| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1661 | - 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
|
| 2 | 1710 | - 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen
ophører 1. august 1908.
|
| 3 | 1713 | - 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10
l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage
til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
|
| 4 | 1789 | - 19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
|
| 5 | 1791 | - 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse.
Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
|
| 6 | 1792 | - 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages
i brug. Afhændes 1923.
|
| 7 | 1796 | - 12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes.
Nedlægges 1.september 1965.
|
| 8 | 1801 | - 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864.
|
| 9 | 1802 | - 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn,
fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
|
| 10 | 1816 | - 1 feb. 1816—15 jan. 1912: Det kgl.Artillerikorps1 underofficersskole - Elevskolen - oprettes.
Nedlægges 16.januar 1912.
|
| 11 | 1818 | - 4 nov. 1818—1928: Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.
|
| 12 | 1830 | - 1 nov. 1830—1868: Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.
|
| 13 | 1836 | - 23 feb. 1836—6 mar. 1836: Slaget ved / the battle of: Alamo
Slaget ved / the battle of: Alamo
- 10 aug. 1836: Det forbydes sælgerkoner at komme på Fællederne med bærebøre, borde
og telte, når våbenøvelser finder sted.
- 17 okt. 1836: Spidsrodsstraffen afskaffes.
|
| 14 | 1837 | - 1837: Købstæderne får selvstyre.
- 15 sep. 1837—1971: Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede "nye Artilleri kaserne" påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes kaserne. Ophører 1971.
|
| 15 | 1838 | - 15 jul. 1838: Frederik VI bestemmer, at Tøjhusets samlinger og Det kgl. Partikulære
Rustkammer forenes til Den historiske Våbensamling. Det har
dels været underlagt Artilleriet og Hærens tekniske Korps. Fra 1.
april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tøjhusmuseet. 196l
overgår det til Ministeriet for kulturelle anliggender.
|
| 16 | 1839 | - 1 jan. 1839—30 dec. 1848: Ifølge kgl. resolution af 4.december 1838 oprettes af mandskab fra
Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment
et Grænsegendarmerie corps, der formeret og udrustet
begynder sin tjeneste l/l 1839- Ophører 30/12 1848.
- 30 dec. 1839: Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20.januar I808 havde hørt sammen, adskilles; Adjutantstaben får navnet "Bureau for Armeens Commandosager". 1840 benævnt "Kongens Adjutantstab". I dag sæde på Christiansborg under navnet "Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab".
|
| 17 | 1842 | - 8 apr. 1842: Generalstabens topografiske Afdeling - nu Geodætisk Institut - oprettes.
- 8 jun. 1842: Kgl. resolution angående nye dannebrogsfaner og estandarter.
- 1 jul. 1842: 3. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregiment.
8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som 8. Batailion tilknyttet Sjællandske Livregiment.
lO. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Nu som lO. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment.
l4. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hæren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.å. under navnet Lauenborgske Jægerkorps, indlemmes efter treårskrigen atter i den danske hær under navnet 14. lette Infanteri-Bataillon. Nu som l4. Bataillon tilknyttet Sjællandske Livregiment.
1. Jægerkorps oprettes. Nu som 20. Bataillon tilknyttet Prinsens Livregiment.
1. Artilleriregiment - nu Kronens Artilleriregiment - oprettes. (Se
18/ 1 ).
Ifølge den nye hærordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hasren.
En ny kategori befalingsmænd indføres "frivillige officerer af
krigsreserven" senere Reserveofficerer.
|
| 18 | 1843 | - 23 maj 1843: Ejendommen Enighedsværn købes af Landmilitæretaten til anlæg af skydebaner
for København og Citadellet Frederikshavns garnisoner.(Den
lå, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kallebodstrand). Overgår til
Københavns kommune 1870.
|
| 19 | 1844 | - 18 nov. 1844: Nye straffebestemmelser, der bl.a. forbød at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning.
|
| 20 | 1845 | - 30 apr. 1845: Ifølge kgl. resolution opføres i Sofie Hedvigs Bastion en række
bygninger, der fik navn af "Ny Laboratorium".
|
| 21 | 1846 | - 3 aug. 1846—1881: Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse
ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves
l88l.
|
| 22 | 1847 | - 11 jan. 1847: Kongelig resolution bestemmer, at der skal rejses en mølle i Kongens
bastion i Kastellet, en hollandsk vejrmølle. Den tidligere
stubmølle var under en storm den 26.januar 1846 blæst omkuld. Møllen
er stadig bevaret på Kastelsvolden som den eneste af de mange,
der fandtes på Københavns volde.
|
| 23 | 1848 | - 4 mar. 1848: Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest
som chef.
- 21 mar. 1848: Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre.
- 26 mar. 1848—1 mar. 1849: Jagds Patruljekorps - "Jagds gule Kanariefugle", et pålideligt efterretningskommando - oprettes. Ophæves 1/3 1849.
- 1 apr. 1848—31 aug. 1848: 1.Bataillon danske frivillige oprettes. Ophæves 31/8 1848.
- 7 apr. 1848: Hærens Lægekorps - nu Forsvarets Lægekorps - oprettes.
- 9 apr. 1848: Slaget ved Bov
Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den
slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag.
Fjenden mister tilsammen 1.096 mand, mens vort samlede tab er på
94 mand. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under
slaget: l.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment) og
ll.Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment).
- 12 apr. 1848: Prøjsen og det tyske forbund anerkender oprørsregeringen i Kiel og
er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 184-9).
- 14 apr. 1848—15 okt. 1848: Det beredne Jægerkorps fra Øerne - l.del af "Herregaardsskytterne"
- oprettes. Opløses medio oktober s.å.
- 16 apr. 1848—19 sep. 1848: Det jydske Skarpskyttekorps - 2.del af "Herregaardsskytterne" - oprettes.
Ophæves 19/9 s.å.
- 19 apr. 1848—26 mar. 1852: 1. - 5. Reservebataillon og 1. og 3. Reservejægerkorps - alle med
krigshistorie under Treårskrigen - oprettes. Ophæves 26/3 1852.
- 21 apr. 1848: Træfningen ved Altenhof
Træfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernførde
fordriver slesvig-holstenske friskarer under major von der
Tann.
- 23 apr. 1848: Slaget ved Slesvig
Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca. 33.000 mand bestående
af prøjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer
over den 11.000 mand stærke danske hær under general Hedemann.
På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral
indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie.
Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: l.Linie-Infanteri-
Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 10.Linie-Infanteri-Bataillon
(nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), ll.Linie-Infanteri-Bataillon
(nuv. Falsterske Fodregiment), 1.Jægerkorps (nu tilknyttet
Prinsens Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), 3*Jægerkorps
(nu tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann
(nuv. Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (nuv.
Sjællandske Artilleriregiment).
- 24 apr. 1848: Kampen ved Oversø
Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset), der gør forposttjeneste,
omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske
tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre
timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkompagnierne
må overgive sig, mens et tredje undkommer.
- 5 jun. 1848: Slaget ved Dybbøl.
Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med 17.000 mand prøjsere og forbundstropper
angriber den danske hærstyrke på 12.000 mand i Sundeved,
men standses foran Dybbølbanke af koncentreret artilleriild og
drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage
til deres udgangsstillinger. Følgende danske afdelinger udmærker
sig specielt under kampen: Garden til Fods (nuv. Den kgl.Livgarde),
2. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 4.Linie-
Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-
Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment), 6 .Linie-Infanteri-Bataillon
(nuv. Prinsens Livregiment) og 1.Jægerkorps (nu tilknyttet
Prinsens Livregiment).
Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (nuv. Kronens Artilleriregiment) og Jessen (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner.
- 7 jun. 1848: Træfningen ved Hoptrup
Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major
von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og
erobrer en kanon.
- 29 jun. 1848: Træfningen ved Haderslev
Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3-Reservebataillon og to
kompagnier af 8.Bataillon (nu tilknyttet Sjællandske Livregiment)
under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvigholstenske
hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage
til Kolding.
- 26 jul. 1848: Den første feltpræst ved hæren antages, iflg. kgl. resolution af
22.juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966).
- 16 aug. 1848: l. Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen.
Ophæves 26/3 l852.
- 6 sep. 1848—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og
slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia
i 1849 og ved Isted i 1850. Ophæves 26/3 1852.
- 14 sep. 1848—26 mar. 1852: 3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
- 3 dec. 1848—26 mar. 1852: 1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i Treårskrigen især
ved Adsbøl, Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.
|
| 24 | 1849 | - 1849: Slaget ved / the battle of: Fredericia
Slaget ved / the battle of: Fredericia
- 1 jan. 1849: Den militære Klædefabrik i Usserød starter sin virksomhed under
Krigsministeriet. Havde dog mange år forinden eksisteret, men på
civile hænder.
- 1 jan. 1849: Det militære Brødbagningsetablissement i Kastellet, der siden ca.
1670 har været drevet af civile, overgår til Forplejningsvæsenet -
Hærens Brødfabrik - nedlægges 31»marts 1961 under navnet Den militære
Brødfabrik.
- 12 feb. 1849: Loven om almindelig værnepligt.
Loven om almindelig værnepligt.
- 1 mar. 1849—26 mar. 1852: 6.Reservebataillon oprettes. Udmærket sig i slagene ved Kolding og
Fredericia samme år. Ophæves 26/3 1852.
- 3 apr. 1849: Træfningen ved Adsbøl
Træfningen ved Adsbøl. Brigaden de Meza - 1.lette Infanteribataillon
(nuv. Danske Livregiment), 2.Jægerkorps (nuv. Jægerkorpset) og
1 .Forstærkningsjægerkorps - fordriver den slesvig-holstenske brigade
St.Paul fra Adsbøl og forfølger den til Gråsten.
- 5 apr. 1849: Træfningen ved Avnbøl
Træfningen ved Avnbøl. De danske forpostkompagnier afslår et angreb
af store slesvig-holstenske styrker og hævder deres stillinger.
- 6 apr. 1849: Kampen ved Ullerup
Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe - 1. og 3-Reserve-Bataillon,
3 .Reserve-Jægerkorps og 2.Forstærkningsbataillon - slår en dobbelt
så stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den på
flugt.
- 13 apr. 1849: Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper
under general Prittwitz forsøger at fordrive den danske hærs
flankekorps fra Sundeved, men slås tilbage og mister 2 kanoner,der
erobres af 10.Bataillon (nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment).
- 21 apr. 1849—26 mar. 1852: 2. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i slagene ved Fredericia
og Isted. Ophæves 26/3 1852.
- 23 apr. 1849: Kampen ved Kolding
Kampen ved Kolding. General Bülows tropper fordriver efter hård
kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men ma
atter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes.
½ eskadron husarer (nuv. Gardehusarregimentet) under løjtnant
Castenschjold udmærker sig ved en tapper attake.
- 7 maj 1849: Træfningerne ved Viuf og Guds
Træfningerne ved Viuf og Gudsø. De tyske forbundstropper under general
Prittwitz og slesvig-holstenerne under Bonin angriber general
Rye, som må opgive sine stillinger og med sit lille korps på 7-000
mand indleder sit tilbagetog gennem Nørrejylland.
- 8 maj 1849: Træfningen ved Vejle
Træfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz1 tropper en
hel dag og trækker sig derefter i god orden tilbage til en ny stilling
bag Hansted å.
- 11 maj 1849—26 mar. 1852: 4. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted.
Ophæves 26/3 1852.
- 21 maj 1849—26 mar. 1852: 5. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted.
Ophæves 26/3 1852.
- 23 maj 1849: Forpostkamp foran Fredericia
Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6.Reservebataillon
rykker om natten frem for at sløjfe volden omkring ruinerne af et
blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fæstningens hovedvold,
men gribes i mørket af panik og flygter. Den følgende dag lykkes
det med kanoner fra fæstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle
kanonbåde i Lillebælt af jævne volden med jorden.
- 31 maj 1849: Rytterkampen ved Aarhus, l½ eskadron af 6.Dragonregiment samt er
par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle nuv. Jyske Dragonregiment)
kaster med et tab på 11 mand, heraf 2 døde, to prøjsiske husareskadroner
og tilføjer dem et tab på 44 mand, heraf 2 døde og
23 fanger.
- 3 jun. 1849: Forpostfægtning foran Fredericia. En slesvig-holstensk styrke, der
i ly af mørket rykker frem for at anlægge en batteristilling ved
den såkaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion,
standses og drives med tab tilbage af de derværende danske
forpostkompagnier.
- 5 jun. 1849: Almindelig værnepligt indføres.
- 9 jun. 1849: Overfaldet i Nørre Snede
Overfaldet i Nørre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (nuv. Jyske
Dragonregiment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk
husarkommando og tager 4 officerer og 60 mand til fange.
- 30 jun. 1849: Udfald fra Fredericia
Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstløjtnant Irminger
retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopført slesvig-
holstensk batterianlæg, der erobres og sløjfes.
- 6 jul. 1849: Slaget ved Fredericia
Slaget ved Fredericia. En dansk hær på 20.000 mand, der gradvis er
blevet samlet i fæstningsbyen, stormer under general Bülows overledelse
den ca. 16.000 mand stærke slesvig-holstenske belejringshær
og tilføjer den et fuldstændigt nederlag. Fjenden mister 3.000 mand,
hvoraf ca. 2.000 fanger, og 31 kanoner. På dansk side er tabet 512
faldne (deriblandt general Rye), 1.344 sårede og 35 fanger.
Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget:
1. lette Infanteri-Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri
-Bataillon (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jægerkorps
(nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon
(nuv. Prinsens Livregiment), 7. Linie-Infanteri-BataiIlon
(nuv. Bornholms Værn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (nu tilknyttet
Sjællandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Batailion (nuv. Dronningens
Livregiment).
- 10 jul. 1849: Den foreløbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark.
(Se 12/4 1848 og 2/7 1850).
|
| 25 | 1850 | - 2 jul. 1850: Freden mellem Danmark og Prøjsen
Freden mellem Danmark og Prøjsen undertegnes i Berlin. Begge parter
forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen
af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849).
- 24 jul. 1850: Træfningerne ved Helligbæk og Solbro
Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved
Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med
den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket
modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden.
- 25 jul. 1850: Slaget ved / the battle of: Isted
Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under
general Krogh over den slesvig-holstenske hær under general Willisen.
En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando
til en brigade (Schepelern)der skulle være faldet fjenden i
flanken og afskåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det
lykkes den slesvig-holstenske hær at undkomme til Rendsborg. Fjenden
mister 2.808 mand, hvoraf 1.483 fanger, samt 5 kanoner. Den
danske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og
oberst Læssøe), 2.358 sårede og 4l5 fanger.
Følgende afdelinger af den danske hær udmærker sig specielt under
slaget: Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), 1. lette infanteri-
Bataillon (nuv. Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon
(nuv. Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (nuv.
Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Fynske
Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Sjællandske Livregiment),
11. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Falsterske Fodregiment),
13. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Slesvigske Fodregiment),
1. Jægerkorps (nu tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jægerkorps (nu
tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), Batteriet Dinesen og Haxthausen
(nuv. Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (nuv. Nørrejyske
Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (nuv. Sjællandske
Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (nuv. Sønderjyske Artilleriregiment).
- 28 jul. 1850: Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron,
der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af
Gardehusardivisionen (nuv. Gardehusarregimentet) under ritmester
Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste.
- 7 aug. 1850: Frederiksstads erobring. En dansk styrke bestående af 7. Linie-Infanteri-
Bataillon (nuv. Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og 6 kanoner
under kommando af oberstløjtnant Hans Helgesen stormer og indtager
byen.
- 8 sep. 1850: Træfningen ved Stapelmølle
Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og et kommando af 4. Reserve-Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højdedrag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling.
- 12 sep. 1850: Kampen ved Mysunde
Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke på 10-J batailloner, 3 eskadroner og 46 kanoner under anførsel af general Willisen angriber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade på 3 batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jægerkorps (nu begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon, Batteriet Dinesen (nuv. Kronens Artilleriregiment).
- 4 okt. 1850: Stormen på Frederiksstad
Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages forudgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på 8 batailioner, understøttet af 50 kanoner og 4 kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger: 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (nuv. Bornholms Værn) og batteriet Glahn (nuv. Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig.
- 24 okt. 1850: Rytterfægtningen ved Mielberg kro
Rytterfægtningen ved Mielberg kro. En slesvig-holstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og slås på flugt.
|
| 26 | 1851 | - 3 feb. 1851: Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods
indøves og uddannes fremtidig som let infanteri.
- 1 apr. 1851: Slavestraffen ophører
Slavestraffen ophører. Dog måtte de, som var idømt straffen, forbli
ve; de sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i
1854.
|
| 27 | 1852 | - 12 aug. 1852: Kgl. Resolution. Samtlige omkring Rendsborg anlagte fæstningsværker sløjfes.
|
| 28 | 1854 | - 27 sep. 1854: Kronborg Slot overdrages militæretaten til kaserne.
|
| 29 | 1856 | - 23 jun. 1856: Det pålægges afdelingerne at benævne de værnepligtige efter deres
familienavn og ikke efter føde- eller hjemsted.
- 30 jun. 1856: København ophører med at være en fæstning, idet samtlige militære
vagter og poster inddrages, og bevogtningen overtages af politiet.
- 7 jul. 1856: Armebefaling benævnes Kundgørelse for Armeen, nu Kundgørelse for
Forsvaret.
- 13 okt. 1856: Generalinspektorater for de forskellige våben oprettes.(se 1/6 1967).
|
| 30 | 1858 | - 8 maj 1858—1932: Beslagskolen oprettes. Nedlægges 1932. Gennem mange år under navn
af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik i 1932 i nuværende Pansertroppernes
Befalingsmandsskoler.
|
| 31 | 1859 | - 10 apr. 1859: De danske Våbenbrødre stiftes.
|
| 32 | 1860 | - 13 feb. 1860: Tvungen kirkegang for de militære underklasser ophæves. Blev bekendtgjort
den 20.s.m. for Armeen.
|
| 33 | 1861 | - 4 apr. 1861—7 maj 1937: Akademisk Skyttekorps oprettes. Ophæves 7/5 1937.
|
| 34 | 1863 | - 28 okt. 1863: 1. og 2.Fæstningskompagni - København og Fredericia - oprettes. Indgår 1/10 1867 i 2. Artilleribataillon. (Se 1/10 1867).
Sjællandske Luftværnsregiment (fra 1/9 1970 sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan føre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fæstningskompagnis oprettelse.
3. Fæstningskompagni - Rendsborg - oprettes. Ophæves 11/5 1865.
- 4 dec. 1863: Ifølge kgl. resolution bestemmes, at hærens befalingsmænd ved tiltale af menige fremtidig skulle benytte udtrykket "De". Hidtil havde man sagt "Du" ved tiltale af menige.
- 11 dec. 1863: 4. Fæstningskompagni - Sønderborg - oprettes. Ophæves 2/11 1864.
|
| 35 | 1864 | - 11 jan. 1864: 5. og 6. Fæstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5«kompagni
ophæves 2/11 s.å. og indgår i 1 .Fæstningskompagni (se 28/10
1863). 6.kompagni ophæves l/l2 s.å. og indgår i 3 .Fæstningskompagni
(se 28/10 1863).
- 1 feb. 1864: Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmæssige grunde ikke kan
opfyldes, går en prøjsisk og østrigsk hær på 57-000 mand over Ejderen,
og Danmark er dermed i krig med disse to stormagter. (Se
30/10 1864).
- 2 feb. 1864: Kampen ved Mysunde
Kampen ved Mysunde. Prøjserne under prins Friederich Carl forsøger
at overskride Slien, men bliver trods stor talmæssig overlegenhed i
mandskab og artilleri slået tilbage. Under kampen udmærker følgende
danske afdelinger sig særligt:
6.Fæstningskompagni (nuv. Kronens Artilleriregiment).
3.Infanteri-Regiment (nu tilknyttet Slesvigske Fodregiment).
18.Infanteri-Regiment (nuv. Jægerkorpset).
10.Batteri (nuv. Sjællandske Artilleriregiment).
- 3 feb. 1864: Kampen ved Kongshøj og Jagel
Kampen ved Kongshøj og Jagel. Østrigerne under Gablenz kaster de
danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen.
- 6 feb. 1864: Kampen ved Sankelmark
Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Müller: 1. og 11.Regiment (nuv.
Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser østrigerne
og sikrer den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke.
- 22 feb. 1864: Forpostkamp ved Dybbøl
Forpostkamp ved Dybbøl. Prøjserne angriber de danske forposter i
front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg.
- 29 feb. 1864: Rytterkampen ved Vorbasse
Rytterkampen ved Vorbasse. 5. eskadron af 3-Dragonregiment (nuv.
Jyske Dragonregiment) under ritmester Moe kaster to prøjsiske
eskadroner.
- 8 mar. 1864: Rytterfægtningen ved Højen kro. En dansk feltvagt på 25 mand af 6.
Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) attakerer og kaster en
østrigsk rytterstyrke.
- 8 mar. 1864: Kampen ved Vejle
Kampen ved Vejle. Østrigerne under Gablenz angriver Vejle-stillingen
og tvinger general Hegermann-Lindencrone til at gå tilbage til
Horsens.
- 8 mar. 1864: Forpostkamp foran Fredericia. Østrigerne driver de danske forposter
tilbage og fuldbyrder fæstningens cernering. Under tilbagegangen
bliver et dansk kompagni afskåret og taget til fange.
- 17 mar. 1864: Forpostkamp foran Dybbølstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og
prøjserne driver vore forposter tilbage til kort afstand fra skanserne.
- 23 mar. 1864—17 aug. 1864: Aarøes Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald på fjendtlige
posteringer langs den jyske Østkyst. Ophæves 17/8 1864.
- 28 mar. 1864: Mislykket prøjsisk angreb ved Dybbøl. To prøjsiske regimenter angriber
vore forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men
angrebet afvises, og et dansk modstød, hvorunder navnlig 10.Regiment
(nu tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, driver fjenden
tilbage til udgangsstillingerne.
- 29 mar. 1864: Overfaldet i Assendrup
Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke på 200 mand af Aarøes
strejfkorps overrumpler prøjsiske husarer i landsbyen Assendrup
og tager 22 mand til fange.
- 30 mar. 1864: Rytterfægtningen ved Hjortsballe kro
Rytterfægtningen ved Hjortsballe kro. En lille dansk styrke på
45 mand af 6.Dragonregiment (nuv. Jyske Dragonregiment) og 20 infanterister
af 1.Regiment (nuv. Danske Livregiment) overrumpler
et prøjsisk husarkommando og tager 10 mand til fange.
- 18 apr. 1864: Slaget ved / the battle of: Dybbøl
Slaget ved / the battle of: Dybbøl
- 18 apr. 1864: Stormen på Dybbøl
Stormen på Dybbøl. Efter en forudgående voldsom artilleribeskydning
stormer prøjserne de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket modstand
af samtlige deltagende danske afdelinger og trods 8.Brigades
- 9. Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og 20.Regiment (nu tilknyttet
Prinsens Livregiment) - tapre og glimrende modstand erobres
skanserne, og den danske hær må under svære tab forlade Sundeved og
gå tilbage til Als. Vi mister 4.800 mand, heraf ca. 1.700 døde og
sårede; prøjserne mister 1.200 mand.
- maj 1864: Slaget ved / the battle of: Helgoland
Slaget ved / the battle of: Helgoland
- 29 jun. 1864: Slaget om / the battle of: Als
Slaget om / the battle of: Als
- 29 jun. 1864: Kampen på Als
Kampen på Als. Prøjserne går om natten i både over Alssund og bemægtiger
sig halvøen Arnkilsøre, hvorfra de hurtigt trænger frem over
selve øen. De danske forsvarsstyrker, der sættes spredt ind, bliver
overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegnæs, hvor de
indskibes og sejles til Fyn.
- 3 jul. 1864: Affæren ved Lundby
Affæren ved Lundby. Et kompagni af 1.Regiment (nuv. Danske Livregiment)
beordres af oberstløjtnant Beck til angreb i kolonne på et
prøjsisk kompagni, der har taget stilling bag et gærde, og mister i
løbet af to minutter 97 mand, mens prøjserne mister 3 mand. Episoden
kom til at spille en stor rolle i fodfolkstaktikkens historie,
idet den på afgørende måde beviste bagladegeværets overlegenhed over
for forladegeværet.
- 30 okt. 1864: Freden i Wien
Freden i Wien mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig på den anden. Danmark afstår hertugdømmerne Slesvig og Holsten og får sydgrænse ved Kongeåen. (Se 1/2 1864).
|
| 36 | 1865 | - 10 maj 1865: Ved skrivelse oprettes Traincompagniet og den 20.maj møder de første
31 mand ved kompagniet. Forløberen for Sjællandske Trænregiment.
(Se 1/11 1951).
|
| 37 | 1866 | - 23 dec. 1866: Geværfabrik på Tøjhusets grund tages i brug, virkede som sådan til 1889, og bygningen nedreves 1905, hvor en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny geværfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand.
|
| 38 | 1867 | - 6 jul. 1867: 4. Ingeniørkompagni, senere 8. Ingeniørkompagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment
kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.
- 6 jul. 1867: Faneeden afskaffes.
- 6 jul. 1867: Ved hærlov oprettes Hærens Auditørkorps - nu Forsvarets Auditørkorps
- Der havde dog været auditører ved hæren lige siden 16OOtallet,
men ikke som et selvstændigt korps.
- 1 okt. 1867: 23. Bataillon - nu tilknyttet Prinsens Livregiment - oprettes.
24. Bataillon - nu tilknyttet Danske Livregiment - oprettes.
25. Bataillon - nu tilknyttet Falsterske Fodregiment - oprettes.
26. Bataillon - nu tilknyttet Fynske Livregiment - oprettes.
27. Bataillon - nu tilknyttet Dronningens Livregiment - oprettes.
28. Bataillon - nu tilknyttet Dronningens Livregiment - oprettes.
29. og 30.Bataillon oprettes. Ophæves 1/10 1923.
31. og 32.Bataillon (Forstærkningsbatailloner) oprettes. Ophæves 31/10 1932.
33. Bataillon (fra 23/3 1932: 3 -Livgardebatailion) oprettes.
34. -40. Bataillon (Forstærkningsbatailloner) oprettes. Ophæves 1/10 1923.
1. Artilleribataillon oprettes. Ophæves l/ll 1932.
2. Artilleribataillon oprettes. Ophæves 12/5 1920.
|
| 39 | 1868 | - 1 maj 1868: Hærens Officersskole oprettes. Får til huse i Landkadetakademiets
bygninger i Fredericiagade. (Se også 26/8 1713).
- 15 jun. 1868—1880: Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling 1880.
- 1 okt. 1868: Artilleriets korporalskole og sergentskole (1869) - nu Artilleriets Befalingsmandsskoler - oprettes. (Se 20/2 1974).
Hærens Forplejningskorps - nu Forsvarets Intendanturkorps - oprettes.
Hærens Forplejningskorps Skole - nu Intendanturkorpsets Skole - oprettes.
- 1 nov. 1868: Rytteriets Korporal- og Sergentskole - nu Pansertroppernes Befalingsmandsskoler - oprettes. Se 1/3.
|
| 40 | 1869 | - 26 feb. 1869: Lov om Nyborg fæstningsnedlæggelse. Blev anlagt i det 12. århundrede.
- 1 maj 1869: Frederiksberg Slot bliver bolig for Hærens Officersskole og Elevskolen.
- 1 nov. 1869: Skydeskolen(for håndvåben) - nu Infanteriskolen - oprettes. Se 1/3.
|
| 41 | 1870 | - 1870: Slaget ved / the battle of: Poupry
Slaget ved / the battle of: Poupry
|
| 42 | 1871 | - 31 okt. 1871: Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes.
|
| 43 | 1872 | - 5 maj 1872: Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen)
Slaget på / the battle of: Fælleden (København / Copenhagen)
|
| 44 | 1874 | - 28 aug. 1874: Københavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Københavns Hovedvagt
havde siden 1680 ligget på Kongens Nytorv ud for Hovedvagtsgade.
|
| 45 | 1876 | - 30 sep. 1876: Generalstabens krigshistoriske arbejder - nu Hærstabens militærhistoriske arbejder - oprettes.
|
| 46 | 1880 | - 7 jun. 1880: Officersforeningen i København stiftes.
- 25 jul. 1880: 7. Ingeniørkompagni oprettes. Sjællandske Telegrafregiment kan føre
sin oprindelse tilbage til denne dato.
- 1 nov. 1880: 1. - 4. Artilleriafdeling oprettes.
|
| 47 | 1881 | - 1 jul. 1881: Straffelov for Krigsmagten af 7. maj l88l træder i kraft, fra samme
tid ophæves såvel alle i krigsartikelbrevene indeholdte som ellers
for krigsmagten givne straffebestemmelser.
|
| 48 | 1882 | - 16 aug. 1882: Terrænet nord for Jægerspris bliver taget i brug; første skydedag 16/9 1882 på private gårdes jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den første lejr (teltlejr), men efterhånden blev lejrområdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger.
- 13 nov. 1882: Det første soldaterhjem under "Det grundtvigske Soldaterarbejde" åbner på Christianshavn.
|
| 49 | 1884 | - 22 aug. 1884: Det bestemmes, at i samtlige militære arrester skal forefindes Testamente,
salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske
militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det tillades at indkøbe
passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil
institution skænket en antal bønnebøger dertil.
|
| 50 | 1885 | - 5 feb. 1885: 8 stk. 15 cm korte fæstningskanoner skænket af danske kvinder overdrages
kongen af en kvindedeputation ved en højtidelighed på Amalienborg.
- 27 okt. 1885—1894: Militært Gendarmerikorps oprettes. Ophæves 1894.
|
| 51 | 1886 | - 27 mar. 1886: Det første spadestik til Københavns nye befæstning gøres ved Garderhøj.
|
| 52 | 1887 | - 22 jul. 1887: Første danske militære ballonopstigning på Østerbro i København med
to mand.
- 16 sep. 1887: Fælles sekondløjtnantskole for Fodfolket oprettes - Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole - nu Infanteriets Reserveofficersskole. Se 1/3.
|
| 53 | 1888 | - 15 sep. 1888: Gammelmosegård Fortet indvies. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet er færdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet
|
| 54 | 1889 | - 1 nov. 1889: KFUM's soldatermission starter; deres første soldaterhjem åbnes samme dag i København.
|
| 55 | 1890 | - 8 jul. 1890: Ny kaserne på Kong Georgsvej tages i brug af Ride- og Beslagskolen.
Ophørte 1932.
|
| 56 | 1891 | - 29 maj 1891: Soldaterlæsning indføres. Små bøger eller småskrifter udgivet af
Krigsministeriet til oplysning for soldaterne bliver trykt og kan
købes for 15 øre stykket.
|
| 57 | 1892 | - 31 mar. 1892: Ny kaserne i Odense tages i brug.
- 27 aug. 1892: Garderhøjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Skænket af den frivillige
selvbeskatning til forsvarets fremme. Bebyggelsen var påbegyndt
27/3 1886.
|
| 58 | 1894 | - 21 feb. 1894: Salutskydning fra Kastellet ophører og fremtidig overgår det til
Københavns Søbefæstning.
- 1 apr. 1894—12 maj 1920: Fæstningsartilleriregimentet og 3-Artilleribataillon oprettes.
Ophæves 12/5 1920.
- 1 sep. 1894: 2.Ingeniørkompagni flytter ind i den færdigbyggede halvdel af den nye Ingeniørkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingeniørkasernen fik senere navnet Svanemøllens kaserne.
|
| 59 | 1895 | - 27 apr. 1895: Middelgrundsfortet færdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet.
Overgår 1932 til Søværnet.
|
| 60 | 1896 | - 28 jan. 1896: Ingeniørløjtnantselskabet stiftes.
- 1 maj 1896: Soldaterbogen indføres.
|
| 61 | 1898 | - 17 okt. 1898: Gardehusarregimentet tager den nye kaserne på Østerfælled i brug. Kasernen fik senere navnet Østerbrogades kaserne.
|
| 62 | 1903 | - 6 jun. 1903: Lørdag-søndagsorlov indføres forsøgsvis i hæren.
- 23 jul. 1903: Det første detachement opretter lejr i Borris. 19. august s.å. rykker
16. Bataillon ind som den første.
|
| 63 | 1906 | - 6 jul. 1906: Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af så
rede og syges vilkår ved hærene i krig. Bl.a. bestemmes, at "som
høflighedsbevis mod Schweiz skal det røde kors på hvid bund, være
emblem og kendemærke ved hærenes sundhedstjeneste".
- 25 okt. 1906: Foreningen Dannevirke stiftes.
|
| 64 | 1909 | - 1 nov. 1909: 5 -Artilleriafdeling oprettes.
Hærens tekniske Korps - nu Hærens Materielkommando - oprettes. Se 26/10 1676).
- 1 dec. 1909: 4l og 42.Bataillon oprettes af Københavns Væbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Ophæves 31/10 1923- Væbningens stab og artillerikompagnier ophæves 20/4 1910.
|
| 65 | 1910 | - 20 apr. 1910—1 nov. 1923: 43. - 50. Bataillon oprettes. Ophæves 1/11 1923.
- 7 jul. 1910: Al skyts fremskaffet til hæren skal fremover forsynes med det kgl.
navnetræk og Rigsvåbnet.
- 15 aug. 1910: Fodfolkets Underofficersskole oprettes på Kronborg og i Århus, indtil
da foregik uddannelsen ved de enkelte regimenter. 16/10 1922
nedlægges Underofficersskolerne,og Folfolkets Sergentskole oprettes.
1961 navn af Infanteriets Befalingsmandsskole, nu Sergentskolen i
Sønderborg. (Se 1/10).
|
| 66 | 1911 | - 24 jul. 1911—7 maj 1937: Motor-Ordonnanskorpset oprettes. Ophæves 7/5 1937- (Se 20/6 1937)-
- 1 nov. 1911: Hærens Musiktilsyn oprettes.
|
| 67 | 1912 | - 25 apr. 1912: Sandholmlejren åbner sine porte for de første indkvarteringer.
- 2 jul. 1912: Hæren får sin første flyvemaskine
Hæren får sin første flyvemaskine, skænket af kaptajn Grut, der gav
anledning til oprettelse af Hærens Flyveskole. (Se 1.februar 1923)«
|
| 68 | 1913 | - 22 jan. 1913—24 apr. 1974: Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlægges 2b.april 1974.
|
| 69 | 1914 | - 5 mar. 1914: Militærpersoner skal fremtidig betale samme skatteprocent til kommunen
som borgerne. Indtil da havde militærpersoner kun betalt 2%.
- 21 apr. 1914: Ny kaserne i Holbæk indvies.
- 1 aug. 1914—20 dec. 1918: 4. og 5. Artilleribataillon oprettes. Ophæves 20/12 1918. Sikringsstyrken formeres. Ophæves 31/3 1919.
- 20 aug. 1914—31 dec. 1947: Ballonparken oprettes under Fæstningsartilleriet. Kom senere under
Hærens Flyvetropper, mistede alt materiellet under krigen og nedlagdes
officielt 31/12 1947. (Se desuden 22/7 1887).
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
1829 - 1914 (85 år)