Tidslinje: Lucie Beate von Buchwald: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

	Dato	Begivenhed(er)
1	1169	14 jun. 1169: Arkonas erobring Arkonas erobring. Vendernes hovedborg indtages af en dansk hær under Valdemar den Store og biskop Absalon.
2	1187	4 jul. 1187: Slaget ved / the battle of: Hattin Slaget ved / the battle of: Hattin
3	1200	1200—1500: Gotikken begynder Gotikken 1200- til 1500-tallet
4	1202	1202: Holsten erobres af Danmark.
5	1203	1203: Korsfarerne erobrer Konstantinopel.
6	1219	15 jun. 1219: Slaget ved Reval (Lyndanis) Slaget ved Reval (Lyndanis). Den danske hær under Valdemar Sejr og vendiske hjælpetropper under hertug Bugislaw vinder en afgørende sejr over esterne. Det er til dette slag, at en senere eftertid har knyttet sagnet om "Dannebrog, der faldt ned fra himlen".
7	1227	22 jul. 1227: Slaget ved Bornhøved Slaget ved Bornhøved. Grev Henrik af Schwerin og hans tyske allierede slår Valdemar Sejr, efter at dennes hjælpetropper, ditmarskerne, er faldet den danske hær i ryggen.
8	1241	1241: Jydske Lov Jydske Lov foreligger.
9	1291	1291—1295: Marco Polos rejse til Kina. Marco Polos rejse til Kina.
10	1334	6 okt. 1334: Slaget på Taphede nær Viborg Slaget på Taphede nær Viborg. Grev Gerts holstenske ridderhær besejrer en dansk-frisisk hær under tronprætendenten, prins Otto, der tages til fange.
11	1340	1 apr. 1340: Den danske ridder Niels Ebbesen og 47 svende trænger ind i den holstenske hærs hovedkvarter i Randers, stikker ild på nogle huse i byen for at skabe forvirring, opsøger og dræber holstenernes anfører grev Gert og flere af hans mænd, slår sig med tabet af een mand igennem den tililende fjendtlige styrke og undkommer. 2 nov. 1340: Slaget ved Skanderborg Slaget ved Skanderborg. En dansk hærstyrke under Niels Ebbesen belejrer Skanderborg slot, men angribes af en holstensk undsætningshær. Begge parter tilskriver sig sejren. Under kampen falder Niels Ebbesen.
12	1348	1348—1350: Den sorte død Den sorte død hærger.
13	1357	11 nov. 1357: Slaget ved Brobjerg Slaget ved Brobjerg (Gamborg) på Fyn. Valdemar Atterdag besejrer den holstenske hær under grev Gerts søn, Nicolaus, og kommer derved i besiddelse af Fyn.
14	1361	27 jul. 1361: Visby på Gotland erobres Visby på Gotland erobres. En dansk hær under Valdemar Atterdag går den 25.juli i land ved Kronevold på Gotland, slår dagen efter den gotlandske hovedhær ved Fjeldmyre og tilintetgør den 27. resten af øens landeværn ud for Visby i en kamp, hvorunder 1.800 gotlændere falder. Samme dag overgiver byen sig.
15	1389	24 feb. 1389: Slaget ved Falköping Slaget ved Falköping. Dronning Margrethes danske hær under Henrik Parow slår svenskerne under kong Albrecht, som fanges.
16	1395	1395: Den årlige danske sildeeksport til tyske byer overstiger 100.000 tons.
17	1425	1425: Øresundstolden indføres.
18	1428	6 apr. 1428: Erik af Pommerns dronning, Filippa, afslår et angreb på København af en hanseatisk hær og flåde.
19	1431	1431: Jeanne d'Arc brændes på bålet Jeanne d'Arc brændes på bålet.
20	1439	1439: Johann Gutenberg opfinder bog trykkerkunsten.
21	1441	8 jun. 1441: Slaget ved / the battle of: Skt. Jørgensbjerg Slaget ved / the battle of: Skt. Jørgensbjerg
22	1471	10 okt. 1471: Slaget ved / the battle of: Brunkebjerg Slaget ved / the battle of: Brunkebjerg 10 okt. 1471: Slaget ved Brunkeberg Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhær på ca. 5.000 mand under Christian I bliver med stort tab slået af en svensk bondehær på godt 10.000 mand under Sten Sture og Knut Posse.
23	1492	1492: Columbus opdager Amerika Christoffer Columbus opdager Amerika.
24	1497	17 aug. 1497: Kampen ved Rotebro Kampen ved Rotebro nær Stockholm. En dansk hær under kong Hans slår den svenske bondehær under Sten Sture, som flygter til Stockholm. 28 sep. 1497: Slaget ved Rotebro og Stockholm Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under Stockholms belejring slår den danske hær under kong Hans først en svensk bondehær, der forsøger at undsætte byen, og besejrer derpå en udfaldsstyrke under anførsel af Sten Sture. 29 sep. 1497: Elfsborg erobres Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske rigsråd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et hårdnakket forsvar fæstningen til en dansk-norsk hærstyrke under Henrik Krummedige og Ebbe Munk.
25	1500	1500: Renæssancen Renæssancen 1500- og 1600-tallet 17 feb. 1500: Slaget ved / the battle of: Hemmingstedt Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vinder en afgørende sejr over kong Hans1 hær og erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen.
26	1502	9 maj 1502: Stockholm slot kapitulerer til Sten Sture. Efter 8 måneders belejring og afvisning af talrige stormangreb overgiver kong Hans' dronning, Kristine, slottet til svenskerne mod løfte om fri afmarch. Af den oprindelige besætning på ca. 1.000 mand er kun 70 tilbage. Sten Sture bryder sit ord og beholder dronningen som gidsel.
27	1520	19 jan. 1520: Slaget ved Bogesund Slaget ved Bogesund. Christian II's hær under ledelse af rigsråd Otto Krumpen vinder en afgørende sejr over den svenske hær under Sten Sture den Yngre, som såres dødeligt. 6 apr. 1520: Slaget ved Uppsala Slaget ved Uppsala. Christian II's hærfører, Otto Krumpen, sejrer afgørende over en svensk bondehær efter en hård kamp. Rigsbanneret, Dannebrogsfanen, der føres af Mogens Gyldenstjerne, er i yderste fare, men reddes af den unge Peder Skram. 7 sep. 1520: Stockholm overgiver sig til Christian II.
28	1521	19 maj 1521: Slaget ved / the battle of: Uppsala Slaget ved / the battle of: Uppsala
29	1527	1527: Hans Tausen bliver dansk præst.
30	1529	1529: Tyrkerne slås tilbage ved Wien.
31	1535	11 jun. 1535: Slaget ved Øksnebjerg på Fyn Slaget ved Øksnebjerg på Fyn. Christian III's feltherre Johan Rantzau sejrer over en hær af lybske tropper og danske bønder, der ønsker at få Christian II tilbage på tronen.
32	1536	11 jan. 1536: Christian III erobrer fæstningen Krogen (Ørekrog), der var besat af lybækkerne.
33	1546	1546: Opførelsen af slottet Louvre i Paris påbegyndes.
34	1547	1547: Skælskørs borgere dræber byens bøddel i protest mod den ny lovgivnings barbariske straffemetoder.
35	1550	1550: Christian 3.s danske bibel udgives. 21 mar. 1550: Christian III gav ordre til at bygge et nyt tøjhus ved Københavns slot. 30/10 1598 påbegyndtes bebyggelsen af Christian IV's tøjhus, der var færdig omkring 1604. En del af Christian III's tøjhus var nedrevet og opbygget så det passede ind i Christian IV's tøjhus, resten blev nedbrudt l6l4.
36	1559	2 jun. 1559: Stormen på Meldorf Stormen på Meldorf. Den danske hær under Johan Rantzau stormer og indtager byen, der forsvares hårdnakket af ditmarskerne, og erobrer 25 stykker feltskyts. 13 jun. 1559: Slaget ved Heide Slaget ved Heide. Den danske hær under Johan Rantzau vinder en afgørende sejr over ditmarskerne.
37	1560	1560: På Skagen, Anholt og Kullen opstilles fyr.
38	1563	31 jul. 1563: Frederik II erklærer Sverige krig Efter at en svensk flåde den 30. maj uden varsel har overfaldet og kapret 3 danske orlogsskibe ud for Bornholm, erklærer Frederik II den 31. juli Sverige krig. (Se 13/12 1570). 4 sep. 1563: Elfsborg erobres Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement kapitulerer den vigtige svenske fæstning til Frederik II. 9 nov. 1563: Slaget ved Marekær Slaget ved Marekær. Frederik II med en undsætningsstyrke til det belejrede Halmstad slår den svenske hær under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner.
39	1565	15 sep. 1565: Varberghus går tabt. Svenskerne stormer fæstningen, der falder efter et hårdnakket forsvar. Kommandanten, Hans Holk, såres dødeligt. 20 okt. 1565: Slaget ved / the battle of: Svarteraa Slaget ved / the battle of: Svarteraa 20 okt. 1565: Slaget ved Axtorna Slaget ved Axtorna. Daniel Rantzaus danske hær på ca. 9.000 mand slår efter en hård kamp den svenske hær på 18.000 mand under Jakob Hastsko, der mister hele sit artilleri på 48 kanoner. 5 nov. 1565: Mislykket svensk storm på Halmstad. Byens borgere og besætning under Poul Huitfeldt afslår et svensk stormangreb under Erik XIV.
40	1567	17 nov. 1567: Træfningen ved Tureby Træfningen ved Tureby i Ostergötland. En lille dansk rytterstyrke under Daniel Rantzau angriber overrumplende den svenske hær under feltmarskal Erik Henriksson og driver den på flugt. Erik Henriksson tages til fange, og det svenske artilleri på 20 kanoner erobres.
41	1568	15 jan. 1568: Kampen ved Norrby i Østergotlahd Kampen ved Norrby i Østergotland. Daniel Rantzau overrumpler og slår den svenske hær under Peder Brahe og Hogenskild Bielke, erobrer 9 kanoner og befrier en del danske fanger, taget under tidligere småtræfninger. 5 feb. 1568: Kampen ved Flishult i Småland Kampen ved Flishult i Småland. En dansk styrke under Frans Brockenhuus slår et svensk korps linder Hogenskild Bielke, som tages til fange med sin stab.
42	1569	13 nov. 1569: Erobringen af Varberghus Erobringen af Varberghus. Efter en måneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer den stærke svenske fæstning til Frederik II. Under belejringen falder den danske hærs to bedste førere: Frans Brockenhuus og Daniel Rantzau.
43	1570	13 dec. 1570: Freden i Stettin mellem Danmark og Sverige Freden i Stettin mellem Danmark og Sverige. Alle erobringer tilbagegives, men Sverige anerkender Danmarks besiddelse af Gotland. (Se 31/7 1563).
44	1571	6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
45	1573	1573: Tyge Brahe opdager sin ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeja.
46	1576	1576: Adelsdamer får påbud om ikke at overgå fyrstelige kvinder i pynt og klædedragt.
47	1598	30 okt. 1598: Byggearbejdet på Københavns Tøjhus påbegyndes under ledelse af bygmester Bernt Petersen. Tøjhuset er færdigbygget 1604, men store udvidelser fortsættes bl.a. bygning af Provianthuset og ny skibshavn.
48	1600	1600: Barokken Barokken 1600- og 1700-tallet
49	1605	1605: Byfogden i Kolding anmoder om at få sin datter indsat i tugthuset for utilbørlig opførsel mod forældrene.
50	1607	14 jan. 1607: Christian IV. får tilsagn fra de privilegerede stænder om støtte til ombygning af Københavns forældede befæstning. I de påfølgende år anlægges fremskudte værker ved Søerne, de sløjfes efter stormen på København l659.
51	1611	1611—1613: Kalmarkrigen Kalmarkrigen. 4 apr. 1611: Christian IV erklærer Sverige krig Christian IV erklærer Sverige krig. (Se 20/1 1613). 27 maj 1611: Kalmar by erobres Kalmar by erobres. Christian IV stormer og erobrer byen fra svenskerne efter en hård kamp. 17 jul. 1611: Slaget ved Kalmar Slaget ved Kalmar. Med en hær på 7-8.000 mand slår Christian IV den dobbelt så store svenske hær under Carl IX, som forsøger at undsætte det belejrede Kalmar Slot. 3 aug. 1611: Kalmar slot overgiver sig Kalmar slot overgiver sig. Efter at have belejret fæstningen i over to måneder og efter at have besejret den svenske hovedhær i et stort undsætningsforsøg (se 27/5) lykkes det Christian IV at erobre det stærke slot.
52	1612	11 feb. 1612: Kampen ved Vidsø Kampen ved Vidsø. Svenskerne under kong Gustav Adolf, der har gjort indfald i Gjønge herred i Skåne, overrumples af en dansk styrke under Anders Bille og lider et blodigt nederlag. Kongen selv er i største livsfare og reddes kun i sidste øjeblik. 21 feb. 1612: Træfningen ved Skællinge Træfningen ved Skællinge. Svenskerne overrumpler og slår en dansk hærstyrke under Christian IV, som i sidste øjeblik redder livet ved, at en af hans mænd overlader ham sin hest. 23 maj 1612: Elfsborgs erobring Elfsborgs erobring. Christian IV erobrer fæstningen Elfsborg efter forudgående belejring og bombardement.
53	1613	20 jan. 1613: Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige. Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige. Sverige frafalder alle højhedskrav i Lapmarken og betaler Danmark 1 million daler i Krigsskadeerstatning. Som pant beholder Danmark fæstningen Elfsborg og byen Göteborg. (Se 4/4 l6ll).
54	1614	17 nov. 1614: Sjællandske Kompagni af skånske Regiment Knægte - nu Sjællandske Livregiment - oprettes. Fyenske Kompagni af jydske Regiment Knægte - nu Fynske Livregiment - oprettes.
55	1623	1623: Regensen stiftes.
56	1625	1 apr. 1625: Forordning om Rostjenesten Forordning om Rostjenesten, den suppleres i 1628. Styrken fastsættes til 1200 heste indordnet i 12 kompagnier. Lensrytterne, der udgør kernen, danner en livvagt til hest "Hoffanen". 24 sep. 1625: Slaget ved Nienburg Slaget ved Nienburg. Christian IV angriber og slår den kejserlige feltmarskal Tilly, som belejrer fæstningen Nienburg. Tillys hær lider meget store tab, men Christian IV udnytter ikke sin sejr, og Tilly får siden lejlighed til at forene sig med en anden kejserlig hær under feltmarskal Wallenstein.
57	1626	27 aug. 1626—27 aug. 1626: Lutter am Barenberg Slaget ved / the battle of: Lutter am Barenberg, - En kejserlig tysk hær på ca. 32.000 mand under general Tilly vinder en afgørende sejr over Christian IV's hær på 25.000 mand. Et regiment af nationale danske tropper "Det danske Regiment" (nuv. Sjællandske og Fynske Livregiment) udmærker sig specielt under slaget. Kongen selv må redde sig ved flugt. Et knusende nederlag for den protestantiske hær, som var under ledelse af Christian 4. og General Forck.
58	1627	24 apr. 1627: Christian IV giver ordre til at bygge et forsvarsværk nord for København "Sankt Anna Skanse". Christian III udvidede og bebyggede skansen, som fik navnet "Citadellet Frederikshavn" nu Kastellet. (Se 28/10 1664).
59	1628	27 jun. 1628: Stormen på Stralsund afslås Stormen på Stralsund afslås. Efter flere måneders belejring og et par mislykkede angreb, foretager de kejserlige tropper under Wallensteins personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares af danske og svenske tropper under oberst Rosladin. Efter en hård og forbitret kamp afslås angrebet med store tab for de kejserlige.
60	1634	1634: Slaget ved / the battle of: Nördlingen
61	1643	12 dec. 1643: Efter ordre fra den svenske krigsforstander, Axel Oxenstjerna, går en svensk hær under anførsel af general Torstensson uden forudgående krigserklæring over den danske grænse i Holsten og rykker hurtigt op gennem Sønderjylland. (Se 13/8 1645).
62	1644	9 jan. 1644: Træfning ved Kolding Træfning ved Kolding. Torstenssons tropper slår og splitter en underlegen dansk rytterstyrke under oberst Buchwald, der søger at spærre vejen til Nørrejylland. 11 jan. 1644: Skansen ved Snoghøj kapitulerer. Efter at svenskerne under general Torstensson to gange forgæves har stormet forskansningen, indledes et bombardement, hvorefter besætningen på ca. 2.000 mand overgiver sig. 15 mar. 1644: Kampen ved Åbenrå Kampen ved Åbenrå. En dansk styrke på 300 mand fodfolk under kommando af Paul Bentfeldt overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke på 250 mand. 1 maj 1644: Kampen ved Kolding Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsken Anders Bille overføres fra Fyn Til Kolding, hvor den slår en svensk styrke på ca. 1.000 mand og tilføjer den svære tab. 5 maj 1644: Slaget ved Snoghøj Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen ved Snoghøj, som svenskerne året forinden har taget. 4 aug. 1644: Aalborghus erobres Aalborghus erobres. En dansk styrke bestående af vendsysselsk bondeopbud under anførsel af oberst Vogn Vognsen samt regulære soldater fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering og bombardement fæstningen og tager den svenske besætning til fange.
63	1645	8 feb. 1645: Kampen ved Kolding-Almind Kampen ved Kolding-Almind. To danske rytterregimenter under Anders Bille overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke under oberst Wiirtzburg, som tages til fange. 9 jun. 1645: Kampen ved Neksø En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsøger efter et forudgående flådebombardement at gå i land i Neksø, men fordrives efter hård kamp af byens militskompagni (en afdeling af det nuværende Bornholms Værn). Svenskerne går derpå i land nord for byen ved Malkværnsskansen, der forsvares af 20-30 mand under kommando af Albret Wolfsen. Efter et tappert forsvar, hvorunder Wolfsen og flere af hans folk falder, erobrer svenskerne skansen og rykker nordfra ind i Neksø, der plyndres. 13 aug. 1645: Freden i Brømsebro Freden i Brømsebro mellem Danmark og Sverige. Christian IV afstår Jamtland, Herjedalen, Øsel og Gotland og må give Halland i pant på tredive år. (Se 12/12 1643).
64	1650	1650: Forbrugsafgifter på øl og brændevin indføres. Adel og gejstlighed fritages dog for denne afgift.
65	1657	23 apr. 1657: Ulrik Christian Gyldenløves Dragon Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 17-Linie-Infanteri-Bataillon atter i den danske hær. Nu Dronningens Livregiment. 29 apr. 1657: Lübbes Regiment - nu Kongens Jyske Fodregiment - oprettes. (Se også 31/10 1679). 1 jun. 1657: Frederik III erklærer Sverige krig Frederik III erklærer Sverige krig. (Se 26/2 1658). 2 jun. 1657: Frederik III opretter Københavns Kommandantskab, senere med navnet Kommandanten i København, 1/3 1973, indgået i Region. VI, der oprettedes 1/10 1950. 10 jun. 1657: Svens Poulsen (Gønge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet aflægger Faneeden og får oplæst Krigsartiklerne i Helsingborg, og samtidig får Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette dragonkompagnis mandskab indgår senere i Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde). 9 jul. 1657: Bremervörde erobres Bremervörde erobres. Efter to ugers forudgående belejring, hvorunder især Lübbes Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, overgiver den svenske fæstning i Bremens Stift sig til et dansk ekspeditionskorps under rigsmarsken Anders Bille. Fæstningen får derefter en dansk besætning, som under kommando af Lübbes afslår talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud. 3 okt. 1657: Kampen ved Kattorp Kampen ved Kattorp. Den danske hærstyrke i Skåne under Aksel Urup besejrer en svensk hær under Gustav Otto Stenbock. 24 okt. 1657: Stormen på Frederiksodde Stormen på Frederiksodde. Den svenske hær under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fæstningen, der forsvares af 5-000 mand under rigsmarsk Anders Bille, som såres dødeligt. Svenskerne tager 2.000 mand til fange og erobrer 50 kanoner. 30 nov. 1657: Ebersteins Regiment - nu Prinsens Livregiment - oprettes.
66	1658	30 jan. 1658: Carl X Gustav Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og driver den lille danske forsvarsstyrke ved Tybring Vig, syd for Middelfart, på flugt. 7 feb. 1658: Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fæstningens kommandant til at kapitulere. 26 feb. 1658: Freden i Roskilde Roskildefreden. Den hårdeste fred i Danmarks historie. Frederik III må bl.a. afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Trondhjems Len. (Se 3/6 1657). 30 jun. 1658: Kongens Livregiment til Fods - nu Den kgl. Livgarde - oprettes. 7 aug. 1658: Carl X Gustav bryder Roskilde-freden Carl X Gustav bryder Roskilde-freden og går uden krigserklæring i land ved Korsør med en hær på 7.000 mand og marcherer mod København. (Se 26/5 1660). 11 aug. 1658: Belejringen af København Belejringen af København tager sin begyndelse. Frederik III lader byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav opmarcherer på Valby Bakke. 13 aug. 1658: Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besætning i løbegravene ved sydenden af St.Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger. 23 aug. 1658: "Generaludfaldet" fra København mod svenskerne. Generalløjtnant Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment(nuv. Den kgl.Livgarde), Schacks Regiment (nuv. Dronningens Livregiment), Gyldenløves Dragoner (nuv. Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment (nuv. Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes, håndværkssvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca.2.800 mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Vestervold. Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medførende 466 fanger og 6 kanoner. 30 aug. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca. 500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og driver de svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen. 3 sep. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger. 6 sep. 1658: Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsættes som belejringsartilleri mod København. 10 okt. 1658: Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8.oktober i land ved Dragør med en styrke på 2.000 mand for at erobre øen og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. ved Hollænderbyen svenskerne et fuldstændigt nederlag og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd.
67	1659	19 jan. 1659: Stormen på København Svensk overrumplingsforsøg mod København. Et svensk rytterregiment under anførsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende dansk styrke tilbage og går til angreb mod Christianshavns vold. Efter halvanden times kamp må svenskerne vige med følelige tab. Landgreven er blandt de hårdt sårede. 7 feb. 1659: Træfningen ved Andemose på Langeland Træfningen ved Andemose på Langeland. Øens bondeopbud under landsdommer Vincents Steensen, der falder, afslår svenskernes angreb. 9 feb. 1659: Generalprøve på stormen på København Generalprøve på stormen på København. Flere svenske fodfolksregimenter under anførsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod Slotsholmens fremspringende hjørne, mens rytteriet, anført af Carl X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab for svenskerne; Stenbock er blandt de sårede. 11 feb. 1659: Stormen på København Stormen på København. Den svenske hær under Carl X Gustav stormer hovedstaden. Hovedangrebet sættes ind mod Vesterport, et skinangreb foretages mod Christianshavn og et senere angreb sættes ind mod Østerport. Overalt afslås angrebene med store tab for svenskerne: over 1.500 døde og sårede. Forsvarernes tab: ca. 50 døde og sårede. 20 mar. 1659: Mislykket svensk angreb på Langeland Mislykket svensk angreb på Langeland. Beskyttet af 12 orlogsskibe går en svensk styrke på 2.500 mand under generaladmiral Wrangels personlige ledelse i land to steder på øen, men den lokale milits under anførsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med stor kraft, tilføjer dem et tab på 200 mand, hvoraf 15 officerer, og kaster dem tilbage til skibene. 4 jul. 1659: Kampen ved Allinge Kampen ved Allinge. Svenske tropper går i land på kysten nær Allinge, men fordrives af Bornholms milits (nuv. Bornholms Værn) under ledelse af øens kommandant, oberst Eckstein. 15 jul. 1659: Nakskov kapitulerer Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og udholdende forsvar i næsten 2½ måned overgiver kommandanten, oberst Kørber, fæstningsbyen til den svenske general Wrangel. 31 okt. 1659: Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps på ca. 3.500 mand går i land ved Kerteminde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, på flugt og går i stilling på Hindsholm. (Se 4/11 1659). 4 nov. 1659: Feltmarskal Ebersteins dansk-polsk-brandenburgsk-østrigske korps på ca. 5.000 mand går fra Snoghøj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gør klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/10 1659). 24 nov. 1659: Slaget ved Nyborg Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Ebersteins korps (se hhv. 31/10 og 4/11 1659) den 21. har forenet sig ved Odense, angriber de den 24. den svenske hær på ca. 7.000 mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en stærk stilling uden for Nyborg. Efter en hård, omskiftelig og langvarig kamp lykkes det 2 danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri på yderste højre fløj og komme i ryggen på det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab.De overlevende af den svenske styrke, knap 5.000 mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelsesløst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet især udmærkede sig, er Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (nuv. Prinsens Livregiment).
68	1660	27 maj 1660: Freden i København Freden i København. På grund af stormagternes indblanding bliver der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må svenskerne give afkald på Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere selv har befriet deres Ø. (Se 7/8 1658). 26 nov. 1660: Krigskollegiet - nu Forsvarsministeriet - oprettes. (Se 10/12 1921).
69	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
70	1662	17 apr. 1662: General H. Rüse Tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 efter en storbrand approberes 25.oktober et forslag, hvorefter en ny bygning (nuv. Rigensgade 7) bygges. Den l8.maj 1776 godkender kongen en udvidelse, hvorved resten af den i dag værende hovedbygning rejses (nuv. Rigensgade 9).
71	1664	22 apr. 1664: Frederiksodde skifter navn til Fredericia. 28 okt. 1664: Første indkvartering af soldater i Kastellet.
72	1670	1 aug. 1670: l. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 1. og 2. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 1/11 1923 under navnet 4. Dragonregiment. 2. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 3. og 4. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 11/12 1789 under navnet Sjællandske Dragonregiment. Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver l/ll 1932 under navnet 3. Dragonregiment sammendraget med 5. Dragonregiment (se 1/11 1679) til det nuværende Jyske Dragonregiment.
73	1671	13 jul. 1671: Soldaterkirkegården indvies, senere Københavns Garnisons Kirkegård.
74	1672	25 okt. 1672: Holstenske Rytterregiment oprettes. Ophæves under navnet 1. Dragonregiment ved oprørets udbrud 1848, genoprettes 1854, men ophæves endeligt året efter.
75	1673	11 aug. 1673: Den skånske krig indledes Den skånske krig indledes. Et dansk forsøg på at overrumple et svensk vagtskib på Elben mislykkes, og den følgende dag rykker forspidsen af den danske hær ind i Lauenburg og Mecklenburg, (se 26/9 1679).
76	1675	5 jul. 1675: 2. Fyenske nationale Rytterregiment oprettes. Ophævet under navnet 3. Sjællandske nationale Rytterregiment i 1721. 13 dec. 1675: Wismars erobring Wismars erobring. Danske tropper stormer og erobrer byens befæstning. Derpå kapitulerer selve citadellet. Under stormen udmærker følgende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Cicignons Regiment (nuv. Fynske Livregiment) og Prins Christians Regiment (nuv. Prinsens Livregiment). 13 dec. 1675: Kampen ved Ribnitz Kampen ved Ribnitz. Den svenske general Königsmark forsøger med et korps på 3.000 mand at komme Wismar til undsætning fra Stralsund, men besejres af general Carl Arenstorff med en styrke på 3.000 ryttere i forening med 1.300 mand under prinsen af Hessen-Homburg. Svenskerne lider et stort tab af døde og sårede og mister over 300 fanger.
77	1676	jun. 1676—jul. 1676: Slaget ved / the battle of: Öland Slaget ved / the battle of: Öland (Øland), Sverige 4 jun. 1676: Schwingeskansen erobres Schwingeskansen erobres. Under felttoget i den svenske besiddelse Bremen tvinger en dansk troppestyrke under general Baudissin skansen til overgivelse efter et forudgående bombardement. 3 jul. 1676: Helsingborg slot erobres Helsingborg slot erobres. Efter flere dages forudgående bombardement kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Hästsko, til en dansk belejringsstyrke, hvis chef, generalløjtnant Niels Rosenkrantz, falder få timer før kapitulationen. 10 jul. 1676: Udfald fra Landskrona Udfald fra Landskrona. Et svensk udfald afslås af 1.sjællandske Infanteriregiment (nuv. Sjællandske Livregiment), der sammen med en afdeling dragoner optager forfølgelse og stormer byen, der erobres efter blodige gadekampe, hvorunder den danske regimentschef, la Haye, falder. 3 aug. 1676: Landskronas erobring Landskronas erobring. Efter knap en måneds belejring og voldsomme bombardementer kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Lindeberg, til Christian V. Besætningen, 1.300 mand, får fri udmarch mod at blive overført til Riga. 3 aug. 1676: Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen kapitulerer til en allieret dansk-munstersk-luneburgsk hær. Kommandanten, feltmarskal Henrik Horn, og besætningen på 2.200 mand får fri afmarch. 15 aug. 1676: Kristianstads erobring Kristianstads erobring. Danske tropper under Christian V stormer og erobrer uden forudgående bombardement den stærke fæstning. Halvdelen af den svenske besætning på 800 mand falder; den anden halvdel, hvoriblandt kommandanten oberst Ulfsklo, tages til fange. Blandt de danske afdelinger, der specielt udmærker sig under stormen, er Weyhers Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment). 17 aug. 1676: Kampen ved Fyllebro Kampen ved Fyllebro i Halland. Et dansk korps på 3*000 mand under generalmajor Duncan opgiver belejringen af Halmstad og bliver under tilbagegangen fuldstændig slået af en svensk hær under Carl XI. Kun ca. 500 mand af Duncans korps undkommer. 7 okt. 1676: Carlshamn skanse erobre Carlshamn skanse erobres. Efter at 4 kompagnier af Lützows bataillon (nuv. Prinsens Livregiment) under kommando af major Herbst den 4.oktober er blevet landsat på klipperne ud for indsejlingen til byen, og et lille dansk detachement fra Blekinge har blokeret byen fra landsiden, kapitulerer skansens kommandant, oberst Hård, hvorved 400 mand, 242 kanoner, 2 nybyggede krigsskibe og mange mindre fartøjer falder i danskernes hænder. 26 okt. 1676: Fyrværkerkompagniet oprettes. Hærens Materielkommando kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato. 4 dec. 1676: Slaget ved Lund Slaget ved Lund. Den svenske hær, ca. 8.500 mand, under Carl XI, sejrer efter en meget hård og omskiftelig kamp over den danske hær på ca. 11.000 mand under Christian V. Tilsammen mister begge hære ca. 8.500 faldne i slaget, der regnes for det blodigste i Norden. En bataillon af Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) under oberst Bibow udmærker sig specielt ved at dække det danske centrums tilbagegang. 30 dec. 1676: Helsingborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Schönfelt, og besætningen på 300 mand bliver trods løfte om fri overførsel til Sjælland tvunget til at marchere til Norge. På den lange march omkommer halvdelen af styrken på grund af strabadser, sult og hård behandling.
78	1677	1677: slaget i Køge Bugt Niels Juel besejrer den svenske flåde i slaget i Køge Bugt. apr. 1677: Slaget ved / the battle of: St. Omer Slaget ved / the battle of: St. Omer 31 maj 1677: Christiansstad undsættes Christiansstad undsættes. Christian V undsætter byen, der siden april havde været belejret af en svensk hær. 26 jun. 1677: Stormen på Malmø Stormen på Malmø. Efter godt to ugers belejring stormer danske tropper fæstningen, der forsvares af feltmarskal Fabian Fersen med en besætning på ca. 3.000 mand. Stormen afslås. Kun en afdeling af Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) under ledelse af generalmajor Bibow lykkes det at trænge ind i fæstningen, men da forstærkninger forhindres i at nå frem, nedhugges eller fanges den. Bibow selv såres dødeligt og tages til fange. 14 jul. 1677: Slaget ved Landskrona Slaget ved Landskrona (Nørre Møinge). Den svenske hær under Carl XI sejrer over den danske hær under Christian V, som med tabet af 25 kanoner, men uden at blive forfulgt, trækker sig tilbage til Landskrona.
79	1678	8 jan. 1678: Kampen på Rügen Kampen på Rügen. Den svenske general Königsmark sætter med 3-500 mand fra Stralsund over til Rügen og tilføjer en allieret kejserligmünstersk- hessisk-brandenburgsk-dansk styrke på 4.500 mand under den danske general Rumohr et fuldstændigt nederlag. Rumohr falder ved kampens begyndelse. Svenskerne tager over 4.000 mand af den allierede styrke til fange. 27 jun. 1678: Helsingborg erobres Helsingborg erobres. Fæstningens kommandant, oberst Hård, narres ved en krigslist til at kapitulere mod at få fri afmarch med besætningen. 4 aug. 1678: Fæstningen Kristianstad kapitulerer Fæstningen Kristianstad kapitulerer. Efter et langvarigt og overordentlig tappert forsvar overgiver general von der Osten sig til den svenske belejringshær under general Ascheberg. Den danske besætning, hvoriblandt Fynske Landregiment til Fods (nuv. Fynske Livregiment) var fra 2.600 mand svundet ind til 1.100, der får fri afmarch med alle æresbevisninger. 12 sep. 1678: Landgangen ved Wittow på Rügen. Under anførsel af admiral Niels Juel går en dansk styrke på 2.000 mand, hvoriblandt en bataillon af Sjællandske nationale Regiment (nuv. Sjællandske Livregiment) og en bataillon af l.Jydske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), i land ved Wittow, afslår et angreb af en svensk styrke på 6 eskadroner ryttere og opretter et brohoved, hvorfra hele øen i løbet af få dage erobres.
80	1679	26 sep. 1679: Freden i Lund Freden i Lund. Under pres af Frankrig må Danmark opgive alle sine erobringer i Sverige og Nordtyskland. Samtidig sluttes et 10-årigt skandinavisk forsvarsforbund mellem Danmark-Norge og Sverige. (Se 11/8 1675). 31 okt. 1679: Jydske Wedelske Regiment til Fods oprettes. Forenes l/ll 1961 under navnet Jyske Fodregiment med Kongens Fodregiment (se 29/4 1657). Fra 31/10 1966 Kongens Jyske Fodregiment. 1 nov. 1679: 5. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 5. Dragonregiment sammendraget med 3. Dragonregiment (se 1/8 1670) til det nuværende Jyske Dragonregiment.
81	1680	31 dec. 1680: Marineregimentet - nu Bornholms Værn - oprettes.
82	1683	1683: Christian 5.s Danske Lov foreligger. 9 mar. 1683: Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion udsendes. 27 dec. 1683: Løvendahls Dragonregiment oprettes. Ophæves under navnet 2. Dragonregiment 20/6 1910.
83	1684	7 aug. 1684: Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra denne dato kan det nuværende Sjællandske Artilleriregiment regne sin oprindelse. 6 nov. 1684: Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment samt Forsvarets Bygningstjeneste kan føre deres oprindelse tilbage til denne dato.
84	1685	9 maj 1685—1692: Arbejdet på Chri sti anshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport) til Kvintus påbegyndes og tilendebringes 1692.
85	1689	19 apr. 1689: Operahusets brand på Amalienborg Operahusets brand på Amalienborg
86	1691	26 sep. 1691—1710: Christian V's ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710.
87	1693	6 aug. 1693: Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sløjfningen af nyopførte befæstningsanlæg omkring Ratzeburg, der er besat af liineburgske tropper. (Se 1/10 1693).
88	1695	1 okt. 1695: Fæstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lüneburgske besætning på 3.000 mand - efter at have sløjfet fæstningsværkerne - sendes tilbage til hjemlandet. (Se 6/8 1693).
89	1697	4 jun. 1697: Holmerskansen erobres Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer efter forudgående bombardement til det danske ekspeditionskorps under general Scholten. 10 jun. 1697: Sorgeskansen erobres Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til general Scholten.
90	1699	1699: Kingos salmebog udgives.
91	1700	1700: Rokokoen Rokokoen 1700-tallet 21 mar. 1700: Frederik IV lader en dansk hærstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge demoleringen af nogle skanser og andre befæstninger, der er opført som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700). 13 apr. 1700: Frederikstad erobres Frederikstad erobres. Garden til Fods (nuv. kgl.Livgarde) og en bataillon af Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) under anførsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen, der forsvares af svenske og holsten-gottorpske tropper. 8 maj 1700: Frederik IV befaler aim. vagt- og landeværn. Kystbevogtningen etableres, og der anlægges skanser og andre småværker. 30 maj 1700: Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Ophæves under navnet Holstenske Landsenerregiment 1/7 1842. 31 maj 1700: Belejringen af Tønning opgives Belejringen af Tønning opgives. Den danske sydhær under hertugen af Württemberg opgiver belejringen for at gå imod en svensk-lüneburgsk hær, der er rykket over grænsen ved Bergedorf. 4 aug. 1700: Carl XII går med en hær på 6.000 mand fodfolk og 5.000 ryttere i land ved Tibberup, nord for Humlebæk. En lille mobil dansk styrke på 360 ryttere med 6 etpundige kanoner forsøger at sætte sig til modværge, men fordrives og må efterlade kanonerne. 18 aug. 1700: Freden i Traventhal Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slutter fred med hertug Frederik IV af Holsten-Gottorp, som får en krigsskadeerstatning på 260.000 rdl. (Se 21/3 1700).
92	1701	22 feb. 1701—1730: Frederik IV's Landmilits med 7 regimenter fodfolk og 2 Dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 Td. hartkorn bøndergods. Ophævet 1730. (Se 4/2 1733). 15 sep. 1701: Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/8 1763 med Garden til Fods, nu Den kgl. Livgarde.
93	1703	10 apr. 1703: 1.Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgår 1/9 1961 under navnet Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657). 29 dec. 1703: Stormen på Eutin slot Stormen på Eutin slot. En dansk styrke bestående af Livregiment Dragoner, Marineregiment (nuv. Bornholms Værn) og 4 kanoner under kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow.
94	1704	13 aug. 1704: Slaget ved / the battle of: Blenheim (Höchstädt / Höckstedt) Slaget ved / the battle of: Blenheim (Höchstädt / Höckstedt) 26 okt. 1704: Kastelskirken indvies.
95	1706	24 mar. 1706: Garnisonskirken indvies. Fik navnet "Den Herre Zebaoths Kirke".
96	1707	3 jun. 1707: Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes.
97	1709	28 okt. 1709: Frederik IV erklærer Sverige krig Frederik IV erklærer Sverige krig. (Se 3/7 1720). 14 nov. 1709: Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsingborg. En dansk hær på ca. 14.000 mand under general Reventlow går uden at møde modstand i land i Skåne.
98	1710	23 jan. 1710: Kampen ved Torsebro Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hær under Reventlow forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (nuværende Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Derefter slår det danske rytteri fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en bataillon fodfolk til fange. 10 mar. 1710: Slaget ved / the battle of: Helsingborg Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgørende sejr over den danske hær under Jørgen Rantzau, der såres og rives med på flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenaderkorpset og Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde) udmærker sig specielt og dækker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32 kanoner, går tabt. 31 aug. 1710: Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra 1874-1932 virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet 1932. 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
99	1711	12 jan. 1711: Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af kongen. 5 dec. 1711: Kampen ved Wismar Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslutningskorps på 1.600 mand under general Rantzau, men lider et fuldstændigt nederlag. Svenskerne mister 478 døde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen.
100	1712	8 sep. 1712: Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Schölten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger. 20 dec. 1712: Slaget ved Gadebusch Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mister ca. 2.500 døde og sårede samt 3.000 fanger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (nuv. Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og Viborgske nationale Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (nuv. Jyske Dragonregiment).
101	1713	16 maj 1713: Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hær på 12.500 mand til Frederik IV. 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
102	1714	8 feb. 1714: Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær under general Scholten.
103	1715	16 nov. 1715: Kampen ved Stresow på Rügen Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca. 14.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII1s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres. Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig: Jyske Wedelske Regiment til Fods (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (nuv. Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment. 23 dec. 1715: Stralsund erobres Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisk-saksisk indeslutningskorps. Den overlevende besætning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 sårede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (nuv. Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment).
104	1716	19 apr. 1716: Wismars fald Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pommern overgiver sig til den dansk-prøjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard. Besætningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger på nær 1000 mand, som hjemsendes til Sverige.
105	1718	11 apr. 1718: Ved reskript pålægges det alle biskopper og præster i Danmark fra prædikestolene at forholde det unge mandskøn ikke at vise afsky og uvillighed, men at det er en stor synd og deres pligt mod konge og fædreland, at lade sig indrullere.
106	1719	1719: Daniel Defoe udgiver »Robinson Crusoe«.
107	1720	3 jul. 1720: Frederik IV underskriver på Frederiksborg slot fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. Sverige må betale en krigsskadeerstatning på 600.000 rdl. for tilbagegivelse af de områder, der holdes besat af danske tropper, og må desuden opgive sin gamle toldfrihed i Øresund samt anerkende Danmarks annektion af det gottorpske hertugdømme. Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den danske konges besiddelse af hertugdømmet Slesvig.
108	1721	1721: Hans Egede drager til Grønland Hans Egede drager til Grønland som missionær. 13 jan. 1721: Det bestemmes, at der under trækning af klasselotteriet skal være udstillet vagtposter af Københavns garnison. Ophævet 5/H 1873»
109	1724	8 feb. 1724: Vornedskab indføres. Enhver mand mellem 14 og 35 år skulle indføres i rullen, og måtte ikke forlade sit gods eller lægd før han havde tjent i 6 år eller var blevet 35 år.
110	1725	10 mar. 1725: Efter en mængde tvistigheder mellem militære og civile i København udkommer en kgl. forordning for at forebygge dette. Forordningen omhandler bl.a., hvem evt. anholte tilhører, rolig passage ud og ind af byens porte samt høflig efterlevelse af skildvagter. Militæres handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser på Kongens Nytorv til soldaterne. Forordningen løser dog ikke op for problemerne.
111	1733	1733: Stavnsbåndet indføres i Danmark. 5 feb. 1733: Christian VI genopretter Landmilitsen. Frederik IV's Landmilits var ophævet 1730.
112	1734	17 sep. 1734: Oberst Reitzenstein påvirker Christian VI til i en resolution at skåne den berømte kanon "Samson", som det tidligere var besluttet skulle omsmeltes. Samson, der regnedes for et mesterstykke, som i sin tid var skænket af grev Rantzau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idømt træhest, måtte ride på kanonen. Samson findes i dag på Tøjhusmuseet. Samson er støbt i 1559 og kaldes også "Lange Maren".
113	1736	1736: Konfirmationen indføres i Danmark.
114	1740	25 apr. 1740: Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives. 14 nov. 1740: Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement.
115	1741	1741: Det forbydes skrædderne at sy klæder af udenlandske stoffer.
116	1747	1747: De første annoncer om københavneres landophold. 8 mar. 1747: Falsterske Regiment - nu Falsterske Fodregiment - oprettes ved kgl. resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18.april 1747- 18 apr. 1747: Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Batailion i den danske hær. Nu som l6.Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment.
117	1754	1754: Ludvig Holberg dør.
118	1756	25 aug. 1756: Kgl. resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk. Grundlagt af general J.F.Classen. I dag museum.
119	1757	1757: Højrekørsel indføres Højrekørsel indføres.
120	1762	10 feb. 1762: Moltkes Husarregiment - nu Gardehusarregimentet - oprettes. 3 sep. 1762: Kgl. resolution hvorefter Magistraten får påbud om, at sørge for at Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine tider og i visse gader ikke er at undgå.
121	1763	14 sep. 1763: Underofficerer overdrages hvervet som fanebærer i fredstid. 7 dec. 1763: Det Danske Liv Regiment til Fods - nu Danske Livregiment - oprettes.
122	1764	18 jan. 1764: Artillerikorpset oprettes. Får 28/11 s.å. navnet Det kgl. Artillerikorps. Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse fra førstnævnte dato. 21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
123	1765	15 maj 1765: Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater, soldaterenker og forældreløse soldaterbørn oprettes i København. Den 10/6 1767 får det navn af Christians Plejehus. Flytter den 12/9 1785 til Eckernførde. Nedlægges 31/5 1854.
124	1768	31 dec. 1768: Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges, var oprettet omkring l440 af kong Hans.
125	1769	1769: Første folketælling i Danmark: 800.000 indbyggere
126	1770	1770—1772: Struensee regerer i Danmark
127	1771	29 sep. 1771: Sølvgadens kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.
128	1772	19 feb. 1772: Kongelig forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i hæren. 20 mar. 1772: Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men havde en tysk efterbefaling. 5 apr. 1772: Skriveskolen oprettes for Artilleriets underofficerer og menige. Indgik l8l6 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole. 22 apr. 1772: Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik l/ll 1830 i Den Kongelige Militaire Højskole.
129	1773	13 jul. 1773: Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen. (Se 8/5 1858).
130	1774	8 jun. 1774: Det kongelige militaire Vahre-Magazin - nu Forsvarets Materielintendantur - oprettes. 11 jun. 1774: Kgl. forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig national, udskrevet hær.
131	1778	1 okt. 1778: Fyenske Infanteri-Regiment - nu Slesvigske Fodregiment - oprettes.
132	1779	31 mar. 1779: Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften og forårsager store ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have krudt i hærens og flådens indenvolds tårne.
133	1780	11 mar. 1780: Artillerikorpsets kompagnier fik numre; indtil da var kompagnierne blevet benævnt ved kompagnichefernes navne.
134	1785	1 mar. 1785: Sjællandske Jægerkorps - nu Jægerkorpset - oprettes. 1 jul. 1785: Holstenske Jægerkorps oprettes. 22.august ændres navn til Norske Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1.januar 1790 Feltjægerkorpset. 20.januar 1808 Feltjægerkorpset får navn af Guidekorpset. Norske Jægerkorps danner senere stammen til nuv. Kgl. norske Livgarde. Guidekorpset indgår i Generalstaben. (Se 20.januar 1808). 14 okt. 1785: Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet "Det kgl. Garnisonsbibliotek", et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).
135	1786	29 apr. 1786: Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. Aret efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade, der blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.
136	1787	1 jan. 1787: Klubben "Det militære Selskab", der havde til huse i Gjethuset i København, påbegynder sin virksomhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger.(Se 14/10 1785).
137	1788	20 jun. 1788: Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov. 12 sep. 1788: Slesvigske Jægerkorps oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Nu som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.
138	1789	19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870. 13 jul. 1789: Den militære hilsen - Honnør - med hånden ført til huen indføres i hæren.
139	1790	5 mar. 1790: Pinligt forhør afskaffes i militæretaten. 12 mar. 1790: Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militæretaten i Danmark og Norge.
140	1791	15 apr. 1791: Den ved kavalleriet hidtil brugte stigremsstraf afskaffes og i stedet skal spidsrodstraf benyttes. 29 apr. 1791: Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige eller at antage dem som sådanne. Fremover skal de benævnes "profosser" og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med enkelte forandringer fra øvrige menige. 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
141	1792	6 jan. 1792: Kongelig resolution forbyder pælslåen som straf overalt i Armeen. 13 jan. 1792: Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2.september 1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799. 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923. 27 apr. 1792: Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl. a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.