Tidslinje: N.N.: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

- før 1580

Tavlebredde: Opdater

Tidslinje

Den følgende person har ikke en gyldig fødselsdato og kunne ikke tilføjes: N.N. (I104705)
/p>

Christian Ehrenreich von Brockdorff, til Visselbjerg og Søndervang (1736 - 1819)

	Dato	Begivenhed(er)
1	1571	6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
2	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
3	1710	10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
4	1713	26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
5	1736	1736: Konfirmationen indføres i Danmark.
6	1740	25 apr. 1740: Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives. 14 nov. 1740: Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement.
7	1741	1741: Det forbydes skrædderne at sy klæder af udenlandske stoffer.
8	1747	1747: De første annoncer om københavneres landophold. 8 mar. 1747: Falsterske Regiment - nu Falsterske Fodregiment - oprettes ved kgl. resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18.april 1747- 18 apr. 1747: Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Batailion i den danske hær. Nu som l6.Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment.
9	1754	1754: Ludvig Holberg dør.
10	1756	25 aug. 1756: Kgl. resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk. Grundlagt af general J.F.Classen. I dag museum.
11	1757	1757: Højrekørsel indføres Højrekørsel indføres.
12	1762	10 feb. 1762: Moltkes Husarregiment - nu Gardehusarregimentet - oprettes. 3 sep. 1762: Kgl. resolution hvorefter Magistraten får påbud om, at sørge for at Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine tider og i visse gader ikke er at undgå.
13	1763	14 sep. 1763: Underofficerer overdrages hvervet som fanebærer i fredstid. 7 dec. 1763: Det Danske Liv Regiment til Fods - nu Danske Livregiment - oprettes.
14	1764	18 jan. 1764: Artillerikorpset oprettes. Får 28/11 s.å. navnet Det kgl. Artillerikorps. Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse fra førstnævnte dato. 21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
15	1765	15 maj 1765: Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater, soldaterenker og forældreløse soldaterbørn oprettes i København. Den 10/6 1767 får det navn af Christians Plejehus. Flytter den 12/9 1785 til Eckernførde. Nedlægges 31/5 1854.
16	1768	31 dec. 1768: Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges, var oprettet omkring l440 af kong Hans.
17	1769	1769: Første folketælling i Danmark: 800.000 indbyggere
18	1770	1770—1772: Struensee regerer i Danmark
19	1771	29 sep. 1771: Sølvgadens kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.
20	1772	19 feb. 1772: Kongelig forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i hæren. 20 mar. 1772: Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men havde en tysk efterbefaling. 5 apr. 1772: Skriveskolen oprettes for Artilleriets underofficerer og menige. Indgik l8l6 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole. 22 apr. 1772: Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik l/ll 1830 i Den Kongelige Militaire Højskole.
21	1773	13 jul. 1773: Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen. (Se 8/5 1858).
22	1774	8 jun. 1774: Det kongelige militaire Vahre-Magazin - nu Forsvarets Materielintendantur - oprettes. 11 jun. 1774: Kgl. forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig national, udskrevet hær.
23	1778	1 okt. 1778: Fyenske Infanteri-Regiment - nu Slesvigske Fodregiment - oprettes.
24	1779	31 mar. 1779: Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften og forårsager store ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have krudt i hærens og flådens indenvolds tårne.
25	1780	11 mar. 1780: Artillerikorpsets kompagnier fik numre; indtil da var kompagnierne blevet benævnt ved kompagnichefernes navne.
26	1785	1 mar. 1785: Sjællandske Jægerkorps - nu Jægerkorpset - oprettes. 1 jul. 1785: Holstenske Jægerkorps oprettes. 22.august ændres navn til Norske Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1.januar 1790 Feltjægerkorpset. 20.januar 1808 Feltjægerkorpset får navn af Guidekorpset. Norske Jægerkorps danner senere stammen til nuv. Kgl. norske Livgarde. Guidekorpset indgår i Generalstaben. (Se 20.januar 1808). 14 okt. 1785: Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet "Det kgl. Garnisonsbibliotek", et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).
27	1786	29 apr. 1786: Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. Aret efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade, der blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.
28	1787	1 jan. 1787: Klubben "Det militære Selskab", der havde til huse i Gjethuset i København, påbegynder sin virksomhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger.(Se 14/10 1785).
29	1788	20 jun. 1788: Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov. 12 sep. 1788: Slesvigske Jægerkorps oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Nu som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.
30	1789	19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870. 13 jul. 1789: Den militære hilsen - Honnør - med hånden ført til huen indføres i hæren.
31	1790	5 mar. 1790: Pinligt forhør afskaffes i militæretaten. 12 mar. 1790: Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militæretaten i Danmark og Norge.
32	1791	15 apr. 1791: Den ved kavalleriet hidtil brugte stigremsstraf afskaffes og i stedet skal spidsrodstraf benyttes. 29 apr. 1791: Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige eller at antage dem som sådanne. Fremover skal de benævnes "profosser" og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med enkelte forandringer fra øvrige menige. 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
33	1792	6 jan. 1792: Kongelig resolution forbyder pælslåen som straf overalt i Armeen. 13 jan. 1792: Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2.september 1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799. 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923. 27 apr. 1792: Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl. a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.
34	1794	6 jan. 1794: Den classenske Legatskole på Strandgades kaserne begyndes. 27 feb. 1794: Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens kaserne Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg og vagtparaden fulgte med.
35	1796	12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1.september 1965.
36	1800	1800: Empiren Empiren 1800-tallet
37	1801	19 jan. 1801—15 feb. 1808: Kgl forordning om Landeværns oprettelse. Nedlægges 15/2 1808. (Se 27/2 1808). 25 mar. 1801: Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt korps, der samme dag blev stiftet og fik navnet Kongens Livjæger Corps, hvilket blev approberet af kongen 15/4 s.å. Ophæves 28/5 1870. Genoprettes 29/10 1885. Ophæves 20/6 1957. 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864. 2 apr. 1801: Slaget på Reden Slaget på Reden. Den danske defensionseskadre under kommandør Olfert Fischer kæmper i henved 4 timer mod en talmæssigt langt overlegen engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken på de danske skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på lige fod med flådens personel.
38	1802	11 jun. 1802: Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning. Kgl. resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegadens kaserne, ophører 1915. 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
39	1803	15 jul. 1803: Kgl. resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen, og underofficerer og menige skal bære kort rundt hår.
40	1804	27 jan. 1804: Kgl. approbation, om at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper. Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en vaccination af hele landets befolkning. 25 aug. 1804: Det militære gymnastiske Institut - nu Forsvarets Gymnastikskole - oprettes.
41	1806	24 apr. 1806: Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.
42	1807	16 aug. 1807: En engelsk hær på 11.000 mand, der hurtigt forøges til 31.000 mand, under ledelse af Arthur Wellesley (hertugen af Wellington) går i land ved Vedbask. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud, eftersom der ikke er erklæret krig. 17 aug. 1807: belejringen af København Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere, en bataillon af Norske Livregiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske Rytterregiment og 4 kanoner fordriver de engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden modtager store forstærkninger. 20 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca. 2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage. 25 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden og Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved Assistens kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere frem og besætter Classens Have. 26 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet. 29 aug. 1807: Kampen ved Køge Kampen ved Køge. Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca.6.000 mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og fuldstændig splittet af et detacheret engelsk korps på 6.700 mand under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver taget til fange. 31 aug. 1807: Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og såres let. 2 sep. 1807: Englænderne indleder bombardement af København. 4 sep. 1807: Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke. 5 sep. 1807: Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes. 7 sep. 1807: København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde. 22 okt. 1807: Sjællandske Dragonregiment - Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment - oprettes. Ophævet under navnet 3 .Dragonregiment 29/7 1865. 21 dec. 1807: Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4. Det Jydske Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4. Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4. 24 dec. 1807: Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 1816. Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
43	1808	8 jan. 1808: Dansk oversættelse af Krigs-artikels brev og Krigsrets instruktion af 19-juni 1703 autoriseres. 16 jan. 1808: Samsø Landmilits oprettes. Ophæves 6/9 l8l4. 20 jan. 1808: Generalstaben i Danmark - nu Hærstaben - oprettes. 13 feb. 1808—4 sep. 1816: Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l6. 23 feb. 1808: Danmark-Norge erklærer Sverige krig Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809). 1 jun. 1808: Københavns Borgervæbning omorganiseres. Ophæves 1/7 1870, og i stedet oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se l/l2 1909). 18 jun. 1808: Den nu reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni s.å.
44	1809	31 maj 1809: Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fæstningsbyen, der er besat af et prøjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen. 9 dec. 1809: Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater og samtidig fastsættes en formular til troskabseden. 10 dec. 1809: Freden i Jönköbing Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).
45	1810	2 jan. 1810: Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere navnet Den danske Hærs Veterinærtjeneste, nedlægges 1 .september 1965.
46	1811	1811: Landets første juletræ tændes i København. 27 mar. 1811: Stormen på Anholt Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt fra englænderne, der bruger øen som base for deres konvojer og har bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm på fortet afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fanges - kun ca. 150 mand når tilbage til Jylland.
47	1813	25 maj 1813: Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner, med forretning i Vaisenhusets gård på Strøget1826 flyttes til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek. 25 aug. 1813: Raketkorpset oprettes. Ophæves 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848 og underlægges Artilleriet. 3 sep. 1813: Frederik VI erklærer Sverige krig Frederik VI erklærer Sverige krig. (Se 14/1 l8l4). 4 sep. 1813: Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives på flugt af 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand. 4 sep. 1813: Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fanger og 2 døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har 6 sårede. 18 sep. 1813: Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin. 26 sep. 1813: Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Wittrog en stor styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et betydeligt tab af døde og sårede. 7 okt. 1813: Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lützows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment) og et par jægerkompagnier, hvorefter sekondløjtnant E.Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6.eskadron (nuv. Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger. 12 okt. 1813: Rytterkampen ved Rosengarten Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk-tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister 2 døde og 3 sårede. 21 okt. 1813: Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig. (Se l4/l l8l4). 4 dec. 1813: Kampen ved Boden Kampen ved Boden. Under den danske hærstyrkes (Auxiliærkorpsets) tilbagetrækning fra Nordtyskland, standser general Lassons brigade - Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og ½ eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) - fortroppen af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og sårede og 33 fanger. 6 dec. 1813: Rytterkampen ved Alt Rahlstedt Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og forfølger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandig udførende attaker for at holde fjenden på afstand. 7 dec. 1813: Træfningen ved Bornhøved Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytterbrigade under general Skoldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (nuv. k. Artilleriafdelings 2.Batteri), hvorefter et modstød af Holstenske Infanteriregiment (nuv. Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab. 10 dec. 1813: Slaget ved Sehested Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på 10.000 mand (Auxiliærkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrækningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på 10.000 mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps, (men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf 654 fanger, og 2 kanoner, mens danskernes samlede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (nuv. Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (nuv. Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (nuv. Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (nu tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (nuv. 4. Artilleriafdelings 2. og 3. batteri - Sjællandske Artilleriregiment). 19 dec. 1813: Frederiksort kapitulerer Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division på ca. 6.000 mand har indesluttet fæstningen. Besætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand.
48	1814	1814—1815: Wienerkongressen. 14 jan. 1814: Freden i Kiel Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som "erstatning" får Danmark svensk Pommern. (Se 3/9 1813 og 21/10 1813). 17 jan. 1814: Danmark erklærer Frankrig krig Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se l4/l l8l4). Inden vore tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.
49	1815	5 jan. 1815: Glückstadt kapitulerer Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement til den svenske general Boije. Besætningen, ca. 3-000 mand, får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med afsked og 6 måneders fæstningsarrest. 18 jun. 1815: Slaget ved / the battle of: Waterloo Slaget ved / the battle of: Waterloo 25 jun. 1815: Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres med en rad knapper mod tidligere 2 rad. Det besparede beløb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder, hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus. 27 jul. 1815: Cirkulære bestemmer, at den hidtil brugte skik i København ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, steges okser på spid på byens torve og sprang vin i springvandene ophørte, men at man i stedet ved den kommende kroning skulle give alle menige i aktiv tjeneste af garnisonen København hver 1 rigsbankdaler og underofficerer 2 rigsbankdaler.
50	1816	1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes. Nedlægges 16.januar 1912.
51	1817	9 mar. 1817: Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt i landet skal nedlægges. 23 apr. 1817: Kgl. Resolution om hæderstegn for underofficerer for 8 og 16 års tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Ophørte med at uddeles 1922.
52	1818	4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
53	1819	17 feb. 1819: Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn, skal fæstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Citadellet i København fører navnet Frederikshavn. Fæstningen blev bygget i årene 1686-90 og nedlagdes i 1863. Krudttårnet benyttes i dag som museum.