Skeel-Schaffalitzky, Santasilia

Historier

» Vis alle     «Forrige «1 ... 22 23 24 25 26 27 28 29 30 ... 72» Næste»     » Lysbilledshow

Slægten Bild (Frost, Strangesen)



Bemærk at Anders Thisets nedenstående gennemgang af slægten Bild (Strangesen, Frost) sidenhen blev revideret på flere afgørende punkter; jfr. DAA-rettelser samt Thisets artikel i Historisk Tidsskrift, Bind 6 række 2, (1889-1890); Er Niels Ebbesen en Strangesen eller ikke?

Slægten Bild
Det er bekendt nok, at slægtsnavne i forrige tider ofte gik i arv til kognatiske descendenter, hvorved nye slægter opstod, der havde våben tilfælles med en slægt og navn med en anden, og ved efterforskning af en sådan ny slægts oprindelige herkomst vil altså våbnet yde en pålideligere vejledning end navnet. Den art Navneoptagelser forekommer så hyppigt, at man nu vil være tilbøjelig til at formode en fælles oprindelse for alle de slægter, som fører ens våbenmærke, selv om slægtskabsforbindelsen ikke direkte lader sig påvise. Dog bliver man selvfølgelig i så henseende desto mere usikker, jo simplere og almindeligere det pågældende våbenmærke er; thi hvor talen for eksempel er om et skjold med en bjælke eller en stjerne, ligger også deri mulighed nær, at flere forskellige slægter uafhængig af hverandre have antaget og ført et sådant våben. Her må andre momenter til, såsom fælles hjemstavn, fælles fornavne osv., før der kan være føje til at opstille formodningen om deres indbyrdes slægtskab.Bild - Våbenskjold - Coat of arms
Nu fører rigtignok slægterne Bild og Strangesen så simpelt et skjoldemærke som vel muligt, nemlig et tværdelt skjold med to vesselhorn på hjelmen, der ovenikøbet afviger i farven, idet Bildernes skjold er delt af sølv og sort, Strangesen'ernes af sølv og blåt; desuden er den første en udpræget fynsk, den sidste en lige så afgjort jysk slægt; alligevel synes de at kunne henføres til en fælles stamfader.
De første sikre medlemmer af slægten Bild, som kendes af slægtebøgerne, er Evert (*Jakob) Bild og Bild Pedersen samt fire adelsfruer, fru Karen og fru Johanne til Skovsbo og fru Tove og fru Maren, der alle levede ved år 1470, alle førte det tværdelte skjold, hørte hjemme i Fyn og i alle slægtebøger have navnet Bild. Fru Tove og Fru Maren har antagelig været søstre, thi på de anetavler, hvori deres mødrene våben forekommer, angives det samme våben for dem begge, nemlig Lindenov-våbenet. De må endvidere have været søstre til den nævnte Evert (*Jakob) Bild, thi de ejede hovedgården Ravnholt i fællesskab med ham, han halvparten og de hver en fjerdepart; dog kunne de kun have været halvsøstre til ham, thi efter en gammel dug med den yngre Evert Bilds og fru Vibeke Podebuskes anevåben, som endnu var til i forrige århundrede, var den ældre Evert (*Jakob) Bilds moder ikke en Lindenov, men en Ulfeldt; Ravnholt må således antages at have været hans og hans halvsøstres fælles fædrene arv. Deres Faders navn kendes fra det af kansler Johan Friis i Hesselager kirke over hans forfædre oprejste monument, thi her kaldes fru Marens fader Jakob Ottesen, og en Jakob Bild spøger da også på forskellig måde i anetavlerne over Evert Bilds efterkommere.
Ellers kunne man have været tilbøjelig til at antage den ældre Evert (*Jakob) Bild for en søn af den ridder Bild, der nævnes på Fyn 1407 og 1418 og ifølge omskriften i sit sigil hed Niels Bild, og det så meget mere, som også Everts (*Jakob) søn hed Niels Bild, men denne hr. Bild var slet ikke en Bild, thi hans sigil viser Ulfeld-våbnet. Derimod synes han at have været Evert (*Jakob) Bilds morfader, thi på den fornævnte dug stod der som Everts (*Jakob) mødrene Våben Ulfeld-våbnet med bogstaverne F. T. B. D., hvilke bogstaver formodentlig betyde "Fru Tove Bilds Datter". Jakob Ottesen har således været to gange gift, 1° med en Lindenov og 2° med en Tove Bildsdatter Ulfeld. - Spørgsmålet bliver derefter om Jakob Ottesens fader. Han må selvfølgelig have heddet Otte, ført det tværdelte skjold, have levet i slutningen af det 14. århundrede rimeligvis på Fyn. En sådan mand var væbneren Otte Strangesen til Tange, der 1387 har forseglet den fynske adels hyldingsbrev, hvor hans endnu bevarede sigil viser det tværdelte våbenskjold; han har boet netop i samme egn som Jakob Ottesen senere, nemlig Gudme herred. Men hans navn viser noksom, hvor han hører hjemme, og han henregnes da også overalt til slægten Strangesen.

Vi vender os nu til de to andre fornævnte fruer af slægten Bild, nemlig fru Karen og fru Johanne til Skovsbo. De kaldes i samtidige dokumenter kun Karen og Johanne Nielsdatter, uden slægtsnavn; men de fører det tværdelte skjold. De var søstre og døtre af hr. Niels Tuesen til Skovsbo og fru Tove Andersdatter (Hvide), thi i en dom af 1552 nævnes som dette ægtepars arvinger Christoffer og Niels Jensen samt Anne Jensdatter af slægten Present, Jochim og Niels Clausen Skade, (hvis moder var Gertrud Jensdatter Present), hvilke alle var børn og børnebørn af nævnte fru Karen, samt hr. Christoffer, Niels og Hans Lykke, sønner af fru Johanne. hr. Niels Tuesens Fader var utvivlsomt væbneren Tue Nielsen, der 1387 forseglede den fynske adels hylding umiddelbart efter den forannævnte Otte Strangesen med et sigil, der kun ved den forskellig lydende omskrift adskiller sig fra Ottes. Denne Tue Nielsen er uden tvivl søn af en ældre Niels Tuesen, der levede 1355 og førte samme våben i sit sigil, og da denne sidste synes at have hørt hjemme i Jylland, ligger den gisning nær, at han er en søn af den 1313 levende hr. Tue Strangesen , der forøvrigt allerede havde forbindelser på Fyn (se nedenfor).
Den for nævnte hr. Niels Bild af Ulfeld-våbnet synes dog at have været beslægtet med den på Skovsbo bosatte linje, rimeligvis på sin mødrene side, thi 1412 trættede han med hr. Niels Tuesens enke fru Tove Andersdatter om gods, som en vis fru Sigrid havde givet hr. Niels Tuesen, men som blev tildømt hr. Niels Bild. Muligvis var dennes moder søster til hr. Niels Tuesens fader, og fru Sigrid deres fælles bedstemoder.
Tilbage står Bild Pedersen, der skriver sig til Voermark og Hellerup. Den første af disse gårde arvedes af en Peder Bild, der formodentlig var hans søn. Hellerup tilhørte 1442 hr. Johan Rantzow, og efter Bild Pedersen ejedes den af Jakob Tidemand, derpå 1535 af Markvard Tidemand og senere af dennes enke fru Karen Bølle. Jakob Tidemand var sandsynligvis svigersøn af Bild Pedersen, thi hans frue hed Karen Bild. Den efterfølgende ejer af Hellerup, Markvard Tidemand, var ikke, som man skulle formode, en søn af Jakob Tidemand, men derimod af dennes broder Anders Tidemand, og han kan således ikke have arvet gården efter sin farbroder, da denne efterlod sig børn, i det mindste en datter. Men Markvards Hustru, fru Karen Bølle, var en datter af Eiler Eriksen Bølle og fru Anne Bild, og denne sidste har da formodentlig også været en datter af Bild Pedersen, hvis ejendomme ved hans død er blevne delte således, at sønnen Peder Bild fik Voermark, medens døtrene Karen og Anne Bild delte Hellerup; fru Karen bragte sin del til Jakob Tidemand; fru Annes gik i arv til datteren Karen Bølle og hendes mand Markvard Tidemand.
Jakob Tidemand og Fru Karen Bilds datter Kirsten Tidemand ligger med sin ægtefælle Knud Ottesen (Hvide) til Rødkilde begraven i Ulbølle Kirke. Anetavlen på deres ligsten viser følgende våben for fru Karen Bild: 1) Bild med et hosføjet B., 2) Sandberg (med en løve i våbnet) med bogstaverne S. B., 3) Ulfeld med Bogstaverne V. F. og 4) et våben, som viser en falk i skjoldet såvel som på hjelmen, med bogstaverne P. M. Efter denne anetavle skule altså Bild Pedersen, hvis han da ellers var fader til fru Karen Bild, have været gift med en Sandberg, hvilket passer meget vel med den omstændighed, at Bild Pedersen 1470 forsegler et vidne vedrørende fru Birgitte, Henrik Sandbergs, og hendes søn, der førte det ualmindelige fornavn Ulrik Sandberg, og Bild Pedersens svogerskab med denne sidste bekræftes yderligere ved, at der i begyndelsen af det 16. århundrede levede en Ulrik Bild, der antagelig var en søn af Bild Pedersen og fru N. N. Sandberg.
Også om Bild Pedersens formodede anden datter fru Anne Bilds herkomst giver en ligstens anetavle oplysning, nemlig ligstenen i Aastrup kirke over hendes datter Susanne Bølle og dennes ægtefælle Jakob Brockenhuus.
Fru Susannes anevåben er 1. Bølle, 2. Bild, 3. Blaa, 4. Ulfeld, 5. Rantzow, 6. Daa, 7. Sandberg, 8. Rosengaard. Efter denne anetavle skulle fru Anne Bilds moder være en Ulfeld og farmoderen en Daa, men det ligger nær at antage, at anevåbnene er forbyttede, da også denne anetavle indeholder Ulfeld og Sandberg-våbnene; imidlertid findes de samme våben på en anden ligsten i samme kirke over fru Susanne Bølle og hendes første mand Claus Eriksen og det mystiske våben fra fru Karen Bilds aner med en falk og bogstaverne P. M. mangler ganske i fru Annes anevåben.
Hvad enten nu disse anetavler er upålidelige eller Bild Pedersen måske har været to gange gift, så synes det dog sandsynligt, at hans moder har været en Ulfeld, til hvilken slægt også Evert Bilds moder henhørte. Det ville dog være overilet heraf at slutte, at Evert Bild og Bild Pedersen vare brødre, thi Everts fader hed jo Jakob Ottesen, hvorimod Bild Pedersens fader selvfølgelig må have heddet Peder. Derimod har denne sidste muligvis været en broder til Jakob Ottesen og ligesom denne havde til ægte en datter af hr. Bild (Ulfeld), efter hvem da Bild Pedersen antagelig er opkaldt.Strangesen - Våbenskjold - Coat of arms

Den egenlige Strangesen-stamtavle fremviser lignende indviklede slægtskabsforhold som Bildernes og Ulfeld'ernes. Det er andetsteds påvist, at Niels Ebbesen hørte til denne slægt, men det er ikke dersteds berørt, hvorledes den med ham og hans bedrift i Randers i nær forbindelse stående Æt Frost også synes al have været en linje af Strangesen'erne. Adelsleksikonets angivelse, at Frosterne førte to sorte Bøffelhorn, er nemlig urigtig, thi Marsken hr. Anders Frost's sigil fra 1362, som endnu findes under et diplom i arkivet i Lübeck, viser Strangesen'ernes delte skjold. Han var en søn af den Esge Frost, der blandt andet nævnes i et brev af 1314, hvor hans navn står umiddelbart efter en Anders Esgesen, der turde være Esges fader og broder til den i samme brev nævnte Strange Esgesen.
Men synes Bild'er, Froster og Strangesen'er således at være en slægt, opstår spørgsmålet om, hvilket af disse navne der da er det oprindelige; dette spørgsmål lader sig dog næppe besvare. "Strangesen" er naturligvis ikke noget egenligt slægtsnavn, om det end i slægtsbøgerne, ja endog af slægten selv, er bleven brugt som sådant. Navnet Bild synes ved første undersøgelse at være et tilgiftet navn, som først er kommen ind i slægten Strangesen med hr. Bild (Ulfeld)'s døtre i det 15. århundrede.; men kong Erik Menveds bekendte drost hr. Niels Olufsen, hvis sigil viser det tværdelte skjold, kaldte sig allerede Biler eller Biller, så hr. Bild (Ulfeld) måske selv kun havde lånt sit navn fra sin formodede mødrene slægt Bild, om end det må indrømmes, at vi ikke kunne påpege dette navn i brug hos andre medlemmer af Slægten i det 14. århundrede. Navnet Frost bruges alt 1314, og det kan påvises i hele to linjer af slægten, hvis da ellers den nedenfor fremsatte gisning er rigtig, at Jens Frost til Frøslevgaard er en sønnesøn af Niels Ebbesen, hvorom dog så meget mindre haves vished, som hans våben end ikke kendes.

Formodningen om et slægtskab mellem Bild'er, Froster og Strangesener stadfæstes forøvrigt på en mærkelig måde ved det åbenbare indbyrdes sammenhold, der er mellem disse slægters medlemmer, når de i det 14. århundrede forseglede offentlige aktstykker. Medens i senere tider en sådan forsegling altid fandt sted i en vis orden, efter anciennitet som ridder, efter hjemstavn, alder etc., hvorfor også sigilremmene i forvejen nummereredes eller betegnedes med vedkommende adelsmands navn, så gik den tidligere mere formløst til, idet der kun sondredes imellem riddere og menig adel, medens sigillerne ellers blev hængte under, efterhånden som signeterne bleve frembudte, altså i den mere eller mindre tilfældige orden, i hvilken de tilstedeværende i øjeblikket befandt sig; som følge heraf vil som oftest den enkeltes navn findes umiddelbart før eller efter en nær slægtnings eller god vens. Således nævnes 1314 Esge Frost i en dom lige efter (sin formentlige fader) Anders Esgesen, men 1326 på Danehoffet i Nyborg lige efter (farbroderen) Strange Esgesen. Brødrene Esge og Strange Ebbesen (Strangesen) forseglede både håndfæstningerne 1341 og 1360; i den første nævnes de umiddelbart efter hinanden, men da Esge Ebbesen i mellemtiden var bleven ridder, er de 1360 skilte fra hinanden; nu nævnes han blandt ridderne og det lige efter hr. Anders Frost, medens Strange Ebbesens navn og sigil findes blandt væbnerne umiddelbart efter Niels Tuesen (Bild)s. Og disse to sidstes sønner Otte Strangesen og Tue Nielsen nævnes på lignende måde ved siden af hinanden, da de 1387 forseglede den fynske adels hylding.
I slægtebøgerne opføres som stamfader til Strangeser'erne den i kæmpeviserne besungne Ebbe Skammeisen til Norringtoft i Thy, der dræbte både sin fæstemø og sin broder Peder Skammelsen, fordi de i hans fraværelse havde ægtet hinanden. Hans søn var hr. Ud Ebbesen til Norringtoft, der var fader til hr. Skammel Udsen og den nedennævnte hr. Eskild eller Esge Udsen.

Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1888 side 63 ff.

Ejer/KildeDanmarks Adels Aarbog 1888 side 58
Knyttet tilEsge I. Udsen (Bild)

» Vis alle     «Forrige «1 ... 22 23 24 25 26 27 28 29 30 ... 72» Næste»     » Lysbilledshow