| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1571 | - 6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
|
| 2 | 1661 | - 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
|
| 3 | 1701 | - 22 feb. 1701—1730: Frederik IV's Landmilits med 7 regimenter fodfolk og 2 Dragonregimenter.
Der udskrives en soldat pr. 20 Td. hartkorn bøndergods.
Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).
|
| 4 | 1710 | - 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen
ophører 1. august 1908.
|
| 5 | 1713 | - 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10
l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage
til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
|
| 6 | 1733 | - 1733: Stavnsbåndet indføres i Danmark.
- 5 feb. 1733: Christian VI genopretter Landmilitsen. Frederik IV's Landmilits
var ophævet 1730.
|
| 7 | 1734 | - 17 sep. 1734: Oberst Reitzenstein påvirker Christian VI til i en resolution at skåne den berømte kanon "Samson", som det tidligere var besluttet skulle omsmeltes. Samson, der regnedes for et mesterstykke, som i sin tid var skænket af grev Rantzau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idømt træhest, måtte ride på kanonen. Samson findes i dag på Tøjhusmuseet. Samson er støbt i 1559 og kaldes også "Lange Maren".
|
| 8 | 1736 | - 1736: Konfirmationen indføres i Danmark.
|
| 9 | 1740 | - 25 apr. 1740: Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives.
- 14 nov. 1740: Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement.
|
| 10 | 1741 | - 1741: Det forbydes skrædderne at sy klæder af udenlandske stoffer.
|
| 11 | 1747 | - 1747: De første annoncer om københavneres landophold.
- 8 mar. 1747: Falsterske Regiment - nu Falsterske Fodregiment - oprettes ved kgl.
resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18.april 1747-
- 18 apr. 1747: Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848,
indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes
atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Batailion i den danske
hær. Nu som l6.Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment.
|
| 12 | 1754 | - 1754: Ludvig Holberg dør.
|
| 13 | 1756 | - 25 aug. 1756: Kgl. resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk.
Grundlagt af general J.F.Classen. I dag museum.
|
| 14 | 1757 | - 1757: Højrekørsel indføres
Højrekørsel indføres.
|
| 15 | 1762 | - 10 feb. 1762: Moltkes Husarregiment - nu Gardehusarregimentet - oprettes.
- 3 sep. 1762: Kgl. resolution hvorefter Magistraten får påbud om, at sørge for at Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine tider og i visse gader ikke er at undgå.
|
| 16 | 1763 | - 14 sep. 1763: Underofficerer overdrages hvervet som fanebærer i fredstid.
- 7 dec. 1763: Det Danske Liv Regiment til Fods - nu Danske Livregiment - oprettes.
|
| 17 | 1764 | - 18 jan. 1764: Artillerikorpset oprettes. Får 28/11 s.å. navnet Det kgl. Artillerikorps.
Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse
fra førstnævnte dato.
- 21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
|
| 18 | 1765 | - 15 maj 1765: Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater,
soldaterenker og forældreløse soldaterbørn oprettes i København.
Den 10/6 1767 får det navn af Christians Plejehus. Flytter
den 12/9 1785 til Eckernførde. Nedlægges 31/5 1854.
|
| 19 | 1768 | - 31 dec. 1768: Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges, var oprettet omkring l440 af kong Hans.
|
| 20 | 1769 | - 1769: Første folketælling i Danmark: 800.000 indbyggere
|
| 21 | 1770 | - 1770—1772: Struensee regerer i Danmark
|
| 22 | 1771 | - 29 sep. 1771: Sølvgadens kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.
|
| 23 | 1772 | - 19 feb. 1772: Kongelig forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i
hæren.
- 20 mar. 1772: Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men havde en
tysk efterbefaling.
- 5 apr. 1772: Skriveskolen oprettes for Artilleriets underofficerer og menige.
Indgik l8l6 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole.
- 22 apr. 1772: Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik l/ll 1830 i Den
Kongelige Militaire Højskole.
|
| 24 | 1773 | - 13 jul. 1773: Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære
Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer.
Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen.
(Se 8/5 1858).
|
| 25 | 1774 | - 8 jun. 1774: Det kongelige militaire Vahre-Magazin - nu Forsvarets Materielintendantur
- oprettes.
- 11 jun. 1774: Kgl. forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra
en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig
national, udskrevet hær.
|
| 26 | 1778 | - 1 okt. 1778: Fyenske Infanteri-Regiment - nu Slesvigske Fodregiment - oprettes.
|
| 27 | 1779 | - 31 mar. 1779: Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften
Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften og forårsager store
ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes
en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere
endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have
krudt i hærens og flådens indenvolds tårne.
|
| 28 | 1780 | - 11 mar. 1780: Artillerikorpsets kompagnier fik numre; indtil da var kompagnierne
blevet benævnt ved kompagnichefernes navne.
|
| 29 | 1785 | - 1 mar. 1785: Sjællandske Jægerkorps - nu Jægerkorpset - oprettes.
- 1 jul. 1785: Holstenske Jægerkorps oprettes. 22.august ændres navn til Norske
Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1.januar 1790 Feltjægerkorpset.
20.januar 1808 Feltjægerkorpset får navn af Guidekorpset.
Norske Jægerkorps danner senere stammen til nuv. Kgl. norske Livgarde.
Guidekorpset indgår i Generalstaben. (Se 20.januar 1808).
- 14 okt. 1785: Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet "Det kgl. Garnisonsbibliotek", et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).
|
| 30 | 1786 | - 29 apr. 1786: Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet
til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg.
resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne.
Aret efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade,
der blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.
|
| 31 | 1787 | - 1 jan. 1787: Klubben "Det militære Selskab", der havde til huse i Gjethuset i København,
påbegynder sin virksomhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek
blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger.(Se 14/10
1785).
|
| 32 | 1788 | - 20 jun. 1788: Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov.
- 12 sep. 1788: Slesvigske Jægerkorps oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Nu som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.
|
| 33 | 1789 | - 19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
- 13 jul. 1789: Den militære hilsen - Honnør - med hånden ført til huen indføres i
hæren.
|
| 34 | 1790 | - 5 mar. 1790: Pinligt forhør afskaffes i militæretaten.
- 12 mar. 1790: Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel
i militæretaten i Danmark og Norge.
|
| 35 | 1791 | - 15 apr. 1791: Den ved kavalleriet hidtil brugte stigremsstraf afskaffes og i stedet
skal spidsrodstraf benyttes.
- 29 apr. 1791: Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige
eller at antage dem som sådanne. Fremover skal de benævnes
"profosser" og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med
enkelte forandringer fra øvrige menige.
- 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse.
Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
|
| 36 | 1792 | - 6 jan. 1792: Kongelig resolution forbyder pælslåen som straf overalt i Armeen.
- 13 jan. 1792: Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for
Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en
del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2.september
1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men
efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8.
marts 1799.
- 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages
i brug. Afhændes 1923.
- 27 apr. 1792: Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl.
a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.
|
| 37 | 1794 | - 6 jan. 1794: Den classenske Legatskole på Strandgades kaserne begyndes.
- 27 feb. 1794: Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens kaserne
Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26.
februar flyttede kongen til Amalienborg og vagtparaden fulgte med.
|
| 38 | 1796 | - 12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes.
Nedlægges 1.september 1965.
|
| 39 | 1800 | - 1800: Empiren
Empiren 1800-tallet
|
| 40 | 1801 | - 19 jan. 1801—15 feb. 1808: Kgl forordning om Landeværns oprettelse. Nedlægges 15/2 1808.
(Se 27/2 1808).
- 25 mar. 1801: Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt
korps, der samme dag blev stiftet og fik navnet Kongens
Livjæger Corps, hvilket blev approberet af kongen 15/4 s.å. Ophæves
28/5 1870. Genoprettes 29/10 1885. Ophæves 20/6 1957.
- 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864.
- 2 apr. 1801: Slaget på Reden
Slaget på Reden. Den danske defensionseskadre under kommandør Olfert
Fischer kæmper i henved 4 timer mod en talmæssigt langt overlegen
engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken på de danske
skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på
lige fod med flådens personel.
|
| 41 | 1802 | - 11 jun. 1802: Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding
hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning.
Kgl. resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegadens kaserne,
ophører 1915.
- 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn,
fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
|
| 42 | 1803 | - 15 jul. 1803: Kgl. resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen, og underofficerer
og menige skal bære kort rundt hår.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
1726 - 1803 (77 år)