Tidslinje: Kjartan Steenstrup: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt

1850 - 1881 (30 år)

	Dato	Begivenhed(er)
1	1661	19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
2	1710	10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.
3	1713	26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10 l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
4	1789	19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
5	1791	11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
6	1792	13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages i brug. Afhændes 1923.
7	1796	12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1.september 1965.
8	1801	27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864.
9	1802	24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
10	1816	1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes. Nedlægges 16.januar 1912.
11	1818	4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
12	1830	1 nov. 1830—1868: Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.
13	1837	15 sep. 1837—1971: Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede "nye Artilleri kaserne" påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes kaserne. Ophører 1971.
14	1846	3 aug. 1846—1881: Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves l88l.
15	1848	19 apr. 1848—26 mar. 1852: 1. - 5. Reservebataillon og 1. og 3. Reservejægerkorps - alle med krigshistorie under Treårskrigen - oprettes. Ophæves 26/3 1852. 6 sep. 1848—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia i 1849 og ved Isted i 1850. Ophæves 26/3 1852. 14 sep. 1848—26 mar. 1852: 3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852. 3 dec. 1848—26 mar. 1852: 1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i Treårskrigen især ved Adsbøl, Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
16	1849	1 mar. 1849—26 mar. 1852: 6.Reservebataillon oprettes. Udmærket sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme år. Ophæves 26/3 1852. 21 apr. 1849—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852. 11 maj 1849—26 mar. 1852: 4. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Ophæves 26/3 1852. 21 maj 1849—26 mar. 1852: 5. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Ophæves 26/3 1852.
17	1850	2 jul. 1850: Freden mellem Danmark og Prøjsen Freden mellem Danmark og Prøjsen undertegnes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849). 24 jul. 1850: Træfningerne ved Helligbæk og Solbro Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden. 25 jul. 1850: Slaget ved / the battle of: Isted Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under general Krogh over den slesvig-holstenske hær under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern)der skulle være faldet fjenden i flanken og afskåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lykkes den slesvig-holstenske hær at undkomme til Rendsborg. Fjenden mister 2.808 mand, hvoraf 1.483 fanger, samt 5 kanoner. Den danske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Læssøe), 2.358 sårede og 4l5 fanger. Følgende afdelinger af den danske hær udmærker sig specielt under slaget: Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), 1. lette infanteri- Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Slesvigske Fodregiment), 1. Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jægerkorps (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), Batteriet Dinesen og Haxthausen (nuv. Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (nuv. Nørrejyske Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (nuv. Sønderjyske Artilleriregiment). 28 jul. 1850: Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af Gardehusardivisionen (nuv. Gardehusarregimentet) under ritmester Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste. 7 aug. 1850: Frederiksstads erobring. En dansk styrke bestående af 7. Linie-Infanteri- Bataillon (nuv. Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og 6 kanoner under kommando af oberstløjtnant Hans Helgesen stormer og indtager byen. 8 sep. 1850: Træfningen ved Stapelmølle Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og et kommando af 4. Reserve-Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højdedrag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling. 12 sep. 1850: Kampen ved Mysunde Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke på 10-J batailloner, 3 eskadroner og 46 kanoner under anførsel af general Willisen angriber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade på 3 batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jægerkorps (nu begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon, Batteriet Dinesen (nuv. Kronens Artilleriregiment). 4 okt. 1850: Stormen på Frederiksstad Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages forudgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på 8 batailioner, understøttet af 50 kanoner og 4 kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger: 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og batteriet Glahn (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig. 24 okt. 1850: Rytterfægtningen ved Mielberg kro Rytterfægtningen ved Mielberg kro. En slesvig-holstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og slås på flugt.
18	1851	3 feb. 1851: Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods indøves og uddannes fremtidig som let infanteri. 1 apr. 1851: Slavestraffen ophører Slavestraffen ophører. Dog måtte de, som var idømt straffen, forbli ve; de sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i 1854.
19	1852	12 aug. 1852: Kgl. Resolution. Samtlige omkring Rendsborg anlagte fæstningsværker sløjfes.
20	1854	27 sep. 1854: Kronborg Slot overdrages militæretaten til kaserne.
21	1856	23 jun. 1856: Det pålægges afdelingerne at benævne de værnepligtige efter deres familienavn og ikke efter føde- eller hjemsted. 30 jun. 1856: København ophører med at være en fæstning, idet samtlige militære vagter og poster inddrages, og bevogtningen overtages af politiet. 7 jul. 1856: Armebefaling benævnes Kundgørelse for Armeen, nu Kundgørelse for Forsvaret. 13 okt. 1856: Generalinspektorater for de forskellige våben oprettes.(se 1/6 1967).
22	1858	8 maj 1858—1932: Beslagskolen oprettes. Nedlægges 1932. Gennem mange år under navn af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik i 1932 i nuværende Pansertroppernes Befalingsmandsskoler.
23	1859	10 apr. 1859: De danske Våbenbrødre stiftes.
24	1860	13 feb. 1860: Tvungen kirkegang for de militære underklasser ophæves. Blev bekendtgjort den 20.s.m. for Armeen.
25	1861	4 apr. 1861—7 maj 1937: Akademisk Skyttekorps oprettes. Ophæves 7/5 1937.
26	1863	28 okt. 1863: 1. og 2.Fæstningskompagni - København og Fredericia - oprettes. Indgår 1/10 1867 i 2. Artilleribataillon. (Se 1/10 1867). Sjællandske Luftværnsregiment (fra 1/9 1970 sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan føre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fæstningskompagnis oprettelse. 3. Fæstningskompagni - Rendsborg - oprettes. Ophæves 11/5 1865. 4 dec. 1863: Ifølge kgl. resolution bestemmes, at hærens befalingsmænd ved tiltale af menige fremtidig skulle benytte udtrykket "De". Hidtil havde man sagt "Du" ved tiltale af menige. 11 dec. 1863: 4. Fæstningskompagni - Sønderborg - oprettes. Ophæves 2/11 1864.
27	1864	11 jan. 1864: 5. og 6. Fæstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5«kompagni ophæves 2/11 s.å. og indgår i 1 .Fæstningskompagni (se 28/10 1863). 6.kompagni ophæves l/l2 s.å. og indgår i 3 .Fæstningskompagni (se 28/10 1863). 1 feb. 1864: Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmæssige grunde ikke kan opfyldes, går en prøjsisk og østrigsk hær på 57-000 mand over Ejderen, og Danmark er dermed i krig med disse to stormagter. (Se 30/10 1864). 2 feb. 1864: Kampen ved Mysunde Kampen ved Mysunde. Prøjserne under prins Friederich Carl forsøger at overskride Slien, men bliver trods stor talmæssig overlegenhed i mandskab og artilleri slået tilbage. Under kampen udmærker følgende danske afdelinger sig særligt: 6.Fæstningskompagni (nuv. Kronens Artilleriregiment). 3.Infanteri-Regiment (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment). 18.Infanteri-Regiment (nuv. Jægerkorpset). 10.Batteri (nuv. Sjællandske Artilleriregiment). 3 feb. 1864: Kampen ved Kongshøj og Jagel Kampen ved Kongshøj og Jagel. Østrigerne under Gablenz kaster de danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen. 6 feb. 1864: Kampen ved Sankelmark Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Müller: 1. og 11.Regiment (nuv. Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser østrigerne og sikrer den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke. 22 feb. 1864: Forpostkamp ved Dybbøl Forpostkamp ved Dybbøl. Prøjserne angriber de danske forposter i front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg. 29 feb. 1864: Rytterkampen ved Vorbasse Rytterkampen ved Vorbasse. 5. eskadron af 3-Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Moe kaster to prøjsiske eskadroner. 8 mar. 1864: Rytterfægtningen ved Højen kro. En dansk feltvagt på 25 mand af 6. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) attakerer og kaster en østrigsk rytterstyrke. 8 mar. 1864: Kampen ved Vejle Kampen ved Vejle. Østrigerne under Gablenz angriver Vejle-stillingen og tvinger general Hegermann-Lindencrone til at gå tilbage til Horsens. 8 mar. 1864: Forpostkamp foran Fredericia. Østrigerne driver de danske forposter tilbage og fuldbyrder fæstningens cernering. Under tilbagegangen bliver et dansk kompagni afskåret og taget til fange. 17 mar. 1864: Forpostkamp foran Dybbølstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og prøjserne driver vore forposter tilbage til kort afstand fra skanserne. 23 mar. 1864—17 aug. 1864: Aarøes Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald på fjendtlige posteringer langs den jyske Østkyst. Ophæves 17/8 1864. 28 mar. 1864: Mislykket prøjsisk angreb ved Dybbøl. To prøjsiske regimenter angriber vore forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men angrebet afvises, og et dansk modstød, hvorunder navnlig 10.Regiment (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, driver fjenden tilbage til udgangsstillingerne. 29 mar. 1864: Overfaldet i Assendrup Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke på 200 mand af Aarøes strejfkorps overrumpler prøjsiske husarer i landsbyen Assendrup og tager 22 mand til fange. 30 mar. 1864: Rytterfægtningen ved Hjortsballe kro Rytterfægtningen ved Hjortsballe kro. En lille dansk styrke på 45 mand af 6.Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) og 20 infanterister af 1.Regiment (nuv. Danske Livregiment) overrumpler et prøjsisk husarkommando og tager 10 mand til fange. 18 apr. 1864: Slaget ved / the battle of: Dybbøl Slaget ved / the battle of: Dybbøl 18 apr. 1864: Stormen på Dybbøl Stormen på Dybbøl. Efter en forudgående voldsom artilleribeskydning stormer prøjserne de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket modstand af samtlige deltagende danske afdelinger og trods 8.Brigades - 9. Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og 20.Regiment (nu tilknyttet Prinsens Livregiment) - tapre og glimrende modstand erobres skanserne, og den danske hær må under svære tab forlade Sundeved og gå tilbage til Als. Vi mister 4.800 mand, heraf ca. 1.700 døde og sårede; prøjserne mister 1.200 mand. maj 1864: Slaget ved / the battle of: Helgoland Slaget ved / the battle of: Helgoland 29 jun. 1864: Slaget om / the battle of: Als Slaget om / the battle of: Als 29 jun. 1864: Kampen på Als Kampen på Als. Prøjserne går om natten i både over Alssund og bemægtiger sig halvøen Arnkilsøre, hvorfra de hurtigt trænger frem over selve øen. De danske forsvarsstyrker, der sættes spredt ind, bliver overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegnæs, hvor de indskibes og sejles til Fyn. 3 jul. 1864: Affæren ved Lundby Affæren ved Lundby. Et kompagni af 1.Regiment (nuv. Danske Livregiment) beordres af oberstløjtnant Beck til angreb i kolonne på et prøjsisk kompagni, der har taget stilling bag et gærde, og mister i løbet af to minutter 97 mand, mens prøjserne mister 3 mand. Episoden kom til at spille en stor rolle i fodfolkstaktikkens historie, idet den på afgørende måde beviste bagladegeværets overlegenhed over for forladegeværet. 30 okt. 1864: Freden i Wien Freden i Wien mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig på den anden. Danmark afstår hertugdømmerne Slesvig og Holsten og får sydgrænse ved Kongeåen. (Se 1/2 1864).
28	1865	10 maj 1865: Ved skrivelse oprettes Traincompagniet og den 20.maj møder de første 31 mand ved kompagniet. Forløberen for Sjællandske Trænregiment. (Se 1/11 1951).
29	1866	23 dec. 1866: Geværfabrik på Tøjhusets grund tages i brug, virkede som sådan til 1889, og bygningen nedreves 1905, hvor en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny geværfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand.
30	1867	6 jul. 1867: 4. Ingeniørkompagni, senere 8. Ingeniørkompagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato. 6 jul. 1867: Faneeden afskaffes. 6 jul. 1867: Ved hærlov oprettes Hærens Auditørkorps - nu Forsvarets Auditørkorps - Der havde dog været auditører ved hæren lige siden 16OOtallet, men ikke som et selvstændigt korps. 1 okt. 1867: 23. Bataillon - nu tilknyttet Prinsens Livregiment - oprettes. 24. Bataillon - nu tilknyttet Danske Livregiment - oprettes. 25. Bataillon - nu tilknyttet Falsterske Fodregiment - oprettes. 26. Bataillon - nu tilknyttet Fynske Livregiment - oprettes. 27. Bataillon - nu tilknyttet Dronningens Livregiment - oprettes. 28. Bataillon - nu tilknyttet Dronningens Livregiment - oprettes. 29. og 30.Bataillon oprettes. Ophæves 1/10 1923. 31. og 32.Bataillon (Forstærkningsbatailloner) oprettes. Ophæves 31/10 1932. 33. Bataillon (fra 23/3 1932: 3 -Livgardebatailion) oprettes. 34. -40. Bataillon (Forstærkningsbatailloner) oprettes. Ophæves 1/10 1923. 1. Artilleribataillon oprettes. Ophæves l/ll 1932. 2. Artilleribataillon oprettes. Ophæves 12/5 1920.
31	1868	1 maj 1868: Hærens Officersskole oprettes. Får til huse i Landkadetakademiets bygninger i Fredericiagade. (Se også 26/8 1713). 15 jun. 1868—1880: Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling 1880. 1 okt. 1868: Artilleriets korporalskole og sergentskole (1869) - nu Artilleriets Befalingsmandsskoler - oprettes. (Se 20/2 1974). Hærens Forplejningskorps - nu Forsvarets Intendanturkorps - oprettes. Hærens Forplejningskorps Skole - nu Intendanturkorpsets Skole - oprettes. 1 nov. 1868: Rytteriets Korporal- og Sergentskole - nu Pansertroppernes Befalingsmandsskoler - oprettes. Se 1/3.
32	1869	26 feb. 1869: Lov om Nyborg fæstningsnedlæggelse. Blev anlagt i det 12. århundrede. 1 maj 1869: Frederiksberg Slot bliver bolig for Hærens Officersskole og Elevskolen. 1 nov. 1869: Skydeskolen(for håndvåben) - nu Infanteriskolen - oprettes. Se 1/3.
33	1870	1870: Slaget ved / the battle of: Poupry Slaget ved / the battle of: Poupry
34	1871	31 okt. 1871: Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes.
35	1872	5 maj 1872: Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen) Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen)
36	1874	28 aug. 1874: Københavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Københavns Hovedvagt havde siden 1680 ligget på Kongens Nytorv ud for Hovedvagtsgade.
37	1876	30 sep. 1876: Generalstabens krigshistoriske arbejder - nu Hærstabens militærhistoriske arbejder - oprettes.
38	1880	7 jun. 1880: Officersforeningen i København stiftes. 25 jul. 1880: 7. Ingeniørkompagni oprettes. Sjællandske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato. 1 nov. 1880: 1. - 4. Artilleriafdeling oprettes.
39	1881	1 jul. 1881: Straffelov for Krigsmagten af 7. maj l88l træder i kraft, fra samme tid ophæves såvel alle i krigsartikelbrevene indeholdte som ellers for krigsmagten givne straffebestemmelser.