| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1571 | - 6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
|
| 2 | 1658 | - 30 jan. 1658: Carl X Gustav
Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og driver den lille danske
forsvarsstyrke ved Tybring Vig, syd for Middelfart, på flugt.
- 7 feb. 1658: Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fæstningens
kommandant til at kapitulere.
- 26 feb. 1658: Freden i Roskilde
Roskildefreden. Den hårdeste fred i Danmarks historie. Frederik
III må bl.a. afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Trondhjems
Len. (Se 3/6 1657).
- 30 jun. 1658: Kongens Livregiment til Fods - nu Den kgl. Livgarde - oprettes.
- 7 aug. 1658: Carl X Gustav bryder Roskilde-freden
Carl X Gustav bryder Roskilde-freden og går uden krigserklæring i
land ved Korsør med en hær på 7.000 mand og marcherer mod København.
(Se 26/5 1660).
- 11 aug. 1658: Belejringen af København
Belejringen af København tager sin begyndelse. Frederik III lader
byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav
opmarcherer på Valby Bakke.
- 13 aug. 1658: Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besætning i løbegravene ved sydenden af St.Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger.
- 23 aug. 1658: "Generaludfaldet" fra København mod svenskerne. Generalløjtnant
Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment(nuv.
Den kgl.Livgarde), Schacks Regiment (nuv. Dronningens Livregiment),
Gyldenløves Dragoner (nuv. Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment
(nuv. Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes,
håndværkssvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca.2.800
mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Vestervold.
Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne
og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medførende
466 fanger og 6 kanoner.
- 30 aug. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca.
500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og driver de
svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri
og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen.
- 3 sep. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger.
- 6 sep. 1658: Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsættes som belejringsartilleri mod København.
- 10 okt. 1658: Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8.oktober i land ved Dragør med en styrke på 2.000 mand for at erobre øen og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. ved Hollænderbyen svenskerne et fuldstændigt nederlag og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd.
|
| 3 | 1659 | - 19 jan. 1659: Stormen på København
Svensk overrumplingsforsøg mod København. Et svensk rytterregiment
under anførsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem
over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende
dansk styrke tilbage og går til angreb mod Christianshavns
vold. Efter halvanden times kamp må svenskerne vige med følelige
tab. Landgreven er blandt de hårdt sårede.
- 7 feb. 1659: Træfningen ved Andemose på Langeland
Træfningen ved Andemose på Langeland. Øens bondeopbud under landsdommer
Vincents Steensen, der falder, afslår svenskernes angreb.
- 9 feb. 1659: Generalprøve på stormen på København
Generalprøve på stormen på København. Flere svenske fodfolksregimenter
under anførsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod
Slotsholmens fremspringende hjørne, mens rytteriet, anført af Carl
X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab
for svenskerne; Stenbock er blandt de sårede.
- 11 feb. 1659: Stormen på København
Stormen på København. Den svenske hær under Carl X Gustav stormer
hovedstaden. Hovedangrebet sættes ind mod Vesterport, et skinangreb
foretages mod Christianshavn og et senere angreb sættes ind mod
Østerport. Overalt afslås angrebene med store tab for svenskerne:
over 1.500 døde og sårede. Forsvarernes tab: ca. 50 døde og sårede.
- 20 mar. 1659: Mislykket svensk angreb på Langeland
Mislykket svensk angreb på Langeland. Beskyttet af 12 orlogsskibe
går en svensk styrke på 2.500 mand under generaladmiral Wrangels
personlige ledelse i land to steder på øen, men den lokale milits
under anførsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med
stor kraft, tilføjer dem et tab på 200 mand, hvoraf 15 officerer,
og kaster dem tilbage til skibene.
- 4 jul. 1659: Kampen ved Allinge
Kampen ved Allinge. Svenske tropper går i land på kysten nær Allinge,
men fordrives af Bornholms milits (nuv. Bornholms Værn) under
ledelse af øens kommandant, oberst Eckstein.
- 15 jul. 1659: Nakskov kapitulerer
Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og udholdende forsvar i næsten
2½ måned overgiver kommandanten, oberst Kørber, fæstningsbyen
til den svenske general Wrangel.
- 31 okt. 1659: Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps på ca. 3.500 mand går i land ved Kerteminde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, på flugt og går i stilling på Hindsholm. (Se 4/11 1659).
- 4 nov. 1659: Feltmarskal Ebersteins dansk-polsk-brandenburgsk-østrigske korps på ca. 5.000 mand går fra Snoghøj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gør klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/10 1659).
- 24 nov. 1659: Slaget ved Nyborg
Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Ebersteins korps (se hhv. 31/10 og 4/11 1659) den 21. har forenet sig ved Odense, angriber de den 24. den svenske hær på ca. 7.000 mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en stærk stilling uden for Nyborg. Efter en hård, omskiftelig og langvarig kamp lykkes det 2 danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri på yderste højre fløj og komme i ryggen på det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab.De overlevende af den svenske styrke, knap 5.000 mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelsesløst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet især udmærkede sig, er Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (nuv. Prinsens Livregiment).
|
| 4 | 1660 | - 27 maj 1660: Freden i København
Freden i København. På grund af stormagternes indblanding bliver
der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må svenskerne
give afkald på Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere
selv har befriet deres Ø. (Se 7/8 1658).
- 26 nov. 1660: Krigskollegiet - nu Forsvarsministeriet - oprettes. (Se 10/12 1921).
|
| 5 | 1661 | - 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
|
| 6 | 1662 | - 17 apr. 1662: General H. Rüse Tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader
en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 efter
en storbrand approberes 25.oktober et forslag, hvorefter en ny
bygning (nuv. Rigensgade 7) bygges. Den l8.maj 1776 godkender kongen
en udvidelse, hvorved resten af den i dag værende hovedbygning
rejses (nuv. Rigensgade 9).
|
| 7 | 1664 | - 22 apr. 1664: Frederiksodde skifter navn til Fredericia.
- 28 okt. 1664: Første indkvartering af soldater i Kastellet.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk