Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Tilføj bogmærke

Joseph Theodor Alexander friherre von Bruselle-Schaubeck

Mand 1808 - 1862  (53 år)

Tavlebredde:      Opdater

Tidslinje

1661
1723
1785
1847
1909
1971
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44


 
 



 




   Dato  Begivenhed(er)
1 1661 
  • 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
2 1710 
  • 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
3 1713 
  • 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
4 1764 
  • 21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
5 1789 
  • 19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
6 1791 
  • 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
7 1792 
  • 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923.
8 1796 
  • 12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1.september 1965.
9 1801 
  • 19 jan. 1801—15 feb. 1808: Kgl forordning om Landeværns oprettelse. Nedlægges 15/2 1808. (Se 27/2 1808).
  • 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864.
10 1802 
  • 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
11 1808 
  • 8 jan. 1808: Dansk oversættelse af Krigs-artikels brev og Krigsrets instruktion af 19-juni 1703 autoriseres.
  • 16 jan. 1808: Samsø Landmilits oprettes. Ophæves 6/9 l8l4.
  • 20 jan. 1808: Generalstaben i Danmark - nu Hærstaben - oprettes.
  • 13 feb. 1808—4 sep. 1816: Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l6.
  • 23 feb. 1808: Danmark-Norge erklærer Sverige krig
    Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809).
  • 1 jun. 1808: Københavns Borgervæbning omorganiseres. Ophæves 1/7 1870, og i stedet oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se l/l2 1909).
  • 18 jun. 1808: Den nu reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni s.å.
12 1809 
  • 31 maj 1809: Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fæstningsbyen, der er besat af et prøjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen.
  • 9 dec. 1809: Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater og samtidig fastsættes en formular til troskabseden.
  • 10 dec. 1809: Freden i Jönköbing
    Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).
13 1810 
  • 2 jan. 1810: Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere navnet Den danske Hærs Veterinærtjeneste, nedlægges 1 .september 1965.
14 1811 
  • 1811: Landets første juletræ tændes i København.
  • 27 mar. 1811: Stormen på Anholt
    Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt fra englænderne, der bruger øen som base for deres konvojer og har bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm på fortet afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fanges - kun ca. 150 mand når tilbage til Jylland.
15 1813 
  • 25 maj 1813: Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner, med forretning i Vaisenhusets gård på Strøget1826 flyttes til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek.
  • 25 aug. 1813: Raketkorpset oprettes. Ophæves 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848 og underlægges Artilleriet.
  • 3 sep. 1813: Frederik VI erklærer Sverige krig
    Frederik VI erklærer Sverige krig. (Se 14/1 l8l4).
  • 4 sep. 1813: Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives på flugt af 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand.
  • 4 sep. 1813: Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fanger og 2 døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har 6 sårede.
  • 18 sep. 1813: Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg
    Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin.
  • 26 sep. 1813: Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Wittrog en stor styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et betydeligt tab af døde og sårede.
  • 7 okt. 1813: Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg
    Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lützows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment) og et par jægerkompagnier, hvorefter sekondløjtnant E.Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6.eskadron (nuv. Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger.
  • 12 okt. 1813: Rytterkampen ved Rosengarten
    Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk-tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister 2 døde og 3 sårede.
  • 21 okt. 1813: Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig. (Se l4/l l8l4).
  • 4 dec. 1813: Kampen ved Boden
    Kampen ved Boden. Under den danske hærstyrkes (Auxiliærkorpsets) tilbagetrækning fra Nordtyskland, standser general Lassons brigade - Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og ½ eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) - fortroppen af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og sårede og 33 fanger.
  • 6 dec. 1813: Rytterkampen ved Alt Rahlstedt
    Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og forfølger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandig udførende attaker for at holde fjenden på afstand.
  • 7 dec. 1813: Træfningen ved Bornhøved
    Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytterbrigade under general Skoldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (nuv. k. Artilleriafdelings 2.Batteri), hvorefter et modstød af Holstenske Infanteriregiment (nuv. Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab.
  • 10 dec. 1813: Slaget ved Sehested
    Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på 10.000 mand (Auxiliærkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrækningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på 10.000 mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps, (men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf 654 fanger, og 2 kanoner, mens danskernes samlede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (nuv. Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (nuv. Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (nuv. Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (nu tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (nuv. 4. Artilleriafdelings 2. og 3. batteri - Sjællandske Artilleriregiment).
  • 19 dec. 1813: Frederiksort kapitulerer
    Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division på ca. 6.000 mand har indesluttet fæstningen. Besætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand.
16 1814 
  • 1814—1815: Wienerkongressen.
  • 14 jan. 1814: Freden i Kiel
    Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som "erstatning" får Danmark svensk Pommern. (Se 3/9 1813 og 21/10 1813).
  • 17 jan. 1814: Danmark erklærer Frankrig krig
    Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se l4/l l8l4). Inden vore tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.
17 1815 
  • 5 jan. 1815: Glückstadt kapitulerer
    Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement til den svenske general Boije. Besætningen, ca. 3-000 mand, får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med afsked og 6 måneders fæstningsarrest.
  • 18 jun. 1815: Slaget ved / the battle of: Waterloo
    Slaget ved / the battle of: Waterloo
  • 25 jun. 1815: Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres med en rad knapper mod tidligere 2 rad. Det besparede beløb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder, hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus.
  • 27 jul. 1815: Cirkulære bestemmer, at den hidtil brugte skik i København ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, steges okser på spid på byens torve og sprang vin i springvandene ophørte, men at man i stedet ved den kommende kroning skulle give alle menige i aktiv tjeneste af garnisonen København hver 1 rigsbankdaler og underofficerer 2 rigsbankdaler.
18 1816 
  • 1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes. Nedlægges 16.januar 1912.
19 1817 
  • 9 mar. 1817: Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt i landet skal nedlægges.
  • 23 apr. 1817: Kgl. Resolution om hæderstegn for underofficerer for 8 og 16 års tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Ophørte med at uddeles 1922.
20 1818 
  • 4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
21 1819 
  • 17 feb. 1819: Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn, skal fæstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Citadellet i København fører navnet Frederikshavn. Fæstningen blev bygget i årene 1686-90 og nedlagdes i 1863. Krudttårnet benyttes i dag som museum.
22 1828 
  • 1828: Gymnastikundervisning indføres i skolerne.
  • 4 feb. 1828: Artillerikorpset får en ny ordning. Artillerikompagnierne kaldes batterier.
23 1830 
  • 1 nov. 1830—1868: Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.
24 1836 
  • 23 feb. 1836—6 mar. 1836: Slaget ved / the battle of: Alamo
    Slaget ved / the battle of: Alamo
  • 10 aug. 1836: Det forbydes sælgerkoner at komme på Fællederne med bærebøre, borde og telte, når våbenøvelser finder sted.
  • 17 okt. 1836: Spidsrodsstraffen afskaffes.
25 1837 
  • 1837: Købstæderne får selvstyre.
  • 15 sep. 1837—1971: Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede "nye Artilleri kaserne" påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes kaserne. Ophører 1971.
26 1838 
  • 15 jul. 1838: Frederik VI bestemmer, at Tøjhusets samlinger og Det kgl. Partikulære Rustkammer forenes til Den historiske Våbensamling. Det har dels været underlagt Artilleriet og Hærens tekniske Korps. Fra 1. april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tøjhusmuseet. 196l overgår det til Ministeriet for kulturelle anliggender.
27 1839 
  • 1 jan. 1839—30 dec. 1848: Ifølge kgl. resolution af 4.december 1838 oprettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment et Grænsegendarmerie corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste l/l 1839- Ophører 30/12 1848.
  • 30 dec. 1839: Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20.januar I808 havde hørt sammen, adskilles; Adjutantstaben får navnet "Bureau for Armeens Commandosager". 1840 benævnt "Kongens Adjutantstab". I dag sæde på Christiansborg under navnet "Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab".
28 1842 
  • 8 apr. 1842: Generalstabens topografiske Afdeling - nu Geodætisk Institut - oprettes.
  • 8 jun. 1842: Kgl. resolution angående nye dannebrogsfaner og estandarter.
  • 1 jul. 1842: 3. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregiment. 8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som 8. Batailion tilknyttet Sjællandske Livregiment. lO. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som lO. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment. l4. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hæren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.å. under navnet Lauenborgske Jægerkorps, indlemmes efter treårskrigen atter i den danske hær under navnet 14. lette Infanteri-Bataillon. Nu som l4. Bataillon tilknyttet Sjællandske Livregiment. 1. Jægerkorps oprettes. Nu som 20. Bataillon tilknyttet Prinsens Livregiment. 1. Artilleriregiment - nu Kronens Artilleriregiment - oprettes. (Se 18/ 1 ). Ifølge den nye hærordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hasren. En ny kategori befalingsmænd indføres "frivillige officerer af krigsreserven" senere Reserveofficerer.
29 1843 
  • 23 maj 1843: Ejendommen Enighedsværn købes af Landmilitæretaten til anlæg af skydebaner for København og Citadellet Frederikshavns garnisoner.(Den lå, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kallebodstrand). Overgår til Københavns kommune 1870.
30 1844 
  • 18 nov. 1844: Nye straffebestemmelser, der bl.a. forbød at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning.
31 1845 
  • 30 apr. 1845: Ifølge kgl. resolution opføres i Sofie Hedvigs Bastion en række bygninger, der fik navn af "Ny Laboratorium".
32 1846 
  • 3 aug. 1846—1881: Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves l88l.
33 1847 
  • 11 jan. 1847: Kongelig resolution bestemmer, at der skal rejses en mølle i Kongens bastion i Kastellet, en hollandsk vejrmølle. Den tidligere stubmølle var under en storm den 26.januar 1846 blæst omkuld. Møllen er stadig bevaret på Kastelsvolden som den eneste af de mange, der fandtes på Københavns volde.
34 1848 
  • 4 mar. 1848: Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef.
  • 21 mar. 1848: Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre.
  • 26 mar. 1848—1 mar. 1849: Jagds Patruljekorps - "Jagds gule Kanariefugle", et pålideligt efterretningskommando - oprettes. Ophæves 1/3 1849.
  • 1 apr. 1848—31 aug. 1848: 1.Bataillon danske frivillige oprettes. Ophæves 31/8 1848.
  • 7 apr. 1848: Hærens Lægekorps - nu Forsvarets Lægekorps - oprettes.
  • 9 apr. 1848: Slaget ved Bov
    Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1.096 mand, mens vort samlede tab er på 94 mand. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: l.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment) og ll.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment).
  • 12 apr. 1848: Prøjsen og det tyske forbund anerkender oprørsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 184-9).
  • 14 apr. 1848—15 okt. 1848: Det beredne Jægerkorps fra Øerne - l.del af "Herregaardsskytterne" - oprettes. Opløses medio oktober s.å.
  • 16 apr. 1848—19 sep. 1848: Det jydske Skarpskyttekorps - 2.del af "Herregaardsskytterne" - oprettes. Ophæves 19/9 s.å.
  • 19 apr. 1848—26 mar. 1852: 1. - 5. Reservebataillon og 1. og 3. Reservejægerkorps - alle med krigshistorie under Treårskrigen - oprettes. Ophæves 26/3 1852.
  • 21 apr. 1848: Træfningen ved Altenhof
    Træfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernførde fordriver slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann.
  • 23 apr. 1848: Slaget ved Slesvig
    Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca. 33.000 mand bestående af prøjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den 11.000 mand stærke danske hær under general Hedemann. På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: l.Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 10.Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), ll.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment), 1.Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), 3*Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann (nuv. Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment).
  • 24 apr. 1848: Kampen ved Oversø
    Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), der gør forposttjeneste, omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkompagnierne må overgive sig, mens et tredje undkommer.
  • 5 jun. 1848: Slaget ved Dybbøl.
    Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med 17.000 mand prøjsere og forbundstropper angriber den danske hærstyrke på 12.000 mand i Sundeved, men standses foran Dybbølbanke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage til deres udgangsstillinger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under kampen: Garden til Fods (nuv. Den kgl.Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 4.Linie- Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment), 6 .Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Prinsens Livregiment) og 1.Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment). Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (nuv. Kronens Artilleriregiment) og Jessen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner.
  • 7 jun. 1848: Træfningen ved Hoptrup
    Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon.
  • 29 jun. 1848: Træfningen ved Haderslev
    Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3-Reservebataillon og to kompagnier af 8.Bataillon (nu tilknyttet Sjællandske Livregiment) under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvigholstenske hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage til Kolding.
  • 26 jul. 1848: Den første feltpræst ved hæren antages, iflg. kgl. resolution af 22.juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966).
  • 16 aug. 1848: l. Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen. Ophæves 26/3 l852.
  • 6 sep. 1848—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia i 1849 og ved Isted i 1850. Ophæves 26/3 1852.
  • 14 sep. 1848—26 mar. 1852: 3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
  • 3 dec. 1848—26 mar. 1852: 1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i Treårskrigen især ved Adsbøl, Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
35 1849 
  • 1849: Slaget ved / the battle of: Fredericia
    Slaget ved / the battle of: Fredericia
  • 1 jan. 1849: Den militære Klædefabrik i Usserød starter sin virksomhed under Krigsministeriet. Havde dog mange år forinden eksisteret, men på civile hænder.
  • 1 jan. 1849: Det militære Brødbagningsetablissement i Kastellet, der siden ca. 1670 har været drevet af civile, overgår til Forplejningsvæsenet - Hærens Brødfabrik - nedlægges 31»marts 1961 under navnet Den militære Brødfabrik.
  • 12 feb. 1849: Loven om almindelig værnepligt.
    Loven om almindelig værnepligt.
  • 1 mar. 1849—26 mar. 1852: 6.Reservebataillon oprettes. Udmærket sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme år. Ophæves 26/3 1852.
  • 3 apr. 1849: Træfningen ved Adsbøl
    Træfningen ved Adsbøl. Brigaden de Meza - 1.lette Infanteribataillon (nuv. Danske Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset) og 1 .Forstærkningsjægerkorps - fordriver den slesvig-holstenske brigade St.Paul fra Adsbøl og forfølger den til Gråsten.
  • 5 apr. 1849: Træfningen ved Avnbøl
    Træfningen ved Avnbøl. De danske forpostkompagnier afslår et angreb af store slesvig-holstenske styrker og hævder deres stillinger.
  • 6 apr. 1849: Kampen ved Ullerup
    Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe - 1. og 3-Reserve-Bataillon, 3 .Reserve-Jægerkorps og 2.Forstærkningsbataillon - slår en dobbelt så stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den på flugt.
  • 13 apr. 1849: Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper under general Prittwitz forsøger at fordrive den danske hærs flankekorps fra Sundeved, men slås tilbage og mister 2 kanoner,der erobres af 10.Bataillon (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment).
  • 21 apr. 1849—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
  • 23 apr. 1849: Kampen ved Kolding
    Kampen ved Kolding. General Bülows tropper fordriver efter hård kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men ma atter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes. ½ eskadron husarer (nuv. Gardehusarregimentet) under løjtnant Castenschjold udmærker sig ved en tapper attake.
  • 7 maj 1849: Træfningerne ved Viuf og Guds
    Træfningerne ved Viuf og Gudsø. De tyske forbundstropper under general Prittwitz og slesvig-holstenerne under Bonin angriber general Rye, som må opgive sine stillinger og med sit lille korps på 7-000 mand indleder sit tilbagetog gennem Nørrejylland.
  • 8 maj 1849: Træfningen ved Vejle
    Træfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz1 tropper en hel dag og trækker sig derefter i god orden tilbage til en ny stilling bag Hansted å.
  • 11 maj 1849—26 mar. 1852: 4. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Ophæves 26/3 1852.
  • 21 maj 1849—26 mar. 1852: 5. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Ophæves 26/3 1852.
  • 23 maj 1849: Forpostkamp foran Fredericia
    Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6.Reservebataillon rykker om natten frem for at sløjfe volden omkring ruinerne af et blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fæstningens hovedvold, men gribes i mørket af panik og flygter. Den følgende dag lykkes det med kanoner fra fæstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle kanonbåde i Lillebælt af jævne volden med jorden.
  • 31 maj 1849: Rytterkampen ved Aarhus, l½ eskadron af 6.Dragonregiment samt er par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle nuv. Jyske Dragonregiment) kaster med et tab på 11 mand, heraf 2 døde, to prøjsiske husareskadroner og tilføjer dem et tab på 44 mand, heraf 2 døde og 23 fanger.
  • 3 jun. 1849: Forpostfægtning foran Fredericia. En slesvig-holstensk styrke, der i ly af mørket rykker frem for at anlægge en batteristilling ved den såkaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion, standses og drives med tab tilbage af de derværende danske forpostkompagnier.
  • 5 jun. 1849: Almindelig værnepligt indføres.
  • 9 jun. 1849: Overfaldet i Nørre Snede
    Overfaldet i Nørre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk husarkommando og tager 4 officerer og 60 mand til fange.
  • 30 jun. 1849: Udfald fra Fredericia
    Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstløjtnant Irminger retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopført slesvig- holstensk batterianlæg, der erobres og sløjfes.
  • 6 jul. 1849: Slaget ved Fredericia
    Slaget ved Fredericia. En dansk hær på 20.000 mand, der gradvis er blevet samlet i fæstningsbyen, stormer under general Bülows overledelse den ca. 16.000 mand stærke slesvig-holstenske belejringshær og tilføjer den et fuldstændigt nederlag. Fjenden mister 3.000 mand, hvoraf ca. 2.000 fanger, og 31 kanoner. På dansk side er tabet 512 faldne (deriblandt general Rye), 1.344 sårede og 35 fanger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri -Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Prinsens Livregiment), 7. Linie-Infanteri-BataiIlon (nuv. Bornholms Værn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Sjællandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Batailion (nuv. Dronningens Livregiment).
  • 10 jul. 1849: Den foreløbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark. (Se 12/4 1848 og 2/7 1850).
36 1850 
  • 2 jul. 1850: Freden mellem Danmark og Prøjsen
    Freden mellem Danmark og Prøjsen undertegnes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849).
  • 24 jul. 1850: Træfningerne ved Helligbæk og Solbro
    Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden.
  • 25 jul. 1850: Slaget ved / the battle of: Isted
    Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under general Krogh over den slesvig-holstenske hær under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern)der skulle være faldet fjenden i flanken og afskåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lykkes den slesvig-holstenske hær at undkomme til Rendsborg. Fjenden mister 2.808 mand, hvoraf 1.483 fanger, samt 5 kanoner. Den danske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Læssøe), 2.358 sårede og 4l5 fanger. Følgende afdelinger af den danske hær udmærker sig specielt under slaget: Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), 1. lette infanteri- Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Slesvigske Fodregiment), 1. Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), Batteriet Dinesen og Haxthausen (nuv. Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (nuv. Nørrejyske Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (nuv. Sønderjyske Artilleriregiment).
  • 28 jul. 1850: Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af Gardehusardivisionen (nuv. Gardehusarregimentet) under ritmester Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste.
  • 7 aug. 1850: Frederiksstads erobring. En dansk styrke bestående af 7. Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og 6 kanoner under kommando af oberstløjtnant Hans Helgesen stormer og indtager byen.
  • 8 sep. 1850: Træfningen ved Stapelmølle
    Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og et kommando af 4. Reserve-Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højdedrag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling.
  • 12 sep. 1850: Kampen ved Mysunde
    Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke på 10-J batailloner, 3 eskadroner og 46 kanoner under anførsel af general Willisen angriber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade på 3 batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jægerkorps (nu begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon, Batteriet Dinesen (nuv. Kronens Artilleriregiment).
  • 4 okt. 1850: Stormen på Frederiksstad
    Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages forudgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på 8 batailioner, understøttet af 50 kanoner og 4 kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger: 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og batteriet Glahn (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig.
  • 24 okt. 1850: Rytterfægtningen ved Mielberg kro
    Rytterfægtningen ved Mielberg kro. En slesvig-holstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og slås på flugt.
37 1851 
  • 3 feb. 1851: Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods indøves og uddannes fremtidig som let infanteri.
  • 1 apr. 1851: Slavestraffen ophører
    Slavestraffen ophører. Dog måtte de, som var idømt straffen, forbli ve; de sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i 1854.
38 1852 
  • 12 aug. 1852: Kgl. Resolution. Samtlige omkring Rendsborg anlagte fæstningsværker sløjfes.
39 1854 
  • 27 sep. 1854: Kronborg Slot overdrages militæretaten til kaserne.
40 1856 
  • 23 jun. 1856: Det pålægges afdelingerne at benævne de værnepligtige efter deres familienavn og ikke efter føde- eller hjemsted.
  • 30 jun. 1856: København ophører med at være en fæstning, idet samtlige militære vagter og poster inddrages, og bevogtningen overtages af politiet.
  • 7 jul. 1856: Armebefaling benævnes Kundgørelse for Armeen, nu Kundgørelse for Forsvaret.
  • 13 okt. 1856: Generalinspektorater for de forskellige våben oprettes.(se 1/6 1967).
41 1858 
  • 8 maj 1858—1932: Beslagskolen oprettes. Nedlægges 1932. Gennem mange år under navn af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik i 1932 i nuværende Pansertroppernes Befalingsmandsskoler.
42 1859 
  • 10 apr. 1859: De danske Våbenbrødre stiftes.
43 1860 
  • 13 feb. 1860: Tvungen kirkegang for de militære underklasser ophæves. Blev bekendtgjort den 20.s.m. for Armeen.
44 1861 
  • 4 apr. 1861—7 maj 1937: Akademisk Skyttekorps oprettes. Ophæves 7/5 1937.

 
Forside |  Søg |  Efternavne |  Nyheder |  Steder |  Kilder | 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.5, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt - oprettet og vedligeholdt af Finn Holbek Copyright © -2026 Alle rettigheder forbeholdes.

finnholbek.dk oprettet april 2006