Tidslinje: Benedict von Pogwisch, II. Linjen Petersdorf-Övelgönne-Østergaard: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

- 1566

	Dato	Begivenhed(er)
1	1571	6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
2	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
3	1691	26 sep. 1691—1710: Christian V's ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710.
4	1701	22 feb. 1701—1730: Frederik IV's Landmilits med 7 regimenter fodfolk og 2 Dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 Td. hartkorn bøndergods. Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).
5	1709	28 okt. 1709: Frederik IV erklærer Sverige krig Frederik IV erklærer Sverige krig. (Se 3/7 1720). 14 nov. 1709: Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsingborg. En dansk hær på ca. 14.000 mand under general Reventlow går uden at møde modstand i land i Skåne.
6	1710	23 jan. 1710: Kampen ved Torsebro Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hær under Reventlow forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (nuværende Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Derefter slår det danske rytteri fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en bataillon fodfolk til fange. 10 mar. 1710: Slaget ved / the battle of: Helsingborg Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgørende sejr over den danske hær under Jørgen Rantzau, der såres og rives med på flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenaderkorpset og Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde) udmærker sig specielt og dækker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32 kanoner, går tabt. 31 aug. 1710: Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra 1874-1932 virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet 1932. 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
7	1711	12 jan. 1711: Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af kongen. 5 dec. 1711: Kampen ved Wismar Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslutningskorps på 1.600 mand under general Rantzau, men lider et fuldstændigt nederlag. Svenskerne mister 478 døde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen.