| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1200 | - 1200—1500: Gotikken begynder
Gotikken 1200- til 1500-tallet
|
| 2 | 1441 | - 8 jun. 1441: Slaget ved / the battle of: Skt. Jørgensbjerg
Slaget ved / the battle of: Skt. Jørgensbjerg
|
| 3 | 1471 | - 10 okt. 1471: Slaget ved / the battle of: Brunkebjerg
Slaget ved / the battle of: Brunkebjerg
- 10 okt. 1471: Slaget ved Brunkeberg
Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhær på ca. 5.000 mand under Christian I bliver med stort tab slået af en svensk bondehær på godt 10.000 mand under Sten Sture og Knut Posse.
|
| 4 | 1492 | - 1492: Columbus opdager Amerika
Christoffer Columbus opdager Amerika.
|
| 5 | 1497 | - 17 aug. 1497: Kampen ved Rotebro
Kampen ved Rotebro nær Stockholm. En dansk hær under kong Hans slår
den svenske bondehær under Sten Sture, som flygter til Stockholm.
- 28 sep. 1497: Slaget ved Rotebro og Stockholm
Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under Stockholms belejring slår den danske hær under kong Hans først en svensk bondehær, der forsøger at undsætte byen, og besejrer derpå en udfaldsstyrke under anførsel af Sten Sture.
- 29 sep. 1497: Elfsborg erobres
Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske rigsråd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et hårdnakket forsvar fæstningen til en dansk-norsk hærstyrke under Henrik Krummedige og Ebbe Munk.
|
| 6 | 1500 | - 1500: Renæssancen
Renæssancen 1500- og 1600-tallet
- 17 feb. 1500: Slaget ved / the battle of: Hemmingstedt
Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vinder en afgørende sejr over
kong Hans1 hær og erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen.
|
| 7 | 1502 | - 9 maj 1502: Stockholm slot kapitulerer til Sten Sture. Efter 8 måneders belejring
og afvisning af talrige stormangreb overgiver kong Hans' dronning,
Kristine, slottet til svenskerne mod løfte om fri afmarch.
Af den oprindelige besætning på ca. 1.000 mand er kun 70 tilbage.
Sten Sture bryder sit ord og beholder dronningen som gidsel.
|
| 8 | 1520 | - 19 jan. 1520: Slaget ved Bogesund
Slaget ved Bogesund. Christian II's hær under ledelse af rigsråd
Otto Krumpen vinder en afgørende sejr over den svenske hær under
Sten Sture den Yngre, som såres dødeligt.
- 6 apr. 1520: Slaget ved Uppsala
Slaget ved Uppsala. Christian II's hærfører, Otto Krumpen, sejrer
afgørende over en svensk bondehær efter en hård kamp. Rigsbanneret,
Dannebrogsfanen, der føres af Mogens Gyldenstjerne, er i yderste
fare, men reddes af den unge Peder Skram.
- 7 sep. 1520: Stockholm overgiver sig til Christian II.
|
| 9 | 1521 | - 19 maj 1521: Slaget ved / the battle of: Uppsala
Slaget ved / the battle of: Uppsala
|
| 10 | 1527 | - 1527: Hans Tausen bliver dansk præst.
|
| 11 | 1529 | - 1529: Tyrkerne slås tilbage ved Wien.
|
| 12 | 1535 | - 11 jun. 1535: Slaget ved Øksnebjerg på Fyn
Slaget ved Øksnebjerg på Fyn. Christian III's feltherre Johan Rantzau
sejrer over en hær af lybske tropper og danske bønder, der ønsker
at få Christian II tilbage på tronen.
|
| 13 | 1536 | - 11 jan. 1536: Christian III erobrer fæstningen Krogen (Ørekrog), der var besat af
lybækkerne.
|
| 14 | 1546 | - 1546: Opførelsen af slottet Louvre i Paris påbegyndes.
|
| 15 | 1547 | - 1547: Skælskørs borgere dræber byens bøddel i protest mod den ny lovgivnings barbariske straffemetoder.
|
| 16 | 1550 | - 1550: Christian 3.s danske bibel udgives.
- 21 mar. 1550: Christian III gav ordre til at bygge et nyt tøjhus ved Københavns
slot. 30/10 1598 påbegyndtes bebyggelsen af Christian IV's tøjhus,
der var færdig omkring 1604. En del af Christian III's tøjhus var
nedrevet og opbygget så det passede ind i Christian IV's tøjhus,
resten blev nedbrudt l6l4.
|
| 17 | 1559 | - 2 jun. 1559: Stormen på Meldorf
Stormen på Meldorf. Den danske hær under Johan Rantzau stormer og
indtager byen, der forsvares hårdnakket af ditmarskerne, og erobrer
25 stykker feltskyts.
- 13 jun. 1559: Slaget ved Heide
Slaget ved Heide. Den danske hær under Johan Rantzau vinder en afgørende
sejr over ditmarskerne.
|
| 18 | 1560 | - 1560: På Skagen, Anholt og Kullen opstilles fyr.
|
| 19 | 1563 | - 31 jul. 1563: Frederik II erklærer Sverige krig
Efter at en svensk flåde den 30. maj uden varsel har overfaldet og
kapret 3 danske orlogsskibe ud for Bornholm, erklærer Frederik II
den 31. juli Sverige krig. (Se 13/12 1570).
- 4 sep. 1563: Elfsborg erobres
Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement kapitulerer den vigtige svenske fæstning til Frederik II.
- 9 nov. 1563: Slaget ved Marekær
Slaget ved Marekær. Frederik II med en undsætningsstyrke til det belejrede Halmstad slår den svenske hær under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner.
|
| 20 | 1565 | - 15 sep. 1565: Varberghus går tabt. Svenskerne stormer fæstningen, der falder efter et hårdnakket forsvar. Kommandanten, Hans Holk, såres dødeligt.
- 20 okt. 1565: Slaget ved / the battle of: Svarteraa
Slaget ved / the battle of: Svarteraa
- 20 okt. 1565: Slaget ved Axtorna
Slaget ved Axtorna. Daniel Rantzaus danske hær på ca. 9.000 mand slår efter en hård kamp den svenske hær på 18.000 mand under Jakob Hastsko, der mister hele sit artilleri på 48 kanoner.
- 5 nov. 1565: Mislykket svensk storm på Halmstad. Byens borgere og besætning under Poul Huitfeldt afslår et svensk stormangreb under Erik XIV.
|
| 21 | 1567 | - 17 nov. 1567: Træfningen ved Tureby
Træfningen ved Tureby i Ostergötland. En lille dansk rytterstyrke under Daniel Rantzau angriber overrumplende den svenske hær under feltmarskal Erik Henriksson og driver den på flugt. Erik Henriksson tages til fange, og det svenske artilleri på 20 kanoner erobres.
|
| 22 | 1568 | - 15 jan. 1568: Kampen ved Norrby i Østergotlahd
Kampen ved Norrby i Østergotland. Daniel Rantzau overrumpler og
slår den svenske hær under Peder Brahe og Hogenskild Bielke, erobrer
9 kanoner og befrier en del danske fanger, taget under tidligere
småtræfninger.
- 5 feb. 1568: Kampen ved Flishult i Småland
Kampen ved Flishult i Småland. En dansk styrke under Frans Brockenhuus
slår et svensk korps linder Hogenskild Bielke, som tages til
fange med sin stab.
|
| 23 | 1569 | - 13 nov. 1569: Erobringen af Varberghus
Erobringen af Varberghus. Efter en måneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer den stærke svenske fæstning til Frederik II. Under belejringen falder den danske hærs to bedste førere: Frans Brockenhuus og Daniel Rantzau.
|
| 24 | 1570 | - 13 dec. 1570: Freden i Stettin mellem Danmark og Sverige
Freden i Stettin mellem Danmark og Sverige. Alle erobringer tilbagegives, men Sverige anerkender Danmarks besiddelse af Gotland. (Se 31/7 1563).
|
| 25 | 1571 | - 6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
|
| 26 | 1573 | - 1573: Tyge Brahe opdager sin ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeja.
|
| 27 | 1576 | - 1576: Adelsdamer får påbud om ikke at overgå fyrstelige kvinder i pynt og klædedragt.
|
| 28 | 1598 | - 30 okt. 1598: Byggearbejdet på Københavns Tøjhus påbegyndes under ledelse af bygmester Bernt Petersen. Tøjhuset er færdigbygget 1604, men store udvidelser fortsættes bl.a. bygning af Provianthuset og ny skibshavn.
|
| 29 | 1600 | - 1600: Barokken
Barokken 1600- og 1700-tallet
|
| 30 | 1605 | - 1605: Byfogden i Kolding anmoder om at få sin datter indsat i tugthuset for utilbørlig opførsel mod forældrene.
|
| 31 | 1607 | - 14 jan. 1607: Christian IV. får tilsagn fra de privilegerede stænder om støtte til
ombygning af Københavns forældede befæstning. I de påfølgende år anlægges
fremskudte værker ved Søerne, de sløjfes efter stormen på København
l659.
|
| 32 | 1611 | - 1611—1613: Kalmarkrigen
Kalmarkrigen.
- 4 apr. 1611: Christian IV erklærer Sverige krig
Christian IV erklærer Sverige krig. (Se 20/1 1613).
- 27 maj 1611: Kalmar by erobres
Kalmar by erobres. Christian IV stormer og erobrer byen fra svenskerne
efter en hård kamp.
- 17 jul. 1611: Slaget ved Kalmar
Slaget ved Kalmar. Med en hær på 7-8.000 mand slår Christian IV
den dobbelt så store svenske hær under Carl IX, som forsøger at
undsætte det belejrede Kalmar Slot.
- 3 aug. 1611: Kalmar slot overgiver sig
Kalmar slot overgiver sig. Efter at have belejret fæstningen i over
to måneder og efter at have besejret den svenske hovedhær i et
stort undsætningsforsøg (se 27/5) lykkes det Christian IV at erobre
det stærke slot.
|
| 33 | 1612 | - 11 feb. 1612: Kampen ved Vidsø
Kampen ved Vidsø. Svenskerne under kong Gustav Adolf, der har gjort
indfald i Gjønge herred i Skåne, overrumples af en dansk styrke under
Anders Bille og lider et blodigt nederlag. Kongen selv er i
største livsfare og reddes kun i sidste øjeblik.
- 21 feb. 1612: Træfningen ved Skællinge
Træfningen ved Skællinge. Svenskerne overrumpler og slår en dansk
hærstyrke under Christian IV, som i sidste øjeblik redder livet ved,
at en af hans mænd overlader ham sin hest.
- 23 maj 1612: Elfsborgs erobring
Elfsborgs erobring. Christian IV erobrer fæstningen Elfsborg efter
forudgående belejring og bombardement.
|
| 34 | 1613 | - 20 jan. 1613: Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige.
Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige. Sverige frafalder alle
højhedskrav i Lapmarken og betaler Danmark 1 million daler i Krigsskadeerstatning.
Som pant beholder Danmark fæstningen Elfsborg og
byen Göteborg. (Se 4/4 l6ll).
|
| 35 | 1614 | - 17 nov. 1614: Sjællandske Kompagni af skånske Regiment Knægte - nu Sjællandske Livregiment - oprettes.
Fyenske Kompagni af jydske Regiment Knægte - nu Fynske Livregiment - oprettes.
|
| 36 | 1623 | |
| 37 | 1625 | - 1 apr. 1625: Forordning om Rostjenesten
Forordning om Rostjenesten, den suppleres i 1628. Styrken fastsættes
til 1200 heste indordnet i 12 kompagnier. Lensrytterne, der udgør
kernen, danner en livvagt til hest "Hoffanen".
- 24 sep. 1625: Slaget ved Nienburg
Slaget ved Nienburg. Christian IV angriber og slår den kejserlige feltmarskal Tilly, som belejrer fæstningen Nienburg. Tillys hær lider meget store tab, men Christian IV udnytter ikke sin sejr, og Tilly får siden lejlighed til at forene sig med en anden kejserlig hær under feltmarskal Wallenstein.
|
| 38 | 1626 | - 27 aug. 1626—27 aug. 1626: Lutter am Barenberg
Slaget ved / the battle of: Lutter am Barenberg, - En kejserlig tysk hær på ca. 32.000 mand under general Tilly vinder en afgørende sejr over Christian IV's hær på 25.000 mand. Et regiment af nationale danske tropper "Det danske Regiment" (nuv. Sjællandske og Fynske Livregiment) udmærker sig specielt under slaget. Kongen selv må redde sig ved flugt. Et knusende nederlag for den protestantiske hær, som var under ledelse af Christian 4. og General Forck.
|
| 39 | 1627 | - 24 apr. 1627: Christian IV giver ordre til at bygge et forsvarsværk nord for København
"Sankt Anna Skanse". Christian III udvidede og bebyggede
skansen, som fik navnet "Citadellet Frederikshavn" nu Kastellet.
(Se 28/10 1664).
|
| 40 | 1628 | - 27 jun. 1628: Stormen på Stralsund afslås
Stormen på Stralsund afslås. Efter flere måneders belejring og et
par mislykkede angreb, foretager de kejserlige tropper under Wallensteins
personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares
af danske og svenske tropper under oberst Rosladin. Efter en
hård og forbitret kamp afslås angrebet med store tab for de kejserlige.
|
| 41 | 1634 | - 1634: Slaget ved / the battle of: Nördlingen
|
| 42 | 1643 | - 12 dec. 1643: Efter ordre fra den svenske krigsforstander, Axel Oxenstjerna, går en svensk hær under anførsel af general Torstensson uden forudgående krigserklæring over den danske grænse i Holsten og rykker hurtigt op gennem Sønderjylland. (Se 13/8 1645).
|
| 43 | 1644 | - 9 jan. 1644: Træfning ved Kolding
Træfning ved Kolding. Torstenssons tropper slår og splitter en underlegen
dansk rytterstyrke under oberst Buchwald, der søger at
spærre vejen til Nørrejylland.
- 11 jan. 1644: Skansen ved Snoghøj kapitulerer. Efter at svenskerne under general
Torstensson to gange forgæves har stormet forskansningen, indledes
et bombardement, hvorefter besætningen på ca. 2.000 mand overgiver
sig.
- 15 mar. 1644: Kampen ved Åbenrå
Kampen ved Åbenrå. En dansk styrke på 300 mand fodfolk under kommando
af Paul Bentfeldt overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke
på 250 mand.
- 1 maj 1644: Kampen ved Kolding
Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsken Anders Bille
overføres fra Fyn Til Kolding, hvor den slår en svensk styrke på
ca. 1.000 mand og tilføjer den svære tab.
- 5 maj 1644: Slaget ved Snoghøj
Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen
ved Snoghøj, som svenskerne året forinden har taget.
- 4 aug. 1644: Aalborghus erobres
Aalborghus erobres. En dansk styrke bestående af vendsysselsk bondeopbud
under anførsel af oberst Vogn Vognsen samt regulære soldater
fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering
og bombardement fæstningen og tager den svenske besætning til fange.
|
| 44 | 1645 | - 8 feb. 1645: Kampen ved Kolding-Almind
Kampen ved Kolding-Almind. To danske rytterregimenter under Anders
Bille overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke under
oberst Wiirtzburg, som tages til fange.
- 9 jun. 1645: Kampen ved Neksø
En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsøger
efter et forudgående flådebombardement at gå i land i Neksø,
men fordrives efter hård kamp af byens militskompagni (en afdeling
af det nuværende Bornholms Værn). Svenskerne går derpå i land nord
for byen ved Malkværnsskansen, der forsvares af 20-30 mand under
kommando af Albret Wolfsen. Efter et tappert forsvar, hvorunder
Wolfsen og flere af hans folk falder, erobrer svenskerne skansen og
rykker nordfra ind i Neksø, der plyndres.
- 13 aug. 1645: Freden i Brømsebro
Freden i Brømsebro mellem Danmark og Sverige. Christian IV afstår
Jamtland, Herjedalen, Øsel og Gotland og må give Halland i pant på
tredive år. (Se 12/12 1643).
|
| 45 | 1650 | - 1650: Forbrugsafgifter på øl og brændevin indføres. Adel og gejstlighed fritages dog for denne afgift.
|
| 46 | 1657 | - 23 apr. 1657: Ulrik Christian Gyldenløves Dragon Regiment oprettes, slettes af
hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske
armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 17-Linie-Infanteri-Bataillon
atter i den danske hær. Nu Dronningens Livregiment.
- 29 apr. 1657: Lübbes Regiment - nu Kongens Jyske Fodregiment - oprettes. (Se også
31/10 1679).
- 1 jun. 1657: Frederik III erklærer Sverige krig
Frederik III erklærer Sverige krig. (Se 26/2 1658).
- 2 jun. 1657: Frederik III opretter Københavns Kommandantskab, senere med navnet
Kommandanten i København, 1/3 1973, indgået i Region. VI, der oprettedes
1/10 1950.
- 10 jun. 1657: Svens Poulsen (Gønge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet
aflægger Faneeden og får oplæst Krigsartiklerne i Helsingborg,
og samtidig får Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette
dragonkompagnis mandskab indgår senere i Kongens Livregiment (nuv.
Den kgl. Livgarde).
- 9 jul. 1657: Bremervörde erobres
Bremervörde erobres. Efter to ugers forudgående belejring, hvorunder
især Lübbes Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) udmærker
sig, overgiver den svenske fæstning i Bremens Stift sig til et
dansk ekspeditionskorps under rigsmarsken Anders Bille. Fæstningen
får derefter en dansk besætning, som under kommando af Lübbes afslår
talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da
den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud.
- 3 okt. 1657: Kampen ved Kattorp
Kampen ved Kattorp. Den danske hærstyrke i Skåne under Aksel Urup besejrer en svensk hær under Gustav Otto Stenbock.
- 24 okt. 1657: Stormen på Frederiksodde
Stormen på Frederiksodde. Den svenske hær under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fæstningen, der forsvares af 5-000 mand under rigsmarsk Anders Bille, som såres dødeligt. Svenskerne tager 2.000 mand til fange og erobrer 50 kanoner.
- 30 nov. 1657: Ebersteins Regiment - nu Prinsens Livregiment - oprettes.
|
| 47 | 1658 | - 30 jan. 1658: Carl X Gustav
Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og driver den lille danske
forsvarsstyrke ved Tybring Vig, syd for Middelfart, på flugt.
- 7 feb. 1658: Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fæstningens
kommandant til at kapitulere.
- 26 feb. 1658: Freden i Roskilde
Roskildefreden. Den hårdeste fred i Danmarks historie. Frederik
III må bl.a. afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Trondhjems
Len. (Se 3/6 1657).
- 30 jun. 1658: Kongens Livregiment til Fods - nu Den kgl. Livgarde - oprettes.
- 7 aug. 1658: Carl X Gustav bryder Roskilde-freden
Carl X Gustav bryder Roskilde-freden og går uden krigserklæring i
land ved Korsør med en hær på 7.000 mand og marcherer mod København.
(Se 26/5 1660).
- 11 aug. 1658: Belejringen af København
Belejringen af København tager sin begyndelse. Frederik III lader
byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav
opmarcherer på Valby Bakke.
- 13 aug. 1658: Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besætning i løbegravene ved sydenden af St.Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger.
- 23 aug. 1658: "Generaludfaldet" fra København mod svenskerne. Generalløjtnant
Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment(nuv.
Den kgl.Livgarde), Schacks Regiment (nuv. Dronningens Livregiment),
Gyldenløves Dragoner (nuv. Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment
(nuv. Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes,
håndværkssvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca.2.800
mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Vestervold.
Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne
og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medførende
466 fanger og 6 kanoner.
- 30 aug. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca.
500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og driver de
svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri
og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen.
- 3 sep. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger.
- 6 sep. 1658: Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsættes som belejringsartilleri mod København.
- 10 okt. 1658: Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8.oktober i land ved Dragør med en styrke på 2.000 mand for at erobre øen og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. ved Hollænderbyen svenskerne et fuldstændigt nederlag og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
1610 - 1658 (48 år)