| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1571 | - 6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
|
| 2 | 1661 | - 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
|
| 3 | 1691 | - 26 sep. 1691—1710: Christian V's ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710.
|
| 4 | 1701 | - 22 feb. 1701—1730: Frederik IV's Landmilits med 7 regimenter fodfolk og 2 Dragonregimenter.
Der udskrives en soldat pr. 20 Td. hartkorn bøndergods.
Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).
|
| 5 | 1710 | - 23 jan. 1710: Kampen ved Torsebro
Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hær under Reventlow
forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (nuværende
Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Derefter slår det danske rytteri
fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en
bataillon fodfolk til fange.
- 10 mar. 1710: Slaget ved / the battle of: Helsingborg
Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgørende sejr
over den danske hær under Jørgen Rantzau, der såres og rives med på
flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenaderkorpset
og Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde) udmærker sig
specielt og dækker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32
kanoner, går tabt.
- 31 aug. 1710: Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra 1874-1932 virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet 1932.
- 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen
ophører 1. august 1908.
|
| 6 | 1711 | - 12 jan. 1711: Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er
ikendt af Krigsretten og godkendt af kongen.
- 5 dec. 1711: Kampen ved Wismar
Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslutningskorps på 1.600 mand under general Rantzau, men lider et fuldstændigt nederlag. Svenskerne mister 478 døde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen.
|
| 7 | 1712 | - 8 sep. 1712: Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Schölten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger.
- 20 dec. 1712: Slaget ved Gadebusch
Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mister ca. 2.500 døde og sårede samt 3.000 fanger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (nuv. Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og Viborgske nationale Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (nuv. Jyske Dragonregiment).
|
| 8 | 1713 | - 16 maj 1713: Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning
Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver
sig med sin hær på 12.500 mand til Frederik IV.
- 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10
l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage
til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
|
| 9 | 1714 | - 8 feb. 1714: Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær
under general Scholten.
|
| 10 | 1715 | - 16 nov. 1715: Kampen ved Stresow på Rügen
Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca. 14.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII1s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres.
Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig: Jyske Wedelske Regiment til Fods (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (nuv. Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment.
- 23 dec. 1715: Stralsund erobres
Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisk-saksisk indeslutningskorps. Den overlevende besætning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 sårede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (nuv. Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment).
|
| 11 | 1716 | - 19 apr. 1716: Wismars fald
Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pommern overgiver sig til
den dansk-prøjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard.
Besætningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger på nær 1000
mand, som hjemsendes til Sverige.
|
| 12 | 1718 | - 11 apr. 1718: Ved reskript pålægges det alle biskopper og præster i Danmark fra
prædikestolene at forholde det unge mandskøn ikke at vise afsky og
uvillighed, men at det er en stor synd og deres pligt mod konge og
fædreland, at lade sig indrullere.
|
| 13 | 1719 | - 1719: Daniel Defoe udgiver »Robinson Crusoe«.
|
| 14 | 1720 | - 3 jul. 1720: Frederik IV underskriver på Frederiksborg slot fredstraktaten mellem
Danmark og Sverige. Sverige må betale en krigsskadeerstatning
på 600.000 rdl. for tilbagegivelse af de områder, der holdes besat
af danske tropper, og må desuden opgive sin gamle toldfrihed i Øresund
samt anerkende Danmarks annektion af det gottorpske hertugdømme.
Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den danske
konges besiddelse af hertugdømmet Slesvig.
|
| 15 | 1721 | - 1721: Hans Egede drager til Grønland
Hans Egede drager til Grønland som missionær.
- 13 jan. 1721: Det bestemmes, at der under trækning af klasselotteriet skal være
udstillet vagtposter af Københavns garnison. Ophævet 5/H 1873»
|
| 16 | 1724 | - 8 feb. 1724: Vornedskab indføres. Enhver mand mellem 14 og 35 år skulle indføres
i rullen, og måtte ikke forlade sit gods eller lægd før han havde
tjent i 6 år eller var blevet 35 år.
|
| 17 | 1725 | - 10 mar. 1725: Efter en mængde tvistigheder mellem militære og civile i København
udkommer en kgl. forordning for at forebygge dette. Forordningen
omhandler bl.a., hvem evt. anholte tilhører, rolig passage ud og
ind af byens porte samt høflig efterlevelse af skildvagter. Militæres
handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser på Kongens
Nytorv til soldaterne. Forordningen løser dog ikke op for problemerne.
|
| 18 | 1733 | - 1733: Stavnsbåndet indføres i Danmark.
- 5 feb. 1733: Christian VI genopretter Landmilitsen. Frederik IV's Landmilits
var ophævet 1730.
|
| 19 | 1734 | - 17 sep. 1734: Oberst Reitzenstein påvirker Christian VI til i en resolution at skåne den berømte kanon "Samson", som det tidligere var besluttet skulle omsmeltes. Samson, der regnedes for et mesterstykke, som i sin tid var skænket af grev Rantzau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idømt træhest, måtte ride på kanonen. Samson findes i dag på Tøjhusmuseet. Samson er støbt i 1559 og kaldes også "Lange Maren".
|
| 20 | 1736 | - 1736: Konfirmationen indføres i Danmark.
|
| 21 | 1740 | - 25 apr. 1740: Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives.
- 14 nov. 1740: Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement.
|
| 22 | 1741 | - 1741: Det forbydes skrædderne at sy klæder af udenlandske stoffer.
|
| 23 | 1747 | - 1747: De første annoncer om københavneres landophold.
- 8 mar. 1747: Falsterske Regiment - nu Falsterske Fodregiment - oprettes ved kgl.
resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18.april 1747-
- 18 apr. 1747: Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848,
indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes
atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Batailion i den danske
hær. Nu som l6.Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment.
|
| 24 | 1754 | - 1754: Ludvig Holberg dør.
|
| 25 | 1756 | - 25 aug. 1756: Kgl. resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk.
Grundlagt af general J.F.Classen. I dag museum.
|
| 26 | 1757 | - 1757: Højrekørsel indføres
Højrekørsel indføres.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
1710 - 1757 (47 år)