Tidslinje: Caroline Georgine Diderikke Bang: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

1789 - 1826 (37 år)

Tavlebredde: Opdater

Tidslinje

Tøm

Alfred Franklin Adams (1885 - 1969)

Caroline Georgine Diderikke Bang (1789 - 1826)

	Dato	Begivenhed(er)
1	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
2	1710	10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
3	1713	26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
4	1764	21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
5	1789	19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870. 13 jul. 1789: Den militære hilsen - Honnør - med hånden ført til huen indføres i hæren.
6	1790	5 mar. 1790: Pinligt forhør afskaffes i militæretaten. 12 mar. 1790: Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militæretaten i Danmark og Norge.
7	1791	15 apr. 1791: Den ved kavalleriet hidtil brugte stigremsstraf afskaffes og i stedet skal spidsrodstraf benyttes. 29 apr. 1791: Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige eller at antage dem som sådanne. Fremover skal de benævnes "profosser" og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med enkelte forandringer fra øvrige menige. 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
8	1792	6 jan. 1792: Kongelig resolution forbyder pælslåen som straf overalt i Armeen. 13 jan. 1792: Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2.september 1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799. 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923. 27 apr. 1792: Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl. a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.
9	1794	6 jan. 1794: Den classenske Legatskole på Strandgades kaserne begyndes. 27 feb. 1794: Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens kaserne Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg og vagtparaden fulgte med.
10	1796	12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1.september 1965.
11	1800	1800: Empiren Empiren 1800-tallet
12	1801	19 jan. 1801—15 feb. 1808: Kgl forordning om Landeværns oprettelse. Nedlægges 15/2 1808. (Se 27/2 1808). 25 mar. 1801: Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt korps, der samme dag blev stiftet og fik navnet Kongens Livjæger Corps, hvilket blev approberet af kongen 15/4 s.å. Ophæves 28/5 1870. Genoprettes 29/10 1885. Ophæves 20/6 1957. 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864. 2 apr. 1801: Slaget på Reden Slaget på Reden. Den danske defensionseskadre under kommandør Olfert Fischer kæmper i henved 4 timer mod en talmæssigt langt overlegen engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken på de danske skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på lige fod med flådens personel.
13	1802	11 jun. 1802: Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning. Kgl. resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegadens kaserne, ophører 1915. 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
14	1803	15 jul. 1803: Kgl. resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen, og underofficerer og menige skal bære kort rundt hår.
15	1804	27 jan. 1804: Kgl. approbation, om at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper. Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en vaccination af hele landets befolkning. 25 aug. 1804: Det militære gymnastiske Institut - nu Forsvarets Gymnastikskole - oprettes.
16	1806	24 apr. 1806: Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.
17	1807	16 aug. 1807: En engelsk hær på 11.000 mand, der hurtigt forøges til 31.000 mand, under ledelse af Arthur Wellesley (hertugen af Wellington) går i land ved Vedbask. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud, eftersom der ikke er erklæret krig. 17 aug. 1807: belejringen af København Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere, en bataillon af Norske Livregiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske Rytterregiment og 4 kanoner fordriver de engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden modtager store forstærkninger. 20 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca. 2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage. 25 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden og Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved Assistens kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere frem og besætter Classens Have. 26 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet. 29 aug. 1807: Kampen ved Køge Kampen ved Køge. Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca.6.000 mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og fuldstændig splittet af et detacheret engelsk korps på 6.700 mand under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver taget til fange. 31 aug. 1807: Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og såres let. 2 sep. 1807: Englænderne indleder bombardement af København. 4 sep. 1807: Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke. 5 sep. 1807: Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes. 7 sep. 1807: København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde. 22 okt. 1807: Sjællandske Dragonregiment - Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment - oprettes. Ophævet under navnet 3 .Dragonregiment 29/7 1865. 21 dec. 1807: Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4. Det Jydske Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4. Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4. 24 dec. 1807: Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 1816. Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
18	1808	8 jan. 1808: Dansk oversættelse af Krigs-artikels brev og Krigsrets instruktion af 19-juni 1703 autoriseres. 16 jan. 1808: Samsø Landmilits oprettes. Ophæves 6/9 l8l4. 20 jan. 1808: Generalstaben i Danmark - nu Hærstaben - oprettes. 13 feb. 1808—4 sep. 1816: Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l6. 23 feb. 1808: Danmark-Norge erklærer Sverige krig Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809). 1 jun. 1808: Københavns Borgervæbning omorganiseres. Ophæves 1/7 1870, og i stedet oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se l/l2 1909). 18 jun. 1808: Den nu reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni s.å.
19	1809	31 maj 1809: Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fæstningsbyen, der er besat af et prøjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen. 9 dec. 1809: Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater og samtidig fastsættes en formular til troskabseden. 10 dec. 1809: Freden i Jönköbing Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).
20	1810	2 jan. 1810: Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere navnet Den danske Hærs Veterinærtjeneste, nedlægges 1 .september 1965.
21	1811	1811: Landets første juletræ tændes i København. 27 mar. 1811: Stormen på Anholt Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt fra englænderne, der bruger øen som base for deres konvojer og har bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm på fortet afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fanges - kun ca. 150 mand når tilbage til Jylland.
22	1813	25 maj 1813: Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner, med forretning i Vaisenhusets gård på Strøget1826 flyttes til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek. 25 aug. 1813: Raketkorpset oprettes. Ophæves 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848 og underlægges Artilleriet. 3 sep. 1813: Frederik VI erklærer Sverige krig Frederik VI erklærer Sverige krig. (Se 14/1 l8l4). 4 sep. 1813: Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives på flugt af 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand. 4 sep. 1813: Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fanger og 2 døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har 6 sårede. 18 sep. 1813: Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin. 26 sep. 1813: Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Wittrog en stor styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et betydeligt tab af døde og sårede. 7 okt. 1813: Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lützows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment) og et par jægerkompagnier, hvorefter sekondløjtnant E.Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6.eskadron (nuv. Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger. 12 okt. 1813: Rytterkampen ved Rosengarten Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk-tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister 2 døde og 3 sårede. 21 okt. 1813: Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig. (Se l4/l l8l4). 4 dec. 1813: Kampen ved Boden Kampen ved Boden. Under den danske hærstyrkes (Auxiliærkorpsets) tilbagetrækning fra Nordtyskland, standser general Lassons brigade - Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og ½ eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) - fortroppen af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og sårede og 33 fanger. 6 dec. 1813: Rytterkampen ved Alt Rahlstedt Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og forfølger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandig udførende attaker for at holde fjenden på afstand. 7 dec. 1813: Træfningen ved Bornhøved Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytterbrigade under general Skoldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (nuv. k. Artilleriafdelings 2.Batteri), hvorefter et modstød af Holstenske Infanteriregiment (nuv. Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab. 10 dec. 1813: Slaget ved Sehested Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på 10.000 mand (Auxiliærkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrækningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på 10.000 mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps, (men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf 654 fanger, og 2 kanoner, mens danskernes samlede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (nuv. Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (nuv. Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (nuv. Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (nu tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (nuv. 4. Artilleriafdelings 2. og 3. batteri - Sjællandske Artilleriregiment). 19 dec. 1813: Frederiksort kapitulerer Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division på ca. 6.000 mand har indesluttet fæstningen. Besætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand.
23	1814	1814—1815: Wienerkongressen. 14 jan. 1814: Freden i Kiel Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som "erstatning" får Danmark svensk Pommern. (Se 3/9 1813 og 21/10 1813). 17 jan. 1814: Danmark erklærer Frankrig krig Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se l4/l l8l4). Inden vore tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.
24	1815	5 jan. 1815: Glückstadt kapitulerer Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement til den svenske general Boije. Besætningen, ca. 3-000 mand, får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med afsked og 6 måneders fæstningsarrest. 18 jun. 1815: Slaget ved / the battle of: Waterloo Slaget ved / the battle of: Waterloo 25 jun. 1815: Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres med en rad knapper mod tidligere 2 rad. Det besparede beløb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder, hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus. 27 jul. 1815: Cirkulære bestemmer, at den hidtil brugte skik i København ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, steges okser på spid på byens torve og sprang vin i springvandene ophørte, men at man i stedet ved den kommende kroning skulle give alle menige i aktiv tjeneste af garnisonen København hver 1 rigsbankdaler og underofficerer 2 rigsbankdaler.
25	1816	1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes. Nedlægges 16.januar 1912.
26	1817	9 mar. 1817: Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt i landet skal nedlægges. 23 apr. 1817: Kgl. Resolution om hæderstegn for underofficerer for 8 og 16 års tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Ophørte med at uddeles 1922.
27	1818	4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
28	1819	17 feb. 1819: Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn, skal fæstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Citadellet i København fører navnet Frederikshavn. Fæstningen blev bygget i årene 1686-90 og nedlagdes i 1863. Krudttårnet benyttes i dag som museum.
29	1828	1828: Gymnastikundervisning indføres i skolerne. 4 feb. 1828: Artillerikorpset får en ny ordning. Artillerikompagnierne kaldes batterier.
30	1830	1 nov. 1830—1868: Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.
31	1836	23 feb. 1836—6 mar. 1836: Slaget ved / the battle of: Alamo Slaget ved / the battle of: Alamo 10 aug. 1836: Det forbydes sælgerkoner at komme på Fællederne med bærebøre, borde og telte, når våbenøvelser finder sted. 17 okt. 1836: Spidsrodsstraffen afskaffes.
32	1837	1837: Købstæderne får selvstyre. 15 sep. 1837—1971: Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede "nye Artilleri kaserne" påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes kaserne. Ophører 1971.
33	1838	15 jul. 1838: Frederik VI bestemmer, at Tøjhusets samlinger og Det kgl. Partikulære Rustkammer forenes til Den historiske Våbensamling. Det har dels været underlagt Artilleriet og Hærens tekniske Korps. Fra 1. april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tøjhusmuseet. 196l overgår det til Ministeriet for kulturelle anliggender.
34	1839	1 jan. 1839—30 dec. 1848: Ifølge kgl. resolution af 4.december 1838 oprettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment et Grænsegendarmerie corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste l/l 1839- Ophører 30/12 1848. 30 dec. 1839: Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20.januar I808 havde hørt sammen, adskilles; Adjutantstaben får navnet "Bureau for Armeens Commandosager". 1840 benævnt "Kongens Adjutantstab". I dag sæde på Christiansborg under navnet "Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab".
35	1842	8 apr. 1842: Generalstabens topografiske Afdeling - nu Geodætisk Institut - oprettes. 8 jun. 1842: Kgl. resolution angående nye dannebrogsfaner og estandarter. 1 jul. 1842: 3. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregiment. 8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som 8. Batailion tilknyttet Sjællandske Livregiment. lO. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som lO. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment. l4. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hæren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.å. under navnet Lauenborgske Jægerkorps, indlemmes efter treårskrigen atter i den danske hær under navnet 14. lette Infanteri-Bataillon. Nu som l4. Bataillon tilknyttet Sjællandske Livregiment. 1. Jægerkorps oprettes. Nu som 20. Bataillon tilknyttet Prinsens Livregiment. 1. Artilleriregiment - nu Kronens Artilleriregiment - oprettes. (Se 18/ 1 ). Ifølge den nye hærordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hasren. En ny kategori befalingsmænd indføres "frivillige officerer af krigsreserven" senere Reserveofficerer.
36	1843	23 maj 1843: Ejendommen Enighedsværn købes af Landmilitæretaten til anlæg af skydebaner for København og Citadellet Frederikshavns garnisoner.(Den lå, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kallebodstrand). Overgår til Københavns kommune 1870.
37	1844	18 nov. 1844: Nye straffebestemmelser, der bl.a. forbød at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning.
38	1845	30 apr. 1845: Ifølge kgl. resolution opføres i Sofie Hedvigs Bastion en række bygninger, der fik navn af "Ny Laboratorium".
39	1846	3 aug. 1846—1881: Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves l88l.
40	1847	11 jan. 1847: Kongelig resolution bestemmer, at der skal rejses en mølle i Kongens bastion i Kastellet, en hollandsk vejrmølle. Den tidligere stubmølle var under en storm den 26.januar 1846 blæst omkuld. Møllen er stadig bevaret på Kastelsvolden som den eneste af de mange, der fandtes på Københavns volde.
41	1848	4 mar. 1848: Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef. 21 mar. 1848: Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre. 26 mar. 1848—1 mar. 1849: Jagds Patruljekorps - "Jagds gule Kanariefugle", et pålideligt efterretningskommando - oprettes. Ophæves 1/3 1849. 1 apr. 1848—31 aug. 1848: 1.Bataillon danske frivillige oprettes. Ophæves 31/8 1848. 7 apr. 1848: Hærens Lægekorps - nu Forsvarets Lægekorps - oprettes. 9 apr. 1848: Slaget ved Bov Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1.096 mand, mens vort samlede tab er på 94 mand. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: l.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment) og ll.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment). 12 apr. 1848: Prøjsen og det tyske forbund anerkender oprørsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 184-9). 14 apr. 1848—15 okt. 1848: Det beredne Jægerkorps fra Øerne - l.del af "Herregaardsskytterne" - oprettes. Opløses medio oktober s.å. 16 apr. 1848—19 sep. 1848: Det jydske Skarpskyttekorps - 2.del af "Herregaardsskytterne" - oprettes. Ophæves 19/9 s.å. 19 apr. 1848—26 mar. 1852: 1. - 5. Reservebataillon og 1. og 3. Reservejægerkorps - alle med krigshistorie under Treårskrigen - oprettes. Ophæves 26/3 1852. 21 apr. 1848: Træfningen ved Altenhof Træfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernførde fordriver slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann. 23 apr. 1848: Slaget ved Slesvig Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca. 33.000 mand bestående af prøjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den 11.000 mand stærke danske hær under general Hedemann. På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: l.Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 10.Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), ll.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment), 1.Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), 3*Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann (nuv. Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment). 24 apr. 1848: Kampen ved Oversø Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), der gør forposttjeneste, omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkompagnierne må overgive sig, mens et tredje undkommer. 5 jun. 1848: Slaget ved Dybbøl. Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med 17.000 mand prøjsere og forbundstropper angriber den danske hærstyrke på 12.000 mand i Sundeved, men standses foran Dybbølbanke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage til deres udgangsstillinger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under kampen: Garden til Fods (nuv. Den kgl.Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 4.Linie- Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment), 6 .Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Prinsens Livregiment) og 1.Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment). Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (nuv. Kronens Artilleriregiment) og Jessen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner. 7 jun. 1848: Træfningen ved Hoptrup Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon. 29 jun. 1848: Træfningen ved Haderslev Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3-Reservebataillon og to kompagnier af 8.Bataillon (nu tilknyttet Sjællandske Livregiment) under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvigholstenske hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage til Kolding. 26 jul. 1848: Den første feltpræst ved hæren antages, iflg. kgl. resolution af 22.juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966). 16 aug. 1848: l. Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen. Ophæves 26/3 l852. 6 sep. 1848—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia i 1849 og ved Isted i 1850. Ophæves 26/3 1852. 14 sep. 1848—26 mar. 1852: 3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852. 3 dec. 1848—26 mar. 1852: 1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i Treårskrigen især ved Adsbøl, Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
42	1849	1849: Slaget ved / the battle of: Fredericia Slaget ved / the battle of: Fredericia 1 jan. 1849: Den militære Klædefabrik i Usserød starter sin virksomhed under Krigsministeriet. Havde dog mange år forinden eksisteret, men på civile hænder. 1 jan. 1849: Det militære Brødbagningsetablissement i Kastellet, der siden ca. 1670 har været drevet af civile, overgår til Forplejningsvæsenet - Hærens Brødfabrik - nedlægges 31»marts 1961 under navnet Den militære Brødfabrik. 12 feb. 1849: Loven om almindelig værnepligt. Loven om almindelig værnepligt. 1 mar. 1849—26 mar. 1852: 6.Reservebataillon oprettes. Udmærket sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme år. Ophæves 26/3 1852. 3 apr. 1849: Træfningen ved Adsbøl Træfningen ved Adsbøl. Brigaden de Meza - 1.lette Infanteribataillon (nuv. Danske Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset) og 1 .Forstærkningsjægerkorps - fordriver den slesvig-holstenske brigade St.Paul fra Adsbøl og forfølger den til Gråsten. 5 apr. 1849: Træfningen ved Avnbøl Træfningen ved Avnbøl. De danske forpostkompagnier afslår et angreb af store slesvig-holstenske styrker og hævder deres stillinger. 6 apr. 1849: Kampen ved Ullerup Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe - 1. og 3-Reserve-Bataillon, 3 .Reserve-Jægerkorps og 2.Forstærkningsbataillon - slår en dobbelt så stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den på flugt. 13 apr. 1849: Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper under general Prittwitz forsøger at fordrive den danske hærs flankekorps fra Sundeved, men slås tilbage og mister 2 kanoner,der erobres af 10.Bataillon (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment). 21 apr. 1849—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852. 23 apr. 1849: Kampen ved Kolding Kampen ved Kolding. General Bülows tropper fordriver efter hård kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men ma atter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes. ½ eskadron husarer (nuv. Gardehusarregimentet) under løjtnant Castenschjold udmærker sig ved en tapper attake. 7 maj 1849: Træfningerne ved Viuf og Guds Træfningerne ved Viuf og Gudsø. De tyske forbundstropper under general Prittwitz og slesvig-holstenerne under Bonin angriber general Rye, som må opgive sine stillinger og med sit lille korps på 7-000 mand indleder sit tilbagetog gennem Nørrejylland. 8 maj 1849: Træfningen ved Vejle Træfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz1 tropper en hel dag og trækker sig derefter i god orden tilbage til en ny stilling bag Hansted å. 11 maj 1849—26 mar. 1852: 4. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Ophæves 26/3 1852. 21 maj 1849—26 mar. 1852: 5. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Ophæves 26/3 1852. 23 maj 1849: Forpostkamp foran Fredericia Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6.Reservebataillon rykker om natten frem for at sløjfe volden omkring ruinerne af et blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fæstningens hovedvold, men gribes i mørket af panik og flygter. Den følgende dag lykkes det med kanoner fra fæstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle kanonbåde i Lillebælt af jævne volden med jorden. 31 maj 1849: Rytterkampen ved Aarhus, l½ eskadron af 6.Dragonregiment samt er par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle nuv. Jyske Dragonregiment) kaster med et tab på 11 mand, heraf 2 døde, to prøjsiske husareskadroner og tilføjer dem et tab på 44 mand, heraf 2 døde og 23 fanger. 3 jun. 1849: Forpostfægtning foran Fredericia. En slesvig-holstensk styrke, der i ly af mørket rykker frem for at anlægge en batteristilling ved den såkaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion, standses og drives med tab tilbage af de derværende danske forpostkompagnier. 5 jun. 1849: Almindelig værnepligt indføres. 9 jun. 1849: Overfaldet i Nørre Snede Overfaldet i Nørre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk husarkommando og tager 4 officerer og 60 mand til fange. 30 jun. 1849: Udfald fra Fredericia Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstløjtnant Irminger retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopført slesvig- holstensk batterianlæg, der erobres og sløjfes. 6 jul. 1849: Slaget ved Fredericia Slaget ved Fredericia. En dansk hær på 20.000 mand, der gradvis er blevet samlet i fæstningsbyen, stormer under general Bülows overledelse den ca. 16.000 mand stærke slesvig-holstenske belejringshær og tilføjer den et fuldstændigt nederlag. Fjenden mister 3.000 mand, hvoraf ca. 2.000 fanger, og 31 kanoner. På dansk side er tabet 512 faldne (deriblandt general Rye), 1.344 sårede og 35 fanger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri -Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Prinsens Livregiment), 7. Linie-Infanteri-BataiIlon (nuv. Bornholms Værn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Sjællandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Batailion (nuv. Dronningens Livregiment). 10 jul. 1849: Den foreløbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark. (Se 12/4 1848 og 2/7 1850).
43	1850	2 jul. 1850: Freden mellem Danmark og Prøjsen Freden mellem Danmark og Prøjsen undertegnes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849). 24 jul. 1850: Træfningerne ved Helligbæk og Solbro Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden. 25 jul. 1850: Slaget ved / the battle of: Isted Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under general Krogh over den slesvig-holstenske hær under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern)der skulle være faldet fjenden i flanken og afskåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lykkes den slesvig-holstenske hær at undkomme til Rendsborg. Fjenden mister 2.808 mand, hvoraf 1.483 fanger, samt 5 kanoner. Den danske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Læssøe), 2.358 sårede og 4l5 fanger. Følgende afdelinger af den danske hær udmærker sig specielt under slaget: Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), 1. lette infanteri- Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Slesvigske Fodregiment), 1. Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), Batteriet Dinesen og Haxthausen (nuv. Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (nuv. Nørrejyske Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (nuv. Sønderjyske Artilleriregiment). 28 jul. 1850: Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af Gardehusardivisionen (nuv. Gardehusarregimentet) under ritmester Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste. 7 aug. 1850: Frederiksstads erobring. En dansk styrke bestående af 7. Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og 6 kanoner under kommando af oberstløjtnant Hans Helgesen stormer og indtager byen. 8 sep. 1850: Træfningen ved Stapelmølle Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og et kommando af 4. Reserve-Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højdedrag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling. 12 sep. 1850: Kampen ved Mysunde Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke på 10-J batailloner, 3 eskadroner og 46 kanoner under anførsel af general Willisen angriber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade på 3 batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jægerkorps (nu begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon, Batteriet Dinesen (nuv. Kronens Artilleriregiment). 4 okt. 1850: Stormen på Frederiksstad Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages forudgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på 8 batailioner, understøttet af 50 kanoner og 4 kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger: 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og batteriet Glahn (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig. 24 okt. 1850: Rytterfægtningen ved Mielberg kro Rytterfægtningen ved Mielberg kro. En slesvig-holstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og slås på flugt.
44	1851	3 feb. 1851: Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods indøves og uddannes fremtidig som let infanteri. 1 apr. 1851: Slavestraffen ophører Slavestraffen ophører. Dog måtte de, som var idømt straffen, forbli ve; de sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i 1854.
45	1852	12 aug. 1852: Kgl. Resolution. Samtlige omkring Rendsborg anlagte fæstningsværker sløjfes.
46	1854	27 sep. 1854: Kronborg Slot overdrages militæretaten til kaserne.
47	1856	23 jun. 1856: Det pålægges afdelingerne at benævne de værnepligtige efter deres familienavn og ikke efter føde- eller hjemsted. 30 jun. 1856: København ophører med at være en fæstning, idet samtlige militære vagter og poster inddrages, og bevogtningen overtages af politiet. 7 jul. 1856: Armebefaling benævnes Kundgørelse for Armeen, nu Kundgørelse for Forsvaret. 13 okt. 1856: Generalinspektorater for de forskellige våben oprettes.(se 1/6 1967).
48	1858	8 maj 1858—1932: Beslagskolen oprettes. Nedlægges 1932. Gennem mange år under navn af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik i 1932 i nuværende Pansertroppernes Befalingsmandsskoler.
49	1859	10 apr. 1859: De danske Våbenbrødre stiftes.
50	1860	13 feb. 1860: Tvungen kirkegang for de militære underklasser ophæves. Blev bekendtgjort den 20.s.m. for Armeen.
51	1861	4 apr. 1861—7 maj 1937: Akademisk Skyttekorps oprettes. Ophæves 7/5 1937.
52	1863	28 okt. 1863: 1. og 2.Fæstningskompagni - København og Fredericia - oprettes. Indgår 1/10 1867 i 2. Artilleribataillon. (Se 1/10 1867). Sjællandske Luftværnsregiment (fra 1/9 1970 sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan føre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fæstningskompagnis oprettelse. 3. Fæstningskompagni - Rendsborg - oprettes. Ophæves 11/5 1865. 4 dec. 1863: Ifølge kgl. resolution bestemmes, at hærens befalingsmænd ved tiltale af menige fremtidig skulle benytte udtrykket "De". Hidtil havde man sagt "Du" ved tiltale af menige. 11 dec. 1863: 4. Fæstningskompagni - Sønderborg - oprettes. Ophæves 2/11 1864.
53	1864	11 jan. 1864: 5. og 6. Fæstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5«kompagni ophæves 2/11 s.å. og indgår i 1 .Fæstningskompagni (se 28/10 1863). 6.kompagni ophæves l/l2 s.å. og indgår i 3 .Fæstningskompagni (se 28/10 1863). 1 feb. 1864: Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmæssige grunde ikke kan opfyldes, går en prøjsisk og østrigsk hær på 57-000 mand over Ejderen, og Danmark er dermed i krig med disse to stormagter. (Se 30/10 1864). 2 feb. 1864: Kampen ved Mysunde Kampen ved Mysunde. Prøjserne under prins Friederich Carl forsøger at overskride Slien, men bliver trods stor talmæssig overlegenhed i mandskab og artilleri slået tilbage. Under kampen udmærker følgende danske afdelinger sig særligt: 6.Fæstningskompagni (nuv. Kronens Artilleriregiment). 3.Infanteri-Regiment (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment). 18.Infanteri-Regiment (nuv. Jægerkorpset). 10.Batteri (nuv. Sjællandske Artilleriregiment). 3 feb. 1864: Kampen ved Kongshøj og Jagel Kampen ved Kongshøj og Jagel. Østrigerne under Gablenz kaster de danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen. 6 feb. 1864: Kampen ved Sankelmark Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Müller: 1. og 11.Regiment (nuv. Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser østrigerne og sikrer den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke. 22 feb. 1864: Forpostkamp ved Dybbøl Forpostkamp ved Dybbøl. Prøjserne angriber de danske forposter i front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg. 29 feb. 1864: Rytterkampen ved Vorbasse Rytterkampen ved Vorbasse. 5. eskadron af 3-Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Moe kaster to prøjsiske eskadroner. 8 mar. 1864: Rytterfægtningen ved Højen kro. En dansk feltvagt på 25 mand af 6. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) attakerer og kaster en østrigsk rytterstyrke. 8 mar. 1864: Kampen ved Vejle Kampen ved Vejle. Østrigerne under Gablenz angriver Vejle-stillingen og tvinger general Hegermann-Lindencrone til at gå tilbage til Horsens. 8 mar. 1864: Forpostkamp foran Fredericia. Østrigerne driver de danske forposter tilbage og fuldbyrder fæstningens cernering. Under tilbagegangen bliver et dansk kompagni afskåret og taget til fange. 17 mar. 1864: Forpostkamp foran Dybbølstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og prøjserne driver vore forposter tilbage til kort afstand fra skanserne. 23 mar. 1864—17 aug. 1864: Aarøes Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald på fjendtlige posteringer langs den jyske Østkyst. Ophæves 17/8 1864. 28 mar. 1864: Mislykket prøjsisk angreb ved Dybbøl. To prøjsiske regimenter angriber vore forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men angrebet afvises, og et dansk modstød, hvorunder navnlig 10.Regiment (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, driver fjenden tilbage til udgangsstillingerne. 29 mar. 1864: Overfaldet i Assendrup Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke på 200 mand af Aarøes strejfkorps overrumpler prøjsiske husarer i landsbyen Assendrup og tager 22 mand til fange. 30 mar. 1864: Rytterfægtningen ved Hjortsballe kro Rytterfægtningen ved Hjortsballe kro. En lille dansk styrke på 45 mand af 6.Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) og 20 infanterister af 1.Regiment (nuv. Danske Livregiment) overrumpler et prøjsisk husarkommando og tager 10 mand til fange. 18 apr. 1864: Slaget ved / the battle of: Dybbøl Slaget ved / the battle of: Dybbøl 18 apr. 1864: Stormen på Dybbøl Stormen på Dybbøl. Efter en forudgående voldsom artilleribeskydning stormer prøjserne de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket modstand af samtlige deltagende danske afdelinger og trods 8.Brigades - 9. Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og 20.Regiment (nu tilknyttet Prinsens Livregiment) - tapre og glimrende modstand erobres skanserne, og den danske hær må under svære tab forlade Sundeved og gå tilbage til Als. Vi mister 4.800 mand, heraf ca. 1.700 døde og sårede; prøjserne mister 1.200 mand. maj 1864: Slaget ved / the battle of: Helgoland Slaget ved / the battle of: Helgoland 29 jun. 1864: Slaget om / the battle of: Als Slaget om / the battle of: Als 29 jun. 1864: Kampen på Als Kampen på Als. Prøjserne går om natten i både over Alssund og bemægtiger sig halvøen Arnkilsøre, hvorfra de hurtigt trænger frem over selve øen. De danske forsvarsstyrker, der sættes spredt ind, bliver overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegnæs, hvor de indskibes og sejles til Fyn. 3 jul. 1864: Affæren ved Lundby Affæren ved Lundby. Et kompagni af 1.Regiment (nuv. Danske Livregiment) beordres af oberstløjtnant Beck til angreb i kolonne på et prøjsisk kompagni, der har taget stilling bag et gærde, og mister i løbet af to minutter 97 mand, mens prøjserne mister 3 mand. Episoden kom til at spille en stor rolle i fodfolkstaktikkens historie, idet den på afgørende måde beviste bagladegeværets overlegenhed over for forladegeværet. 30 okt. 1864: Freden i Wien Freden i Wien mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig på den anden. Danmark afstår hertugdømmerne Slesvig og Holsten og får sydgrænse ved Kongeåen. (Se 1/2 1864).
54	1865	10 maj 1865: Ved skrivelse oprettes Traincompagniet og den 20.maj møder de første 31 mand ved kompagniet. Forløberen for Sjællandske Trænregiment. (Se 1/11 1951).
55	1866	23 dec. 1866: Geværfabrik på Tøjhusets grund tages i brug, virkede som sådan til 1889, og bygningen nedreves 1905, hvor en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny geværfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand.
56	1867	6 jul. 1867: 4. Ingeniørkompagni, senere 8. Ingeniørkompagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato. 6 jul. 1867: Faneeden afskaffes. 6 jul. 1867: Ved hærlov oprettes Hærens Auditørkorps - nu Forsvarets Auditørkorps - Der havde dog været auditører ved hæren lige siden 16OOtallet, men ikke som et selvstændigt korps. 1 okt. 1867: 23. Bataillon - nu tilknyttet Prinsens Livregiment - oprettes. 24. Bataillon - nu tilknyttet Danske Livregiment - oprettes. 25. Bataillon - nu tilknyttet Falsterske Fodregiment - oprettes. 26. Bataillon - nu tilknyttet Fynske Livregiment - oprettes. 27. Bataillon - nu tilknyttet Dronningens Livregiment - oprettes. 28. Bataillon - nu tilknyttet Dronningens Livregiment - oprettes. 29. og 30.Bataillon oprettes. Ophæves 1/10 1923. 31. og 32.Bataillon (Forstærkningsbatailloner) oprettes. Ophæves 31/10 1932. 33. Bataillon (fra 23/3 1932: 3 -Livgardebatailion) oprettes. 34. -40. Bataillon (Forstærkningsbatailloner) oprettes. Ophæves 1/10 1923. 1. Artilleribataillon oprettes. Ophæves l/ll 1932. 2. Artilleribataillon oprettes. Ophæves 12/5 1920.
57	1868	1 maj 1868: Hærens Officersskole oprettes. Får til huse i Landkadetakademiets bygninger i Fredericiagade. (Se også 26/8 1713). 15 jun. 1868—1880: Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling 1880. 1 okt. 1868: Artilleriets korporalskole og sergentskole (1869) - nu Artilleriets Befalingsmandsskoler - oprettes. (Se 20/2 1974). Hærens Forplejningskorps - nu Forsvarets Intendanturkorps - oprettes. Hærens Forplejningskorps Skole - nu Intendanturkorpsets Skole - oprettes. 1 nov. 1868: Rytteriets Korporal- og Sergentskole - nu Pansertroppernes Befalingsmandsskoler - oprettes. Se 1/3.
58	1869	26 feb. 1869: Lov om Nyborg fæstningsnedlæggelse. Blev anlagt i det 12. århundrede. 1 maj 1869: Frederiksberg Slot bliver bolig for Hærens Officersskole og Elevskolen. 1 nov. 1869: Skydeskolen(for håndvåben) - nu Infanteriskolen - oprettes. Se 1/3.
59	1870	1870: Slaget ved / the battle of: Poupry Slaget ved / the battle of: Poupry
60	1871	31 okt. 1871: Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes.
61	1872	5 maj 1872: Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen) Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen)
62	1874	28 aug. 1874: Københavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Københavns Hovedvagt havde siden 1680 ligget på Kongens Nytorv ud for Hovedvagtsgade.
63	1876	30 sep. 1876: Generalstabens krigshistoriske arbejder - nu Hærstabens militærhistoriske arbejder - oprettes.
64	1880	7 jun. 1880: Officersforeningen i København stiftes. 25 jul. 1880: 7. Ingeniørkompagni oprettes. Sjællandske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato. 1 nov. 1880: 1. - 4. Artilleriafdeling oprettes.
65	1881	1 jul. 1881: Straffelov for Krigsmagten af 7. maj l88l træder i kraft, fra samme tid ophæves såvel alle i krigsartikelbrevene indeholdte som ellers for krigsmagten givne straffebestemmelser.
66	1882	16 aug. 1882: Terrænet nord for Jægerspris bliver taget i brug; første skydedag 16/9 1882 på private gårdes jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den første lejr (teltlejr), men efterhånden blev lejrområdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger. 13 nov. 1882: Det første soldaterhjem under "Det grundtvigske Soldaterarbejde" åbner på Christianshavn.
67	1884	22 aug. 1884: Det bestemmes, at i samtlige militære arrester skal forefindes Testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det tillades at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket en antal bønnebøger dertil.
68	1885	5 feb. 1885: 8 stk. 15 cm korte fæstningskanoner skænket af danske kvinder overdrages kongen af en kvindedeputation ved en højtidelighed på Amalienborg. 27 okt. 1885—1894: Militært Gendarmerikorps oprettes. Ophæves 1894.
69	1886	27 mar. 1886: Det første spadestik til Københavns nye befæstning gøres ved Garderhøj.
70	1887	22 jul. 1887: Første danske militære ballonopstigning på Østerbro i København med to mand. 16 sep. 1887: Fælles sekondløjtnantskole for Fodfolket oprettes - Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole - nu Infanteriets Reserveofficersskole. Se 1/3.
71	1888	15 sep. 1888: Gammelmosegård Fortet indvies. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet er færdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet
72	1889	1 nov. 1889: KFUM's soldatermission starter; deres første soldaterhjem åbnes samme dag i København.
73	1890	8 jul. 1890: Ny kaserne på Kong Georgsvej tages i brug af Ride- og Beslagskolen. Ophørte 1932.
74	1891	29 maj 1891: Soldaterlæsning indføres. Små bøger eller småskrifter udgivet af Krigsministeriet til oplysning for soldaterne bliver trykt og kan købes for 15 øre stykket.
75	1892	31 mar. 1892: Ny kaserne i Odense tages i brug. 27 aug. 1892: Garderhøjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Bebyggelsen var påbegyndt 27/3 1886.
76	1894	21 feb. 1894: Salutskydning fra Kastellet ophører og fremtidig overgår det til Københavns Søbefæstning. 1 apr. 1894—12 maj 1920: Fæstningsartilleriregimentet og 3-Artilleribataillon oprettes. Ophæves 12/5 1920. 1 sep. 1894: 2.Ingeniørkompagni flytter ind i den færdigbyggede halvdel af den nye Ingeniørkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingeniørkasernen fik senere navnet Svanemøllens kaserne.
77	1895	27 apr. 1895: Middelgrundsfortet færdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet. Overgår 1932 til Søværnet.
78	1896	28 jan. 1896: Ingeniørløjtnantselskabet stiftes. 1 maj 1896: Soldaterbogen indføres.
79	1898	17 okt. 1898: Gardehusarregimentet tager den nye kaserne på Østerfælled i brug. Kasernen fik senere navnet Østerbrogades kaserne.
80	1903	6 jun. 1903: Lørdag-søndagsorlov indføres forsøgsvis i hæren. 23 jul. 1903: Det første detachement opretter lejr i Borris. 19. august s.å. rykker 16. Bataillon ind som den første.
81	1906	6 jul. 1906: Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af så rede og syges vilkår ved hærene i krig. Bl.a. bestemmes, at "som høflighedsbevis mod Schweiz skal det røde kors på hvid bund, være emblem og kendemærke ved hærenes sundhedstjeneste". 25 okt. 1906: Foreningen Dannevirke stiftes.
82	1909	1 nov. 1909: 5 -Artilleriafdeling oprettes. Hærens tekniske Korps - nu Hærens Materielkommando - oprettes. Se 26/10 1676). 1 dec. 1909: 4l og 42.Bataillon oprettes af Københavns Væbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Ophæves 31/10 1923- Væbningens stab og artillerikompagnier ophæves 20/4 1910.
83	1910	20 apr. 1910—1 nov. 1923: 43. - 50. Bataillon oprettes. Ophæves 1/11 1923. 7 jul. 1910: Al skyts fremskaffet til hæren skal fremover forsynes med det kgl. navnetræk og Rigsvåbnet. 15 aug. 1910: Fodfolkets Underofficersskole oprettes på Kronborg og i Århus, indtil da foregik uddannelsen ved de enkelte regimenter. 16/10 1922 nedlægges Underofficersskolerne,og Folfolkets Sergentskole oprettes. 1961 navn af Infanteriets Befalingsmandsskole, nu Sergentskolen i Sønderborg. (Se 1/10).
84	1911	24 jul. 1911—7 maj 1937: Motor-Ordonnanskorpset oprettes. Ophæves 7/5 1937- (Se 20/6 1937)- 1 nov. 1911: Hærens Musiktilsyn oprettes.
85	1912	25 apr. 1912: Sandholmlejren åbner sine porte for de første indkvarteringer. 2 jul. 1912: Hæren får sin første flyvemaskine Hæren får sin første flyvemaskine, skænket af kaptajn Grut, der gav anledning til oprettelse af Hærens Flyveskole. (Se 1.februar 1923)«
86	1913	22 jan. 1913—24 apr. 1974: Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlægges 2b.april 1974.
87	1914	5 mar. 1914: Militærpersoner skal fremtidig betale samme skatteprocent til kommunen som borgerne. Indtil da havde militærpersoner kun betalt 2%. 21 apr. 1914: Ny kaserne i Holbæk indvies. 1 aug. 1914—20 dec. 1918: 4. og 5. Artilleribataillon oprettes. Ophæves 20/12 1918. Sikringsstyrken formeres. Ophæves 31/3 1919. 20 aug. 1914—31 dec. 1947: Ballonparken oprettes under Fæstningsartilleriet. Kom senere under Hærens Flyvetropper, mistede alt materiellet under krigen og nedlagdes officielt 31/12 1947. (Se desuden 22/7 1887).
88	1916	21 feb. 1916—19 dec. 1916: Slaget ved / the battle of: Verdun Slaget ved / the battle of: Verdun 1 jul. 1916: Slaget ved / the battle of: Somme Slaget ved / the battle of: Somme 22 jul. 1916—1 nov. 1932: 3. Kystartilleribataillon oprettes. Ophæves 1/11 1932.
89	1919	12 sep. 1919: Lov om statens tjenestemænd, hvorved hærens befalingsmænd lønmæssigt ligestilles med statens øvrige tjenestemænd. 28 okt. 1919: Københavnske Soldaterforeningers Samvirke stiftes.
90	1920	9 jan. 1920: Ny lov om retsplejen træder i kraft. De gamle krigsretter bortfalder og man overgår til civile domstole med militære straffesager. 16 apr. 1920—1 okt. 1923: Sønderjydsk Kommando - genindkaldt mandskab fra samtlige hærens fodfolksregimenter formeret i 2 batailloner, en eskadron dragoner og en lille styrke husarer - oprettes. Ophæves 1/10 1923« 25 apr. 1920: Reserveofficersforeningen i Danmark stiftes. 5 maj 1920: Danske soldater indkvarteres på Haderslev kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne 1888. 3 jul. 1920: Officiantgruppens Hovedorganisation stiftes, nu Hovedorganisation for Officerer af B-linien. (Se 1/2 1923).
91	1921	18 mar. 1921: Hovedorganisationen af Officerer af A-linien stiftes. 10 dec. 1921: Krigsministeriets Arkiv, der kan føre sin oprindelse tilbage til Krigskollegiet. (Se 26/11 1660), får navnet "Hærens Arkiv", underlægges 1971 Rigsarkivet, der henhører til Ministeriet for kulturelle anliggender.
92	1922	31 mar. 1922: Ved lov besluttes det at nedlægge Københavns Landbefæstning. Hvidørebatteri, Mellemfortet, Prøvestenen, Kalkbrænderibatteriet, Stückers batteri og Kastrup batteri sættes ud af funktion.
93	1923	1 feb. 1923: Hærens Flyvetropper - nu Flyvevåbnet - oprettes. 1 feb. 1923: Officiantgruppen oprettes, hvoraf størstedelen rekrutteredes af hærens faste underofficerer - Specialofficerer - nu B-officerer. 1 apr. 1923: 3. Feltartilleriregiment - nu Nørrejyske Artilleriregiment - oprettes. 1 apr. 1923—1 nov. 1933: 1. og 2. Landstormsbataillon oprettes. Ophæves 1/11 1933. 1 apr. 1923: Artilleriskydeskolen - Artilleriskolen - oprettes.(Se 20/2 1974). 1 okt. 1923: Pioner- og Telegrafskolen, senere navn af Ingeniørskolen - nu Hærens Ingeniør- og ABC-skole - oprettes. Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler - nu Hærens Ingeniør- og ABC-skole - oprettes. 1 nov. 1923: 7. - 15. Artilleriafdeling oprettes. 13. - 15. Artilleriafdeling nedlægges 23/3 1932 og 10. Artilleriafdeling bliver luftværnsafdeling. 12 dec. 1923: Til brug for Hærens personel indføres en stålhjelm.
94	1926	1 okt. 1926: Fodfolkets Sergentskole - nu Sergentskolen i Sønderborg - oprettes. (Se 15/8).
95	1928	1 apr. 1928: Geodætisk Institut oprettes. Udløber af Generalstabens topografiske Afdeling. (Se 8/4 1842). 13 okt. 1928: Københavns Militærhospital indvies. Overgår 1/4 1963 til Undervisningsministeriet.
96	1929	6 sep. 1929: Første skydedag i skydeterrænet Oksbøl, lejren oprettedes første gang i 1930. Fra 1. august 1934 selvstændigt detachement.
97	1935	20 jan. 1935: Herregården Søgaard, der overtoges af Krigsministeriet 1.november 1934, påbegynder indkvarteringen af soldater i den omdannede Søgaardlejr.
98	1936	6 maj 1936: Tønders nye kaserne tages i brug. 10 sep. 1936: Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg - nu Danske Soldaterforeningers Landsråd - stiftes. 28 nov. 1936: Den nye Bülows kaserne i Fredericia indvies.
99	1937	20 jun. 1937: De til hæren knyttede frivillige korps (i alt 21) holder den sidste parade og afleverer deres faner.
100	1938	13 okt. 1938: Hærens tekniske Korps' Reservehåndværkerskole - nu Hærens Materiel og Færdselsskole - oprettes. 1 nov. 1938: Fodfolkspionerkommandoet oprettes. Sammenlægges 1/11 1951 med Kongens Fodregiment og indgår således siden 31/10 1966 i Kongens Jyske Fodregiment.
101	1939	27 feb. 1939: Dansk Underofficersforening af 1939 oprettes - FOU - nu Sergentgruppens Fællesorganisation 1 apr. 1939: Nyt etablissement ved Hjørring tages i brug af Jyske Arsenal - nu Nordjyske Parkområde. 25 aug. 1939: Forsvarets Gymnastikskoles nye bygning i Ryvangen overdrages skolen.
102	1940	9 apr. 1940: Tyskerne besætter Danmark Tyskerne besætter Danmark. Der finder kampe sted i Sønderjylland ved Abild, Sølsted, Hokkerup, Bredevad, Lundtoftebjerg, Gårdeby, Bjergskov, Åbenrå og Haderslev, hvor små styrker af 4.Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 3.Bataillon (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment) og Fodfolkspionerkommandoet (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) yder hårdnakket modstand og nedkæmper 12 tyske panservogne og 3 kampvogne ved Værløse flyveplads, hvor en dansk maskine skydes ned, og i København ved Amalienborg, hvor Den kgl.Livgarde forsvarer slottet, indtil kongen giver ordre til at indstille kampen. 23 aug. 1940: Krigsministeriet får tilladelse til at erhverve et større areal ved Hevring til indretning af skydeterræn. Senere byggedes en lejr i området. 28 aug. 1940: På grund af beslaglagte kaserner overtog Krigsministeriet postgirobygningen i Herluf Trollesgade, som blev omdannet, og påbegyndte indkvartering på denne dato. Bygningen fik navnet Herluf Trollesgades kaserne og fungerede som sådan til 1946. 1 sep. 1940: Ny gardehusarkaserne i Næstved tages i brug.
103	1941	1 maj 1941: Forsvarets Materielintendanturs bygning på Lyngbyvej 100 tages i brug. 25 aug. 1941: Folk og Værn oprettes. I 1940-41 var holdt en del møder, kursus m. v., og man oprettede et værnenes oplysningskontor til samarbejde mellem garnisonen og civilbefolkningen. Nu Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste.
104	1942	15 jan. 1942: Hærens Sprængningskommandoer oprettes; tjenesten bestod i at uskadeliggøre forsaget ammunition.
105	1943	29 aug. 1943: De tyske besættelsestropper overfalder samtlige danske militære forlægninger, lejre, kaserner og slotsvagter og internerer hæren. Personellet frigives kort efter, men hele den danske hærs materiel beslaglægges og sendes til Tyskland.
106	1945	5 maj 1945: De første styrker fra Den danske Brigade i Sverige landsættes i Helsingør. Brigadens oprindelige navn var "Kommandoen for militære Flygtninge", hvis stab var oprettet i november 1943- 10.juli 19^+5 blev brigaden ophævet. 1 jun. 1945: Påbegyndes nedtagningen af Den danske Brigades barakker i Sverige og overføres til Danmark (herved oprettedes bl.a. Sofielundslejren) hvor de bliver opstillet i Jægerspris, Holbæk, Ringsted og Vordingborg.
107	1946	9 apr. 1946: De danske Lotter - nu Danmarks Lottekorps - oprettes. 26 sep. 1946: Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren indstiftes.
108	1947	8 mar. 1947: Militærpolitiskolen oprettes. 9 jun. 1947—4 jul. 1958: Den danske Brigade i Tyskland er ankommet til hovedkvarteret i Jever, og ved en parade går Dannebrog til tops på kasernen i den danske besættelseszone som tegn på, at Danmark fra i dag har overtaget de hidtil engelske garnisoner i området. Ved paraden så man for første gang De danske Lotter i uniform. Brigaden nedlægges 7-oktober 1949, og en reduceret styrke flyttes til Itzehoe under betegnelsen "Det danske Kommando i Tyskland". Ophørte 4/7 1958. 15 okt. 1947: Den nyopførte Almegårdslejr på Bornholm tages i brug, fik i 1952 status som kaserne.
109	1948	1 feb. 1948: Ferie indføres for hærens faste befalingsmænd.
110	1949	1 apr. 1949: Hjemmeværnet oprettes. Hjemmeværnet oprettes. 1 maj 1949: Forsvarets Tuberkulosestation oprettes. 1 jul. 1949: Den motortekniske Afdeling oprettes under Hærens tekniske Korps, med opgave at anskaffe og forvalte forsvarets motorkøretøjer og reservedele samt at udpege og udskrive motorkøretøjer til forsvaret og Civilforsvaret. 22 sep. 1949: Krigsministeriet overtager Padborglejren til brug for hæren. Lejren blev på tysk krav bygget under krigen (1944) og fik navnet Frøslevlejren, den blev benyttet som internerings- og koncentrationslejr. Nu overgået til Civilforsvaret. Et par af barakkerne er omdannet til museum.
111	1950	17 maj 1950: Soldatens og orlogsgastens Fond oprettes, fondens opgave er at yde støtte til tjenestegørende værnepligtige, der uforskyldt er kommet i nød. 27 maj 1950: Forsvarets Forskningsråd - nu Forsvarets Forskningstjeneste - oprettes. 1 okt. 1950: Forsvarsstaben oprettes. Vestre og Østre Landsdelskommando oprettes. Jyske og Sjællandske Division indgår i disse.
112	1951	1 aug. 1951: Sjællandske Tøjhus - nu Sjællandske Parkområde - oprettes under Hærens Materielkommando. Forsvarsakademiet oprettes. 1 nov. 1951: 6., 10., 11., 24. og 33. Artilleriafdeling oprettes. De hidtidige afdelinger 6., 11. og 12. benævnes fremtidig henholdsvis 21., 22. og 32 Artilleriafdeling. 4. Feltartilleriregiment - nu Sønderjyske Artilleriregiment - oprettes. Jyske og Sjællandske Telegrafregiment oprettes. (Se 6/7 1867 og 25/7 1880). Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment oprettes. (Se 6/11 1684). Jyske Luftværnsregiment oprettes. Jyske og Sjællandske Trænregiment oprettes. (Se 10/5 1865). Forsvarets Lægekorps Skole - nu Forsvarets Sanitetsskole - oprettes. Motorskolen - nu Hærens Materiel- og Færdselsskole - oprettes.
113	1952	1 maj 1952: Konstabelskolen i Oksbøl oprettes. 10 maj 1952: Kampvognsskolen i Oksbøl - nu Panserskolen - oprettes. (Se 1/3). 15 maj 1952: Konstabelskolen i Høvelte oprettes. 17 jul. 1952: Alle befalingsmænd til frivillig tjeneste får ret til årlig ferie. 1 nov. 1952: Forsvarets Bygningstjeneste oprettes ved sammenlægning af Hærens og Søværnets bygningsvæsen. (Se 6/11 1684). Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler oprettes. Hærens Brevskole - nu Forsvarets Brevskole - oprettes.
114	1953	15 jun. 1953: Forsvarets ABC-skole - nu Hærens Ingeniør- og ABC-skole - oprettes. (Se 1/10 1971). 1 okt. 1953: Kommandantskaber oprettes på de nybyggede kaserner i Holstebro, Sjælsmark, Varde og Hvorup. 23 okt. 1953: Ny kaserne i Varde indvies. 30 okt. 1953: Ny kaserne i Hvorup indvies. 8 nov. 1953: Ny kaserne i Holstebro indvies.
115	1954	1 apr. 1954: Teknikerliniens Befalingsmandsskoler oprettes. 1 jun. 1954: Motorskolens nye bygning i Ryvangs Allé indvies. 11 jun. 1954: Lov om talsmænd og lov om klageret for menige. Samtidig oprettes Forsvarsministerens Klageudvalg. 15 sep. 1954: Sjælsmark kaserne indvies og overdrages officielt til Kronens Artilleriregiment. Kommandantskabet var dog oprettet 1/10 1953.
116	1956	1 jun. 1956: Ny kaserne i Farum tages i brug af Ingeniørtropperne. Kommandantskab var oprettet 15. marts s.å. 27 jun. 1956: Præmieringsordning indføres, ved fremsættelse af forslag til fremme af statens arbejde og interesser, åbnes mulighed for at blive præmieret. 2 jul. 1956: Konstabelskolen i Farum oprettes. 2 aug. 1956: Ny kaserne ved Fredericia tages i brug, får navnet Ryes Kaserne. 1 sep. 1956: Forsvarets Civilundervisning oprettes. 15 nov. 1956—24 maj 1957: Første kontingent af danske FN-soldater lander i Abu Suweir i Ægypten, for at deltage i grænsebevogtningen mellem Israel og Ægypten. Enheden fik navnet Danor I. Den 24. maj 1957 flyver de sidste danske soldater tilbage til Danmark.
117	1957	5 apr. 1957: Det bestemmes, at forsvarets og hjemmeværnets personel får udleveret 1 sæt ørebeskyttere til ejendom. 6 dec. 1957: Hærmærket autoriseres som værnsmærke for hæren, har dog været hærens eget emblem siden l880.
118	1958	3 jan. 1958: 3- og 6. Militærpolitikompagni oprettes henholdsvis i Jylland og på Sjælland. 11 feb. 1958: Til alt personel i Forsvaret udleveres et identitetsmærke af rustfri stål til bæring om halsen i en kæde. 1 apr. 1958: Artilleriflyvebatteriet Vandel oprettes. Indgår 1/7 1971 i Hærens Flyvetjeneste. 1 jul. 1958: Militærpsykologisk Tjeneste oprettes, havde i nogle år fungeret som en arbejdsgruppe. 31 okt. 1958: 3. Intendanturkompagni oprettes. Havde dog eksisteret siden 1947da Det danske Kommando i Tyskland oprettedes, men da under navn af Forplejningsmagasinet i Kolding.
119	1959	14 okt. 1959: 7. Intendanturkompagni - nu 4. Intendanturkompagni - oprettes.
120	1960	20 aug. 1960—jun. 1964: Første danske FN-soldater ankommer til Congo. FN-tjenesten slutter ved udgangen af juni 1964. 23 sep. 1960: Det tillades værnepligtigt personel at gå i civil påklædning under orlov. I 1966 udvides bestemmelsen til at gå civil efter daglig tjenestes ophør.
121	1961	1 sep. 1961: Jyske Divisionskommando oprettes. 1 nov. 1961: 1. og 2.Sjællandske Brigade samt 1., 2. og 3. Jyske Brigade oprettes. Jægerkorpset oprettes. (Se 1/3 1785)•
122	1964	15 maj 1964: Dansk forkommando af FN-tropper lander på Cypern, hovedstyrken (ca. 1.000 mand) ankommer 20.maj. 13 okt. 1964: FN-skolen oprettes under Sjællandske Luftværnsregiment; i 1965 ændres navnet til FN-afdelingen. 1 dec. 1964: De første udnævnelser i den nye grad seniorsergent (kun HMAK personel, ved regimenterne 1. januar 1965).
123	1966	1 mar. 1966: Den nye Jægersborg kaserne tages i brug. Der har dog været militær i området helt tilbage til 1700-tallet. Der lå tidligere et gods ved navn Ibstrup, der så tidligt som i 1717 fik indkvartering af en rytterafdeling. Området har faktisk lige siden haft militær tilknyttet stedet. 1 maj 1966: Udnævnelse af tre feltpræster i hæren, de første der er udnævnt, indtil da havde man haft teologiske værnepligtige kandidater. 1. marts 1971 sker de første udnævnelser, jf. kundgørelse for forsvaret. (Se 26/7).
124	1967	1 jan. 1967: Forsvarets pædagogiske Råd oprettes. 1 apr. 1967: Forsvarets Idrætsråd oprettes. 1 apr. 1967: Hærkommandoens kursuscenter oprettes. Får til huse på Gurrehus, der tidligere var reserveofficersskole for Infanteriet, l/l 1972 sammen lægges med Flyvevåbnets og Søværnets kursuscentre under navn af Forsvarets Kursusinstitution. 15 apr. 1967: Hærens Konstabel- og Korporalforening stiftes. 15 apr. 1967: Hærens Konstabel- og Korporalforening stiftes. 1 jun. 1967: Forsvarsministeriets Forvaltningsdirektorat oprettes. 1 jun. 1967: Hærinspektorat oprettes, idet Generalinspektoraterne for Infanteriet, Pansertropperne, Artilleriet, Ingeniørtropperne og Forsyningstropperne nedlægges. Nedlagt 1971 og indgik i Hærstaben. 1 jun. 1967—1971: Skolekommandoen oprettes. Øverste ledelse af hærens 21 skoler. Nedlagdes og indgik i Hærstaben 1971. 3 jul. 1967: Centralforeningen for Seniorsergenter og Stampersonel stiftes.
125	1968	1 jan. 1968: Tidligere bestemmelser om talsmænd og klageadgang for menige ophæves, og lov af 7.juni 1967 om samarbejdsregler i Forsvaret træder i kraft. 19 sep. 1968: Hærens Samarbejdsudvalg holder konstituerende møde. 1 nov. 1968: Sydjyske Parkområde oprettes under Hærens Materielkommando.
126	1969	26 sep. 1969: Ny kaserne i Skive indvies.