| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1571 | - 6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
|
| 2 | 1661 | - 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
|
| 3 | 1685 | - 9 maj 1685—1692: Arbejdet på Chri sti anshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport)
til Kvintus påbegyndes og tilendebringes 1692.
|
| 4 | 1691 | - 26 sep. 1691—1710: Christian V's ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710.
|
| 5 | 1693 | - 6 aug. 1693: Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind
i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sløjfningen af nyopførte
befæstningsanlæg omkring Ratzeburg, der er besat af liineburgske
tropper. (Se 1/10 1693).
|
| 6 | 1695 | - 1 okt. 1695: Fæstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lüneburgske besætning på 3.000 mand - efter at have sløjfet fæstningsværkerne - sendes tilbage til hjemlandet. (Se 6/8 1693).
|
| 7 | 1697 | - 4 jun. 1697: Holmerskansen erobres
Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer
efter forudgående bombardement til det danske ekspeditionskorps under
general Scholten.
- 10 jun. 1697: Sorgeskansen erobres
Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til
general Scholten.
|
| 8 | 1699 | - 1699: Kingos salmebog udgives.
|
| 9 | 1700 | - 1700: Rokokoen
Rokokoen 1700-tallet
- 21 mar. 1700: Frederik IV lader en dansk hærstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge
demoleringen af nogle skanser og andre befæstninger, der
er opført som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700).
- 13 apr. 1700: Frederikstad erobres
Frederikstad erobres. Garden til Fods (nuv. kgl.Livgarde) og en bataillon
af Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment)
under anførsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen,
der forsvares af svenske og holsten-gottorpske tropper.
- 8 maj 1700: Frederik IV befaler aim. vagt- og landeværn. Kystbevogtningen etableres,
og der anlægges skanser og andre småværker.
- 30 maj 1700: Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Ophæves under navnet Holstenske
Landsenerregiment 1/7 1842.
- 31 maj 1700: Belejringen af Tønning opgives
Belejringen af Tønning opgives. Den danske sydhær under hertugen
af Württemberg opgiver belejringen for at gå imod en svensk-lüneburgsk
hær, der er rykket over grænsen ved Bergedorf.
- 4 aug. 1700: Carl XII går med en hær på 6.000 mand fodfolk og 5.000 ryttere i
land ved Tibberup, nord for Humlebæk. En lille mobil dansk styrke
på 360 ryttere med 6 etpundige kanoner forsøger at sætte sig til
modværge, men fordrives og må efterlade kanonerne.
- 18 aug. 1700: Freden i Traventhal
Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slutter fred med hertug Frederik
IV af Holsten-Gottorp, som får en krigsskadeerstatning på
260.000 rdl. (Se 21/3 1700).
|
| 10 | 1701 | - 22 feb. 1701—1730: Frederik IV's Landmilits med 7 regimenter fodfolk og 2 Dragonregimenter.
Der udskrives en soldat pr. 20 Td. hartkorn bøndergods.
Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).
- 15 sep. 1701: Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/8 1763 med Garden til Fods, nu Den kgl. Livgarde.
|
| 11 | 1703 | - 10 apr. 1703: 1.Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgår 1/9 1961 under navnet
Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657).
- 29 dec. 1703: Stormen på Eutin slot
Stormen på Eutin slot. En dansk styrke bestående af Livregiment Dragoner, Marineregiment (nuv. Bornholms Værn) og 4 kanoner under kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow.
|
| 12 | 1704 | - 13 aug. 1704: Slaget ved / the battle of: Blenheim (Höchstädt / Höckstedt)
Slaget ved / the battle of: Blenheim (Höchstädt / Höckstedt)
- 26 okt. 1704: Kastelskirken indvies.
|
| 13 | 1706 | - 24 mar. 1706: Garnisonskirken indvies. Fik navnet "Den Herre Zebaoths Kirke".
|
| 14 | 1707 | - 3 jun. 1707: Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes.
|
| 15 | 1709 | - 28 okt. 1709: Frederik IV erklærer Sverige krig
Frederik IV erklærer Sverige krig. (Se 3/7 1720).
- 14 nov. 1709: Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsingborg. En dansk hær på ca. 14.000 mand under general Reventlow går uden at møde modstand i land i Skåne.
|
| 16 | 1710 | - 23 jan. 1710: Kampen ved Torsebro
Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hær under Reventlow
forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (nuværende
Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Derefter slår det danske rytteri
fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en
bataillon fodfolk til fange.
- 10 mar. 1710: Slaget ved / the battle of: Helsingborg
Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgørende sejr
over den danske hær under Jørgen Rantzau, der såres og rives med på
flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenaderkorpset
og Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde) udmærker sig
specielt og dækker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32
kanoner, går tabt.
- 31 aug. 1710: Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra 1874-1932 virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet 1932.
- 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen
ophører 1. august 1908.
|
| 17 | 1711 | - 12 jan. 1711: Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er
ikendt af Krigsretten og godkendt af kongen.
- 5 dec. 1711: Kampen ved Wismar
Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslutningskorps på 1.600 mand under general Rantzau, men lider et fuldstændigt nederlag. Svenskerne mister 478 døde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen.
|
| 18 | 1712 | - 8 sep. 1712: Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Schölten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger.
- 20 dec. 1712: Slaget ved Gadebusch
Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mister ca. 2.500 døde og sårede samt 3.000 fanger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (nuv. Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og Viborgske nationale Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (nuv. Jyske Dragonregiment).
|
| 19 | 1713 | - 16 maj 1713: Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning
Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver
sig med sin hær på 12.500 mand til Frederik IV.
- 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10
l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage
til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
|
| 20 | 1714 | - 8 feb. 1714: Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær
under general Scholten.
|
| 21 | 1715 | - 16 nov. 1715: Kampen ved Stresow på Rügen
Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca. 14.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII1s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres.
Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig: Jyske Wedelske Regiment til Fods (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (nuv. Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment.
- 23 dec. 1715: Stralsund erobres
Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisk-saksisk indeslutningskorps. Den overlevende besætning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 sårede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (nuv. Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment).
|
| 22 | 1716 | - 19 apr. 1716: Wismars fald
Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pommern overgiver sig til
den dansk-prøjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard.
Besætningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger på nær 1000
mand, som hjemsendes til Sverige.
|
| 23 | 1718 | - 11 apr. 1718: Ved reskript pålægges det alle biskopper og præster i Danmark fra
prædikestolene at forholde det unge mandskøn ikke at vise afsky og
uvillighed, men at det er en stor synd og deres pligt mod konge og
fædreland, at lade sig indrullere.
|
| 24 | 1719 | - 1719: Daniel Defoe udgiver »Robinson Crusoe«.
|
| 25 | 1720 | - 3 jul. 1720: Frederik IV underskriver på Frederiksborg slot fredstraktaten mellem
Danmark og Sverige. Sverige må betale en krigsskadeerstatning
på 600.000 rdl. for tilbagegivelse af de områder, der holdes besat
af danske tropper, og må desuden opgive sin gamle toldfrihed i Øresund
samt anerkende Danmarks annektion af det gottorpske hertugdømme.
Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den danske
konges besiddelse af hertugdømmet Slesvig.
|
| 26 | 1721 | - 1721: Hans Egede drager til Grønland
Hans Egede drager til Grønland som missionær.
- 13 jan. 1721: Det bestemmes, at der under trækning af klasselotteriet skal være
udstillet vagtposter af Københavns garnison. Ophævet 5/H 1873»
|
| 27 | 1724 | - 8 feb. 1724: Vornedskab indføres. Enhver mand mellem 14 og 35 år skulle indføres
i rullen, og måtte ikke forlade sit gods eller lægd før han havde
tjent i 6 år eller var blevet 35 år.
|
| 28 | 1725 | - 10 mar. 1725: Efter en mængde tvistigheder mellem militære og civile i København
udkommer en kgl. forordning for at forebygge dette. Forordningen
omhandler bl.a., hvem evt. anholte tilhører, rolig passage ud og
ind af byens porte samt høflig efterlevelse af skildvagter. Militæres
handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser på Kongens
Nytorv til soldaterne. Forordningen løser dog ikke op for problemerne.
|
| 29 | 1733 | - 1733: Stavnsbåndet indføres i Danmark.
- 5 feb. 1733: Christian VI genopretter Landmilitsen. Frederik IV's Landmilits
var ophævet 1730.
|
| 30 | 1734 | - 17 sep. 1734: Oberst Reitzenstein påvirker Christian VI til i en resolution at skåne den berømte kanon "Samson", som det tidligere var besluttet skulle omsmeltes. Samson, der regnedes for et mesterstykke, som i sin tid var skænket af grev Rantzau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idømt træhest, måtte ride på kanonen. Samson findes i dag på Tøjhusmuseet. Samson er støbt i 1559 og kaldes også "Lange Maren".
|
| 31 | 1736 | - 1736: Konfirmationen indføres i Danmark.
|
| 32 | 1740 | - 25 apr. 1740: Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives.
- 14 nov. 1740: Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement.
|
| 33 | 1741 | - 1741: Det forbydes skrædderne at sy klæder af udenlandske stoffer.
|
| 34 | 1747 | - 1747: De første annoncer om københavneres landophold.
- 8 mar. 1747: Falsterske Regiment - nu Falsterske Fodregiment - oprettes ved kgl.
resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18.april 1747-
- 18 apr. 1747: Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848,
indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes
atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Batailion i den danske
hær. Nu som l6.Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment.
|
| 35 | 1754 | - 1754: Ludvig Holberg dør.
|
| 36 | 1756 | - 25 aug. 1756: Kgl. resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk.
Grundlagt af general J.F.Classen. I dag museum.
|
| 37 | 1757 | - 1757: Højrekørsel indføres
Højrekørsel indføres.
|
| 38 | 1762 | - 10 feb. 1762: Moltkes Husarregiment - nu Gardehusarregimentet - oprettes.
- 3 sep. 1762: Kgl. resolution hvorefter Magistraten får påbud om, at sørge for at Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine tider og i visse gader ikke er at undgå.
|
| 39 | 1763 | - 14 sep. 1763: Underofficerer overdrages hvervet som fanebærer i fredstid.
- 7 dec. 1763: Det Danske Liv Regiment til Fods - nu Danske Livregiment - oprettes.
|
| 40 | 1764 | - 18 jan. 1764: Artillerikorpset oprettes. Får 28/11 s.å. navnet Det kgl. Artillerikorps.
Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse
fra førstnævnte dato.
- 21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
|
| 41 | 1765 | - 15 maj 1765: Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater,
soldaterenker og forældreløse soldaterbørn oprettes i København.
Den 10/6 1767 får det navn af Christians Plejehus. Flytter
den 12/9 1785 til Eckernførde. Nedlægges 31/5 1854.
|
| 42 | 1768 | - 31 dec. 1768: Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges, var oprettet omkring l440 af kong Hans.
|
| 43 | 1769 | - 1769: Første folketælling i Danmark: 800.000 indbyggere
|
| 44 | 1770 | - 1770—1772: Struensee regerer i Danmark
|
| 45 | 1771 | - 29 sep. 1771: Sølvgadens kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.
|
| 46 | 1772 | - 19 feb. 1772: Kongelig forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i
hæren.
- 20 mar. 1772: Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men havde en
tysk efterbefaling.
- 5 apr. 1772: Skriveskolen oprettes for Artilleriets underofficerer og menige.
Indgik l8l6 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole.
- 22 apr. 1772: Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik l/ll 1830 i Den
Kongelige Militaire Højskole.
|
| 47 | 1773 | - 13 jul. 1773: Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære
Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer.
Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen.
(Se 8/5 1858).
|
| 48 | 1774 | - 8 jun. 1774: Det kongelige militaire Vahre-Magazin - nu Forsvarets Materielintendantur
- oprettes.
- 11 jun. 1774: Kgl. forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra
en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig
national, udskrevet hær.
|
| 49 | 1778 | - 1 okt. 1778: Fyenske Infanteri-Regiment - nu Slesvigske Fodregiment - oprettes.
|
| 50 | 1779 | - 31 mar. 1779: Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften
Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften og forårsager store
ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes
en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere
endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have
krudt i hærens og flådens indenvolds tårne.
|
| 51 | 1780 | - 11 mar. 1780: Artillerikorpsets kompagnier fik numre; indtil da var kompagnierne
blevet benævnt ved kompagnichefernes navne.
|
| 52 | 1785 | - 1 mar. 1785: Sjællandske Jægerkorps - nu Jægerkorpset - oprettes.
- 1 jul. 1785: Holstenske Jægerkorps oprettes. 22.august ændres navn til Norske
Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1.januar 1790 Feltjægerkorpset.
20.januar 1808 Feltjægerkorpset får navn af Guidekorpset.
Norske Jægerkorps danner senere stammen til nuv. Kgl. norske Livgarde.
Guidekorpset indgår i Generalstaben. (Se 20.januar 1808).
- 14 okt. 1785: Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet "Det kgl. Garnisonsbibliotek", et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).
|
| 53 | 1786 | - 29 apr. 1786: Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet
til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg.
resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne.
Aret efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade,
der blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.
|
| 54 | 1787 | - 1 jan. 1787: Klubben "Det militære Selskab", der havde til huse i Gjethuset i København,
påbegynder sin virksomhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek
blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger.(Se 14/10
1785).
|
| 55 | 1788 | - 20 jun. 1788: Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov.
- 12 sep. 1788: Slesvigske Jægerkorps oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Nu som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.
|
| 56 | 1789 | - 19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
- 13 jul. 1789: Den militære hilsen - Honnør - med hånden ført til huen indføres i
hæren.
|
| 57 | 1790 | - 5 mar. 1790: Pinligt forhør afskaffes i militæretaten.
- 12 mar. 1790: Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel
i militæretaten i Danmark og Norge.
|
| 58 | 1791 | - 15 apr. 1791: Den ved kavalleriet hidtil brugte stigremsstraf afskaffes og i stedet
skal spidsrodstraf benyttes.
- 29 apr. 1791: Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige
eller at antage dem som sådanne. Fremover skal de benævnes
"profosser" og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med
enkelte forandringer fra øvrige menige.
- 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse.
Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
|
| 59 | 1792 | - 6 jan. 1792: Kongelig resolution forbyder pælslåen som straf overalt i Armeen.
- 13 jan. 1792: Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for
Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en
del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2.september
1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men
efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8.
marts 1799.
- 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages
i brug. Afhændes 1923.
- 27 apr. 1792: Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl.
a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.
|
| 60 | 1794 | - 6 jan. 1794: Den classenske Legatskole på Strandgades kaserne begyndes.
- 27 feb. 1794: Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens kaserne
Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26.
februar flyttede kongen til Amalienborg og vagtparaden fulgte med.
|
| 61 | 1796 | - 12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes.
Nedlægges 1.september 1965.
|
| 62 | 1800 | - 1800: Empiren
Empiren 1800-tallet
|
| 63 | 1801 | - 19 jan. 1801—15 feb. 1808: Kgl forordning om Landeværns oprettelse. Nedlægges 15/2 1808.
(Se 27/2 1808).
- 25 mar. 1801: Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt
korps, der samme dag blev stiftet og fik navnet Kongens
Livjæger Corps, hvilket blev approberet af kongen 15/4 s.å. Ophæves
28/5 1870. Genoprettes 29/10 1885. Ophæves 20/6 1957.
- 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864.
- 2 apr. 1801: Slaget på Reden
Slaget på Reden. Den danske defensionseskadre under kommandør Olfert
Fischer kæmper i henved 4 timer mod en talmæssigt langt overlegen
engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken på de danske
skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på
lige fod med flådens personel.
|
| 64 | 1802 | - 11 jun. 1802: Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding
hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning.
Kgl. resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegadens kaserne,
ophører 1915.
- 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn,
fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
|
| 65 | 1803 | - 15 jul. 1803: Kgl. resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen, og underofficerer
og menige skal bære kort rundt hår.
|
| 66 | 1804 | - 27 jan. 1804: Kgl. approbation, om at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper.
Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en
vaccination af hele landets befolkning.
- 25 aug. 1804: Det militære gymnastiske Institut - nu Forsvarets Gymnastikskole - oprettes.
|
| 67 | 1806 | - 24 apr. 1806: Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.
|
| 68 | 1807 | - 16 aug. 1807: En engelsk hær på 11.000 mand, der hurtigt forøges til 31.000 mand,
under ledelse af Arthur Wellesley (hertugen af Wellington) går i
land ved Vedbask. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen,
men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud,
eftersom der ikke er erklæret krig.
- 17 aug. 1807: belejringen af København
Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages
det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere,
en bataillon af Norske Livregiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment),
frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske
Rytterregiment og 4 kanoner fordriver de engelske forposter fra Store
og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden
modtager store forstærkninger.
- 20 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca.
2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med
flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge
derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til
tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage.
- 25 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke
bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden og Danske og
Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment),
Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber
fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved
Assistens kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage
uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere
frem og besætter Classens Have.
- 26 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet.
- 29 aug. 1807: Kampen ved Køge
Kampen ved Køge. Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca.6.000
mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme
det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og
fuldstændig splittet af et detacheret engelsk korps på 6.700 mand
under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver
taget til fange.
- 31 aug. 1807: Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og såres let.
- 2 sep. 1807: Englænderne indleder bombardement af København.
- 4 sep. 1807: Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke.
- 5 sep. 1807: Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes.
- 7 sep. 1807: København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde.
- 22 okt. 1807: Sjællandske Dragonregiment - Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment - oprettes. Ophævet under navnet 3 .Dragonregiment 29/7 1865.
- 21 dec. 1807: Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4.
Det Jydske Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4.
- 24 dec. 1807: Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 1816.
Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
|
| 69 | 1808 | - 8 jan. 1808: Dansk oversættelse af Krigs-artikels brev og Krigsrets instruktion
af 19-juni 1703 autoriseres.
- 16 jan. 1808: Samsø Landmilits oprettes. Ophæves 6/9 l8l4.
- 20 jan. 1808: Generalstaben i Danmark - nu Hærstaben - oprettes.
- 13 feb. 1808—4 sep. 1816: Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l6.
- 23 feb. 1808: Danmark-Norge erklærer Sverige krig
Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809).
- 1 jun. 1808: Københavns Borgervæbning omorganiseres. Ophæves 1/7 1870, og i stedet
oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se l/l2 1909).
- 18 jun. 1808: Den nu reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution.
Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni s.å.
|
| 70 | 1809 | - 31 maj 1809: Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien
erobrer fæstningsbyen, der er besat af et prøjsisk frikorps under
major Schill, som falder under kampen.
- 9 dec. 1809: Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater og samtidig fastsættes en formular til troskabseden.
- 10 dec. 1809: Freden i Jönköbing
Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).
|
| 71 | 1810 | - 2 jan. 1810: Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere navnet Den danske Hærs Veterinærtjeneste,
nedlægges 1 .september 1965.
|
| 72 | 1811 | - 1811: Landets første juletræ tændes i København.
- 27 mar. 1811: Stormen på Anholt
Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper
og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt
fra englænderne, der bruger øen som base for deres konvojer og har
bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm på fortet
afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fanges - kun ca.
150 mand når tilbage til Jylland.
|
| 73 | 1813 | - 25 maj 1813: Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner, med forretning i Vaisenhusets
gård på Strøget1826 flyttes til Kronprinsensgade. Apoteket
havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek.
- 25 aug. 1813: Raketkorpset oprettes. Ophæves 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848
og underlægges Artilleriet.
- 3 sep. 1813: Frederik VI erklærer Sverige krig
Frederik VI erklærer Sverige krig. (Se 14/1 l8l4).
- 4 sep. 1813: Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives på flugt af 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand.
- 4 sep. 1813: Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fanger og 2 døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har 6 sårede.
- 18 sep. 1813: Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg
Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6.husareskadron (nuv. Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin.
- 26 sep. 1813: Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Wittrog en stor styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et betydeligt tab af døde og sårede.
- 7 okt. 1813: Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg
Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lützows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment) og et par jægerkompagnier, hvorefter sekondløjtnant E.Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6.eskadron (nuv. Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger.
- 12 okt. 1813: Rytterkampen ved Rosengarten
Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk-tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister 2 døde og 3 sårede.
- 21 okt. 1813: Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig. (Se l4/l l8l4).
- 4 dec. 1813: Kampen ved Boden
Kampen ved Boden. Under den danske hærstyrkes (Auxiliærkorpsets) tilbagetrækning fra Nordtyskland, standser general Lassons brigade - Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (nuv. Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og ½ eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) - fortroppen af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og sårede og 33 fanger.
- 6 dec. 1813: Rytterkampen ved Alt Rahlstedt
Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og forfølger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandig udførende attaker for at holde fjenden på afstand.
- 7 dec. 1813: Træfningen ved Bornhøved
Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytterbrigade under general Skoldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (nuv. k. Artilleriafdelings 2.Batteri), hvorefter et modstød af Holstenske Infanteriregiment (nuv. Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab.
- 10 dec. 1813: Slaget ved Sehested
Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på 10.000 mand (Auxiliærkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrækningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på 10.000 mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps, (men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf 654 fanger, og 2 kanoner, mens danskernes samlede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (nuv. Jyske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (nuv. Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (nuv. Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (nuv. Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (nu tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (nuv. 4. Artilleriafdelings 2. og 3. batteri - Sjællandske Artilleriregiment).
- 19 dec. 1813: Frederiksort kapitulerer
Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division på ca. 6.000 mand har indesluttet fæstningen. Besætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand.
|
| 74 | 1814 | - 1814—1815: Wienerkongressen.
- 14 jan. 1814: Freden i Kiel
Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine
efterkommere. Som "erstatning" får Danmark svensk Pommern. (Se 3/9
1813 og 21/10 1813).
- 17 jan. 1814: Danmark erklærer Frankrig krig
Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i
Kieler-freden. (Se l4/l l8l4). Inden vore tropper kommer i kamp,
er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.
|
| 75 | 1815 | - 5 jan. 1815: Glückstadt kapitulerer
Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver
sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement
til den svenske general Boije. Besætningen, ca. 3-000 mand,
får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow
dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med
afsked og 6 måneders fæstningsarrest.
- 18 jun. 1815: Slaget ved / the battle of: Waterloo
Slaget ved / the battle of: Waterloo
- 25 jun. 1815: Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres
med en rad knapper mod tidligere 2 rad. Det besparede beløb
(94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder,
hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus.
- 27 jul. 1815: Cirkulære bestemmer, at den hidtil brugte skik i København ved kroningsfester,
hvor der kastedes penge i grams til folk, steges okser
på spid på byens torve og sprang vin i springvandene ophørte, men
at man i stedet ved den kommende kroning skulle give alle menige i
aktiv tjeneste af garnisonen København hver 1 rigsbankdaler og underofficerer
2 rigsbankdaler.
|
| 76 | 1816 | - 1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes.
Nedlægges 16.januar 1912.
|
| 77 | 1817 | - 9 mar. 1817: Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt
i landet skal nedlægges.
- 23 apr. 1817: Kgl. Resolution om hæderstegn for underofficerer for 8 og 16 års
tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter
i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Ophørte med at
uddeles 1922.
|
| 78 | 1818 | - 4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
|
| 79 | 1819 | - 17 feb. 1819: Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn,
skal fæstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet
Citadellet i København fører navnet Frederikshavn. Fæstningen blev
bygget i årene 1686-90 og nedlagdes i 1863. Krudttårnet benyttes i
dag som museum.
|
| 80 | 1828 | - 1828: Gymnastikundervisning indføres i skolerne.
- 4 feb. 1828: Artillerikorpset får en ny ordning. Artillerikompagnierne kaldes
batterier.
|
| 81 | 1830 | - 1 nov. 1830—1868: Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
1734 - 1758 (24 år)