| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1571 | - 6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
|
| 2 | 1661 | - 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
|
| 3 | 1701 | - 22 feb. 1701—1730: Frederik IV's Landmilits med 7 regimenter fodfolk og 2 Dragonregimenter.
Der udskrives en soldat pr. 20 Td. hartkorn bøndergods.
Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).
|
| 4 | 1710 | - 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen
ophører 1. august 1908.
|
| 5 | 1713 | - 16 maj 1713: Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning
Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver
sig med sin hær på 12.500 mand til Frederik IV.
- 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10
l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage
til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
|
| 6 | 1714 | - 8 feb. 1714: Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær
under general Scholten.
|
| 7 | 1715 | - 16 nov. 1715: Kampen ved Stresow på Rügen
Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca. 14.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII1s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres.
Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig: Jyske Wedelske Regiment til Fods (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (nuv. Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment.
- 23 dec. 1715: Stralsund erobres
Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisk-saksisk indeslutningskorps. Den overlevende besætning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 sårede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (nuv. Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment).
|
| 8 | 1716 | - 19 apr. 1716: Wismars fald
Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pommern overgiver sig til
den dansk-prøjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard.
Besætningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger på nær 1000
mand, som hjemsendes til Sverige.
|
| 9 | 1718 | - 11 apr. 1718: Ved reskript pålægges det alle biskopper og præster i Danmark fra
prædikestolene at forholde det unge mandskøn ikke at vise afsky og
uvillighed, men at det er en stor synd og deres pligt mod konge og
fædreland, at lade sig indrullere.
|
| 10 | 1719 | - 1719: Daniel Defoe udgiver »Robinson Crusoe«.
|
| 11 | 1720 | - 3 jul. 1720: Frederik IV underskriver på Frederiksborg slot fredstraktaten mellem
Danmark og Sverige. Sverige må betale en krigsskadeerstatning
på 600.000 rdl. for tilbagegivelse af de områder, der holdes besat
af danske tropper, og må desuden opgive sin gamle toldfrihed i Øresund
samt anerkende Danmarks annektion af det gottorpske hertugdømme.
Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den danske
konges besiddelse af hertugdømmet Slesvig.
|
| 12 | 1721 | - 1721: Hans Egede drager til Grønland
Hans Egede drager til Grønland som missionær.
- 13 jan. 1721: Det bestemmes, at der under trækning af klasselotteriet skal være
udstillet vagtposter af Københavns garnison. Ophævet 5/H 1873»
|
| 13 | 1724 | - 8 feb. 1724: Vornedskab indføres. Enhver mand mellem 14 og 35 år skulle indføres
i rullen, og måtte ikke forlade sit gods eller lægd før han havde
tjent i 6 år eller var blevet 35 år.
|
| 14 | 1725 | - 10 mar. 1725: Efter en mængde tvistigheder mellem militære og civile i København
udkommer en kgl. forordning for at forebygge dette. Forordningen
omhandler bl.a., hvem evt. anholte tilhører, rolig passage ud og
ind af byens porte samt høflig efterlevelse af skildvagter. Militæres
handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser på Kongens
Nytorv til soldaterne. Forordningen løser dog ikke op for problemerne.
|