| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1571 | - 6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
|
| 2 | 1627 | - 24 apr. 1627: Christian IV giver ordre til at bygge et forsvarsværk nord for København
"Sankt Anna Skanse". Christian III udvidede og bebyggede
skansen, som fik navnet "Citadellet Frederikshavn" nu Kastellet.
(Se 28/10 1664).
|
| 3 | 1628 | - 27 jun. 1628: Stormen på Stralsund afslås
Stormen på Stralsund afslås. Efter flere måneders belejring og et
par mislykkede angreb, foretager de kejserlige tropper under Wallensteins
personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares
af danske og svenske tropper under oberst Rosladin. Efter en
hård og forbitret kamp afslås angrebet med store tab for de kejserlige.
|
| 4 | 1634 | - 1634: Slaget ved / the battle of: Nördlingen
|
| 5 | 1643 | - 12 dec. 1643: Efter ordre fra den svenske krigsforstander, Axel Oxenstjerna, går en svensk hær under anførsel af general Torstensson uden forudgående krigserklæring over den danske grænse i Holsten og rykker hurtigt op gennem Sønderjylland. (Se 13/8 1645).
|
| 6 | 1644 | - 9 jan. 1644: Træfning ved Kolding
Træfning ved Kolding. Torstenssons tropper slår og splitter en underlegen
dansk rytterstyrke under oberst Buchwald, der søger at
spærre vejen til Nørrejylland.
- 11 jan. 1644: Skansen ved Snoghøj kapitulerer. Efter at svenskerne under general
Torstensson to gange forgæves har stormet forskansningen, indledes
et bombardement, hvorefter besætningen på ca. 2.000 mand overgiver
sig.
- 15 mar. 1644: Kampen ved Åbenrå
Kampen ved Åbenrå. En dansk styrke på 300 mand fodfolk under kommando
af Paul Bentfeldt overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke
på 250 mand.
- 1 maj 1644: Kampen ved Kolding
Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsken Anders Bille
overføres fra Fyn Til Kolding, hvor den slår en svensk styrke på
ca. 1.000 mand og tilføjer den svære tab.
- 5 maj 1644: Slaget ved Snoghøj
Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen
ved Snoghøj, som svenskerne året forinden har taget.
- 4 aug. 1644: Aalborghus erobres
Aalborghus erobres. En dansk styrke bestående af vendsysselsk bondeopbud
under anførsel af oberst Vogn Vognsen samt regulære soldater
fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering
og bombardement fæstningen og tager den svenske besætning til fange.
|
| 7 | 1645 | - 8 feb. 1645: Kampen ved Kolding-Almind
Kampen ved Kolding-Almind. To danske rytterregimenter under Anders
Bille overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke under
oberst Wiirtzburg, som tages til fange.
- 9 jun. 1645: Kampen ved Neksø
En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsøger
efter et forudgående flådebombardement at gå i land i Neksø,
men fordrives efter hård kamp af byens militskompagni (en afdeling
af det nuværende Bornholms Værn). Svenskerne går derpå i land nord
for byen ved Malkværnsskansen, der forsvares af 20-30 mand under
kommando af Albret Wolfsen. Efter et tappert forsvar, hvorunder
Wolfsen og flere af hans folk falder, erobrer svenskerne skansen og
rykker nordfra ind i Neksø, der plyndres.
- 13 aug. 1645: Freden i Brømsebro
Freden i Brømsebro mellem Danmark og Sverige. Christian IV afstår
Jamtland, Herjedalen, Øsel og Gotland og må give Halland i pant på
tredive år. (Se 12/12 1643).
|
| 8 | 1650 | - 1650: Forbrugsafgifter på øl og brændevin indføres. Adel og gejstlighed fritages dog for denne afgift.
|
| 9 | 1657 | - 23 apr. 1657: Ulrik Christian Gyldenløves Dragon Regiment oprettes, slettes af
hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske
armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 17-Linie-Infanteri-Bataillon
atter i den danske hær. Nu Dronningens Livregiment.
- 29 apr. 1657: Lübbes Regiment - nu Kongens Jyske Fodregiment - oprettes. (Se også
31/10 1679).
- 1 jun. 1657: Frederik III erklærer Sverige krig
Frederik III erklærer Sverige krig. (Se 26/2 1658).
- 2 jun. 1657: Frederik III opretter Københavns Kommandantskab, senere med navnet
Kommandanten i København, 1/3 1973, indgået i Region. VI, der oprettedes
1/10 1950.
- 10 jun. 1657: Svens Poulsen (Gønge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet
aflægger Faneeden og får oplæst Krigsartiklerne i Helsingborg,
og samtidig får Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette
dragonkompagnis mandskab indgår senere i Kongens Livregiment (nuv.
Den kgl. Livgarde).
- 9 jul. 1657: Bremervörde erobres
Bremervörde erobres. Efter to ugers forudgående belejring, hvorunder
især Lübbes Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) udmærker
sig, overgiver den svenske fæstning i Bremens Stift sig til et
dansk ekspeditionskorps under rigsmarsken Anders Bille. Fæstningen
får derefter en dansk besætning, som under kommando af Lübbes afslår
talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da
den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud.
- 3 okt. 1657: Kampen ved Kattorp
Kampen ved Kattorp. Den danske hærstyrke i Skåne under Aksel Urup besejrer en svensk hær under Gustav Otto Stenbock.
- 24 okt. 1657: Stormen på Frederiksodde
Stormen på Frederiksodde. Den svenske hær under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fæstningen, der forsvares af 5-000 mand under rigsmarsk Anders Bille, som såres dødeligt. Svenskerne tager 2.000 mand til fange og erobrer 50 kanoner.
- 30 nov. 1657: Ebersteins Regiment - nu Prinsens Livregiment - oprettes.
|
| 10 | 1658 | - 30 jan. 1658: Carl X Gustav
Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og driver den lille danske
forsvarsstyrke ved Tybring Vig, syd for Middelfart, på flugt.
- 7 feb. 1658: Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fæstningens
kommandant til at kapitulere.
- 26 feb. 1658: Freden i Roskilde
Roskildefreden. Den hårdeste fred i Danmarks historie. Frederik
III må bl.a. afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Trondhjems
Len. (Se 3/6 1657).
- 30 jun. 1658: Kongens Livregiment til Fods - nu Den kgl. Livgarde - oprettes.
- 7 aug. 1658: Carl X Gustav bryder Roskilde-freden
Carl X Gustav bryder Roskilde-freden og går uden krigserklæring i
land ved Korsør med en hær på 7.000 mand og marcherer mod København.
(Se 26/5 1660).
- 11 aug. 1658: Belejringen af København
Belejringen af København tager sin begyndelse. Frederik III lader
byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav
opmarcherer på Valby Bakke.
- 13 aug. 1658: Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besætning i løbegravene ved sydenden af St.Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger.
- 23 aug. 1658: "Generaludfaldet" fra København mod svenskerne. Generalløjtnant
Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment(nuv.
Den kgl.Livgarde), Schacks Regiment (nuv. Dronningens Livregiment),
Gyldenløves Dragoner (nuv. Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment
(nuv. Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes,
håndværkssvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca.2.800
mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Vestervold.
Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne
og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medførende
466 fanger og 6 kanoner.
- 30 aug. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca.
500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og driver de
svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri
og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen.
- 3 sep. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger.
- 6 sep. 1658: Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsættes som belejringsartilleri mod København.
- 10 okt. 1658: Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8.oktober i land ved Dragør med en styrke på 2.000 mand for at erobre øen og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. ved Hollænderbyen svenskerne et fuldstændigt nederlag og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd.
|
| 11 | 1659 | - 19 jan. 1659: Stormen på København
Svensk overrumplingsforsøg mod København. Et svensk rytterregiment
under anførsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem
over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende
dansk styrke tilbage og går til angreb mod Christianshavns
vold. Efter halvanden times kamp må svenskerne vige med følelige
tab. Landgreven er blandt de hårdt sårede.
- 7 feb. 1659: Træfningen ved Andemose på Langeland
Træfningen ved Andemose på Langeland. Øens bondeopbud under landsdommer
Vincents Steensen, der falder, afslår svenskernes angreb.
- 9 feb. 1659: Generalprøve på stormen på København
Generalprøve på stormen på København. Flere svenske fodfolksregimenter
under anførsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod
Slotsholmens fremspringende hjørne, mens rytteriet, anført af Carl
X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab
for svenskerne; Stenbock er blandt de sårede.
- 11 feb. 1659: Stormen på København
Stormen på København. Den svenske hær under Carl X Gustav stormer
hovedstaden. Hovedangrebet sættes ind mod Vesterport, et skinangreb
foretages mod Christianshavn og et senere angreb sættes ind mod
Østerport. Overalt afslås angrebene med store tab for svenskerne:
over 1.500 døde og sårede. Forsvarernes tab: ca. 50 døde og sårede.
- 20 mar. 1659: Mislykket svensk angreb på Langeland
Mislykket svensk angreb på Langeland. Beskyttet af 12 orlogsskibe
går en svensk styrke på 2.500 mand under generaladmiral Wrangels
personlige ledelse i land to steder på øen, men den lokale milits
under anførsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med
stor kraft, tilføjer dem et tab på 200 mand, hvoraf 15 officerer,
og kaster dem tilbage til skibene.
- 4 jul. 1659: Kampen ved Allinge
Kampen ved Allinge. Svenske tropper går i land på kysten nær Allinge,
men fordrives af Bornholms milits (nuv. Bornholms Værn) under
ledelse af øens kommandant, oberst Eckstein.
- 15 jul. 1659: Nakskov kapitulerer
Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og udholdende forsvar i næsten
2½ måned overgiver kommandanten, oberst Kørber, fæstningsbyen
til den svenske general Wrangel.
- 31 okt. 1659: Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps på ca. 3.500 mand går i land ved Kerteminde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, på flugt og går i stilling på Hindsholm. (Se 4/11 1659).
- 4 nov. 1659: Feltmarskal Ebersteins dansk-polsk-brandenburgsk-østrigske korps på ca. 5.000 mand går fra Snoghøj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gør klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/10 1659).
- 24 nov. 1659: Slaget ved Nyborg
Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Ebersteins korps (se hhv. 31/10 og 4/11 1659) den 21. har forenet sig ved Odense, angriber de den 24. den svenske hær på ca. 7.000 mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en stærk stilling uden for Nyborg. Efter en hård, omskiftelig og langvarig kamp lykkes det 2 danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri på yderste højre fløj og komme i ryggen på det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab.De overlevende af den svenske styrke, knap 5.000 mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelsesløst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet især udmærkede sig, er Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (nuv. Prinsens Livregiment).
|
| 12 | 1660 | - 27 maj 1660: Freden i København
Freden i København. På grund af stormagternes indblanding bliver
der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må svenskerne
give afkald på Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere
selv har befriet deres Ø. (Se 7/8 1658).
- 26 nov. 1660: Krigskollegiet - nu Forsvarsministeriet - oprettes. (Se 10/12 1921).
|
| 13 | 1661 | - 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
|
| 14 | 1662 | - 17 apr. 1662: General H. Rüse Tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader
en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 efter
en storbrand approberes 25.oktober et forslag, hvorefter en ny
bygning (nuv. Rigensgade 7) bygges. Den l8.maj 1776 godkender kongen
en udvidelse, hvorved resten af den i dag værende hovedbygning
rejses (nuv. Rigensgade 9).
|
| 15 | 1664 | - 22 apr. 1664: Frederiksodde skifter navn til Fredericia.
- 28 okt. 1664: Første indkvartering af soldater i Kastellet.
|
| 16 | 1670 | - 1 aug. 1670: l. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 1. og
2. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 1/11 1923 under navnet
4. Dragonregiment.
2. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 3. og
4. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 11/12 1789 under navnet
Sjællandske Dragonregiment.
Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver l/ll 1932 under
navnet 3. Dragonregiment sammendraget med 5. Dragonregiment (se
1/11 1679) til det nuværende Jyske Dragonregiment.
|
| 17 | 1671 | - 13 jul. 1671: Soldaterkirkegården indvies, senere Københavns Garnisons Kirkegård.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
1627 - eft. 1671 (44 år)