| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1661 | - 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
|
| 2 | 1710 | - 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen
ophører 1. august 1908.
|
| 3 | 1713 | - 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10
l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage
til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
|
| 4 | 1764 | - 21 apr. 1764—23 apr. 1809: Generalhvervekommissionen oprettes. Ophæves 23/4 l809.
|
| 5 | 1768 | - 31 dec. 1768: Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges, var oprettet omkring l440 af kong Hans.
|
| 6 | 1769 | - 1769: Første folketælling i Danmark: 800.000 indbyggere
|
| 7 | 1770 | - 1770—1772: Struensee regerer i Danmark
|
| 8 | 1771 | - 29 sep. 1771: Sølvgadens kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.
|
| 9 | 1772 | - 19 feb. 1772: Kongelig forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i
hæren.
- 20 mar. 1772: Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men havde en
tysk efterbefaling.
- 5 apr. 1772: Skriveskolen oprettes for Artilleriets underofficerer og menige.
Indgik l8l6 i Det kgl. Artillerikorps Underofficersskole.
- 22 apr. 1772: Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik l/ll 1830 i Den
Kongelige Militaire Højskole.
|
| 10 | 1773 | - 13 jul. 1773: Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære
Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer.
Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen.
(Se 8/5 1858).
|
| 11 | 1774 | - 8 jun. 1774: Det kongelige militaire Vahre-Magazin - nu Forsvarets Materielintendantur
- oprettes.
- 11 jun. 1774: Kgl. forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra
en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig
national, udskrevet hær.
|
| 12 | 1778 | - 1 okt. 1778: Fyenske Infanteri-Regiment - nu Slesvigske Fodregiment - oprettes.
|
| 13 | 1779 | - 31 mar. 1779: Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften
Krudttårnet ved Østerport sprænges i luften og forårsager store
ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes
en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere
endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have
krudt i hærens og flådens indenvolds tårne.
|
| 14 | 1780 | - 11 mar. 1780: Artillerikorpsets kompagnier fik numre; indtil da var kompagnierne
blevet benævnt ved kompagnichefernes navne.
|
| 15 | 1785 | - 1 mar. 1785: Sjællandske Jægerkorps - nu Jægerkorpset - oprettes.
- 1 jul. 1785: Holstenske Jægerkorps oprettes. 22.august ændres navn til Norske
Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1.januar 1790 Feltjægerkorpset.
20.januar 1808 Feltjægerkorpset får navn af Guidekorpset.
Norske Jægerkorps danner senere stammen til nuv. Kgl. norske Livgarde.
Guidekorpset indgår i Generalstaben. (Se 20.januar 1808).
- 14 okt. 1785: Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet "Det kgl. Garnisonsbibliotek", et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).
|
| 16 | 1786 | - 29 apr. 1786: Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet
til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg.
resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne.
Aret efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade,
der blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.
|
| 17 | 1787 | - 1 jan. 1787: Klubben "Det militære Selskab", der havde til huse i Gjethuset i København,
påbegynder sin virksomhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek
blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger.(Se 14/10
1785).
|
| 18 | 1788 | - 20 jun. 1788: Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov.
- 12 sep. 1788: Slesvigske Jægerkorps oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Nu som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.
|
| 19 | 1789 | - 19 jun. 1789—1 jul. 1870: Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Ophæves 1/7 1870.
- 13 jul. 1789: Den militære hilsen - Honnør - med hånden ført til huen indføres i
hæren.
|
| 20 | 1790 | - 5 mar. 1790: Pinligt forhør afskaffes i militæretaten.
- 12 mar. 1790: Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel
i militæretaten i Danmark og Norge.
|
| 21 | 1791 | - 15 apr. 1791: Den ved kavalleriet hidtil brugte stigremsstraf afskaffes og i stedet
skal spidsrodstraf benyttes.
- 29 apr. 1791: Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige
eller at antage dem som sådanne. Fremover skal de benævnes
"profosser" og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med
enkelte forandringer fra øvrige menige.
- 11 maj 1791—1898: Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse.
Kasernen lå langs Grønningen og rømmes 17 oktober 1898.
|
| 22 | 1792 | - 6 jan. 1792: Kongelig resolution forbyder pælslåen som straf overalt i Armeen.
- 13 jan. 1792: Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for
Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en
del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2.september
1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men
efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8.
marts 1799.
- 13 feb. 1792—1923: Artillerikasernen på Christianshavn senere Strandgadens kaserne tages
i brug. Afhændes 1923.
- 27 apr. 1792: Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl.
a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.
|
| 23 | 1794 | - 6 jan. 1794: Den classenske Legatskole på Strandgades kaserne begyndes.
- 27 feb. 1794: Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens kaserne
Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26.
februar flyttede kongen til Amalienborg og vagtparaden fulgte med.
|
| 24 | 1796 | - 12 feb. 1796—1 sep. 1965: Remontekommissionen for kavalleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes.
Nedlægges 1.september 1965.
|
| 25 | 1800 | - 1800: Empiren
Empiren 1800-tallet
|
| 26 | 1801 | - 19 jan. 1801—15 feb. 1808: Kgl forordning om Landeværns oprettelse. Nedlægges 15/2 1808.
(Se 27/2 1808).
- 25 mar. 1801: Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt
korps, der samme dag blev stiftet og fik navnet Kongens
Livjæger Corps, hvilket blev approberet af kongen 15/4 s.å. Ophæves
28/5 1870. Genoprettes 29/10 1885. Ophæves 20/6 1957.
- 27 mar. 1801—4 jun. 1864: Kronprinsens Livkorps oprettes. Ophæves 4/6 1864.
- 2 apr. 1801: Slaget på Reden
Slaget på Reden. Den danske defensionseskadre under kommandør Olfert
Fischer kæmper i henved 4 timer mod en talmæssigt langt overlegen
engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken på de danske
skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på
lige fod med flådens personel.
|
| 27 | 1802 | - 11 jun. 1802: Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding
hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning.
Kgl. resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegadens kaserne,
ophører 1915.
- 24 sep. 1802—1924: Kgl. resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn,
fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.
|
| 28 | 1803 | - 15 jul. 1803: Kgl. resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen, og underofficerer
og menige skal bære kort rundt hår.
|
| 29 | 1804 | - 27 jan. 1804: Kgl. approbation, om at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper.
Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en
vaccination af hele landets befolkning.
- 25 aug. 1804: Det militære gymnastiske Institut - nu Forsvarets Gymnastikskole - oprettes.
|
| 30 | 1806 | - 24 apr. 1806: Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.
|
| 31 | 1807 | - 16 aug. 1807: En engelsk hær på 11.000 mand, der hurtigt forøges til 31.000 mand,
under ledelse af Arthur Wellesley (hertugen af Wellington) går i
land ved Vedbask. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen,
men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud,
eftersom der ikke er erklæret krig.
- 17 aug. 1807: belejringen af København
Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages
det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere,
en bataillon af Norske Livregiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment),
frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske
Rytterregiment og 4 kanoner fordriver de engelske forposter fra Store
og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden
modtager store forstærkninger.
- 20 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca.
2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med
flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge
derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til
tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage.
- 25 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke
bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden og Danske og
Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment),
Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber
fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved
Assistens kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage
uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere
frem og besætter Classens Have.
- 26 aug. 1807: Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet.
- 29 aug. 1807: Kampen ved Køge
Kampen ved Køge. Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca.6.000
mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme
det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og
fuldstændig splittet af et detacheret engelsk korps på 6.700 mand
under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver
taget til fange.
- 31 aug. 1807: Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (nuv. Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og såres let.
- 2 sep. 1807: Englænderne indleder bombardement af København.
- 4 sep. 1807: Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke.
- 5 sep. 1807: Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes.
- 7 sep. 1807: København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde.
- 22 okt. 1807: Sjællandske Dragonregiment - Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment - oprettes. Ophævet under navnet 3 .Dragonregiment 29/7 1865.
- 21 dec. 1807: Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4.
Det Jydske Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 4/9 l8l4.
- 24 dec. 1807: Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 1816.
Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Ophæves 1/2 l8l4.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
- 1583