Tidslinje: Ida Athalia Andrine Rørbye: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

1806 - 1837 (31 år)

	Dato	Begivenhed(er)
1	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
2	1710	10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
3	1713	26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
4	1764	21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
5	1789	19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
6	1791	11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
7	1792	13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923.
8	1796	12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1.september 1965.
9	1801	19 jan. 1801—15 feb. 1808: Kgl forordning om Landeværns oprettelse. Nedlægges 15/2 1808. (Se 27/2 1808). 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864.
10	1802	24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
11	1806	24 apr. 1806: Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.
12	1807	16 aug. 1807: En engelsk hær på 11.000 mand, der hurtigt forøges til 31.000 mand, under ledelse af Arthur Wellesley (hertugen af Wellington) går i land ved Vedbask. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud, eftersom der ikke er erklæret krig. 17 aug. 1807: belejringen af København Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere, en bataillon af Norske Livregiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske Rytterregiment og 4 kanoner fordriver de engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden modtager store forstærkninger. 20 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca. 2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage. 25 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden og Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved Assistens kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere frem og besætter Classens Have. 26 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet. 29 aug. 1807: Kampen ved Køge Kampen ved Køge. Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca.6.000 mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og fuldstændig splittet af et detacheret engelsk korps på 6.700 mand under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver taget til fange. 31 aug. 1807: Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og såres let. 2 sep. 1807: Englænderne indleder bombardement af København. 4 sep. 1807: Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke. 5 sep. 1807: Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes. 7 sep. 1807: København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde. 22 okt. 1807: Sjællandske Dragonregiment - Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment - oprettes. Ophævet under navnet 3 .Dragonregiment 29/7 1865. 21 dec. 1807: Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4. Det Jydske Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4. Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4. 24 dec. 1807: Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 1816. Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
13	1808	8 jan. 1808: Dansk oversættelse af Krigs-artikels brev og Krigsrets instruktion af 19-juni 1703 autoriseres. 16 jan. 1808: Samsø Landmilits oprettes. Ophæves 6/9 l8l4. 20 jan. 1808: Generalstaben i Danmark - nu Hærstaben - oprettes. 13 feb. 1808—4 sep. 1816: Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l6. 23 feb. 1808: Danmark-Norge erklærer Sverige krig Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809). 1 jun. 1808: Københavns Borgervæbning omorganiseres. Ophæves 1/7 1870, og i stedet oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se l/l2 1909). 18 jun. 1808: Den nu reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni s.å.
14	1809	31 maj 1809: Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fæstningsbyen, der er besat af et prøjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen. 9 dec. 1809: Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater og samtidig fastsættes en formular til troskabseden. 10 dec. 1809: Freden i Jönköbing Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).
15	1810	2 jan. 1810: Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere navnet Den danske Hærs Veterinærtjeneste, nedlægges 1 .september 1965.
16	1811	1811: Landets første juletræ tændes i København. 27 mar. 1811: Stormen på Anholt Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt fra englænderne, der bruger øen som base for deres konvojer og har bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm på fortet afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fanges - kun ca. 150 mand når tilbage til Jylland.
17	1813	25 maj 1813: Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner, med forretning i Vaisenhusets gård på Strøget1826 flyttes til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek. 25 aug. 1813: Raketkorpset oprettes. Ophæves 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848 og underlægges Artilleriet. 3 sep. 1813: Frederik VI erklærer Sverige krig Frederik VI erklærer Sverige krig. (Se 14/1 l8l4). 4 sep. 1813: Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives på flugt af 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand. 4 sep. 1813: Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fanger og 2 døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har 6 sårede. 18 sep. 1813: Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin. 26 sep. 1813: Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Wittrog en stor styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et betydeligt tab af døde og sårede. 7 okt. 1813: Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lützows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment) og et par jægerkompagnier, hvorefter sekondløjtnant E.Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6.eskadron (nuv. Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger. 12 okt. 1813: Rytterkampen ved Rosengarten Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk-tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister 2 døde og 3 sårede. 21 okt. 1813: Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig. (Se l4/l l8l4). 4 dec. 1813: Kampen ved Boden Kampen ved Boden. Under den danske hærstyrkes (Auxiliærkorpsets) tilbagetrækning fra Nordtyskland, standser general Lassons brigade - Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og ½ eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) - fortroppen af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og sårede og 33 fanger. 6 dec. 1813: Rytterkampen ved Alt Rahlstedt Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og forfølger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandig udførende attaker for at holde fjenden på afstand. 7 dec. 1813: Træfningen ved Bornhøved Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytterbrigade under general Skoldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (nuv. k. Artilleriafdelings 2.Batteri), hvorefter et modstød af Holstenske Infanteriregiment (nuv. Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab. 10 dec. 1813: Slaget ved Sehested Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på 10.000 mand (Auxiliærkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrækningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på 10.000 mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps, (men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf 654 fanger, og 2 kanoner, mens danskernes samlede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (nuv. Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (nuv. Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (nuv. Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (nu tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (nuv. 4. Artilleriafdelings 2. og 3. batteri - Sjællandske Artilleriregiment). 19 dec. 1813: Frederiksort kapitulerer Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division på ca. 6.000 mand har indesluttet fæstningen. Besætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand.
18	1814	1814—1815: Wienerkongressen. 14 jan. 1814: Freden i Kiel Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som "erstatning" får Danmark svensk Pommern. (Se 3/9 1813 og 21/10 1813). 17 jan. 1814: Danmark erklærer Frankrig krig Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se l4/l l8l4). Inden vore tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.
19	1815	5 jan. 1815: Glückstadt kapitulerer Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement til den svenske general Boije. Besætningen, ca. 3-000 mand, får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med afsked og 6 måneders fæstningsarrest. 18 jun. 1815: Slaget ved / the battle of: Waterloo Slaget ved / the battle of: Waterloo 25 jun. 1815: Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres med en rad knapper mod tidligere 2 rad. Det besparede beløb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder, hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus. 27 jul. 1815: Cirkulære bestemmer, at den hidtil brugte skik i København ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, steges okser på spid på byens torve og sprang vin i springvandene ophørte, men at man i stedet ved den kommende kroning skulle give alle menige i aktiv tjeneste af garnisonen København hver 1 rigsbankdaler og underofficerer 2 rigsbankdaler.
20	1816	1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes. Nedlægges 16.januar 1912.
21	1817	9 mar. 1817: Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt i landet skal nedlægges. 23 apr. 1817: Kgl. Resolution om hæderstegn for underofficerer for 8 og 16 års tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Ophørte med at uddeles 1922.
22	1818	4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
23	1819	17 feb. 1819: Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn, skal fæstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Citadellet i København fører navnet Frederikshavn. Fæstningen blev bygget i årene 1686-90 og nedlagdes i 1863. Krudttårnet benyttes i dag som museum.
24	1828	1828: Gymnastikundervisning indføres i skolerne. 4 feb. 1828: Artillerikorpset får en ny ordning. Artillerikompagnierne kaldes batterier.
25	1830	1 nov. 1830—1868: Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.
26	1836	23 feb. 1836—6 mar. 1836: Slaget ved / the battle of: Alamo Slaget ved / the battle of: Alamo 10 aug. 1836: Det forbydes sælgerkoner at komme på Fællederne med bærebøre, borde og telte, når våbenøvelser finder sted. 17 okt. 1836: Spidsrodsstraffen afskaffes.
27	1837	1837: Købstæderne får selvstyre. 15 sep. 1837—1971: Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede "nye Artilleri kaserne" påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes kaserne. Ophører 1971.