Fortællinger

 1294 godkendte de to brødre “Agho et Petrus, Saxonis filii”, at deres moster (materterne) Ingeborg solgte sit gods til Broder Degn, kannik i Arhus, dog således, at hvis han senere ville sælge det, skulle han overla-de det til dem for den sum, han havde erhvervet det for. Peder og Aage var ikke de eneste, der måtte godkende Ingeborgs salg. Niels Mogensen og Peder Jonsen fra Skåne samt Niels Thorstensen Hak fremlagde enslydende skriftlige samtykkeerklæringer, med klausulen om, at Broder Degn skulle sælge godset til dem, hvis han ønskede at afhænde det. I disse to sidste breve fremgår det, at Ingeborgs afdøde mand var hr. Jens Erlandsen, og at godset var beliggende i Holmstrup og i Tilst vest for Arhus i Hasle herred.
 Jens Erlandsen var én af ærkebiskop Jakob Erlandsens brødre, sønner af Erland og Cecilie Herlufsdatter, et barnebarn af Sune Ebbesen og således af de sjællandske Hviders slægt. Jens Erlandsen støttede sin broders kamp mod kongen, han skal ifølge Huitfeldt være død i fængsel i 1272.
 Disse breve fra fru Ingeborgs slægtninge var en følge af Jyske Lovs regel om lovbydning på tinge af slægtens arvegods, hvis det skulle sælges til andre end slægtninge. At det var blevet lovbudt efter reglerne i loven (tre på hinanden følgende tingdage) fremgik af et tingsvidne, som provst Oluf i Arhus “efter opfordring fra fru Ingeborg” havde fået samme år på Hasle herredsting. Man kan gå ud fra, at når de to brødre Saxesen og de andre familiemedlemmer måtte godkende Ingeborgs salg til Broder Degn, betyder det, at det var hendes arvegods, hun solgte. En ekstra sikkerhed har det været, at fru Ingeborg endvidere udstedte en erklæring om, at hun havde skødet sit gods til Broder Degn i kongens nærværelse. Kong Erik Menved bevidnede den samme dag i Slangerup, at hr. Jens Erlandsens enke, fru Ingeborg havde solgt sit gods til Broder Degn, der her kaldes kannik i Roskilde! (formentlig en fejl for Arhus). Her opgives salgssummen til 260 mark sjællandske penge. Begge breve har fru Ingeborgs svigersøn, ridderen hr. Jens Pedersens bevidnet. Det miljø, der her oprulles for os gennem lovbydningen og salget af fru Ingeborgs gods, er yderst interessant, da det er muligt at identificere de fleste af de involverede parter, der alle tilhørte samfundets øverste top.
 Foruden de to sønner af høvedsmanden i Estland, Peder og Aage Saxesen, var gælkeren i Skåne, Peder Jonsen også én af de nærmeste slægtninge. Anders Thiset hævder i sin stamtavle over slægten Galen, at Peder Jonsen skulle være Jens Erlandsens søn. Der er stor sandsynlighed for, at dette er rigtigt; men han kan sikkert ikke være Ingeborgs søn, hvilket i så fald ville være fremgået af brevet; men han kan have været hendes stedsøn. Jens Erlandsen var også i en periode gælker i Skåne. Det samme gjaldt hans broder Niels. Erlandsønnernes slægt synes således en overgang at have haft monopol på dette embede. Niels Thorstensen Hak var broder til den forhenværende drost, David Thorstensen. Alle var de medlemmer af kong Eriks råd, også den ellers ukendte Niels Mogensen. Niels Thorstensen og Niels Mogensen var skåninge. Jens Erlandsen var, samtidig med, at han bestred stillingen som gælker, høvedsmand på Helsingborg. Man kan gætte på, at Niels Thorstensen og Niels Mogensen har været hans svigersønner.
 I 1305 gav bispen i Aarhus sin official fuldmagt til at tilskøde kapitlet i Aarhus gods i Hedensted, som bispen havde købt af brødrene Peder og Aage Saxesen. De har således begge ejet gods i Østjylland, sandsynligvis arvegods fra deres moder. Peder kendes allerede fra 1284 og året efter kaldes han ridder. I det tidligere omtalte mageskiftebrev fra 1290 betegnes de begge riddere. At de opnåede dette sandsynligvis i en ung alder, er forståeligt; deres byrd og magt berettigede dem hertil. Men de blev også politisk indflydelsesrige personer i datidens Danmark, og medlemmer af kong Erik Menveds råd, hvilket fremgår da de begge beseglede kong Eriks lensbrev til broderen Christoffer på hertugdømmet Halland og Samsø.