Fortællinger

Den danske uradelige slægt Sehested, der har optaget slægtsnavnet i det 17. århundrede efter den holstenske slægt, stammer fra Vendsyssel og har, trods våbenligheden og den sejt vedligeholdte tradition om de to slægters fælles herkomst, intet med den holstenske familie at gøre, således som det blev påvist af Thiset i den første udgave af stamtavlen i Danmarks Adels Aarbog 1911.
Slægtens oprindelige hjemsted er utvivlsomt at søge i Vennebjerg herred-egnen nord for Hjørring, og dens første forekomst dateres til 1337, da Torben Troelsen (nr. 2), der førte Sehested-våbenet, var medudsteder af en vidisse, 1343 nævnes han sammen med sin broder Thomas Troelsen (nr. 1), hvis sønnesønner Jens Nielsen (nr. 5) og Thomas Nielsen (nr. 6) ejede gods i Mosbjerg i Horns herred.
Jens Nielsens sønnesøn landsdommer i Jylland Jens Thomesen (d. 1555) (nr. 9) var den første mere fremstående mand af slægten og fader til landsdommer Malte Jensen (d. 1592) (nr. 11), hvis sønner var:

1. Rigets marsk Steen Maltesen (d. 1611) (nr. 14).

2. Thomas Maltesen (d. 1608-09) (nr. 16) til Bækmark - hvis søn rigskansleren hr. ChristenThomesen (d. 1657) (nr. 23) var fader til Axel Sehested (d. 1676) (nr. 40) til Stovgaard - hvis linje uddøde med hans søn admiralen Christen Thomesen Sehested (d. 1736) (nr. 78) - og til landkommisær, kammerråd Erik Sehested (d. 1683) (nr. 43) til Lykkesholm, hvis søn Otte (d. 1718) (nr. 89) til Lykkesholm var barnløs.

3. Statholder på Øsel Claus Maltesen (d. 1612) (nr. 18), der var fader til Malte Sehested (d. 1661) (nr. 27) til Rydhave (nedenfor A), hr. Mogens (d. 1657) (nr. 29) til Holmgaard (nedenfor B) og til rigets skatmester, hr. Hannibal (d. 1666) (nr. 33), stamfader til den legitimerede linje (se side 74).

A.

Malte Sehested til Rydhave (nr. 27) var fader til:

1. Claus (d. efter 1695) (nr. 47) til Boller - stamfader til den borgerlige linje (se side 78).

2. Major Frederik (d. 1726) (nr. 50) til Rydhave, hvis søn var oberstløjtnant Jens (d. 1773) (nr. 91) til Rydhave.

3. Generalløjtnant Jens (d. 1730) (nr. 55) til Rydhave. der var fader til generalløjtnant Ove Rammel (d. 1774) (nr. 94) - hvis søn generalmajor Frantz Vilhelm (d. 1787) (nr. 130) var fader til entomologen, gehejmestatsminister Ove Rammel (d. 1838) (nr. 170) - og til generalløjtnant Knud Gyldenstierne (d. 1758) (nr. 96), hvis søn generalløjtnant Johan Frederik (d. 1785) (nr. 146) var fader til generalmajor Frederik Gyldenstierne Sehested (d. 1830) (nr. 179); dennes søn kammerjunker Alexander Gyldenstierne Sehested (d. 1887) (nr. 208) sluttede denne linje, der i det 19. århundrede kaldte sig Gyldenstierne-Sehested.

B.

Hr. Mogens Sehested (nr. 29) til Holmgaard var fader til landsdommer Axel (d. 1710) til Tim (nr. 65) og til Jens (d. 1685) (nr. 71) til Holmgaard, hvis Søn Oberstløjtnant Niels (d. 1745) (Nr. 126) til Tim var gift med Elisabeth Skeel, der 1749 erigerede stamhuset Broholm. Deres sønner var oberstløjtnant Anders (d. 1799) (nr. 157) til stamhuset Broholm og etatsråd, kammerherre Holger (d. 1811) (nr. 168) til Bjerre, hvis sønner var stiftamtmand, kammerherre Niels (d. 1827) (Nr. 195) til Stubbergaard - hans søn kaptajn Jens (d. 1878) (nr. 225) var fader til sognepræst Niels (d. 1899) (nr. 258) - og oberstløjtnant Holger (d. 1839) (nr. 201), hvis mandslinje uddøde med sønnen kaptajn Niels (d. 1890) (nr. 239).

Oberstløjtnant Anders (nr. 157) var fader til:

1. Niels (d. 1787) (nr. 181) - hvis søn Anders (d. 1819) til stamhuset Broholm (nr. 209) var fader til oldgranskeren, kammerherre, hofjægermester Frederik (d. 1882) (nr. 245) til Stamhuset Broholm, som bl. a. havde sønnerne konseilspræsident, kammerherre Hannibal (d. 1924) (nr. 270) til stamhuset Broholm, jægermester Einar (d. 1908) (nr. 274) til Farumgaard og landbrugsminister, kammerherre Knud (d. 1909) (nr. 275) til Addithus.

2. Major Frederik (d. 1849) (nr. 191) til Nordskov, hvis søn ritmester Ali (d. 1850) (nr. 214) til Fraugdegaard var fader til ritmester Frederik (d. 1899) (nr. 246) - fader til Ali Sehested (d. 1925) (nr. 282) - og til ritmester Andreas (d. 1922) (Nr. 255).

Hr. Hannibal Sehested, der 1663 blev optaget i den franske grevestand, havde uden for ægteskab sønnen, den bekendte digter, oberst Jens Steen Sehested (d. 1697-98) (nr. 326), der 1676 blev legitimeret som dansk adelsmand. Hans linje uddøde med sønnesønnen Iver (d. 1793) (nr. 343).

Ovennævnte Claus Maltesen (nr. 47) havde udenfor ægteskab to kuldlyste sønner, hvis agnatiske descendens uddøde kort før 1800.

Det ældst kendte Sehested-segl, Torben Troelsens (nr. 2) nu kun gennem tegning bevarede sigil, viser 3 søblade med spidserne vendt mod hinanden - et iblandt den vendsysselske adel i det 14. århundrede hyppigere forekommende våbenmærke - hans brodersøn Thomas Thomesen (nr. 4) førte ligeledes 3 søblade, men stillede 2, 1, et skjoldemærke, som også benyttedes af Thomas Nielsen (nr. 6). Thomas Jensen (nr. 7) førte 1485 og 1487 tre lodret stillede søblade (2, 1) med nedadvendt stilk, medens hans sønnesøn Jens Thomesen (nr. 9), fra hvem der kendes tre forskellige signeter, 1512 førte søbladene med opadvendt stilk, 1531 ligeledes, men her anbragt 1, 2, medens det tredje signet fra 1536 viser søbladene kransstillede, dog uden samlende midtpunkt. - Et lignende våben for sønnen Malte Jensen (nr. 11) var afbildet på de nu overhvidtede kalkmalerier i Hjørring St. Olai kirke, men i hans signet, der kendes i aftryk fra 1562-78 er søbladene samlede om en kugle. Hans sønner førte en rose på kuglens plads. Medens den farvelagte våbengengivelse i adelsårbogen 1911 viser rosen, har man denne gang valgt at gengive våbenet som tre sølv-søblade med fravendte stilke samlede om en guld-kugle i blåt Felt. Hjelmtegn: 5 sorte hejrefjer.

Hr. Hannibal Sehested og fru Christiane (nr. 33) fik ved patent i maj 1662 tillagt følgende våben:
hr. Hannibal: firdelt ved et blåt kors belagt med et kronet firdelt hjerteskjold, hvori Sehested (fædrene), Lykke (mødrene), Bille (farmødrene) og Gyldenstierne (mormødrene); 1° og 4° en indadvendt oprejst kronet sort løve i guld, 2° og 3° en indadvendt oprejst kronet blå løve i sølv. 4 hjelme: III, I, II, IV: I. Sehested, II. Lykke, III. Bille, IV. Gyldenstierne.
Fru Christiane: firdelt ved et sølv-kors belagt med et kronet firdelt hjerteskjold, hvori (Lange-) Munk (mødrene), Marsvin (mormødrene), Lykke (moders farmødrene) og Gyldenstierne (moders mormødrene); 1° og 4° en indadvendt oprejst kronet guld-løve i blåt, 2° og 3° en indadvendt oprejst kronet sølv-løve i rødt. 4 hjelme: III, I, II, IV: I. (Lange-) Munk, II. Marsvin, III. Lykke, IV. Gyldenstierne.

Hr. Hannibal fik i april 1663 tildelt fransk greveværdighed af Louis XIV, motiveret ved "la part qu'il prenoit à l'heureux succes de la Paix entre Nous & Notre très-cher Frere, Oncle & Beau-Pére le Roi d'Espagne, & de notre Mariage, comme aussi les sentimens de reconnoissance au sujet de notre médiation & garantie au Traité de Paix entre le Danemark & la Suéde, & l'agréable manière dont le dit Ambassadeur a passé ses offices".
Ved patentet omtales med hensyn til våben kun, at det tillades ham at smykke sit våben med et blåt skjoldhoved, hvori tre guld-liljer. Det i Tycho de Hofmans Historiske Efterretninger om velfortjente danske adelsmænd gengivne våben viser imidlertid et kronet blåt skjold, hvori tre guld-liljer. På kronen en kronet guld-leopard holdende i højre pote et draget sværd, i venstre et blåt skjold, hvori 1 guld-lilje. Skjoldholdere: to kronede guld-løver hver med et blåt skjold, hvori en guld-lilje, på brystet.

Jens Steen Sehested (nr. 326), der blev legitimeret 11. maj 1676, skal have ført slægten Sehesteds våben belagt med en venstre guld-skråbjælke. Hans efterkommere bortkastede bastardbjælken.

En oversigt over slægtens stamtavle vil vise en for dansk Adel ganske regelret og typisk udvikling i slægtens historie. Efter en række generationer at have siddet som storbønder i de lidet frugtbare vendsysselske egne, med gårdene Mosbjerg i Horns herred og Vellingshøj i St. Olai sogn, lige udenfor Hjørring, som centrer, kom slægten ved Jens Thomesen (nr. 9)s ægteskab med Anne Maltesdatter Juel i besiddelse af Holmgaard i Skodborg herred og kapital nok til at erhverve Højris på Mors.
Hans søn Malte Jensen (nr. 11) var ligesom faderen landsdommer i Jylland og nåede ved sit ægteskab med Sophie Clausdatter Bille ind i højadelens kreds. De følgende generationer gjorde tjeneste som lensmænd, sad i rigsrådet og ydede en fremragende indsats i statens tjeneste med hr. Christen Thomesen (nr. 23), rigets kansler, og hans fætter hr. Hannibal (nr. 33), Norges statholder, efter enevældens Indførelse den store organisator af dansk centraladministration som de strålende højdepunkter. Efter enevældens indførelse og gennem hele det 18. århundrede, hvor godserne efterhånden gik tabt, var slægten en udpræget officersslægt, for så i de seneste slægtled dels at vende tilbage til embedstjenesten, dels at gå over i de frie erhverv.

Uden at høre til de godsrigeste ætter har slægten dog gennem adskillige led siddet på til dels store garde. Holmgaard i Skodborg herred erhvervedes som nævnt ved Malte Jensens giftermål 1517 og solgtes efter Sophie Gyldenstiernes, Jens Sehesteds, død i 1730. Højris forblev godt 100 år i slægtens eje, den blev købt 1535 og solgt 1637; Nøragergaard i Gislum herred tilhørte Sehestederne fra 1604, indtil den gik tabt ved tvangsauktion i 1730. Af de bortsolgte gårde var Rydhave i Ginding herred længst i slægtens besiddelse, den blev erhvervet 1615 af Anne Lykke, sl. Claus Maltesens og solgtes først 1825 af kammerherre Niels Sehesteds arvinger. Kun Broholm, der blev erhvervet 1718, har i længere tid end nogen af de forannævnte besiddelser tilhørt slægten, hvad der vel hænger sammen med, at den i 1749 blev belagt med fideikommisarisk bånd (afløst 1930).

Nogen større litterær Indsats har slægten vel ikke ydet - den tæller dog en så betydelig mand som den mærkelige landsknægt- og bohemetype, hr. Hannibals illegitime søn Jens Steen Sehested - enkelte af slægtens medlemmer som Knud til Tim (nr. 63) og Peter Tordenskiold (nr. 186) har ladet trykke lejlighedstaler fra Sorø Akademi, det samme gælder Ove Rammel (nr. 170), der sammen med Niels Tønder Lund ejede en betydelig og videnskabeligt værdifuld insektsamling. Admiralen Christen Thomesen (nr. 78) har skrevet nogle åndelige digte og var en fortræffelig og fornøjelig brevskriver.
Af værdi er de slægtebogsarbejder, der er efterladt af Sophie Sehested (nr. 25), Niels og Jens Juels moder, og fra nyere tid Thyra Sehesteds historiske forfatterskab, der især har samlet sig om slægtens forende skikkelser. Kammerherre Frederik Sehested gjorde en værdifuld Indsats ved sine udgravninger på Broholm egnen.