| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1571 | - 6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
|
| 2 | 1660 | - 27 maj 1660: Freden i København
Freden i København. På grund af stormagternes indblanding bliver
der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må svenskerne
give afkald på Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere
selv har befriet deres Ø. (Se 7/8 1658).
- 26 nov. 1660: Krigskollegiet - nu Forsvarsministeriet - oprettes. (Se 10/12 1921).
|
| 3 | 1661 | - 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
|
| 4 | 1662 | - 17 apr. 1662: General H. Rüse Tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader
en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 efter
en storbrand approberes 25.oktober et forslag, hvorefter en ny
bygning (nuv. Rigensgade 7) bygges. Den l8.maj 1776 godkender kongen
en udvidelse, hvorved resten af den i dag værende hovedbygning
rejses (nuv. Rigensgade 9).
|
| 5 | 1664 | - 22 apr. 1664: Frederiksodde skifter navn til Fredericia.
- 28 okt. 1664: Første indkvartering af soldater i Kastellet.
|
| 6 | 1670 | - 1 aug. 1670: l. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 1. og
2. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 1/11 1923 under navnet
4. Dragonregiment.
2. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 3. og
4. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 11/12 1789 under navnet
Sjællandske Dragonregiment.
Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver l/ll 1932 under
navnet 3. Dragonregiment sammendraget med 5. Dragonregiment (se
1/11 1679) til det nuværende Jyske Dragonregiment.
|
| 7 | 1671 | - 13 jul. 1671: Soldaterkirkegården indvies, senere Københavns Garnisons Kirkegård.
|
| 8 | 1672 | - 25 okt. 1672: Holstenske Rytterregiment oprettes. Ophæves under navnet 1. Dragonregiment ved oprørets udbrud 1848, genoprettes 1854, men ophæves endeligt året efter.
|
| 9 | 1673 | - 11 aug. 1673: Den skånske krig indledes
Den skånske krig indledes. Et dansk forsøg på at overrumple et
svensk vagtskib på Elben mislykkes, og den følgende dag rykker forspidsen
af den danske hær ind i Lauenburg og Mecklenburg, (se 26/9 1679).
|
| 10 | 1675 | - 5 jul. 1675: 2. Fyenske nationale Rytterregiment oprettes. Ophævet under navnet
3. Sjællandske nationale Rytterregiment i 1721.
- 13 dec. 1675: Wismars erobring
Wismars erobring. Danske tropper stormer og erobrer byens befæstning. Derpå kapitulerer selve citadellet. Under stormen udmærker følgende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Cicignons Regiment (nuv. Fynske Livregiment) og Prins Christians Regiment (nuv. Prinsens Livregiment).
- 13 dec. 1675: Kampen ved Ribnitz
Kampen ved Ribnitz. Den svenske general Königsmark forsøger med et korps på 3.000 mand at komme Wismar til undsætning fra Stralsund, men besejres af general Carl Arenstorff med en styrke på 3.000 ryttere i forening med 1.300 mand under prinsen af Hessen-Homburg. Svenskerne lider et stort tab af døde og sårede og mister over 300 fanger.
|
| 11 | 1676 | - jun. 1676—jul. 1676: Slaget ved / the battle of: Öland
Slaget ved / the battle of: Öland (Øland), Sverige
- 4 jun. 1676: Schwingeskansen erobres
Schwingeskansen erobres. Under felttoget i den svenske besiddelse
Bremen tvinger en dansk troppestyrke under general Baudissin skansen
til overgivelse efter et forudgående bombardement.
- 3 jul. 1676: Helsingborg slot erobres
Helsingborg slot erobres. Efter flere dages forudgående bombardement
kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Hästsko, til en
dansk belejringsstyrke, hvis chef, generalløjtnant Niels Rosenkrantz,
falder få timer før kapitulationen.
- 10 jul. 1676: Udfald fra Landskrona
Udfald fra Landskrona. Et svensk udfald afslås af 1.sjællandske Infanteriregiment
(nuv. Sjællandske Livregiment), der sammen med en
afdeling dragoner optager forfølgelse og stormer byen, der erobres
efter blodige gadekampe, hvorunder den danske regimentschef,
la Haye, falder.
- 3 aug. 1676: Landskronas erobring
Landskronas erobring. Efter knap en måneds belejring og voldsomme
bombardementer kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Lindeberg,
til Christian V. Besætningen, 1.300 mand, får fri udmarch mod at
blive overført til Riga.
- 3 aug. 1676: Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen kapitulerer til en
allieret dansk-munstersk-luneburgsk hær. Kommandanten, feltmarskal
Henrik Horn, og besætningen på 2.200 mand får fri afmarch.
- 15 aug. 1676: Kristianstads erobring
Kristianstads erobring. Danske tropper under Christian V stormer og
erobrer uden forudgående bombardement den stærke fæstning. Halvdelen
af den svenske besætning på 800 mand falder; den anden halvdel,
hvoriblandt kommandanten oberst Ulfsklo, tages til fange. Blandt de
danske afdelinger, der specielt udmærker sig under stormen, er Weyhers
Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment).
- 17 aug. 1676: Kampen ved Fyllebro
Kampen ved Fyllebro i Halland. Et dansk korps på 3*000 mand under
generalmajor Duncan opgiver belejringen af Halmstad og bliver under
tilbagegangen fuldstændig slået af en svensk hær under Carl XI. Kun
ca. 500 mand af Duncans korps undkommer.
- 7 okt. 1676: Carlshamn skanse erobre
Carlshamn skanse erobres. Efter at 4 kompagnier af Lützows bataillon (nuv. Prinsens Livregiment) under kommando af major Herbst den 4.oktober er blevet landsat på klipperne ud for indsejlingen til byen, og et lille dansk detachement fra Blekinge har blokeret byen fra landsiden, kapitulerer skansens kommandant, oberst Hård, hvorved 400 mand, 242 kanoner, 2 nybyggede krigsskibe og mange mindre fartøjer falder i danskernes hænder.
- 26 okt. 1676: Fyrværkerkompagniet oprettes. Hærens Materielkommando kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.
- 4 dec. 1676: Slaget ved Lund
Slaget ved Lund. Den svenske hær, ca. 8.500 mand, under Carl XI, sejrer efter en meget hård og omskiftelig kamp over den danske hær på ca. 11.000 mand under Christian V. Tilsammen mister begge hære ca. 8.500 faldne i slaget, der regnes for det blodigste i Norden. En bataillon af Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) under oberst Bibow udmærker sig specielt ved at dække det danske centrums tilbagegang.
- 30 dec. 1676: Helsingborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Schönfelt, og besætningen på 300 mand bliver trods løfte om fri overførsel til Sjælland tvunget til at marchere til Norge. På den lange march omkommer halvdelen af styrken på grund af strabadser, sult og hård behandling.
|
| 12 | 1677 | - 1677: slaget i Køge Bugt
Niels Juel besejrer den svenske flåde i slaget i Køge Bugt.
- apr. 1677: Slaget ved / the battle of: St. Omer
Slaget ved / the battle of: St. Omer
- 31 maj 1677: Christiansstad undsættes
Christiansstad undsættes. Christian V undsætter byen, der siden
april havde været belejret af en svensk hær.
- 26 jun. 1677: Stormen på Malmø
Stormen på Malmø. Efter godt to ugers belejring stormer danske
tropper fæstningen, der forsvares af feltmarskal Fabian Fersen med
en besætning på ca. 3.000 mand. Stormen afslås. Kun en afdeling af
Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) under ledelse af generalmajor
Bibow lykkes det at trænge ind i fæstningen, men da forstærkninger
forhindres i at nå frem, nedhugges eller fanges den.
Bibow selv såres dødeligt og tages til fange.
- 14 jul. 1677: Slaget ved Landskrona
Slaget ved Landskrona (Nørre Møinge). Den svenske hær under Carl XI
sejrer over den danske hær under Christian V, som med tabet af 25
kanoner, men uden at blive forfulgt, trækker sig tilbage til Landskrona.
|
| 13 | 1678 | - 8 jan. 1678: Kampen på Rügen
Kampen på Rügen. Den svenske general Königsmark sætter med 3-500
mand fra Stralsund over til Rügen og tilføjer en allieret kejserligmünstersk-
hessisk-brandenburgsk-dansk styrke på 4.500 mand under
den danske general Rumohr et fuldstændigt nederlag. Rumohr falder
ved kampens begyndelse. Svenskerne tager over 4.000 mand af den allierede
styrke til fange.
- 27 jun. 1678: Helsingborg erobres
Helsingborg erobres. Fæstningens kommandant, oberst Hård, narres
ved en krigslist til at kapitulere mod at få fri afmarch med besætningen.
- 4 aug. 1678: Fæstningen Kristianstad kapitulerer
Fæstningen Kristianstad kapitulerer. Efter et langvarigt og overordentlig
tappert forsvar overgiver general von der Osten sig til den
svenske belejringshær under general Ascheberg. Den danske besætning,
hvoriblandt Fynske Landregiment til Fods (nuv. Fynske Livregiment)
var fra 2.600 mand svundet ind til 1.100, der får fri afmarch med
alle æresbevisninger.
- 12 sep. 1678: Landgangen ved Wittow på Rügen. Under anførsel af admiral Niels Juel går en dansk styrke på 2.000 mand, hvoriblandt en bataillon af Sjællandske nationale Regiment (nuv. Sjællandske Livregiment) og en bataillon af l.Jydske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), i land ved Wittow, afslår et angreb af en svensk styrke på 6 eskadroner ryttere og opretter et brohoved, hvorfra hele øen i løbet af få dage erobres.
|
| 14 | 1679 | - 26 sep. 1679: Freden i Lund
Freden i Lund. Under pres af Frankrig må Danmark opgive alle sine erobringer i Sverige og Nordtyskland. Samtidig sluttes et 10-årigt skandinavisk forsvarsforbund mellem Danmark-Norge og Sverige. (Se 11/8 1675).
- 31 okt. 1679: Jydske Wedelske Regiment til Fods oprettes. Forenes l/ll 1961 under navnet Jyske Fodregiment med Kongens Fodregiment (se 29/4 1657). Fra 31/10 1966 Kongens Jyske Fodregiment.
- 1 nov. 1679: 5. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 5. Dragonregiment sammendraget med 3. Dragonregiment (se 1/8 1670) til det nuværende Jyske Dragonregiment.
|
| 15 | 1680 | - 31 dec. 1680: Marineregimentet - nu Bornholms Værn - oprettes.
|
| 16 | 1683 | - 1683: Christian 5.s Danske Lov foreligger.
- 9 mar. 1683: Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion udsendes.
- 27 dec. 1683: Løvendahls Dragonregiment oprettes. Ophæves under navnet 2. Dragonregiment 20/6 1910.
|
| 17 | 1684 | - 7 aug. 1684: Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra denne dato kan det nuværende
Sjællandske Artilleriregiment regne sin oprindelse.
- 6 nov. 1684: Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment samt Forsvarets Bygningstjeneste kan føre deres oprindelse tilbage til denne dato.
|
| 18 | 1685 | - 9 maj 1685—1692: Arbejdet på Chri sti anshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport)
til Kvintus påbegyndes og tilendebringes 1692.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
1660 - 1686 (26 år)