Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Tilføj bogmærke

Johann I Graf von Saarwerden

Mand - 1310

Tavlebredde:      Opdater

Tidslinje

Den følgende person har ikke en gyldig fødselsdato og kunne ikke tilføjes: Johann I Graf von Saarwerden (I28401)
/p>

1571
1657
1743
1828
1914
2000
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221


Tøm



 




   Dato  Begivenhed(er)
1 1571 
  • 6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
2 1598 
  • 30 okt. 1598: Byggearbejdet på Københavns Tøjhus påbegyndes under ledelse af bygmester Bernt Petersen. Tøjhuset er færdigbygget 1604, men store udvidelser fortsættes bl.a. bygning af Provianthuset og ny skibshavn.
3 1600 
  • 1600: Barokken
    Barokken 1600- og 1700-tallet
4 1605 
  • 1605: Byfogden i Kolding anmoder om at få sin datter indsat i tugthuset for utilbørlig opførsel mod forældrene.
5 1607 
  • 14 jan. 1607: Christian IV. får tilsagn fra de privilegerede stænder om støtte til ombygning af Københavns forældede befæstning. I de påfølgende år anlægges fremskudte værker ved Søerne, de sløjfes efter stormen på København l659.
6 1611 
  • 1611—1613: Kalmarkrigen
    Kalmarkrigen.
  • 4 apr. 1611: Christian IV erklærer Sverige krig
    Christian IV erklærer Sverige krig. (Se 20/1 1613).
  • 27 maj 1611: Kalmar by erobres
    Kalmar by erobres. Christian IV stormer og erobrer byen fra svenskerne efter en hård kamp.
  • 17 jul. 1611: Slaget ved Kalmar
    Slaget ved Kalmar. Med en hær på 7-8.000 mand slår Christian IV den dobbelt så store svenske hær under Carl IX, som forsøger at undsætte det belejrede Kalmar Slot.
  • 3 aug. 1611: Kalmar slot overgiver sig
    Kalmar slot overgiver sig. Efter at have belejret fæstningen i over to måneder og efter at have besejret den svenske hovedhær i et stort undsætningsforsøg (se 27/5) lykkes det Christian IV at erobre det stærke slot.
7 1612 
  • 11 feb. 1612: Kampen ved Vidsø
    Kampen ved Vidsø. Svenskerne under kong Gustav Adolf, der har gjort indfald i Gjønge herred i Skåne, overrumples af en dansk styrke under Anders Bille og lider et blodigt nederlag. Kongen selv er i største livsfare og reddes kun i sidste øjeblik.
  • 21 feb. 1612: Træfningen ved Skællinge
    Træfningen ved Skællinge. Svenskerne overrumpler og slår en dansk hærstyrke under Christian IV, som i sidste øjeblik redder livet ved, at en af hans mænd overlader ham sin hest.
  • 23 maj 1612: Elfsborgs erobring
    Elfsborgs erobring. Christian IV erobrer fæstningen Elfsborg efter forudgående belejring og bombardement.
8 1613 
  • 20 jan. 1613: Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige.
    Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige. Sverige frafalder alle højhedskrav i Lapmarken og betaler Danmark 1 million daler i Krigsskadeerstatning. Som pant beholder Danmark fæstningen Elfsborg og byen Göteborg. (Se 4/4 l6ll).
9 1614 
  • 17 nov. 1614: Sjællandske Kompagni af skånske Regiment Knægte - nu Sjællandske Livregiment - oprettes. Fyenske Kompagni af jydske Regiment Knægte - nu Fynske Livregiment - oprettes.
10 1623 
  • 1623: Regensen stiftes.
11 1625 
  • 1 apr. 1625: Forordning om Rostjenesten
    Forordning om Rostjenesten, den suppleres i 1628. Styrken fastsættes til 1200 heste indordnet i 12 kompagnier. Lensrytterne, der udgør kernen, danner en livvagt til hest "Hoffanen".
  • 24 sep. 1625: Slaget ved Nienburg
    Slaget ved Nienburg. Christian IV angriber og slår den kejserlige feltmarskal Tilly, som belejrer fæstningen Nienburg. Tillys hær lider meget store tab, men Christian IV udnytter ikke sin sejr, og Tilly får siden lejlighed til at forene sig med en anden kejserlig hær under feltmarskal Wallenstein.
12 1626 
  • 27 aug. 1626—27 aug. 1626: Lutter am Barenberg
    Slaget ved / the battle of: Lutter am Barenberg, - En kejserlig tysk hær på ca. 32.000 mand under general Tilly vinder en afgørende sejr over Christian IV's hær på 25.000 mand. Et regiment af nationale danske tropper "Det danske Regiment" (nuv. Sjællandske og Fynske Livregiment) udmærker sig specielt under slaget. Kongen selv må redde sig ved flugt. Et knusende nederlag for den protestantiske hær, som var under ledelse af Christian 4. og General Forck.
13 1627 
  • 24 apr. 1627: Christian IV giver ordre til at bygge et forsvarsværk nord for København "Sankt Anna Skanse". Christian III udvidede og bebyggede skansen, som fik navnet "Citadellet Frederikshavn" nu Kastellet. (Se 28/10 1664).
14 1628 
  • 27 jun. 1628: Stormen på Stralsund afslås
    Stormen på Stralsund afslås. Efter flere måneders belejring og et par mislykkede angreb, foretager de kejserlige tropper under Wallensteins personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares af danske og svenske tropper under oberst Rosladin. Efter en hård og forbitret kamp afslås angrebet med store tab for de kejserlige.
15 1634 
  • 1634: Slaget ved / the battle of: Nördlingen
16 1643 
  • 12 dec. 1643: Efter ordre fra den svenske krigsforstander, Axel Oxenstjerna, går en svensk hær under anførsel af general Torstensson uden forudgående krigserklæring over den danske grænse i Holsten og rykker hurtigt op gennem Sønderjylland. (Se 13/8 1645).
17 1644 
  • 9 jan. 1644: Træfning ved Kolding
    Træfning ved Kolding. Torstenssons tropper slår og splitter en underlegen dansk rytterstyrke under oberst Buchwald, der søger at spærre vejen til Nørrejylland.
  • 11 jan. 1644: Skansen ved Snoghøj kapitulerer. Efter at svenskerne under general Torstensson to gange forgæves har stormet forskansningen, indledes et bombardement, hvorefter besætningen på ca. 2.000 mand overgiver sig.
  • 15 mar. 1644: Kampen ved Åbenrå
    Kampen ved Åbenrå. En dansk styrke på 300 mand fodfolk under kommando af Paul Bentfeldt overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke på 250 mand.
  • 1 maj 1644: Kampen ved Kolding
    Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsken Anders Bille overføres fra Fyn Til Kolding, hvor den slår en svensk styrke på ca. 1.000 mand og tilføjer den svære tab.
  • 5 maj 1644: Slaget ved Snoghøj
    Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen ved Snoghøj, som svenskerne året forinden har taget.
  • 4 aug. 1644: Aalborghus erobres
    Aalborghus erobres. En dansk styrke bestående af vendsysselsk bondeopbud under anførsel af oberst Vogn Vognsen samt regulære soldater fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering og bombardement fæstningen og tager den svenske besætning til fange.
18 1645 
  • 8 feb. 1645: Kampen ved Kolding-Almind
    Kampen ved Kolding-Almind. To danske rytterregimenter under Anders Bille overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke under oberst Wiirtzburg, som tages til fange.
  • 9 jun. 1645: Kampen ved Neksø
    En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsøger efter et forudgående flådebombardement at gå i land i Neksø, men fordrives efter hård kamp af byens militskompagni (en afdeling af det nuværende Bornholms Værn). Svenskerne går derpå i land nord for byen ved Malkværnsskansen, der forsvares af 20-30 mand under kommando af Albret Wolfsen. Efter et tappert forsvar, hvorunder Wolfsen og flere af hans folk falder, erobrer svenskerne skansen og rykker nordfra ind i Neksø, der plyndres.
  • 13 aug. 1645: Freden i Brømsebro
    Freden i Brømsebro mellem Danmark og Sverige. Christian IV afstår Jamtland, Herjedalen, Øsel og Gotland og må give Halland i pant på tredive år. (Se 12/12 1643).
19 1650 
  • 1650: Forbrugsafgifter på øl og brændevin indføres. Adel og gejstlighed fritages dog for denne afgift.
20 1657 
  • 23 apr. 1657: Ulrik Christian Gyldenløves Dragon Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 17-Linie-Infanteri-Bataillon atter i den danske hær. Nu Dronningens Livregiment.
  • 29 apr. 1657: Lübbes Regiment - nu Kongens Jyske Fodregiment - oprettes. (Se også 31/10 1679).
  • 1 jun. 1657: Frederik III erklærer Sverige krig
    Frederik III erklærer Sverige krig. (Se 26/2 1658).
  • 2 jun. 1657: Frederik III opretter Københavns Kommandantskab, senere med navnet Kommandanten i København, 1/3 1973, indgået i Region. VI, der oprettedes 1/10 1950.
  • 10 jun. 1657: Svens Poulsen (Gønge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet aflægger Faneeden og får oplæst Krigsartiklerne i Helsingborg, og samtidig får Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette dragonkompagnis mandskab indgår senere i Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde).
  • 9 jul. 1657: Bremervörde erobres
    Bremervörde erobres. Efter to ugers forudgående belejring, hvorunder især Lübbes Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, overgiver den svenske fæstning i Bremens Stift sig til et dansk ekspeditionskorps under rigsmarsken Anders Bille. Fæstningen får derefter en dansk besætning, som under kommando af Lübbes afslår talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud.
  • 3 okt. 1657: Kampen ved Kattorp
    Kampen ved Kattorp. Den danske hærstyrke i Skåne under Aksel Urup besejrer en svensk hær under Gustav Otto Stenbock.
  • 24 okt. 1657: Stormen på Frederiksodde
    Stormen på Frederiksodde. Den svenske hær under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fæstningen, der forsvares af 5-000 mand under rigsmarsk Anders Bille, som såres dødeligt. Svenskerne tager 2.000 mand til fange og erobrer 50 kanoner.
  • 30 nov. 1657: Ebersteins Regiment - nu Prinsens Livregiment - oprettes.
21 1658 
  • 30 jan. 1658: Carl X Gustav
    Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og driver den lille danske forsvarsstyrke ved Tybring Vig, syd for Middelfart, på flugt.
  • 7 feb. 1658: Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fæstningens kommandant til at kapitulere.
  • 26 feb. 1658: Freden i Roskilde
    Roskildefreden. Den hårdeste fred i Danmarks historie. Frederik III må bl.a. afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Trondhjems Len. (Se 3/6 1657).
  • 30 jun. 1658: Kongens Livregiment til Fods - nu Den kgl. Livgarde - oprettes.
  • 7 aug. 1658: Carl X Gustav bryder Roskilde-freden
    Carl X Gustav bryder Roskilde-freden og går uden krigserklæring i land ved Korsør med en hær på 7.000 mand og marcherer mod København. (Se 26/5 1660).
  • 11 aug. 1658: Belejringen af København
    Belejringen af København tager sin begyndelse. Frederik III lader byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav opmarcherer på Valby Bakke.
  • 13 aug. 1658: Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besætning i løbegravene ved sydenden af St.Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger.
  • 23 aug. 1658: "Generaludfaldet" fra København mod svenskerne. Generalløjtnant Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment(nuv. Den kgl.Livgarde), Schacks Regiment (nuv. Dronningens Livregiment), Gyldenløves Dragoner (nuv. Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment (nuv. Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes, håndværkssvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca.2.800 mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Vestervold. Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medførende 466 fanger og 6 kanoner.
  • 30 aug. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca. 500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og driver de svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen.
  • 3 sep. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger.
  • 6 sep. 1658: Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsættes som belejringsartilleri mod København.
  • 10 okt. 1658: Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8.oktober i land ved Dragør med en styrke på 2.000 mand for at erobre øen og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. ved Hollænderbyen svenskerne et fuldstændigt nederlag og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd.
22 1659 
  • 19 jan. 1659: Stormen på København
    Svensk overrumplingsforsøg mod København. Et svensk rytterregiment under anførsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende dansk styrke tilbage og går til angreb mod Christianshavns vold. Efter halvanden times kamp må svenskerne vige med følelige tab. Landgreven er blandt de hårdt sårede.
  • 7 feb. 1659: Træfningen ved Andemose på Langeland
    Træfningen ved Andemose på Langeland. Øens bondeopbud under landsdommer Vincents Steensen, der falder, afslår svenskernes angreb.
  • 9 feb. 1659: Generalprøve på stormen på København
    Generalprøve på stormen på København. Flere svenske fodfolksregimenter under anførsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod Slotsholmens fremspringende hjørne, mens rytteriet, anført af Carl X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab for svenskerne; Stenbock er blandt de sårede.
  • 11 feb. 1659: Stormen på København
    Stormen på København. Den svenske hær under Carl X Gustav stormer hovedstaden. Hovedangrebet sættes ind mod Vesterport, et skinangreb foretages mod Christianshavn og et senere angreb sættes ind mod Østerport. Overalt afslås angrebene med store tab for svenskerne: over 1.500 døde og sårede. Forsvarernes tab: ca. 50 døde og sårede.
  • 20 mar. 1659: Mislykket svensk angreb på Langeland
    Mislykket svensk angreb på Langeland. Beskyttet af 12 orlogsskibe går en svensk styrke på 2.500 mand under generaladmiral Wrangels personlige ledelse i land to steder på øen, men den lokale milits under anførsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med stor kraft, tilføjer dem et tab på 200 mand, hvoraf 15 officerer, og kaster dem tilbage til skibene.
  • 4 jul. 1659: Kampen ved Allinge
    Kampen ved Allinge. Svenske tropper går i land på kysten nær Allinge, men fordrives af Bornholms milits (nuv. Bornholms Værn) under ledelse af øens kommandant, oberst Eckstein.
  • 15 jul. 1659: Nakskov kapitulerer
    Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og udholdende forsvar i næsten 2½ måned overgiver kommandanten, oberst Kørber, fæstningsbyen til den svenske general Wrangel.
  • 31 okt. 1659: Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps på ca. 3.500 mand går i land ved Kerteminde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, på flugt og går i stilling på Hindsholm. (Se 4/11 1659).
  • 4 nov. 1659: Feltmarskal Ebersteins dansk-polsk-brandenburgsk-østrigske korps på ca. 5.000 mand går fra Snoghøj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gør klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/10 1659).
  • 24 nov. 1659: Slaget ved Nyborg
    Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Ebersteins korps (se hhv. 31/10 og 4/11 1659) den 21. har forenet sig ved Odense, angriber de den 24. den svenske hær på ca. 7.000 mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en stærk stilling uden for Nyborg. Efter en hård, omskiftelig og langvarig kamp lykkes det 2 danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri på yderste højre fløj og komme i ryggen på det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab.De overlevende af den svenske styrke, knap 5.000 mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelsesløst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet især udmærkede sig, er Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (nuv. Prinsens Livregiment).
23 1660 
  • 27 maj 1660: Freden i København
    Freden i København. På grund af stormagternes indblanding bliver der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må svenskerne give afkald på Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere selv har befriet deres Ø. (Se 7/8 1658).
  • 26 nov. 1660: Krigskollegiet - nu Forsvarsministeriet - oprettes. (Se 10/12 1921).
24 1661 
  • 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
25 1662 
  • 17 apr. 1662: General H. Rüse Tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 efter en storbrand approberes 25.oktober et forslag, hvorefter en ny bygning (nuv. Rigensgade 7) bygges. Den l8.maj 1776 godkender kongen en udvidelse, hvorved resten af den i dag værende hovedbygning rejses (nuv. Rigensgade 9).
26 1664 
  • 22 apr. 1664: Frederiksodde skifter navn til Fredericia.
  • 28 okt. 1664: Første indkvartering af soldater i Kastellet.
27 1670 
  • 1 aug. 1670: l. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 1. og 2. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 1/11 1923 under navnet 4. Dragonregiment. 2. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 3. og 4. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 11/12 1789 under navnet Sjællandske Dragonregiment. Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver l/ll 1932 under navnet 3. Dragonregiment sammendraget med 5. Dragonregiment (se 1/11 1679) til det nuværende Jyske Dragonregiment.
28 1671 
  • 13 jul. 1671: Soldaterkirkegården indvies, senere Københavns Garnisons Kirkegård.
29 1672 
  • 25 okt. 1672: Holstenske Rytterregiment oprettes. Ophæves under navnet 1. Dragonregiment ved oprørets udbrud 1848, genoprettes 1854, men ophæves endeligt året efter.
30 1673 
  • 11 aug. 1673: Den skånske krig indledes
    Den skånske krig indledes. Et dansk forsøg på at overrumple et svensk vagtskib på Elben mislykkes, og den følgende dag rykker forspidsen af den danske hær ind i Lauenburg og Mecklenburg, (se 26/9 1679).
31 1675 
  • 5 jul. 1675: 2. Fyenske nationale Rytterregiment oprettes. Ophævet under navnet 3. Sjællandske nationale Rytterregiment i 1721.
  • 13 dec. 1675: Wismars erobring
    Wismars erobring. Danske tropper stormer og erobrer byens befæstning. Derpå kapitulerer selve citadellet. Under stormen udmærker følgende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Cicignons Regiment (nuv. Fynske Livregiment) og Prins Christians Regiment (nuv. Prinsens Livregiment).
  • 13 dec. 1675: Kampen ved Ribnitz
    Kampen ved Ribnitz. Den svenske general Königsmark forsøger med et korps på 3.000 mand at komme Wismar til undsætning fra Stralsund, men besejres af general Carl Arenstorff med en styrke på 3.000 ryttere i forening med 1.300 mand under prinsen af Hessen-Homburg. Svenskerne lider et stort tab af døde og sårede og mister over 300 fanger.
32 1676 
  • jun. 1676—jul. 1676: Slaget ved / the battle of: Öland
    Slaget ved / the battle of: Öland (Øland), Sverige
  • 4 jun. 1676: Schwingeskansen erobres
    Schwingeskansen erobres. Under felttoget i den svenske besiddelse Bremen tvinger en dansk troppestyrke under general Baudissin skansen til overgivelse efter et forudgående bombardement.
  • 3 jul. 1676: Helsingborg slot erobres
    Helsingborg slot erobres. Efter flere dages forudgående bombardement kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Hästsko, til en dansk belejringsstyrke, hvis chef, generalløjtnant Niels Rosenkrantz, falder få timer før kapitulationen.
  • 10 jul. 1676: Udfald fra Landskrona
    Udfald fra Landskrona. Et svensk udfald afslås af 1.sjællandske Infanteriregiment (nuv. Sjællandske Livregiment), der sammen med en afdeling dragoner optager forfølgelse og stormer byen, der erobres efter blodige gadekampe, hvorunder den danske regimentschef, la Haye, falder.
  • 3 aug. 1676: Landskronas erobring
    Landskronas erobring. Efter knap en måneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Lindeberg, til Christian V. Besætningen, 1.300 mand, får fri udmarch mod at blive overført til Riga.
  • 3 aug. 1676: Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen kapitulerer til en allieret dansk-munstersk-luneburgsk hær. Kommandanten, feltmarskal Henrik Horn, og besætningen på 2.200 mand får fri afmarch.
  • 15 aug. 1676: Kristianstads erobring
    Kristianstads erobring. Danske tropper under Christian V stormer og erobrer uden forudgående bombardement den stærke fæstning. Halvdelen af den svenske besætning på 800 mand falder; den anden halvdel, hvoriblandt kommandanten oberst Ulfsklo, tages til fange. Blandt de danske afdelinger, der specielt udmærker sig under stormen, er Weyhers Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment).
  • 17 aug. 1676: Kampen ved Fyllebro
    Kampen ved Fyllebro i Halland. Et dansk korps på 3*000 mand under generalmajor Duncan opgiver belejringen af Halmstad og bliver under tilbagegangen fuldstændig slået af en svensk hær under Carl XI. Kun ca. 500 mand af Duncans korps undkommer.
  • 7 okt. 1676: Carlshamn skanse erobre
    Carlshamn skanse erobres. Efter at 4 kompagnier af Lützows bataillon (nuv. Prinsens Livregiment) under kommando af major Herbst den 4.oktober er blevet landsat på klipperne ud for indsejlingen til byen, og et lille dansk detachement fra Blekinge har blokeret byen fra landsiden, kapitulerer skansens kommandant, oberst Hård, hvorved 400 mand, 242 kanoner, 2 nybyggede krigsskibe og mange mindre fartøjer falder i danskernes hænder.
  • 26 okt. 1676: Fyrværkerkompagniet oprettes. Hærens Materielkommando kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.
  • 4 dec. 1676: Slaget ved Lund
    Slaget ved Lund. Den svenske hær, ca. 8.500 mand, under Carl XI, sejrer efter en meget hård og omskiftelig kamp over den danske hær på ca. 11.000 mand under Christian V. Tilsammen mister begge hære ca. 8.500 faldne i slaget, der regnes for det blodigste i Norden. En bataillon af Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) under oberst Bibow udmærker sig specielt ved at dække det danske centrums tilbagegang.
  • 30 dec. 1676: Helsingborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Schönfelt, og besætningen på 300 mand bliver trods løfte om fri overførsel til Sjælland tvunget til at marchere til Norge. På den lange march omkommer halvdelen af styrken på grund af strabadser, sult og hård behandling.
33 1677 
  • 1677: slaget i Køge Bugt
    Niels Juel besejrer den svenske flåde i slaget i Køge Bugt.
  • apr. 1677: Slaget ved / the battle of: St. Omer
    Slaget ved / the battle of: St. Omer
  • 31 maj 1677: Christiansstad undsættes
    Christiansstad undsættes. Christian V undsætter byen, der siden april havde været belejret af en svensk hær.
  • 26 jun. 1677: Stormen på Malmø
    Stormen på Malmø. Efter godt to ugers belejring stormer danske tropper fæstningen, der forsvares af feltmarskal Fabian Fersen med en besætning på ca. 3.000 mand. Stormen afslås. Kun en afdeling af Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) under ledelse af generalmajor Bibow lykkes det at trænge ind i fæstningen, men da forstærkninger forhindres i at nå frem, nedhugges eller fanges den. Bibow selv såres dødeligt og tages til fange.
  • 14 jul. 1677: Slaget ved Landskrona
    Slaget ved Landskrona (Nørre Møinge). Den svenske hær under Carl XI sejrer over den danske hær under Christian V, som med tabet af 25 kanoner, men uden at blive forfulgt, trækker sig tilbage til Landskrona.
34 1678 
  • 8 jan. 1678: Kampen på Rügen
    Kampen på Rügen. Den svenske general Königsmark sætter med 3-500 mand fra Stralsund over til Rügen og tilføjer en allieret kejserligmünstersk- hessisk-brandenburgsk-dansk styrke på 4.500 mand under den danske general Rumohr et fuldstændigt nederlag. Rumohr falder ved kampens begyndelse. Svenskerne tager over 4.000 mand af den allierede styrke til fange.
  • 27 jun. 1678: Helsingborg erobres
    Helsingborg erobres. Fæstningens kommandant, oberst Hård, narres ved en krigslist til at kapitulere mod at få fri afmarch med besætningen.
  • 4 aug. 1678: Fæstningen Kristianstad kapitulerer
    Fæstningen Kristianstad kapitulerer. Efter et langvarigt og overordentlig tappert forsvar overgiver general von der Osten sig til den svenske belejringshær under general Ascheberg. Den danske besætning, hvoriblandt Fynske Landregiment til Fods (nuv. Fynske Livregiment) var fra 2.600 mand svundet ind til 1.100, der får fri afmarch med alle æresbevisninger.
  • 12 sep. 1678: Landgangen ved Wittow på Rügen. Under anførsel af admiral Niels Juel går en dansk styrke på 2.000 mand, hvoriblandt en bataillon af Sjællandske nationale Regiment (nuv. Sjællandske Livregiment) og en bataillon af l.Jydske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), i land ved Wittow, afslår et angreb af en svensk styrke på 6 eskadroner ryttere og opretter et brohoved, hvorfra hele øen i løbet af få dage erobres.
35 1679 
  • 26 sep. 1679: Freden i Lund
    Freden i Lund. Under pres af Frankrig må Danmark opgive alle sine erobringer i Sverige og Nordtyskland. Samtidig sluttes et 10-årigt skandinavisk forsvarsforbund mellem Danmark-Norge og Sverige. (Se 11/8 1675).
  • 31 okt. 1679: Jydske Wedelske Regiment til Fods oprettes. Forenes l/ll 1961 under navnet Jyske Fodregiment med Kongens Fodregiment (se 29/4 1657). Fra 31/10 1966 Kongens Jyske Fodregiment.
  • 1 nov. 1679: 5. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 5. Dragonregiment sammendraget med 3. Dragonregiment (se 1/8 1670) til det nuværende Jyske Dragonregiment.
36 1680 
  • 31 dec. 1680: Marineregimentet - nu Bornholms Værn - oprettes.
37 1683 
  • 1683: Christian 5.s Danske Lov foreligger.
  • 9 mar. 1683: Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion udsendes.
  • 27 dec. 1683: Løvendahls Dragonregiment oprettes. Ophæves under navnet 2. Dragonregiment 20/6 1910.
38 1684 
  • 7 aug. 1684: Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra denne dato kan det nuværende Sjællandske Artilleriregiment regne sin oprindelse.
  • 6 nov. 1684: Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment samt Forsvarets Bygningstjeneste kan føre deres oprindelse tilbage til denne dato.
39 1685 
  • 9 maj 1685—1692: Arbejdet på Chri sti anshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport) til Kvintus påbegyndes og tilendebringes 1692.
40 1689 
  • 19 apr. 1689: Operahusets brand på Amalienborg
    Operahusets brand på Amalienborg
41 1691 
  • 26 sep. 1691—1710: Christian V's ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710.
42 1693 
  • 6 aug. 1693: Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sløjfningen af nyopførte befæstningsanlæg omkring Ratzeburg, der er besat af liineburgske tropper. (Se 1/10 1693).
43 1695 
  • 1 okt. 1695: Fæstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lüneburgske besætning på 3.000 mand - efter at have sløjfet fæstningsværkerne - sendes tilbage til hjemlandet. (Se 6/8 1693).
44 1697 
  • 4 jun. 1697: Holmerskansen erobres
    Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer efter forudgående bombardement til det danske ekspeditionskorps under general Scholten.
  • 10 jun. 1697: Sorgeskansen erobres
    Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til general Scholten.
45 1699 
  • 1699: Kingos salmebog udgives.
46 1700 
  • 1700: Rokokoen
    Rokokoen 1700-tallet
  • 21 mar. 1700: Frederik IV lader en dansk hærstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge demoleringen af nogle skanser og andre befæstninger, der er opført som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700).
  • 13 apr. 1700: Frederikstad erobres
    Frederikstad erobres. Garden til Fods (nuv. kgl.Livgarde) og en bataillon af Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) under anførsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen, der forsvares af svenske og holsten-gottorpske tropper.
  • 8 maj 1700: Frederik IV befaler aim. vagt- og landeværn. Kystbevogtningen etableres, og der anlægges skanser og andre småværker.
  • 30 maj 1700: Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Ophæves under navnet Holstenske Landsenerregiment 1/7 1842.
  • 31 maj 1700: Belejringen af Tønning opgives
    Belejringen af Tønning opgives. Den danske sydhær under hertugen af Württemberg opgiver belejringen for at gå imod en svensk-lüneburgsk hær, der er rykket over grænsen ved Bergedorf.
  • 4 aug. 1700: Carl XII går med en hær på 6.000 mand fodfolk og 5.000 ryttere i land ved Tibberup, nord for Humlebæk. En lille mobil dansk styrke på 360 ryttere med 6 etpundige kanoner forsøger at sætte sig til modværge, men fordrives og må efterlade kanonerne.
  • 18 aug. 1700: Freden i Traventhal
    Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slutter fred med hertug Frederik IV af Holsten-Gottorp, som får en krigsskadeerstatning på 260.000 rdl. (Se 21/3 1700).
47 1701 
  • 22 feb. 1701—1730: Frederik IV's Landmilits med 7 regimenter fodfolk og 2 Dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 Td. hartkorn bøndergods. Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).
  • 15 sep. 1701: Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/8 1763 med Garden til Fods, nu Den kgl. Livgarde.
48 1703 
  • 10 apr. 1703: 1.Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgår 1/9 1961 under navnet Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657).
  • 29 dec. 1703: Stormen på Eutin slot
    Stormen på Eutin slot. En dansk styrke bestående af Livregiment Dragoner, Marineregiment (nuv. Bornholms Værn) og 4 kanoner under kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow.
49 1704 
  • 13 aug. 1704: Slaget ved / the battle of: Blenheim (Höchstädt / Höckstedt)
    Slaget ved / the battle of: Blenheim (Höchstädt / Höckstedt)
  • 26 okt. 1704: Kastelskirken indvies.
50 1706 
  • 24 mar. 1706: Garnisonskirken indvies. Fik navnet "Den Herre Zebaoths Kirke".
51 1707 
  • 3 jun. 1707: Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes.
52 1709 
  • 28 okt. 1709: Frederik IV erklærer Sverige krig
    Frederik IV erklærer Sverige krig. (Se 3/7 1720).
  • 14 nov. 1709: Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsingborg. En dansk hær på ca. 14.000 mand under general Reventlow går uden at møde modstand i land i Skåne.
53 1710 
  • 23 jan. 1710: Kampen ved Torsebro
    Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hær under Reventlow forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (nuværende Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Derefter slår det danske rytteri fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en bataillon fodfolk til fange.
  • 10 mar. 1710: Slaget ved / the battle of: Helsingborg
    Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgørende sejr over den danske hær under Jørgen Rantzau, der såres og rives med på flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenaderkorpset og Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde) udmærker sig specielt og dækker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32 kanoner, går tabt.
  • 31 aug. 1710: Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra 1874-1932 virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet 1932.
  • 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
54 1711 
  • 12 jan. 1711: Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af kongen.
  • 5 dec. 1711: Kampen ved Wismar
    Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslutningskorps på 1.600 mand under general Rantzau, men lider et fuldstændigt nederlag. Svenskerne mister 478 døde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen.
55 1712 
  • 8 sep. 1712: Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Schölten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger.
  • 20 dec. 1712: Slaget ved Gadebusch
    Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mister ca. 2.500 døde og sårede samt 3.000 fanger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (nuv. Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og Viborgske nationale Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (nuv. Jyske Dragonregiment).
56 1713 
  • 16 maj 1713: Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning
    Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hær på 12.500 mand til Frederik IV.
  • 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
57 1714 
  • 8 feb. 1714: Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær under general Scholten.
58 1715 
  • 16 nov. 1715: Kampen ved Stresow på Rügen
    Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca. 14.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII1s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres. Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig: Jyske Wedelske Regiment til Fods (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (nuv. Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment.
  • 23 dec. 1715: Stralsund erobres
    Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisk-saksisk indeslutningskorps. Den overlevende besætning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 sårede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (nuv. Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment).
59 1716 
  • 19 apr. 1716: Wismars fald
    Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pommern overgiver sig til den dansk-prøjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard. Besætningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger på nær 1000 mand, som hjemsendes til Sverige.
60 1718 
  • 11 apr. 1718: Ved reskript pålægges det alle biskopper og præster i Danmark fra prædikestolene at forholde det unge mandskøn ikke at vise afsky og uvillighed, men at det er en stor synd og deres pligt mod konge og fædreland, at lade sig indrullere.
61 1719 
  • 1719: Daniel Defoe udgiver »Robinson Crusoe«.
62 1720 
  • 3 jul. 1720: Frederik IV underskriver på Frederiksborg slot fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. Sverige må betale en krigsskadeerstatning på 600.000 rdl. for tilbagegivelse af de områder, der holdes besat af danske tropper, og må desuden opgive sin gamle toldfrihed i Øresund samt anerkende Danmarks annektion af det gottorpske hertugdømme. Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den danske konges besiddelse af hertugdømmet Slesvig.
63 1721 
  • 1721: Hans Egede drager til Grønland
    Hans Egede drager til Grønland som missionær.
  • 13 jan. 1721: Det bestemmes, at der under trækning af klasselotteriet skal være udstillet vagtposter af Københavns garnison. Ophævet 5/H 1873»
64 1724 
  • 8 feb. 1724: Vornedskab indføres. Enhver mand mellem 14 og 35 år skulle indføres i rullen, og måtte ikke forlade sit gods eller lægd før han havde tjent i 6 år eller var blevet 35 år.
65 1725 
  • 10 mar. 1725: Efter en mængde tvistigheder mellem militære og civile i København udkommer en kgl. forordning for at forebygge dette. Forordningen omhandler bl.a., hvem evt. anholte tilhører, rolig passage ud og ind af byens porte samt høflig efterlevelse af skildvagter. Militæres handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser på Kongens Nytorv til soldaterne. Forordningen løser dog ikke op for problemerne.
66 1733 
  • 1733: Stavnsbåndet indføres i Danmark.
  • 5 feb. 1733: Christian VI genopretter Landmilitsen. Frederik IV's Landmilits var ophævet 1730.
67 1734 
  • 17 sep. 1734: Oberst Reitzenstein påvirker Christian VI til i en resolution at skåne den berømte kanon "Samson", som det tidligere var besluttet skulle omsmeltes. Samson, der regnedes for et mesterstykke, som i sin tid var skænket af grev Rantzau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idømt træhest, måtte ride på kanonen. Samson findes i dag på Tøjhusmuseet. Samson er støbt i 1559 og kaldes også "Lange Maren".
68 1736 
  • 1736: Konfirmationen indføres i Danmark.
69 1740 
  • 25 apr. 1740: Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives.
  • 14 nov. 1740: Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement.
70 1741 
  • 1741: Det forbydes skrædderne at sy klæder af udenlandske stoffer.
71 1747 
  • 1747: De første annoncer om københavneres landophold.
  • 8 mar. 1747: Falsterske Regiment - nu Falsterske Fodregiment - oprettes ved kgl. resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18.april 1747-
  • 18 apr. 1747: Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Batailion i den danske hær. Nu som l6.Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment.
72 1754 
  • 1754: Ludvig Holberg dør.
73 1756 
  • 25 aug. 1756: Kgl. resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk. Grundlagt af general J.F.Classen. I dag museum.
74 1757 
  • 1757: Højrekørsel indføres
    Højrekørsel indføres.
75 1762 
  • 10 feb. 1762: Moltkes Husarregiment - nu Gardehusarregimentet - oprettes.
  • 3 sep. 1762: Kgl. resolution hvorefter Magistraten får påbud om, at sørge for at Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine tider og i visse gader ikke er at undgå.
76 1763 
  • 14 sep. 1763: Underofficerer overdrages hvervet som fanebærer i fredstid.
  • 7 dec. 1763: Det Danske Liv Regiment til Fods - nu Danske Livregiment - oprettes.
77 1764 
  • 18 jan. 1764: Artillerikorpset oprettes. Får 28/11 s.å. navnet Det kgl. Artillerikorps. Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse fra førstnævnte dato.
  • 21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
78 1765 
  • 15 maj 1765: Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater, soldaterenker og forældreløse soldaterbørn oprettes i København. Den 10/6 1767 får det navn af Christians Plejehus. Flytter den 12/9 1785 til Eckernførde. Nedlægges 31/5 1854.
79 1768 
  • 31 dec. 1768: Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges, var oprettet omkring l440 af kong Hans.
80 1769 
  • 1769: Første folketælling i Danmark: 800.000 indbyggere
81 1770 
  • 1770—1772: Struensee regerer i Danmark
82 1771 
  • 29 sep. 1771: Sølvgadens kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.
83 1772 
  • 19 feb. 1772: Kongelig forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i hæren.
  • 20 mar. 1772: Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men havde en tysk efterbefaling.
  • 5 apr. 1772: Skriveskolen oprettes for Artilleriets underofficerer og menige. Indgik l8l6 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole.
  • 22 apr. 1772: Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik l/ll 1830 i Den Kongelige Militaire Højskole.
84 1773 
  • 13 jul. 1773: Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen. (Se 8/5 1858).
85 1774 
  • 8 jun. 1774: Det kongelige militaire Vahre-Magazin - nu Forsvarets Materielintendantur - oprettes.
  • 11 jun. 1774: Kgl. forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig national, udskrevet hær.
86 1778 
  • 1 okt. 1778: Fyenske Infanteri-Regiment - nu Slesvigske Fodregiment - oprettes.
87 1779 
  • 31 mar. 1779: Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften
    Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften og forårsager store ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have krudt i hærens og flådens indenvolds tårne.
88 1780 
  • 11 mar. 1780: Artillerikorpsets kompagnier fik numre; indtil da var kompagnierne blevet benævnt ved kompagnichefernes navne.
89 1785 
  • 1 mar. 1785: Sjællandske Jægerkorps - nu Jægerkorpset - oprettes.
  • 1 jul. 1785: Holstenske Jægerkorps oprettes. 22.august ændres navn til Norske Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1.januar 1790 Feltjægerkorpset. 20.januar 1808 Feltjægerkorpset får navn af Guidekorpset. Norske Jægerkorps danner senere stammen til nuv. Kgl. norske Livgarde. Guidekorpset indgår i Generalstaben. (Se 20.januar 1808).
  • 14 okt. 1785: Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet "Det kgl. Garnisonsbibliotek", et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).
90 1786 
  • 29 apr. 1786: Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. Aret efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade, der blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.
91 1787 
  • 1 jan. 1787: Klubben "Det militære Selskab", der havde til huse i Gjethuset i København, påbegynder sin virksomhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger.(Se 14/10 1785).
92 1788 
  • 20 jun. 1788: Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov.
  • 12 sep. 1788: Slesvigske Jægerkorps oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Nu som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.
93 1789 
  • 19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
  • 13 jul. 1789: Den militære hilsen - Honnør - med hånden ført til huen indføres i hæren.
94 1790 
  • 5 mar. 1790: Pinligt forhør afskaffes i militæretaten.
  • 12 mar. 1790: Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militæretaten i Danmark og Norge.
95 1791 
  • 15 apr. 1791: Den ved kavalleriet hidtil brugte stigremsstraf afskaffes og i stedet skal spidsrodstraf benyttes.
  • 29 apr. 1791: Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige eller at antage dem som sådanne. Fremover skal de benævnes "profosser" og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med enkelte forandringer fra øvrige menige.
  • 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
96 1792 
  • 6 jan. 1792: Kongelig resolution forbyder pælslåen som straf overalt i Armeen.
  • 13 jan. 1792: Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2.september 1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799.
  • 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923.
  • 27 apr. 1792: Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl. a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.
97 1794 
  • 6 jan. 1794: Den classenske Legatskole på Strandgades kaserne begyndes.
  • 27 feb. 1794: Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens kaserne Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg og vagtparaden fulgte med.
98 1796 
  • 12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1.september 1965.
99 1800 
  • 1800: Empiren
    Empiren 1800-tallet
100 1801 
  • 19 jan. 1801—15 feb. 1808: Kgl forordning om Landeværns oprettelse. Nedlægges 15/2 1808. (Se 27/2 1808).
  • 25 mar. 1801: Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt korps, der samme dag blev stiftet og fik navnet Kongens Livjæger Corps, hvilket blev approberet af kongen 15/4 s.å. Ophæves 28/5 1870. Genoprettes 29/10 1885. Ophæves 20/6 1957.
  • 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864.
  • 2 apr. 1801: Slaget på Reden
    Slaget på Reden. Den danske defensionseskadre under kommandør Olfert Fischer kæmper i henved 4 timer mod en talmæssigt langt overlegen engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken på de danske skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på lige fod med flådens personel.
101 1802 
  • 11 jun. 1802: Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning. Kgl. resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegadens kaserne, ophører 1915.
  • 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
102 1803 
  • 15 jul. 1803: Kgl. resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen, og underofficerer og menige skal bære kort rundt hår.
103 1804 
  • 27 jan. 1804: Kgl. approbation, om at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper. Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en vaccination af hele landets befolkning.
  • 25 aug. 1804: Det militære gymnastiske Institut - nu Forsvarets Gymnastikskole - oprettes.
104 1806 
  • 24 apr. 1806: Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.
105 1807 
  • 16 aug. 1807: En engelsk hær på 11.000 mand, der hurtigt forøges til 31.000 mand, under ledelse af Arthur Wellesley (hertugen af Wellington) går i land ved Vedbask. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud, eftersom der ikke er erklæret krig.
  • 17 aug. 1807: belejringen af København
    Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere, en bataillon af Norske Livregiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske Rytterregiment og 4 kanoner fordriver de engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden modtager store forstærkninger.
  • 20 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca. 2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage.
  • 25 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden og Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved Assistens kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere frem og besætter Classens Have.
  • 26 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet.
  • 29 aug. 1807: Kampen ved Køge
    Kampen ved Køge. Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca.6.000 mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og fuldstændig splittet af et detacheret engelsk korps på 6.700 mand under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver taget til fange.
  • 31 aug. 1807: Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og såres let.
  • 2 sep. 1807: Englænderne indleder bombardement af København.
  • 4 sep. 1807: Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke.
  • 5 sep. 1807: Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes.
  • 7 sep. 1807: København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde.
  • 22 okt. 1807: Sjællandske Dragonregiment - Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment - oprettes. Ophævet under navnet 3 .Dragonregiment 29/7 1865.
  • 21 dec. 1807: Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4. Det Jydske Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4. Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4.
  • 24 dec. 1807: Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 1816. Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
106 1808 
  • 8 jan. 1808: Dansk oversættelse af Krigs-artikels brev og Krigsrets instruktion af 19-juni 1703 autoriseres.
  • 16 jan. 1808: Samsø Landmilits oprettes. Ophæves 6/9 l8l4.
  • 20 jan. 1808: Generalstaben i Danmark - nu Hærstaben - oprettes.
  • 13 feb. 1808—4 sep. 1816: Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l6.
  • 23 feb. 1808: Danmark-Norge erklærer Sverige krig
    Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809).
  • 1 jun. 1808: Københavns Borgervæbning omorganiseres. Ophæves 1/7 1870, og i stedet oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se l/l2 1909).
  • 18 jun. 1808: Den nu reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni s.å.
107 1809 
  • 31 maj 1809: Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fæstningsbyen, der er besat af et prøjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen.
  • 9 dec. 1809: Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater og samtidig fastsættes en formular til troskabseden.
  • 10 dec. 1809: Freden i Jönköbing
    Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).
108 1810 
  • 2 jan. 1810: Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere navnet Den danske Hærs Veterinærtjeneste, nedlægges 1 .september 1965.
109 1811 
  • 1811: Landets første juletræ tændes i København.
  • 27 mar. 1811: Stormen på Anholt
    Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt fra englænderne, der bruger øen som base for deres konvojer og har bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm på fortet afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fanges - kun ca. 150 mand når tilbage til Jylland.
110 1813 
  • 25 maj 1813: Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner, med forretning i Vaisenhusets gård på Strøget1826 flyttes til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek.
  • 25 aug. 1813: Raketkorpset oprettes. Ophæves 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848 og underlægges Artilleriet.
  • 3 sep. 1813: Frederik VI erklærer Sverige krig
    Frederik VI erklærer Sverige krig. (Se 14/1 l8l4).
  • 4 sep. 1813: Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives på flugt af 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand.
  • 4 sep. 1813: Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fanger og 2 døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har 6 sårede.
  • 18 sep. 1813: Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg
    Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin.
  • 26 sep. 1813: Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Wittrog en stor styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et betydeligt tab af døde og sårede.
  • 7 okt. 1813: Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg
    Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lützows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment) og et par jægerkompagnier, hvorefter sekondløjtnant E.Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6.eskadron (nuv. Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger.
  • 12 okt. 1813: Rytterkampen ved Rosengarten
    Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk-tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister 2 døde og 3 sårede.
  • 21 okt. 1813: Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig. (Se l4/l l8l4).
  • 4 dec. 1813: Kampen ved Boden
    Kampen ved Boden. Under den danske hærstyrkes (Auxiliærkorpsets) tilbagetrækning fra Nordtyskland, standser general Lassons brigade - Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og ½ eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) - fortroppen af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og sårede og 33 fanger.
  • 6 dec. 1813: Rytterkampen ved Alt Rahlstedt
    Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og forfølger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandig udførende attaker for at holde fjenden på afstand.
  • 7 dec. 1813: Træfningen ved Bornhøved
    Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytterbrigade under general Skoldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (nuv. k. Artilleriafdelings 2.Batteri), hvorefter et modstød af Holstenske Infanteriregiment (nuv. Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab.
  • 10 dec. 1813: Slaget ved Sehested
    Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på 10.000 mand (Auxiliærkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrækningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på 10.000 mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps, (men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf 654 fanger, og 2 kanoner, mens danskernes samlede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (nuv. Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (nuv. Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (nuv. Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (nu tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (nuv. 4. Artilleriafdelings 2. og 3. batteri - Sjællandske Artilleriregiment).
  • 19 dec. 1813: Frederiksort kapitulerer
    Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division på ca. 6.000 mand har indesluttet fæstningen. Besætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand.
111 1814 
  • 1814—1815: Wienerkongressen.
  • 14 jan. 1814: Freden i Kiel
    Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som "erstatning" får Danmark svensk Pommern. (Se 3/9 1813 og 21/10 1813).
  • 17 jan. 1814: Danmark erklærer Frankrig krig
    Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se l4/l l8l4). Inden vore tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.
112 1815 
  • 5 jan. 1815: Glückstadt kapitulerer
    Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement til den svenske general Boije. Besætningen, ca. 3-000 mand, får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med afsked og 6 måneders fæstningsarrest.
  • 18 jun. 1815: Slaget ved / the battle of: Waterloo
    Slaget ved / the battle of: Waterloo
  • 25 jun. 1815: Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres med en rad knapper mod tidligere 2 rad. Det besparede beløb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder, hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus.
  • 27 jul. 1815: Cirkulære bestemmer, at den hidtil brugte skik i København ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, steges okser på spid på byens torve og sprang vin i springvandene ophørte, men at man i stedet ved den kommende kroning skulle give alle menige i aktiv tjeneste af garnisonen København hver 1 rigsbankdaler og underofficerer 2 rigsbankdaler.
113 1816 
  • 1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes. Nedlægges 16.januar 1912.
114 1817 
  • 9 mar. 1817: Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt i landet skal nedlægges.
  • 23 apr. 1817: Kgl. Resolution om hæderstegn for underofficerer for 8 og 16 års tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Ophørte med at uddeles 1922.
115 1818 
  • 4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
116 1819 
  • 17 feb. 1819: Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn, skal fæstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Citadellet i København fører navnet Frederikshavn. Fæstningen blev bygget i årene 1686-90 og nedlagdes i 1863. Krudttårnet benyttes i dag som museum.
117 1828 
  • 1828: Gymnastikundervisning indføres i skolerne.
  • 4 feb. 1828: Artillerikorpset får en ny ordning. Artillerikompagnierne kaldes batterier.
118 1830 
  • 1 nov. 1830—1868: Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.
119 1836 
  • 23 feb. 1836—6 mar. 1836: Slaget ved / the battle of: Alamo
    Slaget ved / the battle of: Alamo
  • 10 aug. 1836: Det forbydes sælgerkoner at komme på Fællederne med bærebøre, borde og telte, når våbenøvelser finder sted.
  • 17 okt. 1836: Spidsrodsstraffen afskaffes.
120 1837 
  • 1837: Købstæderne får selvstyre.
  • 15 sep. 1837—1971: Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede "nye Artilleri kaserne" påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes kaserne. Ophører 1971.
121 1838 
  • 15 jul. 1838: Frederik VI bestemmer, at Tøjhusets samlinger og Det kgl. Partikulære Rustkammer forenes til Den historiske Våbensamling. Det har dels været underlagt Artilleriet og Hærens tekniske Korps. Fra 1. april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tøjhusmuseet. 196l overgår det til Ministeriet for kulturelle anliggender.
122 1839 
  • 1 jan. 1839—30 dec. 1848: Ifølge kgl. resolution af 4.december 1838 oprettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment et Grænsegendarmerie corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste l/l 1839- Ophører 30/12 1848.
  • 30 dec. 1839: Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20.januar I808 havde hørt sammen, adskilles; Adjutantstaben får navnet "Bureau for Armeens Commandosager". 1840 benævnt "Kongens Adjutantstab". I dag sæde på Christiansborg under navnet "Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab".
123 1842 
  • 8 apr. 1842: Generalstabens topografiske Afdeling - nu Geodætisk Institut - oprettes.
  • 8 jun. 1842: Kgl. resolution angående nye dannebrogsfaner og estandarter.
  • 1 jul. 1842: 3. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregiment. 8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som 8. Batailion tilknyttet Sjællandske Livregiment. lO. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som lO. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment. l4. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hæren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.å. under navnet Lauenborgske Jægerkorps, indlemmes efter treårskrigen atter i den danske hær under navnet 14. lette Infanteri-Bataillon. Nu som l4. Bataillon tilknyttet Sjællandske Livregiment. 1. Jægerkorps oprettes. Nu som 20. Bataillon tilknyttet Prinsens Livregiment. 1. Artilleriregiment - nu Kronens Artilleriregiment - oprettes. (Se 18/ 1 ). Ifølge den nye hærordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hasren. En ny kategori befalingsmænd indføres "frivillige officerer af krigsreserven" senere Reserveofficerer.
124 1843 
  • 23 maj 1843: Ejendommen Enighedsværn købes af Landmilitæretaten til anlæg af skydebaner for København og Citadellet Frederikshavns garnisoner.(Den lå, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kallebodstrand). Overgår til Københavns kommune 1870.
125 1844 
  • 18 nov. 1844: Nye straffebestemmelser, der bl.a. forbød at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning.
126 1845 
  • 30 apr. 1845: Ifølge kgl. resolution opføres i Sofie Hedvigs Bastion en række bygninger, der fik navn af "Ny Laboratorium".
127 1846 
  • 3 aug. 1846—1881: Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves l88l.
128 1847 
  • 11 jan. 1847: Kongelig resolution bestemmer, at der skal rejses en mølle i Kongens bastion i Kastellet, en hollandsk vejrmølle. Den tidligere stubmølle var under en storm den 26.januar 1846 blæst omkuld. Møllen er stadig bevaret på Kastelsvolden som den eneste af de mange, der fandtes på Københavns volde.
129 1848 
  • 4 mar. 1848: Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef.
  • 21 mar. 1848: Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre.
  • 26 mar. 1848—1 mar. 1849: Jagds Patruljekorps - "Jagds gule Kanariefugle", et pålideligt efterretningskommando - oprettes. Ophæves 1/3 1849.
  • 1 apr. 1848—31 aug. 1848: 1.Bataillon danske frivillige oprettes. Ophæves 31/8 1848.
  • 7 apr. 1848: Hærens Lægekorps - nu Forsvarets Lægekorps - oprettes.
  • 9 apr. 1848: Slaget ved Bov
    Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1.096 mand, mens vort samlede tab er på 94 mand. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: l.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment) og ll.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment).
  • 12 apr. 1848: Prøjsen og det tyske forbund anerkender oprørsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 184-9).
  • 14 apr. 1848—15 okt. 1848: Det beredne Jægerkorps fra Øerne - l.del af "Herregaardsskytterne" - oprettes. Opløses medio oktober s.å.
  • 16 apr. 1848—19 sep. 1848: Det jydske Skarpskyttekorps - 2.del af "Herregaardsskytterne" - oprettes. Ophæves 19/9 s.å.
  • 19 apr. 1848—26 mar. 1852: 1. - 5. Reservebataillon og 1. og 3. Reservejægerkorps - alle med krigshistorie under Treårskrigen - oprettes. Ophæves 26/3 1852.
  • 21 apr. 1848: Træfningen ved Altenhof
    Træfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernførde fordriver slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann.
  • 23 apr. 1848: Slaget ved Slesvig
    Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca. 33.000 mand bestående af prøjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den 11.000 mand stærke danske hær under general Hedemann. På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: l.Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 10.Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), ll.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment), 1.Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), 3*Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann (nuv. Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment).
  • 24 apr. 1848: Kampen ved Oversø
    Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), der gør forposttjeneste, omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkompagnierne må overgive sig, mens et tredje undkommer.
  • 5 jun. 1848: Slaget ved Dybbøl.
    Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med 17.000 mand prøjsere og forbundstropper angriber den danske hærstyrke på 12.000 mand i Sundeved, men standses foran Dybbølbanke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage til deres udgangsstillinger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under kampen: Garden til Fods (nuv. Den kgl.Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 4.Linie- Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment), 6 .Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Prinsens Livregiment) og 1.Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment). Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (nuv. Kronens Artilleriregiment) og Jessen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner.
  • 7 jun. 1848: Træfningen ved Hoptrup
    Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon.
  • 29 jun. 1848: Træfningen ved Haderslev
    Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3-Reservebataillon og to kompagnier af 8.Bataillon (nu tilknyttet Sjællandske Livregiment) under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvigholstenske hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage til Kolding.
  • 26 jul. 1848: Den første feltpræst ved hæren antages, iflg. kgl. resolution af 22.juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966).
  • 16 aug. 1848: l. Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen. Ophæves 26/3 l852.
  • 6 sep. 1848—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia i 1849 og ved Isted i 1850. Ophæves 26/3 1852.
  • 14 sep. 1848—26 mar. 1852: 3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
  • 3 dec. 1848—26 mar. 1852: 1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i Treårskrigen især ved Adsbøl, Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
130 1849 
  • 1849: Slaget ved / the battle of: Fredericia
    Slaget ved / the battle of: Fredericia
  • 1 jan. 1849: Den militære Klædefabrik i Usserød starter sin virksomhed under Krigsministeriet. Havde dog mange år forinden eksisteret, men på civile hænder.
  • 1 jan. 1849: Det militære Brødbagningsetablissement i Kastellet, der siden ca. 1670 har været drevet af civile, overgår til Forplejningsvæsenet - Hærens Brødfabrik - nedlægges 31»marts 1961 under navnet Den militære Brødfabrik.
  • 12 feb. 1849: Loven om almindelig værnepligt.
    Loven om almindelig værnepligt.
  • 1 mar. 1849—26 mar. 1852: 6.Reservebataillon oprettes. Udmærket sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme år. Ophæves 26/3 1852.
  • 3 apr. 1849: Træfningen ved Adsbøl
    Træfningen ved Adsbøl. Brigaden de Meza - 1.lette Infanteribataillon (nuv. Danske Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset) og 1 .Forstærkningsjægerkorps - fordriver den slesvig-holstenske brigade St.Paul fra Adsbøl og forfølger den til Gråsten.
  • 5 apr. 1849: Træfningen ved Avnbøl
    Træfningen ved Avnbøl. De danske forpostkompagnier afslår et angreb af store slesvig-holstenske styrker og hævder deres stillinger.
  • 6 apr. 1849: Kampen ved Ullerup
    Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe - 1. og 3-Reserve-Bataillon, 3 .Reserve-Jægerkorps og 2.Forstærkningsbataillon - slår en dobbelt så stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den på flugt.
  • 13 apr. 1849: Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper under general Prittwitz forsøger at fordrive den danske hærs flankekorps fra Sundeved, men slås tilbage og mister 2 kanoner,der erobres af 10.Bataillon (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment).
  • 21 apr. 1849—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
  • 23 apr. 1849: Kampen ved Kolding
    Kampen ved Kolding. General Bülows tropper fordriver efter hård kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men ma atter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes. ½ eskadron husarer (nuv. Gardehusarregimentet) under løjtnant Castenschjold udmærker sig ved en tapper attake.
  • 7 maj 1849: Træfningerne ved Viuf og Guds
    Træfningerne ved Viuf og Gudsø. De tyske forbundstropper under general Prittwitz og slesvig-holstenerne under Bonin angriber general Rye, som må opgive sine stillinger og med sit lille korps på 7-000 mand indleder sit tilbagetog gennem Nørrejylland.
  • 8 maj 1849: Træfningen ved Vejle
    Træfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz1 tropper en hel dag og trækker sig derefter i god orden tilbage til en ny stilling bag Hansted å.
  • 11 maj 1849—26 mar. 1852: 4. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Ophæves 26/3 1852.
  • 21 maj 1849—26 mar. 1852: 5. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Ophæves 26/3 1852.
  • 23 maj 1849: Forpostkamp foran Fredericia
    Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6.Reservebataillon rykker om natten frem for at sløjfe volden omkring ruinerne af et blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fæstningens hovedvold, men gribes i mørket af panik og flygter. Den følgende dag lykkes det med kanoner fra fæstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle kanonbåde i Lillebælt af jævne volden med jorden.
  • 31 maj 1849: Rytterkampen ved Aarhus, l½ eskadron af 6.Dragonregiment samt er par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle nuv. Jyske Dragonregiment) kaster med et tab på 11 mand, heraf 2 døde, to prøjsiske husareskadroner og tilføjer dem et tab på 44 mand, heraf 2 døde og 23 fanger.
  • 3 jun. 1849: Forpostfægtning foran Fredericia. En slesvig-holstensk styrke, der i ly af mørket rykker frem for at anlægge en batteristilling ved den såkaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion, standses og drives med tab tilbage af de derværende danske forpostkompagnier.
  • 5 jun. 1849: Almindelig værnepligt indføres.
  • 9 jun. 1849: Overfaldet i Nørre Snede
    Overfaldet i Nørre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk husarkommando og tager 4 officerer og 60 mand til fange.
  • 30 jun. 1849: Udfald fra Fredericia
    Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstløjtnant Irminger retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopført slesvig- holstensk batterianlæg, der erobres og sløjfes.
  • 6 jul. 1849: Slaget ved Fredericia
    Slaget ved Fredericia. En dansk hær på 20.000 mand, der gradvis er blevet samlet i fæstningsbyen, stormer under general Bülows overledelse den ca. 16.000 mand stærke slesvig-holstenske belejringshær og tilføjer den et fuldstændigt nederlag. Fjenden mister 3.000 mand, hvoraf ca. 2.000 fanger, og 31 kanoner. På dansk side er tabet 512 faldne (deriblandt general Rye), 1.344 sårede og 35 fanger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri -Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Prinsens Livregiment), 7. Linie-Infanteri-BataiIlon (nuv. Bornholms Værn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Sjællandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Batailion (nuv. Dronningens Livregiment).
  • 10 jul. 1849: Den foreløbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark. (Se 12/4 1848 og 2/7 1850).
131 1850 
  • 2 jul. 1850: Freden mellem Danmark og Prøjsen
    Freden mellem Danmark og Prøjsen undertegnes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849).
  • 24 jul. 1850: Træfningerne ved Helligbæk og Solbro
    Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden.
  • 25 jul. 1850: Slaget ved / the battle of: Isted
    Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under general Krogh over den slesvig-holstenske hær under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern)der skulle være faldet fjenden i flanken og afskåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lykkes den slesvig-holstenske hær at undkomme til Rendsborg. Fjenden mister 2.808 mand, hvoraf 1.483 fanger, samt 5 kanoner. Den danske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Læssøe), 2.358 sårede og 4l5 fanger. Følgende afdelinger af den danske hær udmærker sig specielt under slaget: Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), 1. lette infanteri- Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Slesvigske Fodregiment), 1. Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), Batteriet Dinesen og Haxthausen (nuv. Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (nuv. Nørrejyske Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (nuv. Sønderjyske Artilleriregiment).
  • 28 jul. 1850: Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af Gardehusardivisionen (nuv. Gardehusarregimentet) under ritmester Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste.
  • 7 aug. 1850: Frederiksstads erobring. En dansk styrke bestående af 7. Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og 6 kanoner under kommando af oberstløjtnant Hans Helgesen stormer og indtager byen.
  • 8 sep. 1850: Træfningen ved Stapelmølle
    Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og et kommando af 4. Reserve-Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højdedrag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling.
  • 12 sep. 1850: Kampen ved Mysunde
    Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke på 10-J batailloner, 3 eskadroner og 46 kanoner under anførsel af general Willisen angriber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade på 3 batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jægerkorps (nu begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon, Batteriet Dinesen (nuv. Kronens Artilleriregiment).
  • 4 okt. 1850: Stormen på Frederiksstad
    Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages forudgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på 8 batailioner, understøttet af 50 kanoner og 4 kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger: 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og batteriet Glahn (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig.
  • 24 okt. 1850: Rytterfægtningen ved Mielberg kro
    Rytterfægtningen ved Mielberg kro. En slesvig-holstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og slås på flugt.
132 1851 
  • 3 feb. 1851: Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods indøves og uddannes fremtidig som let infanteri.
  • 1 apr. 1851: Slavestraffen ophører
    Slavestraffen ophører. Dog måtte de, som var idømt straffen, forbli ve; de sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i 1854.
133 1852 
  • 12 aug. 1852: Kgl. Resolution. Samtlige omkring Rendsborg anlagte fæstningsværker sløjfes.
134 1854 
  • 27 sep. 1854: Kronborg Slot overdrages militæretaten til kaserne.
135 1856 
  • 23 jun. 1856: Det pålægges afdelingerne at benævne de værnepligtige efter deres familienavn og ikke efter føde- eller hjemsted.
  • 30 jun. 1856: København ophører med at være en fæstning, idet samtlige militære vagter og poster inddrages, og bevogtningen overtages af politiet.
  • 7 jul. 1856: Armebefaling benævnes Kundgørelse for Armeen, nu Kundgørelse for Forsvaret.
  • 13 okt. 1856: Generalinspektorater for de forskellige våben oprettes.(se 1/6 1967).
136 1858 
  • 8 maj 1858—1932: Beslagskolen oprettes. Nedlægges 1932. Gennem mange år under navn af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik i 1932 i nuværende Pansertroppernes Befalingsmandsskoler.
137 1859 
  • 10 apr. 1859: De danske Våbenbrødre stiftes.
138 1860 
  • 13 feb. 1860: Tvungen kirkegang for de militære underklasser ophæves. Blev bekendtgjort den 20.s.m. for Armeen.
139 1861 
  • 4 apr. 1861—7 maj 1937: Akademisk Skyttekorps oprettes. Ophæves 7/5 1937.
140 1863 
  • 28 okt. 1863: 1. og 2.Fæstningskompagni - København og Fredericia - oprettes. Indgår 1/10 1867 i 2. Artilleribataillon. (Se 1/10 1867). Sjællandske Luftværnsregiment (fra 1/9 1970 sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan føre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fæstningskompagnis oprettelse. 3. Fæstningskompagni - Rendsborg - oprettes. Ophæves 11/5 1865.
  • 4 dec. 1863: Ifølge kgl. resolution bestemmes, at hærens befalingsmænd ved tiltale af menige fremtidig skulle benytte udtrykket "De". Hidtil havde man sagt "Du" ved tiltale af menige.
  • 11 dec. 1863: 4. Fæstningskompagni - Sønderborg - oprettes. Ophæves 2/11 1864.
141 1864 
  • 11 jan. 1864: 5. og 6. Fæstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5«kompagni ophæves 2/11 s.å. og indgår i 1 .Fæstningskompagni (se 28/10 1863). 6.kompagni ophæves l/l2 s.å. og indgår i 3 .Fæstningskompagni (se 28/10 1863).
  • 1 feb. 1864: Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmæssige grunde ikke kan opfyldes, går en prøjsisk og østrigsk hær på 57-000 mand over Ejderen, og Danmark er dermed i krig med disse to stormagter. (Se 30/10 1864).
  • 2 feb. 1864: Kampen ved Mysunde
    Kampen ved Mysunde. Prøjserne under prins Friederich Carl forsøger at overskride Slien, men bliver trods stor talmæssig overlegenhed i mandskab og artilleri slået tilbage. Under kampen udmærker følgende danske afdelinger sig særligt: 6.Fæstningskompagni (nuv. Kronens Artilleriregiment). 3.Infanteri-Regiment (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment). 18.Infanteri-Regiment (nuv. Jægerkorpset). 10.Batteri (nuv. Sjællandske Artilleriregiment).
  • 3 feb. 1864: Kampen ved Kongshøj og Jagel
    Kampen ved Kongshøj og Jagel. Østrigerne under Gablenz kaster de danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen.
  • 6 feb. 1864: Kampen ved Sankelmark
    Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Müller: 1. og 11.Regiment (nuv. Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser østrigerne og sikrer den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke.
  • 22 feb. 1864: Forpostkamp ved Dybbøl
    Forpostkamp ved Dybbøl. Prøjserne angriber de danske forposter i front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg.
  • 29 feb. 1864: Rytterkampen ved Vorbasse
    Rytterkampen ved Vorbasse. 5. eskadron af 3-Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Moe kaster to prøjsiske eskadroner.
  • 8 mar. 1864: Rytterfægtningen ved Højen kro. En dansk feltvagt på 25 mand af 6. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) attakerer og kaster en østrigsk rytterstyrke.
  • 8 mar. 1864: Kampen ved Vejle
    Kampen ved Vejle. Østrigerne under Gablenz angriver Vejle-stillingen og tvinger general Hegermann-Lindencrone til at gå tilbage til Horsens.
  • 8 mar. 1864: Forpostkamp foran Fredericia. Østrigerne driver de danske forposter tilbage og fuldbyrder fæstningens cernering. Under tilbagegangen bliver et dansk kompagni afskåret og taget til fange.
  • 17 mar. 1864: Forpostkamp foran Dybbølstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og prøjserne driver vore forposter tilbage til kort afstand fra skanserne.
  • 23 mar. 1864—17 aug. 1864: Aarøes Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald på fjendtlige posteringer langs den jyske Østkyst. Ophæves 17/8 1864.
  • 28 mar. 1864: Mislykket prøjsisk angreb ved Dybbøl. To prøjsiske regimenter angriber vore forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men angrebet afvises, og et dansk modstød, hvorunder navnlig 10.Regiment (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, driver fjenden tilbage til udgangsstillingerne.
  • 29 mar. 1864: Overfaldet i Assendrup
    Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke på 200 mand af Aarøes strejfkorps overrumpler prøjsiske husarer i landsbyen Assendrup og tager 22 mand til fange.
  • 30 mar. 1864: Rytterfægtningen ved Hjortsballe kro
    Rytterfægtningen ved Hjortsballe kro. En lille dansk styrke på 45 mand af 6.Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) og 20 infanterister af 1.Regiment (nuv. Danske Livregiment) overrumpler et prøjsisk husarkommando og tager 10 mand til fange.
  • 18 apr. 1864: Slaget ved / the battle of: Dybbøl
    Slaget ved / the battle of: Dybbøl
  • 18 apr. 1864: Stormen på Dybbøl
    Stormen på Dybbøl. Efter en forudgående voldsom artilleribeskydning stormer prøjserne de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket modstand af samtlige deltagende danske afdelinger og trods 8.Brigades - 9. Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og 20.Regiment (nu tilknyttet Prinsens Livregiment) - tapre og glimrende modstand erobres skanserne, og den danske hær må under svære tab forlade Sundeved og gå tilbage til Als. Vi mister 4.800 mand, heraf ca. 1.700 døde og sårede; prøjserne mister 1.200 mand.
  • maj 1864: Slaget ved / the battle of: Helgoland
    Slaget ved / the battle of: Helgoland
  • 29 jun. 1864: Slaget om / the battle of: Als
    Slaget om / the battle of: Als
  • 29 jun. 1864: Kampen på Als
    Kampen på Als. Prøjserne går om natten i både over Alssund og bemægtiger sig halvøen Arnkilsøre, hvorfra de hurtigt trænger frem over selve øen. De danske forsvarsstyrker, der sættes spredt ind, bliver overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegnæs, hvor de indskibes og sejles til Fyn.
  • 3 jul. 1864: Affæren ved Lundby
    Affæren ved Lundby. Et kompagni af 1.Regiment (nuv. Danske Livregiment) beordres af oberstløjtnant Beck til angreb i kolonne på et prøjsisk kompagni, der har taget stilling bag et gærde, og mister i løbet af to minutter 97 mand, mens prøjserne mister 3 mand. Episoden kom til at spille en stor rolle i fodfolkstaktikkens historie, idet den på afgørende måde beviste bagladegeværets overlegenhed over for forladegeværet.
  • 30 okt. 1864: Freden i Wien
    Freden i Wien mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig på den anden. Danmark afstår hertugdømmerne Slesvig og Holsten og får sydgrænse ved Kongeåen. (Se 1/2 1864).
142 1865 
  • 10 maj 1865: Ved skrivelse oprettes Traincompagniet og den 20.maj møder de første 31 mand ved kompagniet. Forløberen for Sjællandske Trænregiment. (Se 1/11 1951).
143 1866 
  • 23 dec. 1866: Geværfabrik på Tøjhusets grund tages i brug, virkede som sådan til 1889, og bygningen nedreves 1905, hvor en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny geværfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand.
144 1867 
  • 6 jul. 1867: 4. Ingeniørkompagni, senere 8. Ingeniørkompagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.
  • 6 jul. 1867: Faneeden afskaffes.
  • 6 jul. 1867: Ved hærlov oprettes Hærens Auditørkorps - nu Forsvarets Auditørkorps - Der havde dog været auditører ved hæren lige siden 16OOtallet, men ikke som et selvstændigt korps.
  • 1 okt. 1867: 23. Bataillon - nu tilknyttet Prinsens Livregiment - oprettes. 24. Bataillon - nu tilknyttet Danske Livregiment - oprettes. 25. Bataillon - nu tilknyttet Falsterske Fodregiment - oprettes. 26. Bataillon - nu tilknyttet Fynske Livregiment - oprettes. 27. Bataillon - nu tilknyttet Dronningens Livregiment - oprettes. 28. Bataillon - nu tilknyttet Dronningens Livregiment - oprettes. 29. og 30.Bataillon oprettes. Ophæves 1/10 1923. 31. og 32.Bataillon (Forstærkningsbatailloner) oprettes. Ophæves 31/10 1932. 33. Bataillon (fra 23/3 1932: 3 -Livgardebatailion) oprettes. 34. -40. Bataillon (Forstærkningsbatailloner) oprettes. Ophæves 1/10 1923. 1. Artilleribataillon oprettes. Ophæves l/ll 1932. 2. Artilleribataillon oprettes. Ophæves 12/5 1920.
145 1868 
  • 1 maj 1868: Hærens Officersskole oprettes. Får til huse i Landkadetakademiets bygninger i Fredericiagade. (Se også 26/8 1713).
  • 15 jun. 1868—1880: Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling 1880.
  • 1 okt. 1868: Artilleriets korporalskole og sergentskole (1869) - nu Artilleriets Befalingsmandsskoler - oprettes. (Se 20/2 1974). Hærens Forplejningskorps - nu Forsvarets Intendanturkorps - oprettes. Hærens Forplejningskorps Skole - nu Intendanturkorpsets Skole - oprettes.
  • 1 nov. 1868: Rytteriets Korporal- og Sergentskole - nu Pansertroppernes Befalingsmandsskoler - oprettes. Se 1/3.
146 1869 
  • 26 feb. 1869: Lov om Nyborg fæstningsnedlæggelse. Blev anlagt i det 12. århundrede.
  • 1 maj 1869: Frederiksberg Slot bliver bolig for Hærens Officersskole og Elevskolen.
  • 1 nov. 1869: Skydeskolen(for håndvåben) - nu Infanteriskolen - oprettes. Se 1/3.
147 1870 
  • 1870: Slaget ved / the battle of: Poupry
    Slaget ved / the battle of: Poupry
148 1871 
  • 31 okt. 1871: Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes.
149 1872 
  • 5 maj 1872: Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen)
    Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen)
150 1874 
  • 28 aug. 1874: Københavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Københavns Hovedvagt havde siden 1680 ligget på Kongens Nytorv ud for Hovedvagtsgade.
151 1876 
  • 30 sep. 1876: Generalstabens krigshistoriske arbejder - nu Hærstabens militærhistoriske arbejder - oprettes.
152 1880 
  • 7 jun. 1880: Officersforeningen i København stiftes.
  • 25 jul. 1880: 7. Ingeniørkompagni oprettes. Sjællandske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.
  • 1 nov. 1880: 1. - 4. Artilleriafdeling oprettes.
153 1881 
  • 1 jul. 1881: Straffelov for Krigsmagten af 7. maj l88l træder i kraft, fra samme tid ophæves såvel alle i krigsartikelbrevene indeholdte som ellers for krigsmagten givne straffebestemmelser.
154 1882 
  • 16 aug. 1882: Terrænet nord for Jægerspris bliver taget i brug; første skydedag 16/9 1882 på private gårdes jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den første lejr (teltlejr), men efterhånden blev lejrområdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger.
  • 13 nov. 1882: Det første soldaterhjem under "Det grundtvigske Soldaterarbejde" åbner på Christianshavn.
155 1884 
  • 22 aug. 1884: Det bestemmes, at i samtlige militære arrester skal forefindes Testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det tillades at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket en antal bønnebøger dertil.
156 1885 
  • 5 feb. 1885: 8 stk. 15 cm korte fæstningskanoner skænket af danske kvinder overdrages kongen af en kvindedeputation ved en højtidelighed på Amalienborg.
  • 27 okt. 1885—1894: Militært Gendarmerikorps oprettes. Ophæves 1894.
157 1886 
  • 27 mar. 1886: Det første spadestik til Københavns nye befæstning gøres ved Garderhøj.
158 1887 
  • 22 jul. 1887: Første danske militære ballonopstigning på Østerbro i København med to mand.
  • 16 sep. 1887: Fælles sekondløjtnantskole for Fodfolket oprettes - Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole - nu Infanteriets Reserveofficersskole. Se 1/3.
159 1888 
  • 15 sep. 1888: Gammelmosegård Fortet indvies. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet er færdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet
160 1889 
  • 1 nov. 1889: KFUM's soldatermission starter; deres første soldaterhjem åbnes samme dag i København.
161 1890 
  • 8 jul. 1890: Ny kaserne på Kong Georgsvej tages i brug af Ride- og Beslagskolen. Ophørte 1932.
162 1891 
  • 29 maj 1891: Soldaterlæsning indføres. Små bøger eller småskrifter udgivet af Krigsministeriet til oplysning for soldaterne bliver trykt og kan købes for 15 øre stykket.
163 1892 
  • 31 mar. 1892: Ny kaserne i Odense tages i brug.
  • 27 aug. 1892: Garderhøjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Bebyggelsen var påbegyndt 27/3 1886.
164 1894 
  • 21 feb. 1894: Salutskydning fra Kastellet ophører og fremtidig overgår det til Københavns Søbefæstning.
  • 1 apr. 1894—12 maj 1920: Fæstningsartilleriregimentet og 3-Artilleribataillon oprettes. Ophæves 12/5 1920.
  • 1 sep. 1894: 2.Ingeniørkompagni flytter ind i den færdigbyggede halvdel af den nye Ingeniørkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingeniørkasernen fik senere navnet Svanemøllens kaserne.
165 1895 
  • 27 apr. 1895: Middelgrundsfortet færdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet. Overgår 1932 til Søværnet.
166 1896 
  • 28 jan. 1896: Ingeniørløjtnantselskabet stiftes.
  • 1 maj 1896: Soldaterbogen indføres.
167 1898 
  • 17 okt. 1898: Gardehusarregimentet tager den nye kaserne på Østerfælled i brug. Kasernen fik senere navnet Østerbrogades kaserne.
168 1903 
  • 6 jun. 1903: Lørdag-søndagsorlov indføres forsøgsvis i hæren.
  • 23 jul. 1903: Det første detachement opretter lejr i Borris. 19. august s.å. rykker 16. Bataillon ind som den første.
169 1906 
  • 6 jul. 1906: Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af så rede og syges vilkår ved hærene i krig. Bl.a. bestemmes, at "som høflighedsbevis mod Schweiz skal det røde kors på hvid bund, være emblem og kendemærke ved hærenes sundhedstjeneste".
  • 25 okt. 1906: Foreningen Dannevirke stiftes.
170 1909 
  • 1 nov. 1909: 5 -Artilleriafdeling oprettes. Hærens tekniske Korps - nu Hærens Materielkommando - oprettes. Se 26/10 1676).
  • 1 dec. 1909: 4l og 42.Bataillon oprettes af Københavns Væbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Ophæves 31/10 1923- Væbningens stab og artillerikompagnier ophæves 20/4 1910.
171 1910 
  • 20 apr. 1910—1 nov. 1923: 43. - 50. Bataillon oprettes. Ophæves 1/11 1923.
  • 7 jul. 1910: Al skyts fremskaffet til hæren skal fremover forsynes med det kgl. navnetræk og Rigsvåbnet.
  • 15 aug. 1910: Fodfolkets Underofficersskole oprettes på Kronborg og i Århus, indtil da foregik uddannelsen ved de enkelte regimenter. 16/10 1922 nedlægges Underofficersskolerne,og Folfolkets Sergentskole oprettes. 1961 navn af Infanteriets Befalingsmandsskole, nu Sergentskolen i Sønderborg. (Se 1/10).
172 1911 
  • 24 jul. 1911—7 maj 1937: Motor-Ordonnanskorpset oprettes. Ophæves 7/5 1937- (Se 20/6 1937)-
  • 1 nov. 1911: Hærens Musiktilsyn oprettes.
173 1912 
  • 25 apr. 1912: Sandholmlejren åbner sine porte for de første indkvarteringer.
  • 2 jul. 1912: Hæren får sin første flyvemaskine
    Hæren får sin første flyvemaskine, skænket af kaptajn Grut, der gav anledning til oprettelse af Hærens Flyveskole. (Se 1.februar 1923)«
174 1913 
  • 22 jan. 1913—24 apr. 1974: Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlægges 2b.april 1974.
175 1914 
  • 5 mar. 1914: Militærpersoner skal fremtidig betale samme skatteprocent til kommunen som borgerne. Indtil da havde militærpersoner kun betalt 2%.
  • 21 apr. 1914: Ny kaserne i Holbæk indvies.
  • 1 aug. 1914—20 dec. 1918: 4. og 5. Artilleribataillon oprettes. Ophæves 20/12 1918. Sikringsstyrken formeres. Ophæves 31/3 1919.
  • 20 aug. 1914—31 dec. 1947: Ballonparken oprettes under Fæstningsartilleriet. Kom senere under Hærens Flyvetropper, mistede alt materiellet under krigen og nedlagdes officielt 31/12 1947. (Se desuden 22/7 1887).
176 1916 
  • 21 feb. 1916—19 dec. 1916: Slaget ved / the battle of: Verdun
    Slaget ved / the battle of: Verdun
  • 1 jul. 1916: Slaget ved / the battle of: Somme
    Slaget ved / the battle of: Somme
  • 22 jul. 1916—1 nov. 1932: 3. Kystartilleribataillon oprettes. Ophæves 1/11 1932.
177 1919 
  • 12 sep. 1919: Lov om statens tjenestemænd, hvorved hærens befalingsmænd lønmæssigt ligestilles med statens øvrige tjenestemænd.
  • 28 okt. 1919: Københavnske Soldaterforeningers Samvirke stiftes.
178 1920 
  • 9 jan. 1920: Ny lov om retsplejen træder i kraft. De gamle krigsretter bortfalder og man overgår til civile domstole med militære straffesager.
  • 16 apr. 1920—1 okt. 1923: Sønderjydsk Kommando - genindkaldt mandskab fra samtlige hærens fodfolksregimenter formeret i 2 batailloner, en eskadron dragoner og en lille styrke husarer - oprettes. Ophæves 1/10 1923«
  • 25 apr. 1920: Reserveofficersforeningen i Danmark stiftes.
  • 5 maj 1920: Danske soldater indkvarteres på Haderslev kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne 1888.
  • 3 jul. 1920: Officiantgruppens Hovedorganisation stiftes, nu Hovedorganisation for Officerer af B-linien. (Se 1/2 1923).
179 1921 
  • 18 mar. 1921: Hovedorganisationen af Officerer af A-linien stiftes.
  • 10 dec. 1921: Krigsministeriets Arkiv, der kan føre sin oprindelse tilbage til Krigskollegiet. (Se 26/11 1660), får navnet "Hærens Arkiv", underlægges 1971 Rigsarkivet, der henhører til Ministeriet for kulturelle anliggender.
180 1922 
  • 31 mar. 1922: Ved lov besluttes det at nedlægge Københavns Landbefæstning. Hvidørebatteri, Mellemfortet, Prøvestenen, Kalkbrænderibatteriet, Stückers batteri og Kastrup batteri sættes ud af funktion.
181 1923 
  • 1 feb. 1923: Hærens Flyvetropper - nu Flyvevåbnet - oprettes.
  • 1 feb. 1923: Officiantgruppen oprettes, hvoraf størstedelen rekrutteredes af hærens faste underofficerer - Specialofficerer - nu B-officerer.
  • 1 apr. 1923: 3. Feltartilleriregiment - nu Nørrejyske Artilleriregiment - oprettes.
  • 1 apr. 1923—1 nov. 1933: 1. og 2. Landstormsbataillon oprettes. Ophæves 1/11 1933.
  • 1 apr. 1923: Artilleriskydeskolen - Artilleriskolen - oprettes.(Se 20/2 1974).
  • 1 okt. 1923: Pioner- og Telegrafskolen, senere navn af Ingeniørskolen - nu Hærens Ingeniør- og ABC-skole - oprettes. Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler - nu Hærens Ingeniør- og ABC-skole - oprettes.
  • 1 nov. 1923: 7. - 15. Artilleriafdeling oprettes. 13. - 15. Artilleriafdeling nedlægges 23/3 1932 og 10. Artilleriafdeling bliver luftværnsafdeling.
  • 12 dec. 1923: Til brug for Hærens personel indføres en stålhjelm.
182 1926 
  • 1 okt. 1926: Fodfolkets Sergentskole - nu Sergentskolen i Sønderborg - oprettes. (Se 15/8).
183 1928 
  • 1 apr. 1928: Geodætisk Institut oprettes. Udløber af Generalstabens topografiske Afdeling. (Se 8/4 1842).
  • 13 okt. 1928: Københavns Militærhospital indvies. Overgår 1/4 1963 til Undervisningsministeriet.
184 1929 
  • 6 sep. 1929: Første skydedag i skydeterrænet Oksbøl, lejren oprettedes første gang i 1930. Fra 1. august 1934 selvstændigt detachement.
185 1935 
  • 20 jan. 1935: Herregården Søgaard, der overtoges af Krigsministeriet 1.november 1934, påbegynder indkvarteringen af soldater i den omdannede Søgaardlejr.
186 1936 
  • 6 maj 1936: Tønders nye kaserne tages i brug.
  • 10 sep. 1936: Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg - nu Danske Soldaterforeningers Landsråd - stiftes.
  • 28 nov. 1936: Den nye Bülows kaserne i Fredericia indvies.
187 1937 
  • 20 jun. 1937: De til hæren knyttede frivillige korps (i alt 21) holder den sidste parade og afleverer deres faner.
188 1938 
  • 13 okt. 1938: Hærens tekniske Korps' Reservehåndværkerskole - nu Hærens Materiel og Færdselsskole - oprettes.
  • 1 nov. 1938: Fodfolkspionerkommandoet oprettes. Sammenlægges 1/11 1951 med Kongens Fodregiment og indgår således siden 31/10 1966 i Kongens Jyske Fodregiment.
189 1939 
  • 27 feb. 1939: Dansk Underofficersforening af 1939 oprettes - FOU - nu Sergentgruppens Fællesorganisation
  • 1 apr. 1939: Nyt etablissement ved Hjørring tages i brug af Jyske Arsenal - nu Nordjyske Parkområde.
  • 25 aug. 1939: Forsvarets Gymnastikskoles nye bygning i Ryvangen overdrages skolen.
190 1940 
  • 9 apr. 1940: Tyskerne besætter Danmark
    Tyskerne besætter Danmark. Der finder kampe sted i Sønderjylland ved Abild, Sølsted, Hokkerup, Bredevad, Lundtoftebjerg, Gårdeby, Bjergskov, Åbenrå og Haderslev, hvor små styrker af 4.Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 3.Bataillon (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment) og Fodfolkspionerkommandoet (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) yder hårdnakket modstand og nedkæmper 12 tyske panservogne og 3 kampvogne ved Værløse flyveplads, hvor en dansk maskine skydes ned, og i København ved Amalienborg, hvor Den kgl.Livgarde forsvarer slottet, indtil kongen giver ordre til at indstille kampen.
  • 23 aug. 1940: Krigsministeriet får tilladelse til at erhverve et større areal ved Hevring til indretning af skydeterræn. Senere byggedes en lejr i området.
  • 28 aug. 1940: På grund af beslaglagte kaserner overtog Krigsministeriet postgirobygningen i Herluf Trollesgade, som blev omdannet, og påbegyndte indkvartering på denne dato. Bygningen fik navnet Herluf Trollesgades kaserne og fungerede som sådan til 1946.
  • 1 sep. 1940: Ny gardehusarkaserne i Næstved tages i brug.
191 1941 
  • 1 maj 1941: Forsvarets Materielintendanturs bygning på Lyngbyvej 100 tages i brug.
  • 25 aug. 1941: Folk og Værn oprettes. I 1940-41 var holdt en del møder, kursus m. v., og man oprettede et værnenes oplysningskontor til samarbejde mellem garnisonen og civilbefolkningen. Nu Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste.
192 1942 
  • 15 jan. 1942: Hærens Sprængningskommandoer oprettes; tjenesten bestod i at uskadeliggøre forsaget ammunition.
193 1943 
  • 29 aug. 1943: De tyske besættelsestropper overfalder samtlige danske militære forlægninger, lejre, kaserner og slotsvagter og internerer hæren. Personellet frigives kort efter, men hele den danske hærs materiel beslaglægges og sendes til Tyskland.
194 1945 
  • 5 maj 1945: De første styrker fra Den danske Brigade i Sverige landsættes i Helsingør. Brigadens oprindelige navn var "Kommandoen for militære Flygtninge", hvis stab var oprettet i november 1943- 10.juli 19^+5 blev brigaden ophævet.
  • 1 jun. 1945: Påbegyndes nedtagningen af Den danske Brigades barakker i Sverige og overføres til Danmark (herved oprettedes bl.a. Sofielundslejren) hvor de bliver opstillet i Jægerspris, Holbæk, Ringsted og Vordingborg.
195 1946 
  • 9 apr. 1946: De danske Lotter - nu Danmarks Lottekorps - oprettes.
  • 26 sep. 1946: Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren indstiftes.
196 1947 
  • 8 mar. 1947: Militærpolitiskolen oprettes.
  • 9 jun. 1947—4 jul. 1958: Den danske Brigade i Tyskland er ankommet til hovedkvarteret i Jever, og ved en parade går Dannebrog til tops på kasernen i den danske besættelseszone som tegn på, at Danmark fra i dag har overtaget de hidtil engelske garnisoner i området. Ved paraden så man for første gang De danske Lotter i uniform. Brigaden nedlægges 7-oktober 1949, og en reduceret styrke flyttes til Itzehoe under betegnelsen "Det danske Kommando i Tyskland". Ophørte 4/7 1958.
  • 15 okt. 1947: Den nyopførte Almegårdslejr på Bornholm tages i brug, fik i 1952 status som kaserne.
197 1948 
  • 1 feb. 1948: Ferie indføres for hærens faste befalingsmænd.
198 1949 
  • 1 apr. 1949: Hjemmeværnet oprettes.
    Hjemmeværnet oprettes.
  • 1 maj 1949: Forsvarets Tuberkulosestation oprettes.
  • 1 jul. 1949: Den motortekniske Afdeling oprettes under Hærens tekniske Korps, med opgave at anskaffe og forvalte forsvarets motorkøretøjer og reservedele samt at udpege og udskrive motorkøretøjer til forsvaret og Civilforsvaret.
  • 22 sep. 1949: Krigsministeriet overtager Padborglejren til brug for hæren. Lejren blev på tysk krav bygget under krigen (1944) og fik navnet Frøslevlejren, den blev benyttet som internerings- og koncentrationslejr. Nu overgået til Civilforsvaret. Et par af barakkerne er omdannet til museum.
199 1950 
  • 17 maj 1950: Soldatens og orlogsgastens Fond oprettes, fondens opgave er at yde støtte til tjenestegørende værnepligtige, der uforskyldt er kommet i nød.
  • 27 maj 1950: Forsvarets Forskningsråd - nu Forsvarets Forskningstjeneste - oprettes.
  • 1 okt. 1950: Forsvarsstaben oprettes. Vestre og Østre Landsdelskommando oprettes. Jyske og Sjællandske Division indgår i disse.
200 1951 
  • 1 aug. 1951: Sjællandske Tøjhus - nu Sjællandske Parkområde - oprettes under Hærens Materielkommando. Forsvarsakademiet oprettes.
  • 1 nov. 1951: 6., 10., 11., 24. og 33. Artilleriafdeling oprettes. De hidtidige afdelinger 6., 11. og 12. benævnes fremtidig henholdsvis 21., 22. og 32 Artilleriafdeling. 4. Feltartilleriregiment - nu Sønderjyske Artilleriregiment - oprettes. Jyske og Sjællandske Telegrafregiment oprettes. (Se 6/7 1867 og 25/7 1880). Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment oprettes. (Se 6/11 1684). Jyske Luftværnsregiment oprettes. Jyske og Sjællandske Trænregiment oprettes. (Se 10/5 1865). Forsvarets Lægekorps Skole - nu Forsvarets Sanitetsskole - oprettes. Motorskolen - nu Hærens Materiel- og Færdselsskole - oprettes.
201 1952 
  • 1 maj 1952: Konstabelskolen i Oksbøl oprettes.
  • 10 maj 1952: Kampvognsskolen i Oksbøl - nu Panserskolen - oprettes. (Se 1/3).
  • 15 maj 1952: Konstabelskolen i Høvelte oprettes.
  • 17 jul. 1952: Alle befalingsmænd til frivillig tjeneste får ret til årlig ferie.
  • 1 nov. 1952: Forsvarets Bygningstjeneste oprettes ved sammenlægning af Hærens og Søværnets bygningsvæsen. (Se 6/11 1684). Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler oprettes. Hærens Brevskole - nu Forsvarets Brevskole - oprettes.
202 1953 
  • 15 jun. 1953: Forsvarets ABC-skole - nu Hærens Ingeniør- og ABC-skole - oprettes. (Se 1/10 1971).
  • 1 okt. 1953: Kommandantskaber oprettes på de nybyggede kaserner i Holstebro, Sjælsmark, Varde og Hvorup.
  • 23 okt. 1953: Ny kaserne i Varde indvies.
  • 30 okt. 1953: Ny kaserne i Hvorup indvies.
  • 8 nov. 1953: Ny kaserne i Holstebro indvies.
203 1954 
  • 1 apr. 1954: Teknikerliniens Befalingsmandsskoler oprettes.
  • 1 jun. 1954: Motorskolens nye bygning i Ryvangs Allé indvies.
  • 11 jun. 1954: Lov om talsmænd og lov om klageret for menige. Samtidig oprettes Forsvarsministerens Klageudvalg.
  • 15 sep. 1954: Sjælsmark kaserne indvies og overdrages officielt til Kronens Artilleriregiment. Kommandantskabet var dog oprettet 1/10 1953.
204 1956 
  • 1 jun. 1956: Ny kaserne i Farum tages i brug af Ingeniørtropperne. Kommandantskab var oprettet 15. marts s.å.
  • 27 jun. 1956: Præmieringsordning indføres, ved fremsættelse af forslag til fremme af statens arbejde og interesser, åbnes mulighed for at blive præmieret.
  • 2 jul. 1956: Konstabelskolen i Farum oprettes.
  • 2 aug. 1956: Ny kaserne ved Fredericia tages i brug, får navnet Ryes Kaserne.
  • 1 sep. 1956: Forsvarets Civilundervisning oprettes.
  • 15 nov. 1956—24 maj 1957: Første kontingent af danske FN-soldater lander i Abu Suweir i Ægypten, for at deltage i grænsebevogtningen mellem Israel og Ægypten. Enheden fik navnet Danor I. Den 24. maj 1957 flyver de sidste danske soldater tilbage til Danmark.
205 1957 
  • 5 apr. 1957: Det bestemmes, at forsvarets og hjemmeværnets personel får udleveret 1 sæt ørebeskyttere til ejendom.
  • 6 dec. 1957: Hærmærket autoriseres som værnsmærke for hæren, har dog været hærens eget emblem siden l880.
206 1958 
  • 3 jan. 1958: 3- og 6. Militærpolitikompagni oprettes henholdsvis i Jylland og på Sjælland.
  • 11 feb. 1958: Til alt personel i Forsvaret udleveres et identitetsmærke af rustfri stål til bæring om halsen i en kæde.
  • 1 apr. 1958: Artilleriflyvebatteriet Vandel oprettes. Indgår 1/7 1971 i Hærens Flyvetjeneste.
  • 1 jul. 1958: Militærpsykologisk Tjeneste oprettes, havde i nogle år fungeret som en arbejdsgruppe.
  • 31 okt. 1958: 3. Intendanturkompagni oprettes. Havde dog eksisteret siden 1947da Det danske Kommando i Tyskland oprettedes, men da under navn af Forplejningsmagasinet i Kolding.
207 1959 
  • 14 okt. 1959: 7. Intendanturkompagni - nu 4. Intendanturkompagni - oprettes.
208 1960 
  • 20 aug. 1960—jun. 1964: Første danske FN-soldater ankommer til Congo. FN-tjenesten slutter ved udgangen af juni 1964.
  • 23 sep. 1960: Det tillades værnepligtigt personel at gå i civil påklædning under orlov. I 1966 udvides bestemmelsen til at gå civil efter daglig tjenestes ophør.
209 1961 
  • 1 sep. 1961: Jyske Divisionskommando oprettes.
  • 1 nov. 1961: 1. og 2.Sjællandske Brigade samt 1., 2. og 3. Jyske Brigade oprettes. Jægerkorpset oprettes. (Se 1/3 1785)•
210 1964 
  • 15 maj 1964: Dansk forkommando af FN-tropper lander på Cypern, hovedstyrken (ca. 1.000 mand) ankommer 20.maj.
  • 13 okt. 1964: FN-skolen oprettes under Sjællandske Luftværnsregiment; i 1965 ændres navnet til FN-afdelingen.
  • 1 dec. 1964: De første udnævnelser i den nye grad seniorsergent (kun HMAK personel, ved regimenterne 1. januar 1965).
211 1966 
  • 1 mar. 1966: Den nye Jægersborg kaserne tages i brug. Der har dog været militær i området helt tilbage til 1700-tallet. Der lå tidligere et gods ved navn Ibstrup, der så tidligt som i 1717 fik indkvartering af en rytterafdeling. Området har faktisk lige siden haft militær tilknyttet stedet.
  • 1 maj 1966: Udnævnelse af tre feltpræster i hæren, de første der er udnævnt, indtil da havde man haft teologiske værnepligtige kandidater. 1. marts 1971 sker de første udnævnelser, jf. kundgørelse for forsvaret. (Se 26/7).
212 1967 
  • 1 jan. 1967: Forsvarets pædagogiske Råd oprettes.
  • 1 apr. 1967: Forsvarets Idrætsråd oprettes.
  • 1 apr. 1967: Hærkommandoens kursuscenter oprettes. Får til huse på Gurrehus, der tidligere var reserveofficersskole for Infanteriet, l/l 1972 sammen lægges med Flyvevåbnets og Søværnets kursuscentre under navn af Forsvarets Kursusinstitution.
  • 15 apr. 1967: Hærens Konstabel- og Korporalforening stiftes.
  • 15 apr. 1967: Hærens Konstabel- og Korporalforening stiftes.
  • 1 jun. 1967: Forsvarsministeriets Forvaltningsdirektorat oprettes.
  • 1 jun. 1967: Hærinspektorat oprettes, idet Generalinspektoraterne for Infanteriet, Pansertropperne, Artilleriet, Ingeniørtropperne og Forsyningstropperne nedlægges. Nedlagt 1971 og indgik i Hærstaben.
  • 1 jun. 1967—1971: Skolekommandoen oprettes. Øverste ledelse af hærens 21 skoler. Nedlagdes og indgik i Hærstaben 1971.
  • 3 jul. 1967: Centralforeningen for Seniorsergenter og Stampersonel stiftes.
213 1968 
  • 1 jan. 1968: Tidligere bestemmelser om talsmænd og klageadgang for menige ophæves, og lov af 7.juni 1967 om samarbejdsregler i Forsvaret træder i kraft.
  • 19 sep. 1968: Hærens Samarbejdsudvalg holder konstituerende møde.
  • 1 nov. 1968: Sydjyske Parkområde oprettes under Hærens Materielkommando.
214 1969 
  • 26 sep. 1969: Ny kaserne i Skive indvies.
215 1970 
  • 1 jan. 1970: Forsvarskommandoen oprettes, samtidig bortfalder betegnelsen Hærkommandoen og får navn af "Chefen for Hæren".
  • 1 sep. 1970: Lov af 4. juni giver egnede værnepligtige mulighed for at afvikle deres værnepligt i udviklingslandene ved at tegne sig for en varighed af mindst 2 år. Loven træder i kraft 1. september s.å.
216 1971 
  • 28 maj 1971: Dansk militærpædagogisk forening stiftes, efter et den 1.december 1970 for officerer oprettet pædagogisk kursus.
  • 1 jul. 1971: Hærens Flyvetjeneste oprettes. Underlægges Sønderjyske Artilleriregiment.
  • 1 sep. 1971: Første kvindelige sergent udnævnes i Hæren, 6.september blev første kvindelige oversergent udnævnt i Hæren, 1.januar 1973 blev første kvindelige seniorsergent udnævnt i hæren. (Se 1/11 1971).
  • 1 okt. 1971: Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler, Ingeniørskolen og Forsvarets ABC-skole sammenlægges til Hærens Ingeniør- og ABC-skole.
  • 1 nov. 1971: Første kvindelige konstabler ved Hæren (l6) møder i Høvelte, jf. lov af 1/9 s.å.
217 1972 
  • 1 nov. 1972: Forsvarskommandoens nye bygning i Vedbæk indvies. I Forsvarskommandoen indgår de tre værnsstabe: Hærstaben, Marinestaben og Flyverstaben. (Se 1/1 1970).
218 1973 
  • 15 feb. 1973: Hærens Materielkommandos Skole og Motorskolen sammenlægges til Hærens Materiel- og Færdselsskole (se 13/10 og l/ll).
  • 1 apr. 1973: Forsvarets Datatjeneste oprettes. Hærens Datasektion, der startede 1/5 1965, indgår i denne sammen med Søværnets og Flyvevåbnets Datasektion.
219 1974 
  • 20 feb. 1974: Hærens Ildstøtteskole oprettes ved sammenlægning af Artilleriskolen og Artilleriets Befalingsmandsskole.
  • 1 mar. 1974: Infanteriskolen, Infanteriets Reserveofficersskole og Panserskolen (Pansertroppernes Befalingsmandsskole) sammenlægges til een skole benævnt Hærens Kampskole.
220 1975 
  • 10 maj 1975: Antvorskov kaserne indvies.
221 1976 
  • 27 jan. 1976: Supertramp i Tivoli
    Supertramp at Tivoli, Copenhagen, Denmark Artist: Supertramp, Tour: Crisis? What Crisis?, Venue: Tivoli, Copenhagen, Denmark.

 
Forside |  Søg |  Efternavne |  Nyheder |  Steder |  Kilder | 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.5, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt - oprettet og vedligeholdt af Finn Holbek Copyright © -2026 Alle rettigheder forbeholdes.

finnholbek.dk oprettet april 2006