentskiold Oberst E.L. von Arentzen, 1714
Blixencrone Justitiarius Hans Blix, 1712
Castenschiold J.L. Castens, 1745 Holmskiold Postdirektør Johan Theodor Holm, 1781
Kiærskiold Godsejer Frederik Kiær, 1735
Af Klevenfeld Torkild Kleve, 1747 Knagenhielm lagmand Niels Knag, Bergen, 1721
von Kragenskiold kaptajn Johan Christoffer Krag, 1759
von Lohendahl Johann Henrik Lohemann, 1720
Meyercrone Ambassadør Henning Meyer, 1674
de Mossencrone Peder Moss, 1781 von Nørckencrone Generalmajor Chr. Nørcke, 1754
von Pottendorpf Oberst Anton Günther Pott, 1695
Revenfeld Greve Conrad Reventlows tre uægte børn, 1695
Rusenstein Generalmajor Henrik Ruse, 1671
von Sommerhielm Ritmester Otto Matthias von Sommer, 1764
von Sylverstein N.L. H. Sylversten, 1671
Werenschiold Godsejer Niels Wernerson, 1697
Wichfeld Sekondmajor Th. Fr. Wichmand, 1777

I mange tilfælde er der ikke nogen sammenhæng mellem det tidligere navn og sammensætningen. Ofte er for- og efterled i de nye glansnavne kombineret ganske frit og helt uafhængigt af, om vedkommende i sit borgerlige liv har heddet Schrøder (nu: von Løwenhielm) Schumacher (Griffenfeld) eller Nielsen (Ehrenfeld).
Ikke i alle tilfælde medførte en adling en tilsvarende navneforandring. Således skrev stiftamtmand Oluf Borch Schouboe i sin ansøgning udtrykkeligt at han ønskede at beholde sit døbenavn. „Hvad Nafn kunde vel passe bedre for mig end det Nafn jeg nu til mine aldrende Dage haver baaren og som en ærlig Mand af alle hid til haver været bekiendt af, og, om Deres Excellence ikke vil tage det unaadigt op, saa kand ieg med Sandhed sige, at jeg vilde blive en Latter for den ærbare Verden og gandske Ubekiendt, om jeg paa mine gamle Dage forandrede mit Nafn" (cit. efter Fabritius). Den eneste ændring Schouboe ville gøre, var at tilføje et de foran navnet: de Schouboe.

Dette lille de eller von har en lang tradition i europæisk navnehistorie, hvor det kendes fra tyske og franske navne helt tilbage i middelalderen. Fra begyndelsen har det franske de og det tyske von kun haft den rent bogstavelige betydning „fra", „af" og indgået i de navne, vi har kaldt adressenavne. Således har da også altid det egentlige efternavn været et stednavn, ofte navnet på det gods eller den landsby, som familien kom fra. Både i Tyskland og Frankrig er der adskillige borgerlige slægter, som med fuld ret har et von eller de i navnet. Men efterhånden gik specielt von over til kun at bruges af adelige, og det blev en slags mærke for adelskab. Det resulterede i at man blindt kunne sætte von foran et hvilket som helst navn, således at et von Müller eller von Martens blev ganske fuldgode adelsnavne, skønt de - sprogligt set - var de rene misfostre.
Det er dog ikke almindeligt, at danske adelsslægter har brugt disse navnemærker. Når vi alligevel ofte støder på dem, er det som regel fordi den pågældende familie er oprindeligt tysk eller fordi vedkommende har været officer i den danske landhær. Fra ca. 1770 blev det fast praksis for enhver officer at sætte et von foran sit efternavn som tegn på adelskab. Man ville ikke stå tilbage for preusserne, hvis officerer næsten alle tilhørte den tyske landadel, hvortil kom at der i forvejen var adskillige adelige officerer i den danske hær. Foruden de danske var adskillige af hærens officerskorps tyske adelsmænd, der næsten alle havde det eftertragtede von i deres navn. Omkring 1770 blev brugen af von'et så almindelig at regeringsmyndighederne benyttede det i officielle skrivelser, men en egentlig anerkendelse fik det aldrig, og i 1860 blev det igen afskaffet. Der er dog stadig adskillige familier hvor det lille von er blevet hængende, trods den officielle afskaffelse, så det får dem til at tro at de „i virkeligheden" er adelige. Slægtsforskere kan forklare denne fejltagelse som noget, mange præster er skyld i, idet de uretmæssigt har tillagt officersbørnene det famøse von i kirkebogen på trods af at det kun tilkom den enkelte officer som et rent personligt navneled. Og når et navn først er kommet ind i kirkebogen, er det svært at lave om på. Som det hedder i „Håndbog i slægtsforskning": Der er ikke få slægter, som stammer fra en god borgerlig officer med officers-„von"et fra denne periode, som med indignation vilde afvise den insinuation, at de smykker sig med lånte fjer, og som er fuldt og fast overbevist om, at de er adelige.

Tak til Hans Peter Christiansen for siderne 218 - 221 fra Georg Søndergaard :"Bogen om personnavne":

 


Knyttet tilDanmarks Adels Aarbog

» Vis alle     «Forrige «1 ... 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 71» Næste»     » Lysbilledshow