| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1571 | - 6 feb. 1571—3 aug. 1763: Drabantgarden oprettes - ophæves 3/8 1763.
|
| 2 | 1643 | - 12 dec. 1643: Efter ordre fra den svenske krigsforstander, Axel Oxenstjerna, går en svensk hær under anførsel af general Torstensson uden forudgående krigserklæring over den danske grænse i Holsten og rykker hurtigt op gennem Sønderjylland. (Se 13/8 1645).
|
| 3 | 1644 | - 9 jan. 1644: Træfning ved Kolding
Træfning ved Kolding. Torstenssons tropper slår og splitter en underlegen
dansk rytterstyrke under oberst Buchwald, der søger at
spærre vejen til Nørrejylland.
- 11 jan. 1644: Skansen ved Snoghøj kapitulerer. Efter at svenskerne under general
Torstensson to gange forgæves har stormet forskansningen, indledes
et bombardement, hvorefter besætningen på ca. 2.000 mand overgiver
sig.
- 15 mar. 1644: Kampen ved Åbenrå
Kampen ved Åbenrå. En dansk styrke på 300 mand fodfolk under kommando
af Paul Bentfeldt overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke
på 250 mand.
- 1 maj 1644: Kampen ved Kolding
Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsken Anders Bille
overføres fra Fyn Til Kolding, hvor den slår en svensk styrke på
ca. 1.000 mand og tilføjer den svære tab.
- 5 maj 1644: Slaget ved Snoghøj
Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen
ved Snoghøj, som svenskerne året forinden har taget.
- 4 aug. 1644: Aalborghus erobres
Aalborghus erobres. En dansk styrke bestående af vendsysselsk bondeopbud
under anførsel af oberst Vogn Vognsen samt regulære soldater
fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering
og bombardement fæstningen og tager den svenske besætning til fange.
|
| 4 | 1645 | - 8 feb. 1645: Kampen ved Kolding-Almind
Kampen ved Kolding-Almind. To danske rytterregimenter under Anders
Bille overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke under
oberst Wiirtzburg, som tages til fange.
- 9 jun. 1645: Kampen ved Neksø
En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsøger
efter et forudgående flådebombardement at gå i land i Neksø,
men fordrives efter hård kamp af byens militskompagni (en afdeling
af det nuværende Bornholms Værn). Svenskerne går derpå i land nord
for byen ved Malkværnsskansen, der forsvares af 20-30 mand under
kommando af Albret Wolfsen. Efter et tappert forsvar, hvorunder
Wolfsen og flere af hans folk falder, erobrer svenskerne skansen og
rykker nordfra ind i Neksø, der plyndres.
- 13 aug. 1645: Freden i Brømsebro
Freden i Brømsebro mellem Danmark og Sverige. Christian IV afstår
Jamtland, Herjedalen, Øsel og Gotland og må give Halland i pant på
tredive år. (Se 12/12 1643).
|
| 5 | 1650 | - 1650: Forbrugsafgifter på øl og brændevin indføres. Adel og gejstlighed fritages dog for denne afgift.
|
| 6 | 1657 | - 23 apr. 1657: Ulrik Christian Gyldenløves Dragon Regiment oprettes, slettes af
hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske
armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 17-Linie-Infanteri-Bataillon
atter i den danske hær. Nu Dronningens Livregiment.
- 29 apr. 1657: Lübbes Regiment - nu Kongens Jyske Fodregiment - oprettes. (Se også
31/10 1679).
- 1 jun. 1657: Frederik III erklærer Sverige krig
Frederik III erklærer Sverige krig. (Se 26/2 1658).
- 2 jun. 1657: Frederik III opretter Københavns Kommandantskab, senere med navnet
Kommandanten i København, 1/3 1973, indgået i Region. VI, der oprettedes
1/10 1950.
- 10 jun. 1657: Svens Poulsen (Gønge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet
aflægger Faneeden og får oplæst Krigsartiklerne i Helsingborg,
og samtidig får Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette
dragonkompagnis mandskab indgår senere i Kongens Livregiment (nuv.
Den kgl. Livgarde).
- 9 jul. 1657: Bremervörde erobres
Bremervörde erobres. Efter to ugers forudgående belejring, hvorunder
især Lübbes Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) udmærker
sig, overgiver den svenske fæstning i Bremens Stift sig til et
dansk ekspeditionskorps under rigsmarsken Anders Bille. Fæstningen
får derefter en dansk besætning, som under kommando af Lübbes afslår
talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da
den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud.
- 3 okt. 1657: Kampen ved Kattorp
Kampen ved Kattorp. Den danske hærstyrke i Skåne under Aksel Urup besejrer en svensk hær under Gustav Otto Stenbock.
- 24 okt. 1657: Stormen på Frederiksodde
Stormen på Frederiksodde. Den svenske hær under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fæstningen, der forsvares af 5-000 mand under rigsmarsk Anders Bille, som såres dødeligt. Svenskerne tager 2.000 mand til fange og erobrer 50 kanoner.
- 30 nov. 1657: Ebersteins Regiment - nu Prinsens Livregiment - oprettes.
|
| 7 | 1658 | - 30 jan. 1658: Carl X Gustav
Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og driver den lille danske
forsvarsstyrke ved Tybring Vig, syd for Middelfart, på flugt.
- 7 feb. 1658: Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fæstningens
kommandant til at kapitulere.
- 26 feb. 1658: Freden i Roskilde
Roskildefreden. Den hårdeste fred i Danmarks historie. Frederik
III må bl.a. afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Trondhjems
Len. (Se 3/6 1657).
- 30 jun. 1658: Kongens Livregiment til Fods - nu Den kgl. Livgarde - oprettes.
- 7 aug. 1658: Carl X Gustav bryder Roskilde-freden
Carl X Gustav bryder Roskilde-freden og går uden krigserklæring i
land ved Korsør med en hær på 7.000 mand og marcherer mod København.
(Se 26/5 1660).
- 11 aug. 1658: Belejringen af København
Belejringen af København tager sin begyndelse. Frederik III lader
byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav
opmarcherer på Valby Bakke.
- 13 aug. 1658: Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besætning i løbegravene ved sydenden af St.Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger.
- 23 aug. 1658: "Generaludfaldet" fra København mod svenskerne. Generalløjtnant
Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment(nuv.
Den kgl.Livgarde), Schacks Regiment (nuv. Dronningens Livregiment),
Gyldenløves Dragoner (nuv. Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment
(nuv. Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes,
håndværkssvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca.2.800
mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Vestervold.
Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne
og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medførende
466 fanger og 6 kanoner.
- 30 aug. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca.
500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og driver de
svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri
og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen.
- 3 sep. 1658: Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger.
- 6 sep. 1658: Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsættes som belejringsartilleri mod København.
- 10 okt. 1658: Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8.oktober i land ved Dragør med en styrke på 2.000 mand for at erobre øen og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. ved Hollænderbyen svenskerne et fuldstændigt nederlag og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd.
|
| 8 | 1659 | - 19 jan. 1659: Stormen på København
Svensk overrumplingsforsøg mod København. Et svensk rytterregiment
under anførsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem
over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende
dansk styrke tilbage og går til angreb mod Christianshavns
vold. Efter halvanden times kamp må svenskerne vige med følelige
tab. Landgreven er blandt de hårdt sårede.
- 7 feb. 1659: Træfningen ved Andemose på Langeland
Træfningen ved Andemose på Langeland. Øens bondeopbud under landsdommer
Vincents Steensen, der falder, afslår svenskernes angreb.
- 9 feb. 1659: Generalprøve på stormen på København
Generalprøve på stormen på København. Flere svenske fodfolksregimenter
under anførsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod
Slotsholmens fremspringende hjørne, mens rytteriet, anført af Carl
X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab
for svenskerne; Stenbock er blandt de sårede.
- 11 feb. 1659: Stormen på København
Stormen på København. Den svenske hær under Carl X Gustav stormer
hovedstaden. Hovedangrebet sættes ind mod Vesterport, et skinangreb
foretages mod Christianshavn og et senere angreb sættes ind mod
Østerport. Overalt afslås angrebene med store tab for svenskerne:
over 1.500 døde og sårede. Forsvarernes tab: ca. 50 døde og sårede.
- 20 mar. 1659: Mislykket svensk angreb på Langeland
Mislykket svensk angreb på Langeland. Beskyttet af 12 orlogsskibe
går en svensk styrke på 2.500 mand under generaladmiral Wrangels
personlige ledelse i land to steder på øen, men den lokale milits
under anførsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med
stor kraft, tilføjer dem et tab på 200 mand, hvoraf 15 officerer,
og kaster dem tilbage til skibene.
- 4 jul. 1659: Kampen ved Allinge
Kampen ved Allinge. Svenske tropper går i land på kysten nær Allinge,
men fordrives af Bornholms milits (nuv. Bornholms Værn) under
ledelse af øens kommandant, oberst Eckstein.
- 15 jul. 1659: Nakskov kapitulerer
Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og udholdende forsvar i næsten
2½ måned overgiver kommandanten, oberst Kørber, fæstningsbyen
til den svenske general Wrangel.
- 31 okt. 1659: Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps på ca. 3.500 mand går i land ved Kerteminde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, på flugt og går i stilling på Hindsholm. (Se 4/11 1659).
- 4 nov. 1659: Feltmarskal Ebersteins dansk-polsk-brandenburgsk-østrigske korps på ca. 5.000 mand går fra Snoghøj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gør klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/10 1659).
- 24 nov. 1659: Slaget ved Nyborg
Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Ebersteins korps (se hhv. 31/10 og 4/11 1659) den 21. har forenet sig ved Odense, angriber de den 24. den svenske hær på ca. 7.000 mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en stærk stilling uden for Nyborg. Efter en hård, omskiftelig og langvarig kamp lykkes det 2 danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri på yderste højre fløj og komme i ryggen på det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab.De overlevende af den svenske styrke, knap 5.000 mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelsesløst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet især udmærkede sig, er Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (nuv. Prinsens Livregiment).
|
| 9 | 1660 | - 27 maj 1660: Freden i København
Freden i København. På grund af stormagternes indblanding bliver
der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må svenskerne
give afkald på Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere
selv har befriet deres Ø. (Se 7/8 1658).
- 26 nov. 1660: Krigskollegiet - nu Forsvarsministeriet - oprettes. (Se 10/12 1921).
|
| 10 | 1661 | - 19 jan. 1661—31 maj 1866: Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Ophæves 31/5 1866.
|
| 11 | 1662 | - 17 apr. 1662: General H. Rüse Tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader
en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 efter
en storbrand approberes 25.oktober et forslag, hvorefter en ny
bygning (nuv. Rigensgade 7) bygges. Den l8.maj 1776 godkender kongen
en udvidelse, hvorved resten af den i dag værende hovedbygning
rejses (nuv. Rigensgade 9).
|
| 12 | 1664 | - 22 apr. 1664: Frederiksodde skifter navn til Fredericia.
- 28 okt. 1664: Første indkvartering af soldater i Kastellet.
|
| 13 | 1670 | - 1 aug. 1670: l. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 1. og
2. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 1/11 1923 under navnet
4. Dragonregiment.
2. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 3. og
4. Jydske nationale Rytterregiment. Ophæves 11/12 1789 under navnet
Sjællandske Dragonregiment.
Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver l/ll 1932 under
navnet 3. Dragonregiment sammendraget med 5. Dragonregiment (se
1/11 1679) til det nuværende Jyske Dragonregiment.
|
| 14 | 1671 | - 13 jul. 1671: Soldaterkirkegården indvies, senere Københavns Garnisons Kirkegård.
|
| 15 | 1672 | - 25 okt. 1672: Holstenske Rytterregiment oprettes. Ophæves under navnet 1. Dragonregiment ved oprørets udbrud 1848, genoprettes 1854, men ophæves endeligt året efter.
|
| 16 | 1673 | - 11 aug. 1673: Den skånske krig indledes
Den skånske krig indledes. Et dansk forsøg på at overrumple et
svensk vagtskib på Elben mislykkes, og den følgende dag rykker forspidsen
af den danske hær ind i Lauenburg og Mecklenburg, (se 26/9 1679).
|
| 17 | 1675 | - 5 jul. 1675: 2. Fyenske nationale Rytterregiment oprettes. Ophævet under navnet
3. Sjællandske nationale Rytterregiment i 1721.
- 13 dec. 1675: Wismars erobring
Wismars erobring. Danske tropper stormer og erobrer byens befæstning. Derpå kapitulerer selve citadellet. Under stormen udmærker følgende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Cicignons Regiment (nuv. Fynske Livregiment) og Prins Christians Regiment (nuv. Prinsens Livregiment).
- 13 dec. 1675: Kampen ved Ribnitz
Kampen ved Ribnitz. Den svenske general Königsmark forsøger med et korps på 3.000 mand at komme Wismar til undsætning fra Stralsund, men besejres af general Carl Arenstorff med en styrke på 3.000 ryttere i forening med 1.300 mand under prinsen af Hessen-Homburg. Svenskerne lider et stort tab af døde og sårede og mister over 300 fanger.
|
| 18 | 1676 | - jun. 1676—jul. 1676: Slaget ved / the battle of: Öland
Slaget ved / the battle of: Öland (Øland), Sverige
- 4 jun. 1676: Schwingeskansen erobres
Schwingeskansen erobres. Under felttoget i den svenske besiddelse
Bremen tvinger en dansk troppestyrke under general Baudissin skansen
til overgivelse efter et forudgående bombardement.
- 3 jul. 1676: Helsingborg slot erobres
Helsingborg slot erobres. Efter flere dages forudgående bombardement
kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Hästsko, til en
dansk belejringsstyrke, hvis chef, generalløjtnant Niels Rosenkrantz,
falder få timer før kapitulationen.
- 10 jul. 1676: Udfald fra Landskrona
Udfald fra Landskrona. Et svensk udfald afslås af 1.sjællandske Infanteriregiment
(nuv. Sjællandske Livregiment), der sammen med en
afdeling dragoner optager forfølgelse og stormer byen, der erobres
efter blodige gadekampe, hvorunder den danske regimentschef,
la Haye, falder.
- 3 aug. 1676: Landskronas erobring
Landskronas erobring. Efter knap en måneds belejring og voldsomme
bombardementer kapitulerer fæstningens kommandant, oberst Lindeberg,
til Christian V. Besætningen, 1.300 mand, får fri udmarch mod at
blive overført til Riga.
- 3 aug. 1676: Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen kapitulerer til en
allieret dansk-munstersk-luneburgsk hær. Kommandanten, feltmarskal
Henrik Horn, og besætningen på 2.200 mand får fri afmarch.
- 15 aug. 1676: Kristianstads erobring
Kristianstads erobring. Danske tropper under Christian V stormer og
erobrer uden forudgående bombardement den stærke fæstning. Halvdelen
af den svenske besætning på 800 mand falder; den anden halvdel,
hvoriblandt kommandanten oberst Ulfsklo, tages til fange. Blandt de
danske afdelinger, der specielt udmærker sig under stormen, er Weyhers
Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment).
- 17 aug. 1676: Kampen ved Fyllebro
Kampen ved Fyllebro i Halland. Et dansk korps på 3*000 mand under
generalmajor Duncan opgiver belejringen af Halmstad og bliver under
tilbagegangen fuldstændig slået af en svensk hær under Carl XI. Kun
ca. 500 mand af Duncans korps undkommer.
- 7 okt. 1676: Carlshamn skanse erobre
Carlshamn skanse erobres. Efter at 4 kompagnier af Lützows bataillon (nuv. Prinsens Livregiment) under kommando af major Herbst den 4.oktober er blevet landsat på klipperne ud for indsejlingen til byen, og et lille dansk detachement fra Blekinge har blokeret byen fra landsiden, kapitulerer skansens kommandant, oberst Hård, hvorved 400 mand, 242 kanoner, 2 nybyggede krigsskibe og mange mindre fartøjer falder i danskernes hænder.
- 26 okt. 1676: Fyrværkerkompagniet oprettes. Hærens Materielkommando kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.
- 4 dec. 1676: Slaget ved Lund
Slaget ved Lund. Den svenske hær, ca. 8.500 mand, under Carl XI, sejrer efter en meget hård og omskiftelig kamp over den danske hær på ca. 11.000 mand under Christian V. Tilsammen mister begge hære ca. 8.500 faldne i slaget, der regnes for det blodigste i Norden. En bataillon af Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) under oberst Bibow udmærker sig specielt ved at dække det danske centrums tilbagegang.
- 30 dec. 1676: Helsingborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Schönfelt, og besætningen på 300 mand bliver trods løfte om fri overførsel til Sjælland tvunget til at marchere til Norge. På den lange march omkommer halvdelen af styrken på grund af strabadser, sult og hård behandling.
|
| 19 | 1677 | - 1677: slaget i Køge Bugt
Niels Juel besejrer den svenske flåde i slaget i Køge Bugt.
- apr. 1677: Slaget ved / the battle of: St. Omer
Slaget ved / the battle of: St. Omer
- 31 maj 1677: Christiansstad undsættes
Christiansstad undsættes. Christian V undsætter byen, der siden
april havde været belejret af en svensk hær.
- 26 jun. 1677: Stormen på Malmø
Stormen på Malmø. Efter godt to ugers belejring stormer danske
tropper fæstningen, der forsvares af feltmarskal Fabian Fersen med
en besætning på ca. 3.000 mand. Stormen afslås. Kun en afdeling af
Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde) under ledelse af generalmajor
Bibow lykkes det at trænge ind i fæstningen, men da forstærkninger
forhindres i at nå frem, nedhugges eller fanges den.
Bibow selv såres dødeligt og tages til fange.
- 14 jul. 1677: Slaget ved Landskrona
Slaget ved Landskrona (Nørre Møinge). Den svenske hær under Carl XI
sejrer over den danske hær under Christian V, som med tabet af 25
kanoner, men uden at blive forfulgt, trækker sig tilbage til Landskrona.
|
| 20 | 1678 | - 8 jan. 1678: Kampen på Rügen
Kampen på Rügen. Den svenske general Königsmark sætter med 3-500
mand fra Stralsund over til Rügen og tilføjer en allieret kejserligmünstersk-
hessisk-brandenburgsk-dansk styrke på 4.500 mand under
den danske general Rumohr et fuldstændigt nederlag. Rumohr falder
ved kampens begyndelse. Svenskerne tager over 4.000 mand af den allierede
styrke til fange.
- 27 jun. 1678: Helsingborg erobres
Helsingborg erobres. Fæstningens kommandant, oberst Hård, narres
ved en krigslist til at kapitulere mod at få fri afmarch med besætningen.
- 4 aug. 1678: Fæstningen Kristianstad kapitulerer
Fæstningen Kristianstad kapitulerer. Efter et langvarigt og overordentlig
tappert forsvar overgiver general von der Osten sig til den
svenske belejringshær under general Ascheberg. Den danske besætning,
hvoriblandt Fynske Landregiment til Fods (nuv. Fynske Livregiment)
var fra 2.600 mand svundet ind til 1.100, der får fri afmarch med
alle æresbevisninger.
- 12 sep. 1678: Landgangen ved Wittow på Rügen. Under anførsel af admiral Niels Juel går en dansk styrke på 2.000 mand, hvoriblandt en bataillon af Sjællandske nationale Regiment (nuv. Sjællandske Livregiment) og en bataillon af l.Jydske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), i land ved Wittow, afslår et angreb af en svensk styrke på 6 eskadroner ryttere og opretter et brohoved, hvorfra hele øen i løbet af få dage erobres.
|
| 21 | 1679 | - 26 sep. 1679: Freden i Lund
Freden i Lund. Under pres af Frankrig må Danmark opgive alle sine erobringer i Sverige og Nordtyskland. Samtidig sluttes et 10-årigt skandinavisk forsvarsforbund mellem Danmark-Norge og Sverige. (Se 11/8 1675).
- 31 okt. 1679: Jydske Wedelske Regiment til Fods oprettes. Forenes l/ll 1961 under navnet Jyske Fodregiment med Kongens Fodregiment (se 29/4 1657). Fra 31/10 1966 Kongens Jyske Fodregiment.
- 1 nov. 1679: 5. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 5. Dragonregiment sammendraget med 3. Dragonregiment (se 1/8 1670) til det nuværende Jyske Dragonregiment.
|
| 22 | 1680 | - 31 dec. 1680: Marineregimentet - nu Bornholms Værn - oprettes.
|
| 23 | 1683 | - 1683: Christian 5.s Danske Lov foreligger.
- 9 mar. 1683: Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion udsendes.
- 27 dec. 1683: Løvendahls Dragonregiment oprettes. Ophæves under navnet 2. Dragonregiment 20/6 1910.
|
| 24 | 1684 | - 7 aug. 1684: Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra denne dato kan det nuværende
Sjællandske Artilleriregiment regne sin oprindelse.
- 6 nov. 1684: Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment samt Forsvarets Bygningstjeneste kan føre deres oprindelse tilbage til denne dato.
|
| 25 | 1685 | - 9 maj 1685—1692: Arbejdet på Chri sti anshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport)
til Kvintus påbegyndes og tilendebringes 1692.
|
| 26 | 1689 | - 19 apr. 1689: Operahusets brand på Amalienborg
Operahusets brand på Amalienborg
|
| 27 | 1691 | - 26 sep. 1691—1710: Christian V's ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710.
|
| 28 | 1693 | - 6 aug. 1693: Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind
i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sløjfningen af nyopførte
befæstningsanlæg omkring Ratzeburg, der er besat af liineburgske
tropper. (Se 1/10 1693).
|
| 29 | 1695 | - 1 okt. 1695: Fæstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lüneburgske besætning på 3.000 mand - efter at have sløjfet fæstningsværkerne - sendes tilbage til hjemlandet. (Se 6/8 1693).
|
| 30 | 1697 | - 4 jun. 1697: Holmerskansen erobres
Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer
efter forudgående bombardement til det danske ekspeditionskorps under
general Scholten.
- 10 jun. 1697: Sorgeskansen erobres
Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til
general Scholten.
|
| 31 | 1699 | - 1699: Kingos salmebog udgives.
|
| 32 | 1700 | - 1700: Rokokoen
Rokokoen 1700-tallet
- 21 mar. 1700: Frederik IV lader en dansk hærstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge
demoleringen af nogle skanser og andre befæstninger, der
er opført som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700).
- 13 apr. 1700: Frederikstad erobres
Frederikstad erobres. Garden til Fods (nuv. kgl.Livgarde) og en bataillon
af Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment)
under anførsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen,
der forsvares af svenske og holsten-gottorpske tropper.
- 8 maj 1700: Frederik IV befaler aim. vagt- og landeværn. Kystbevogtningen etableres,
og der anlægges skanser og andre småværker.
- 30 maj 1700: Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Ophæves under navnet Holstenske
Landsenerregiment 1/7 1842.
- 31 maj 1700: Belejringen af Tønning opgives
Belejringen af Tønning opgives. Den danske sydhær under hertugen
af Württemberg opgiver belejringen for at gå imod en svensk-lüneburgsk
hær, der er rykket over grænsen ved Bergedorf.
- 4 aug. 1700: Carl XII går med en hær på 6.000 mand fodfolk og 5.000 ryttere i
land ved Tibberup, nord for Humlebæk. En lille mobil dansk styrke
på 360 ryttere med 6 etpundige kanoner forsøger at sætte sig til
modværge, men fordrives og må efterlade kanonerne.
- 18 aug. 1700: Freden i Traventhal
Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slutter fred med hertug Frederik
IV af Holsten-Gottorp, som får en krigsskadeerstatning på
260.000 rdl. (Se 21/3 1700).
|
| 33 | 1701 | - 22 feb. 1701—1730: Frederik IV's Landmilits med 7 regimenter fodfolk og 2 Dragonregimenter.
Der udskrives en soldat pr. 20 Td. hartkorn bøndergods.
Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).
- 15 sep. 1701: Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/8 1763 med Garden til Fods, nu Den kgl. Livgarde.
|
| 34 | 1703 | - 10 apr. 1703: 1.Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgår 1/9 1961 under navnet
Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657).
- 29 dec. 1703: Stormen på Eutin slot
Stormen på Eutin slot. En dansk styrke bestående af Livregiment Dragoner, Marineregiment (nuv. Bornholms Værn) og 4 kanoner under kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow.
|
| 35 | 1704 | - 13 aug. 1704: Slaget ved / the battle of: Blenheim (Höchstädt / Höckstedt)
Slaget ved / the battle of: Blenheim (Höchstädt / Höckstedt)
- 26 okt. 1704: Kastelskirken indvies.
|
| 36 | 1706 | - 24 mar. 1706: Garnisonskirken indvies. Fik navnet "Den Herre Zebaoths Kirke".
|
| 37 | 1707 | - 3 jun. 1707: Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes.
|
| 38 | 1709 | - 28 okt. 1709: Frederik IV erklærer Sverige krig
Frederik IV erklærer Sverige krig. (Se 3/7 1720).
- 14 nov. 1709: Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsingborg. En dansk hær på ca. 14.000 mand under general Reventlow går uden at møde modstand i land i Skåne.
|
| 39 | 1710 | - 23 jan. 1710: Kampen ved Torsebro
Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hær under Reventlow
forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (nuværende
Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Derefter slår det danske rytteri
fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en
bataillon fodfolk til fange.
- 10 mar. 1710: Slaget ved / the battle of: Helsingborg
Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgørende sejr
over den danske hær under Jørgen Rantzau, der såres og rives med på
flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenaderkorpset
og Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde) udmærker sig
specielt og dækker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32
kanoner, går tabt.
- 31 aug. 1710: Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra 1874-1932 virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet 1932.
- 10 nov. 1710—1 aug. 1908: Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen
ophører 1. august 1908.
|
| 40 | 1711 | - 12 jan. 1711: Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er
ikendt af Krigsretten og godkendt af kongen.
- 5 dec. 1711: Kampen ved Wismar
Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslutningskorps på 1.600 mand under general Rantzau, men lider et fuldstændigt nederlag. Svenskerne mister 478 døde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen.
|
| 41 | 1712 | - 8 sep. 1712: Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Schölten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger.
- 20 dec. 1712: Slaget ved Gadebusch
Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mister ca. 2.500 døde og sårede samt 3.000 fanger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (nuv. Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (nuv. Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (nuv. Dronningens Livregiment) og Viborgske nationale Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (nuv. Jyske Dragonregiment).
|
| 42 | 1713 | - 16 maj 1713: Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning
Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver
sig med sin hær på 12.500 mand til Frederik IV.
- 26 aug. 1713—21 okt. 1861: Landkadetkompagniet - Landkadetakademiet oprettes. Ophæves 21/10
l86l. Hærens Officersskole kan føre sin egentlige oprindelse tilbage
til førstnævnte dato. (Se også 1/5 1868).
|
| 43 | 1714 | - 8 feb. 1714: Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær
under general Scholten.
|
| 44 | 1715 | - 16 nov. 1715: Kampen ved Stresow på Rügen
Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca. 14.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII1s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres.
Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig: Jyske Wedelske Regiment til Fods (nuv. Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (nuv. Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment.
- 23 dec. 1715: Stralsund erobres
Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisk-saksisk indeslutningskorps. Den overlevende besætning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 sårede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (nuv. Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (nuv. Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (nuv. Kongens Jyske Fodregiment).
|
| 45 | 1716 | - 19 apr. 1716: Wismars fald
Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pommern overgiver sig til
den dansk-prøjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard.
Besætningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger på nær 1000
mand, som hjemsendes til Sverige.
|
Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt
Dansk
1641 - 1717 (76 år)