Fortællinger

I midten af det 15. århundrede rasede der i Norden en voldsom arvestrid om den såkaldte wierlandske arv. Striden drejede sig om store godser i det tidligere danske hertugdømme Estland. I begyndelsen stod kampen mellem én af tidens mest magtfulde mænd, rigsråden, ridderen og lensmanden på Riberhus Erik Nielsen Gyldenstjerne på den ene side og Abele Albertsdatter, enke efter den sønderjyske adelsmand Otto Snafs, på den anden. Siden blandede Ribe Domkapitel og fru Elsebeth Podebusk sig i striden, og endeligt Den Tyske Orden og den svenske rigsforstander og senere konge, Karl Knutsson. Arvestriden var nu blevet til et internationalt politisk anliggende. Det vil blive for omfattende her at gennemgå den meget komplicerede og langvarige arvestrid. Interesserede henvises til Hain Rebas interessante arbejde: “Infiltration og Handel".
 For at forstå baggrunden for den komplicerede arvestrid mellem Erik Nielsen Gyldenstjerne og fru Abele, og hvordan denne sag efterhånden kunne udvikle sig fra et rent slægtsanliggende til en storpolitisk krise, er det imidlertid nødvendigt først at forsøge at klarlægge den godshistoriske og genealogiske baggrund herfor. Der har hersket endog meget stor forvirring og usikkerhed om de genealogiske sammenhænge og de dermed forbundne arvemæssige forhold omkring “den wierlandske arv”, og der er da også ytret ønske om en revision af disse forhold.
 Da den slægt, som besad det Wierlandske gods, er så godt som ukendt, og de få og spredte oplysninger om slægten, der foreligger både i den genealogiske og den historiske litteratur, er svært rodede og for de flestes vedkommende misvisende, vil dens genealogi i det følgende blive  fremlagt, idet godshistoriske, heraldiske og juridisk arvemæssige aspekter vil blive inddraget.