Tidslinje: Valentin Cruse: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

1712 - 1774 (61 år)

Tavlebredde: Opdater

Tidslinje

Valentin Cruse (1712 - 1774)

	Dato	Begivenhed(er)
1	1571	6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
2	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
3	1701	22 feb. 1701—1730: Frederik IV's Landmilits med 7 regimenter fodfolk og 2 Dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 Td. hartkorn bøndergods. Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).
4	1710	10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
5	1712	8 sep. 1712: Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Schölten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger. 20 dec. 1712: Slaget ved Gadebusch Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mister ca. 2.500 døde og sårede samt 3.000 fanger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (nuv. Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og Viborgske nationale Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (nuv. Jyske Dragonregiment).
6	1713	16 maj 1713: Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hær på 12.500 mand til Frederik IV. 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
7	1714	8 feb. 1714: Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær under general Scholten.
8	1715	16 nov. 1715: Kampen ved Stresow på Rügen Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca. 14.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII1s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres. Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig: Jyske Wedelske Regiment til Fods (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (nuv. Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment. 23 dec. 1715: Stralsund erobres Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisk-saksisk indeslutningskorps. Den overlevende besætning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 sårede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (nuv. Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment).
9	1716	19 apr. 1716: Wismars fald Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pommern overgiver sig til den dansk-prøjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard. Besætningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger på nær 1000 mand, som hjemsendes til Sverige.
10	1718	11 apr. 1718: Ved reskript pålægges det alle biskopper og præster i Danmark fra prædikestolene at forholde det unge mandskøn ikke at vise afsky og uvillighed, men at det er en stor synd og deres pligt mod konge og fædreland, at lade sig indrullere.
11	1719	1719: Daniel Defoe udgiver »Robinson Crusoe«.
12	1720	3 jul. 1720: Frederik IV underskriver på Frederiksborg slot fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. Sverige må betale en krigsskadeerstatning på 600.000 rdl. for tilbagegivelse af de områder, der holdes besat af danske tropper, og må desuden opgive sin gamle toldfrihed i Øresund samt anerkende Danmarks annektion af det gottorpske hertugdømme. Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den danske konges besiddelse af hertugdømmet Slesvig.
13	1721	1721: Hans Egede drager til Grønland Hans Egede drager til Grønland som missionær. 13 jan. 1721: Det bestemmes, at der under trækning af klasselotteriet skal være udstillet vagtposter af Københavns garnison. Ophævet 5/H 1873»
14	1724	8 feb. 1724: Vornedskab indføres. Enhver mand mellem 14 og 35 år skulle indføres i rullen, og måtte ikke forlade sit gods eller lægd før han havde tjent i 6 år eller var blevet 35 år.
15	1725	10 mar. 1725: Efter en mængde tvistigheder mellem militære og civile i København udkommer en kgl. forordning for at forebygge dette. Forordningen omhandler bl.a., hvem evt. anholte tilhører, rolig passage ud og ind af byens porte samt høflig efterlevelse af skildvagter. Militæres handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser på Kongens Nytorv til soldaterne. Forordningen løser dog ikke op for problemerne.
16	1733	1733: Stavnsbåndet indføres i Danmark. 5 feb. 1733: Christian VI genopretter Landmilitsen. Frederik IV's Landmilits var ophævet 1730.
17	1734	17 sep. 1734: Oberst Reitzenstein påvirker Christian VI til i en resolution at skåne den berømte kanon "Samson", som det tidligere var besluttet skulle omsmeltes. Samson, der regnedes for et mesterstykke, som i sin tid var skænket af grev Rantzau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idømt træhest, måtte ride på kanonen. Samson findes i dag på Tøjhusmuseet. Samson er støbt i 1559 og kaldes også "Lange Maren".
18	1736	1736: Konfirmationen indføres i Danmark.
19	1740	25 apr. 1740: Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgives. 14 nov. 1740: Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten underskrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement.
20	1741	1741: Det forbydes skrædderne at sy klæder af udenlandske stoffer.
21	1747	1747: De første annoncer om københavneres landophold. 8 mar. 1747: Falsterske Regiment - nu Falsterske Fodregiment - oprettes ved kgl. resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18.april 1747- 18 apr. 1747: Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Batailion i den danske hær. Nu som l6.Bataillon tilknyttet Falsterske Fodregiment.
22	1754	1754: Ludvig Holberg dør.
23	1756	25 aug. 1756: Kgl. resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk. Grundlagt af general J.F.Classen. I dag museum.
24	1757	1757: Højrekørsel indføres Højrekørsel indføres.
25	1762	10 feb. 1762: Moltkes Husarregiment - nu Gardehusarregimentet - oprettes. 3 sep. 1762: Kgl. resolution hvorefter Magistraten får påbud om, at sørge for at Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine tider og i visse gader ikke er at undgå.
26	1763	14 sep. 1763: Underofficerer overdrages hvervet som fanebærer i fredstid. 7 dec. 1763: Det Danske Liv Regiment til Fods - nu Danske Livregiment - oprettes.
27	1764	18 jan. 1764: Artillerikorpset oprettes. Får 28/11 s.å. navnet Det kgl. Artillerikorps. Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse fra førstnævnte dato. 21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
28	1765	15 maj 1765: Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater, soldaterenker og forældreløse soldaterbørn oprettes i København. Den 10/6 1767 får det navn af Christians Plejehus. Flytter den 12/9 1785 til Eckernførde. Nedlægges 31/5 1854.
29	1768	31 dec. 1768: Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges, var oprettet omkring l440 af kong Hans.
30	1769	1769: Første folketælling i Danmark: 800.000 indbyggere
31	1770	1770—1772: Struensee regerer i Danmark
32	1771	29 sep. 1771: Sølvgadens kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.
33	1772	19 feb. 1772: Kongelig forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i hæren. 20 mar. 1772: Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men havde en tysk efterbefaling. 5 apr. 1772: Skriveskolen oprettes for Artilleriets underofficerer og menige. Indgik l8l6 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole. 22 apr. 1772: Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik l/ll 1830 i Den Kongelige Militaire Højskole.
34	1773	13 jul. 1773: Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen. (Se 8/5 1858).
35	1774	8 jun. 1774: Det kongelige militaire Vahre-Magazin - nu Forsvarets Materielintendantur - oprettes. 11 jun. 1774: Kgl. forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig national, udskrevet hær.