Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
N.N. Rothkirck

N.N. Rothkirck

Mand - †


Tavlebredde:      Opdater

Tidslinje

Den følgende person har ikke en gyldig fødselsdato og kunne ikke tilføjes: N.N. Rothkirck (I35430)
/p>



 



 




   Dato  Begivenhed(er)
1 1710 
  • 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
2 1791 
  • 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
3 1792 
  • 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923.
4 1796 
  • 12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1.september 1965.
5 1802 
  • 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
6 1816 
  • 1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes. Nedlægges 16.januar 1912.
7 1818 
  • 4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
8 1837 
  • 15 sep. 1837—1971: Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede "nye Artilleri kaserne" påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes kaserne. Ophører 1971.
9 1858 
  • 8 maj 1858—1932: Beslagskolen oprettes. Nedlægges 1932. Gennem mange år under navn af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik i 1932 i nuværende Pansertroppernes Befalingsmandsskoler.
10 1861 
  • 4 apr. 1861—7 maj 1937: Akademisk Skyttekorps oprettes. Ophæves 7/5 1937.
11 1884 
  • 22 aug. 1884: Det bestemmes, at i samtlige militære arrester skal forefindes Testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det tillades at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket en antal bønnebøger dertil.
12 1885 
  • 5 feb. 1885: 8 stk. 15 cm korte fæstningskanoner skænket af danske kvinder overdrages kongen af en kvindedeputation ved en højtidelighed på Amalienborg.
  • 27 okt. 1885—1894: Militært Gendarmerikorps oprettes. Ophæves 1894.
13 1886 
  • 27 mar. 1886: Det første spadestik til Københavns nye befæstning gøres ved Garderhøj.
14 1887 
  • 22 jul. 1887: Første danske militære ballonopstigning på Østerbro i København med to mand.
  • 16 sep. 1887: Fælles sekondløjtnantskole for Fodfolket oprettes - Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole - nu Infanteriets Reserveofficersskole. Se 1/3.
15 1888 
  • 15 sep. 1888: Gammelmosegård Fortet indvies. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet er færdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet
16 1889 
  • 1 nov. 1889: KFUM's soldatermission starter; deres første soldaterhjem åbnes samme dag i København.
17 1890 
  • 8 jul. 1890: Ny kaserne på Kong Georgsvej tages i brug af Ride- og Beslagskolen. Ophørte 1932.
18 1891 
  • 29 maj 1891: Soldaterlæsning indføres. Små bøger eller småskrifter udgivet af Krigsministeriet til oplysning for soldaterne bliver trykt og kan købes for 15 øre stykket.
19 1892 
  • 31 mar. 1892: Ny kaserne i Odense tages i brug.
  • 27 aug. 1892: Garderhøjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Bebyggelsen var påbegyndt 27/3 1886.
20 1894 
  • 21 feb. 1894: Salutskydning fra Kastellet ophører og fremtidig overgår det til Københavns Søbefæstning.
  • 1 apr. 1894—12 maj 1920: Fæstningsartilleriregimentet og 3-Artilleribataillon oprettes. Ophæves 12/5 1920.
  • 1 sep. 1894: 2.Ingeniørkompagni flytter ind i den færdigbyggede halvdel af den nye Ingeniørkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingeniørkasernen fik senere navnet Svanemøllens kaserne.
21 1895 
  • 27 apr. 1895: Middelgrundsfortet færdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet. Overgår 1932 til Søværnet.
22 1896 
  • 28 jan. 1896: Ingeniørløjtnantselskabet stiftes.
  • 1 maj 1896: Soldaterbogen indføres.
23 1898 
  • 17 okt. 1898: Gardehusarregimentet tager den nye kaserne på Østerfælled i brug. Kasernen fik senere navnet Østerbrogades kaserne.
24 1903 
  • 6 jun. 1903: Lørdag-søndagsorlov indføres forsøgsvis i hæren.
  • 23 jul. 1903: Det første detachement opretter lejr i Borris. 19. august s.å. rykker 16. Bataillon ind som den første.
25 1906 
  • 6 jul. 1906: Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af så rede og syges vilkår ved hærene i krig. Bl.a. bestemmes, at "som høflighedsbevis mod Schweiz skal det røde kors på hvid bund, være emblem og kendemærke ved hærenes sundhedstjeneste".
  • 25 okt. 1906: Foreningen Dannevirke stiftes.
26 1909 
  • 1 nov. 1909: 5 -Artilleriafdeling oprettes. Hærens tekniske Korps - nu Hærens Materielkommando - oprettes. Se 26/10 1676).
  • 1 dec. 1909: 4l og 42.Bataillon oprettes af Københavns Væbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Ophæves 31/10 1923- Væbningens stab og artillerikompagnier ophæves 20/4 1910.
27 1910 
  • 20 apr. 1910—1 nov. 1923: 43. - 50. Bataillon oprettes. Ophæves 1/11 1923.
  • 7 jul. 1910: Al skyts fremskaffet til hæren skal fremover forsynes med det kgl. navnetræk og Rigsvåbnet.
  • 15 aug. 1910: Fodfolkets Underofficersskole oprettes på Kronborg og i Århus, indtil da foregik uddannelsen ved de enkelte regimenter. 16/10 1922 nedlægges Underofficersskolerne,og Folfolkets Sergentskole oprettes. 1961 navn af Infanteriets Befalingsmandsskole, nu Sergentskolen i Sønderborg. (Se 1/10).
28 1911 
  • 24 jul. 1911—7 maj 1937: Motor-Ordonnanskorpset oprettes. Ophæves 7/5 1937- (Se 20/6 1937)-
  • 1 nov. 1911: Hærens Musiktilsyn oprettes.
29 1912 
  • 25 apr. 1912: Sandholmlejren åbner sine porte for de første indkvarteringer.
  • 2 jul. 1912: Hæren får sin første flyvemaskine
    Hæren får sin første flyvemaskine, skænket af kaptajn Grut, der gav anledning til oprettelse af Hærens Flyveskole. (Se 1.februar 1923)«
30 1913 
  • 22 jan. 1913—24 apr. 1974: Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlægges 2b.april 1974.